Her på selve juleaftensdag er det offentliggjort*, at vi er nede på blot 48% af danskerne, der tror på guder. Det synes jeg er en glædelig nyhed, men samtidig har jeg svært ved at forstå hvorfor omkring 80% så fortsat er medlem af folkekirken. Forklaringen ligger nok i, at kirken i Danmark er blevet en banal ritualfabrik, et bekvemt og traditionelt valg ved livets store overgange. Foreløbig kan vi blot glæde os over, at danskernes sunde fornuft tilsyneladende har taget over for oldtidens teologiske og metafysiske pseudoforklaringer.
Det er med et naivt håb om, at de sidste 48% med tiden vil slippe deres overtroiske tilbøjeligheder, at jeg hermed ønsker alle: Glædelig jul** og godt nytår!
* Kilde: http://kpn.dk/article2287395.ece
** Her behøver jeg vel ikke at forklare om julens før-kristne oprindelse, vintersolhverv, at drikke jul m.v.
24. december 2010
5. december 2010
Religiøs indoktrinering med statsstøtte
Jeg er stadig dybt forarget og fuldstændig paf, efter i et indslag på TV2 i går aftens at have erfaret, at den danske regering og Dansk Folkeparti (DF), har støttet et evangelisk-luthersk missions-projekt med 1.000.000 skattekroner. Det overgår min vildeste fantasti, at noget sådant kan forekomme i dagens Danmark, et land der ellers virker så sekulært på overfladen (lige bortset fra statskirken altså).
Der er tale om et nyt bibel-museum, et såkaldt "bibliarium", som først skulle placeres i en nedlagt kirke på Østerbro i København, men nu tyder noget på, at det kommer til blive opført på en større grund i København (måske Ørestaden?). Dette nye "oplevelsescenter" forventes færdigt i 2014. Det forlyder, at man her på en helt ny måde gennem lyd, billeder, biograf, IT, rollespil og interaktivitet, vil fortælle de gamle skrøner om alt fra Kain og Abel, jødernes flugt fra Egypten til Jesu liv og levned, samt apostlen Paulus' breve - også dem om kvindeundertrykkelse? Og hvad med den længe ventede kristne version af Dommedag?
Projektet er selvfølgelig målrettet skoleelever, insitutioner og konfirmander - og bag projektet står da ogs Folkekirkens Skoletjeneste, en institution hvis formål det er at forkynde folkekirkens version af kristendommen overfor skolebørn. Med andre ord:
forkyndelse, propaganda, prægning, mission og indoktrinering!
Den åbenbart komplet naive formand for Religionslærerforeningen og talsmand for Folkekirkens Skoletjeneste (en ret uheldig kombination?), John Rydahl, har allerede forsøgt at eufemisere hele projektet ved at udtale: "Det vil ikke være forkyndelse, men det vil give mulighed for at illustrere, hvad skabelse er for en størrelse i et religiøst sprog."
Skabelse og religiøst sprog... Skulle det nu ikke være forkyndelse? Han fortsætter: "Det skal være som at træde ind i Biblen og opleve nogle af dens fortællinger. Det skal være som at gå gennem ørkenen og se, hvordan israelitterne blev drevet ud af Egypten". Altså oven i købet en følelsesladet indføring i bibelsk mytologi, historier som reelt set intet har med virkeligheden at gøre. Hvem sagde amerikanske tilstande? Iranske?
Som man kan høre i TV2 indslaget, er det altså ifølge DF og Kristian Thulesen Dahl en statslig opgave, at udbrede kendskabet til kristen mytologi, samt at præge børn med religøs dogmatik.
Fri vores børn fra statsstøttet religiøs propaganda!
Meld dig ind i Facebook gruppen:
Nej tak til statsstøttet religiøs propaganda!
Kilder:
http://www.berlingske.dk/danmark/i-naerkontakt-med-biblen
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/277640
Der er tale om et nyt bibel-museum, et såkaldt "bibliarium", som først skulle placeres i en nedlagt kirke på Østerbro i København, men nu tyder noget på, at det kommer til blive opført på en større grund i København (måske Ørestaden?). Dette nye "oplevelsescenter" forventes færdigt i 2014. Det forlyder, at man her på en helt ny måde gennem lyd, billeder, biograf, IT, rollespil og interaktivitet, vil fortælle de gamle skrøner om alt fra Kain og Abel, jødernes flugt fra Egypten til Jesu liv og levned, samt apostlen Paulus' breve - også dem om kvindeundertrykkelse? Og hvad med den længe ventede kristne version af Dommedag?
