Templer står på de færreste ateisters ønskeliste

Følgende indlæg blev bragt på religion.dk d. 2/2-2012.

Ved første øjekast synes ideen om opførelse af templer for ateister at være lige så meningsløs som fremstilling af alkoholfri øl. Vi ateister undrer os ofte over behovet for bygninger, hvor mennesker dyrker og tilbeder postulerede overnaturlige væsner, så det er berettiget nok, at andre spørger, hvad i alverden ateister vil med templer, når ét af deres vigtigste samlingspunkter er fraværet af gudetro. Til gengæld kan jeg kun opfatte det polemisk, når troende og mennesker, der har religion som deres levevej, sætter spørgsmålstegn ved berettigelsen af foreninger for folk, der ikke tror på guder. Det spørgsmål er imidlertid nemmest at besvare, hvis vi først kigger nærmere på selve idéen om gudløse templer.

Jeg skal indledningsvis tilstå, at jeg ikke har læst Alain de Buttons bog ”Religion for Atheists”, men selvom titlen umiddelbart tyder på, at forfatterens overordnede projekt lider af nogle alvorlige selvmodsigelser, så har jeg set et par af hans replikker citeret i lidenskabelige debatindlæg imod tempelprojektet, og deraf slutter jeg, at det, manden i virkeligheden ønsker, er at opføre et "tempel for kærlighed, venskab, ro eller perspektiv", altså nogle af de grundlæggende menneskelige værdier. Hans vision går på bjergtagende rum, hvor netop disse værdier stimuleres gennem arkitektoniske virkemidler som proportioner, materialer, lys og akustik. Alain de Button efterspørger arkitektur, der afspejler menneskelige grundværdier, og som mennesker kan spejle sig i.

Personligt kan jeg ikke få øje på et behov, idet jeg mener, vi allerede har disse ”templer”, som vi blot kalder for retsbygninger, skoler, universiteter, museer, rådhuse, observatorier, partikelgeneratorer, biblioteker, teatre, koncertsale, stadioner osv. Hver især kan de siges at hylde og fremme væsentlige værdier som lovlydighed, rationalitet, oplysning, videnskab, eventyrlyst, sammenhold, sundhed og livsglæde. Vi har heldigvis også steder til fordybelse og eftertanke i form af f.eks. skove, parker og andre naturområder. Der er ingen grund til eksplicit at hylde ateisme, der alene er konsekvensen af en evidensbaseret og naturalistisk tilgang til vores fælles omverden. Langt hellere så jeg kritisk og rationel tænkning hyldet, men det er jo netop derfor vi har uddannelses- og forskningsinstitutioner.

Man kan hævde, at alt, der ikke har et eksplicit teistisk fundament, i sagens natur er a-teistisk. Om vi så taler arkitektur, litteratur, musik, filosofi eller anden menneskelig udfoldelse, udført for værkets eller for menneskets egen skyld, så er fraværet af et teistisk fundament og manglende reference til alskens gudeforestillinger et udtryk for en implicit ateisme. Alt, hvad der ikke er forankret i gudetro, er i al sin enkelhed og neutralitet gudløst. Det gælder for etik, moral, værdier, kultur, filosofi, politik, lovgivning og æstetik m.v. Ateisme er i sin realiserede form uudtalt og stille, absolut implicit, men i et samfund præget af religiøsitet må den nødvendigvis forsvares verbalt. Og hermed er vi fremme ved formålet med en forening for gudløse.

Problemstillingen om templer for ateister har enkelte lighedspunkter med spørgsmålet om ateistiske foreninger men så afgørende flest forskelligheder. Hvad er formålet med foreninger, hvor mennesker samles om ikke at tro på guder? Svaret er, at det overhovedet ikke er areligiøst samvær, vi dyrker, men specifikke politiske mål og generel oplysning. Udgangspunktet er for mange af os personlige erfaringer med eller uden religion, men det altoverskyggende samlingspunkt er et ønske om at påvirke samfundet i sekulær retning, så religiøse organisationer ikke længere nyder privilegier eller økonomiske fordele, samt fremme naturalistiske og humanistiske værdier i samfundet. Alt sammen er det noget der giver god mening i et udpræget religiøst samfund, og selvom der er grøde at spore, er der stadig et stykke praktisk arbejde at udføre, før målet er nået. Men ateistiske templer som de af Alain de Botton foreslåede, står nok på de færreste ateisters ønskeliste.

Jakob H. Heidelberg
Filosof og IT-specialist
Formand for Ateistisk Selskab
www.ateist.dk