Projektet er selvfølgelig målrettet skoleelever, insitutioner og konfirmander - og bag projektet står da ogs Folkekirkens Skoletjeneste, en institution hvis formål det er at forkynde folkekirkens version af kristendommen overfor skolebørn. Med andre ord:
forkyndelse, propaganda, prægning, mission og indoktrinering!
Den åbenbart komplet naive formand for Religionslærerforeningen og talsmand for Folkekirkens Skoletjeneste (en ret uheldig kombination?), John Rydahl, har allerede forsøgt at eufemisere hele projektet ved at udtale: "Det vil ikke være forkyndelse, men det vil give mulighed for at illustrere, hvad skabelse er for en størrelse i et religiøst sprog."
Skabelse og religiøst sprog... Skulle det nu ikke være forkyndelse? Han fortsætter: "Det skal være som at træde ind i Biblen og opleve nogle af dens fortællinger. Det skal være som at gå gennem ørkenen og se, hvordan israelitterne blev drevet ud af Egypten". Altså oven i købet en følelsesladet indføring i bibelsk mytologi, historier som reelt set intet har med virkeligheden at gøre. Hvem sagde amerikanske tilstande? Iranske?
Som man kan høre i TV2 indslaget, er det altså ifølge DF og Kristian Thulesen Dahl en statslig opgave, at udbrede kendskabet til kristen mytologi, samt at præge børn med religøs dogmatik.
Fri vores børn fra statsstøttet religiøs propaganda!
Meld dig ind i Facebook gruppen:
Nej tak til statsstøttet religiøs propaganda!
Kilder:
http://www.berlingske.dk/danmark/i-naerkontakt-med-biblen
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/277640
3. december 2010
Foredrag ved Phil Zuckerman
25. november 2010 afholdt Ateistisk Selskab et foredrag på Københavns Universitet med den amerikanke sociolog Phil Zuckerman, kendt for bogen "Samfund uden Gud". Det er yderst interessant stof!
Et liv uden nisser, feer og guder
Følgende indlæg fik jeg bragt i Ekstra Bladet d. 25.4.2010, som svar på søde Anne-Grethe Bjarup-Riis indlæg Sådan lærer man børn at leve med døden. Nu smider jeg det lige på bloggen:
Anne-Grethe Bjarup-Riis spurgte d. 20.4. i Ekstra Bladet, hvad ateister siger til deres børn om livets store spørgsmål. Børn har dog ikke så svært ved at se realiteterne i øjnene, som mange (religiøse) voksne går og tror. Livet er fantastisk - også uden nisser, feer og guder. Betragter man den utrolige vrimmel af galakser, vi er omgivet af, det solsystem, som betinger vores eksistens, og den rige natur, vi er en del af, så betages man.
Sætter man sig ind i, hvordan naturen fungerer, og hvorledes planter og dyr har udviklet sig gennem mange millioner af år i krig og symbiose - så betragter man en flig af livets fantastiske fylde. Vi kan erkende, at vi er opbygget af stjernestøv, at vi er dyr, der gennem en (måske) enestående udviklingsproces er blevet bevidst om vor egen eksistens, samt at vi er voldsomt heldige at være bevidste væsener - alt dette er der intet magisk i, og alligevel er det dybt fascinerende. At dette liv er det eneste, vi får, gør bestemt ikke livet mindre værd - tværtimod. Døden er kun svær at acceptere, hvis man er præget med ideen om evigt liv. Den vrangforestilling sætter livet i dårligt lys. De afdøde er i sindene hos os efterladte og er igen blevet en del af naturens frugtbare kredsløb og universets stjernestøv.
De var blandt de heldige få, os der fik liv. Realiteternes verden er særdeles livsbekræftende i sig selv - også uden løssluppen ønsketænkning.
Anne-Grethe Bjarup-Riis spurgte d. 20.4. i Ekstra Bladet, hvad ateister siger til deres børn om livets store spørgsmål. Børn har dog ikke så svært ved at se realiteterne i øjnene, som mange (religiøse) voksne går og tror. Livet er fantastisk - også uden nisser, feer og guder. Betragter man den utrolige vrimmel af galakser, vi er omgivet af, det solsystem, som betinger vores eksistens, og den rige natur, vi er en del af, så betages man.
Sætter man sig ind i, hvordan naturen fungerer, og hvorledes planter og dyr har udviklet sig gennem mange millioner af år i krig og symbiose - så betragter man en flig af livets fantastiske fylde. Vi kan erkende, at vi er opbygget af stjernestøv, at vi er dyr, der gennem en (måske) enestående udviklingsproces er blevet bevidst om vor egen eksistens, samt at vi er voldsomt heldige at være bevidste væsener - alt dette er der intet magisk i, og alligevel er det dybt fascinerende. At dette liv er det eneste, vi får, gør bestemt ikke livet mindre værd - tværtimod. Døden er kun svær at acceptere, hvis man er præget med ideen om evigt liv. Den vrangforestilling sætter livet i dårligt lys. De afdøde er i sindene hos os efterladte og er igen blevet en del af naturens frugtbare kredsløb og universets stjernestøv.
De var blandt de heldige få, os der fik liv. Realiteternes verden er særdeles livsbekræftende i sig selv - også uden løssluppen ønsketænkning.
21. november 2010
Mr. Hitchens om sin sygdom og ateisme
Han er ikke blevet et mindre forbillede for mig efter han er blevet ramt af kræft. Et fantastisk interview om ateisme, overtro, sygdom, død m.m.
Christopher Hitchens on ABC1 Lateline
Se alle 4 videoer på playlisten her!
.
Christopher Hitchens on ABC1 Lateline
Se alle 4 videoer på playlisten her!
.
Fed plakat - og hjemmeside!
Der findes ikke et rum i verden, som ikke ville blive endnu mere interessant og smukt, med denne plakat hængende på en af dets vægge - eller alle sammen :)
 |
| Extraordinary claims require extraordinary evidence |
Den tilhørende hjemmeside er næsten endnu bedre: http://www.extraordinary-claims.com/
!!!
22. oktober 2010
Vort fælles ontologiske projekt (2. revision)
Jeg forestiller mig ofte en dialog mellem to eller flere mennesker, som i fællesskab skal prøve at enes om, hvad der findes i verden, altså hvad vi reelt kan sige eksisterer. Det er en dialog mellem mennesker der ønsker at opnå en sammenhængende virkelighedsopfattelse, som svarer mest muligt til virkeligheden eller "sandheden". Lad os kalde det et fælles ontologisk projekt.
Inden deres fælles undersøgelse af verden kan komme rigtig i gang, så skal der findes et absolut minimum af helt basale antagelser, et fælles udgangspunkt, en række grundlæggende "aksiomer", et antal laveste fællesnævnere for (pre)accepteret "virkelighed", det man også kunne kalde en uundgåelig metafysik. Man skal med andre ord afdække de forudsætninger, som man er nødt til at acceptere mere eller mindre "blindt", dvs. uden eksplicit at kunne gøre rede for deres absolutte gyldighed, for overhovedet at udføre og gennemføre den følgende undersøgelse og tilhørende dialog mellem parterne.
Oftest er der tale om uudtalte antagelser, usagte forudsætninger, som man altså bør afdække og få frem i lyset allerede i første fase. Med andre ord handler det om at finde frem til hvad vi underforstår i vores dialog, som ikke kan bevises med almindelige midler (så som empiri og logik).
I denne forundersøgelse, der afspiller sig ligesom en klassisk dialog af Platon for mit indre lærred, må enhver protestere efterhånden som de basale antagelser hober sig op én for én. Hvis man med mening, dvs. uden at komme ud i selvmodsigelser eller absurditet, kan afskrive en basal antagelse, så bør denne forkastes og efterlades til efterfølgende granskning. Det metafysiske fundament skal nemlig være så stabilt og sikkert som muligt, da det vil danne grundlag for alle efterfølgende antagelser om virkeligheden, den egentlige undersøgelse af verden, også omtalt som "anden fase". Forundersøgelsen skulle gerne munde ud i et fælles ontologisk fundament, en "konsensus-fundamentalisme".
Af samme årsag bør dette fundament være så "let" som overhovedet muligt, dvs. uden unødige "tomme" postulater, "blind" tro og letkøbte antagelser. Vi bør nemlig begrænse vores fælles ontologiske fundament til et absolut minimum, til det basalt nødvendige og absolut tvingende, idet vi i denne indledende afklaringsfase er særdeles sårbare overfor "forurening" af vores tanker om, og vort forhold til, virkeligheden.
De basale eller grundlæggende antagelser, er antagelser, som man ikke bør kunne fornægte uden at gøre sig skyldig i selvmodsigelse og absurditet, eller såkaldt "forudsætningsglemsel" (jf. den store danske filosof David Favrholdt*). Jeg vil i det følgende liste de basale antagelser, ikke nødvendigvis i korrekt orden og ikke nødvendigvis alle nødvendige forudsætninger, som jeg bl.a. gør mig i en normal dialog med andre mennesker, med et par tilknyttede kommentarer:
1. Jeg findes
- Basal antagelse om, at man selv eksisterer. Man kunne fremhæve Descartes "cogito ergo sum"-argument, men jeg vil nu hellere fokusere på afvisningens absurditet.
- Afvisning af denne basale antagelse fører til forudsætningsglemsel og absurditet (som kan være reel nok, men umulig at acceptere for mennesker). For hvordan kan man indgå dialog, hvis der ikke er flere parter som deltager i processen? Selvfornægtelsen fører til en absurditet, som er umulig at acceptere. Subjektets realitet er en forudsætning for interaktion med verden og (meningsfuld) kommunikation med andre subjekter. Man kan forsøge sig uden denne basale antagelse, men projektet forekommer mig ikke muligt.
2. Jeg kan erkende
- Basal antagelse om, at det giver mening at gøre sig tanker om verden, samt at vi har kognitiv mulighed for (gradvist) at lære og forstå verden, i et eller andet omfang, f.eks genkende mønstre og sammenhænge mellem hændelser. Dette punkt handler i bund og grund om intellektets (fornuftens) integritet og potentiale: vi kan i vidt omfang frit erkende "noget" om verden, men "hvad" vi skal erkende ligger i den efterfølgende (dynamiske) undersøgelse af verden, ikke i den indledende forundersøgelse. Der er altså her tale om en basal accept af, at vi kan "vide" noget om verden.
- Implicit i denne antagelse ligger det umiddelbart også, at vi er frie i vores undersøgelse, at vi ikke er bundet eller determineret til at acceptere det ene eller andet, i modsat fald ville vi ikke kunne stole på vores fornuft og erkendelse. Altså har vi at gøre med en implicit accept af "fri vilje", i hvert fald på erkendelsesområdet.
- Afvisning af denne basale antagelse fører til selvmodsigelse og absurditet (som kan være reel nok, men umulig at acceptere for mennesker). Udtaler man "vi kan ikke erkende", så påstår man jo, at man har erkendt (eller ved), at man ikke kan erkende (eller vide), hvilket er en selvmodsigelse. Ligeledes er der tale om en forudsætning for (meningsfuld) kommunikation med andre. Hvis vi ikke kan erkende hvad modparten forsøger at kommunikere, så giver det overhovedet ingen mening at indlede en dialog.
3. Jeg kan stole på logikken (basal/formel logik)
- Basal antagelse om, at vi kan udlede noget af vores erfaringer, samt at der findes basale regler for hvordan vi med mening kan konkludere noget (argumentation og gyldighed).
- Afvisning af denne basale antagelse fører til selvmodsigelse og absurditet (som kan være reel nok, men umulig at acceptere for mennesker). Ligeledes er det en forudsætning for interaktion med verden og (meningsfuld) kommunikation med andre. Alene udtalelsen "logik er ugyldig" er en påstand formuleret ved brug af logikken.
4. Jeg kan gøre mig erfaringer om verden
- Basal antagelse om, at hændelser i fremtiden sandsynligvis vil ligne dem i fortiden (ignorering eller accept af induktions- og kausalitetsproblemet). I denne antagelser ligger det også implicit, at ens erfaringer sandsynligvis vil være anvendelige i fremtiden (næste gang man udfører et lignende forsøg under samme forhold). Dette forhold gælder i øvrigt umiddelbart uanset om omverdenen reelt findes eller ej. Yderligere ligger der i denne antagelse en anerkendelse af vores hukommelse som funktionel i den forstand, at vi i høj grad kan stole på dens indhold. Vi kan altså akkumulere og assimilere viden.
- Afvisning af denne basale antagelse fører til absurditet (som kan være reel nok, men umulig at acceptere for mennesker). Ligeledes er det en forudsætning for interaktion med verden og (meningsfuld) kommunikation med andre. Hvis man ikke mener, at man kan gøre sig erfaring om verdens indretning, så vil man i praksis handle meget underligt i verden. Man vil eksempelvis ikke vælge trappen når man skal ned fra 9. etage, for den vil forekomme præcis lige så god som affaldsskakten, eller vinduet for den sags skyld. Grunden til at vi vælge trappen er, at vi har bedst erfaring med den (alternativerne bringer oftest lidelse eller død).
5. Omverdenen findes (uafhængigt af mig)
- Basal antagelse om at det er meningsfuldt at agerer i og interagere med rummet (ignorering eller accept af omverdensproblemet). Herunder at ens sanseerfaringer kan tilskrives en vis umiddelbar gyldighed.
- Afvisning af denne basale antagelse fører til solipsisme (som kan være reel nok, men i dyb modstrid med vores umiddelbare indtryk/erfaringer). Ligeledes er det en forudsætning for interaktion med verden og (meningsfuld) kommunikation med andre. Ved afvisning glemmer eller ignorerer man sin opdragelse og indlæring fra fødslen, ens baggrund og kropslighed, som er så vigtig for erkendelse (jf. Favrholdt*), sansning og handlen (herunder enhver hidtidig interaktion). Man underkender dertil dialogpartnernes eksistens - en gestus som næppe modtages positivt.
6. Jeg kan stole på matematikken (basale regnearter)
- Basal antagelse om, at man kan regne og få et korrekt resultat, f.eks. at 1 mand og 1 kvinde giver 2 mennesker, at 421 er større end 12, at 2 gange 2 er 4 osv. Dette dækker også mængdelære og syllogisme.
- Afvisning af denne basale antagelse fører til absurditet (som kan være reel nok, men umulig at acceptere for mennesker). Ligeledes er det en forudsætning for interaktion med verden og (meningsfuld) kommunikation med andre.
7. Tid findes
- Basal antagelse om, at fortid, nutid og fremtid findes, samt at man (og omverdenen) bevæger sig i tiden (gælder altså også sammenhængen mellem tid og rum: at en afstand tilbagelægges på kortere tid desto hurtige man bevæger sig m.v.).
- Afvisning af denne basale antagelse fører til absurditet (som kan være reel nok, men umulig at acceptere for mennesker). Ligeledes er det en forudsætning for interaktion med verden og (meningsfuld) kommunikation med andre. En person der benægter tidens realitet vil slet ikke kunne tale om "før", "efter", "imens" m.v.
8. Andre bevidstheder (som jeg) findes
- Basal antagelse om, at der i min omverden findes bevidstheder som mig, sandsynligvis med nogenlunde tilsvarende kognitive evner.
- Afvisning af denne basale antagelse fører til solipsisme. Ligeledes er det en forudsætning for (meningsfuld) kommunikation med andre. Ved afvisning glemmer eller ignorerer man enhver hidtidig interaktion med sine medmennesker. Man underkender dertil dialogpartnernes eksistens - en gestus som næppe modtages positivt.
9. Kommunikation er mulig
- Basal antagelse om, at vi kan kommunikere (overføre budskaber) med mening. Vi har at gøre med en accept af et minimum af fælles sprog, grammatik, betydning, begreber, mening og symbolik.
- Afvisning af denne basale antagelse gør dialogen, det fælles ontologiske projekt (både forundersøgelse og den efterfølgende undersøgelse af verden), absolut umulig. Hvis man ikke kan overlevere et budskab nogenlunde korrekt, fra den ene part i dialogen til de andre, så er der ingen grund til at kommunikere. Hvis kommunikation er umulig, så vil du heller ikke kunne læse dette (og forstå nogenlunde nøjagtigt hvad jeg har forsøgt at kommunikere).
Om selve forhandlingsprocessen
Efter enhver basal antagelse (punkt 1-9 og muligvis flere) bør hver part i dialogen kunne sige "OK, det er accepteret!" Kan en part ikke det, så bør vedkommende protestere. Herefter må den som fremsætter forslaget om en given basal antagelse, i ovenstående tilfælde undertegnede, argumentere for hvorfor antagelsen er af tvingende nødvendighed (for meningsfuld dialog og fælles forståelse).
Bliver parterne ikke enige om en given basal antagelse, så må de som under enhver anden forhandling finde ud af, om dialogen kan fortsætte alligevel. Størst mulig enighed må selvfølgelig tilstræbes. Der skal altså være en villighed til mutual forståelse hos alle deltagende parter (gensidig respekt og klar forståelse af projektets præmisser). Alle bevidste og intelligente væsener bør ideelt set deltage i denne fælles dialog (jeg taler ikke her om hvorvidt det er praktisk muligt).
Om forhandlingens resultater og konsekvenser
Forhandlingerne kan altså føre til følgende resultater:
1. Fælles enighed om alle basale antagelser, alle parter er tilfredse (fuld konsensus)
- Alle parter fik alle sine forslag til basale antagelser accepteret af de øvrige parter. Det er således (fuldt ud) muligt at gå videre i en "fælles" udforskning af virkeligheden (med udgangspunkt i ens fælles grundlæggende forudsætninger).
2. Fælles enighed om en række basale antagelser, alle parter er tilfredse (delvis konsensus)
- Man opnåede enighed om en række (ikke alle) stillede forslag til basale antagelser. Det er således muligt at gå videre i en "fælles" udforskning af virkeligheden (med udgangspunkt i ens fælles grundlæggende forudsætninger).
3. Uenighed om væsentlige basale antagelser, en eller flere parter er utilfredse (uenighed)
- Man opnåede ikke enighed om de stillede forslag til basale antagelser. Det er således ikke muligt at gå videre i en "fælles" udforskning af virkeligheden, da man ikke kan tage udgangspunkt i en række fælles grundlæggende forudsætninger. Dialogen må på beklageligvis afbrydes.
Man må nok forvente, at der opstår forskellige "grupperinger", som hver især accepterer en given mængde specifikke basale antagelser. Det er væsentligt at bemærke, at der ikke er tale om et demokratisk projekt i den forstand, at flertallet (altså den største gruppe) "vinder" eller har ret. Det indledende projekt består i at afdække de absolut "laveste fællesnævnere", et mindste antal nødvendige basale antagelser. I den efterfølgende afdækning af virkeligheden, den egentlige undersøgelse af verden, kan der kun drages konklusioner på baggrund af de fælles basale grundantagelser, som man gjorde sig i den indledende fase.
Hvis en part eksempelvis ikke har accepteret præmissen om at tiden eksisterer i første fase, så kan vedkommende ikke i sin efterfølgende undersøgelse af verden (anden fase) tale om tid (før, efter, imens m.v.). Dette med mindre personen på tilfredsstillende vis kan redegøre for tidens eksistens i anden fase, altså uden at forudantage (anticipere) dens realitet. Dette vil faktisk være at foretrække, hvis overhovedet muligt, eftersom vi jo forsøger at minimere omfanget og mængden af de grundlæggende antagelser.
Hvis en anden part eksempelvis har forsøgt at få en given guddom med ind som basal grundantagelse, men dialogens øvrige parter ikke har accepteret denne som en nødvendig antagelse, så kan den efterfølgende undersøgelse af verden ikke have denne guddom som forudsætning, i stedet må dens eksistens sandsynliggøres eller bevises efterfølgende (empirisk eller logisk).
Det er værd at bemærke, at ingen i vor dialog nødvendigvis hævder, at de basale antagelser er absolut viden, objektive størrelser, absolutte realiteter eller lignende. Blot hævdes det, at de er nødvendige og tvingende for opnåelse af fælles "mening", i betydningen "sammenhæng" i vores virkelighedsopfattelse og -forståelse. Dialogen er et forsøg på at opnå enighed om vort fundament, en slags sandhedssøgende fundamentalisme, en forundersøgelse før den egentlige afdækning af virkeligheden kan påbegyndes.
* David Favrholdt: "Filosofisk Codex" og "Erkendelse: Grundlag og gyldighed"
Rød tekst tilføjet 23-10-2010 kl. 9.45 (og er dermed principielt set 3. revision)
Inden deres fælles undersøgelse af verden kan komme rigtig i gang, så skal der findes et absolut minimum af helt basale antagelser, et fælles udgangspunkt, en række grundlæggende "aksiomer", et antal laveste fællesnævnere for (pre)accepteret "virkelighed", det man også kunne kalde en uundgåelig metafysik. Man skal med andre ord afdække de forudsætninger, som man er nødt til at acceptere mere eller mindre "blindt", dvs. uden eksplicit at kunne gøre rede for deres absolutte gyldighed, for overhovedet at udføre og gennemføre den følgende undersøgelse og tilhørende dialog mellem parterne.
Oftest er der tale om uudtalte antagelser, usagte forudsætninger, som man altså bør afdække og få frem i lyset allerede i første fase. Med andre ord handler det om at finde frem til hvad vi underforstår i vores dialog, som ikke kan bevises med almindelige midler (så som empiri og logik).
I denne forundersøgelse, der afspiller sig ligesom en klassisk dialog af Platon for mit indre lærred, må enhver protestere efterhånden som de basale antagelser hober sig op én for én. Hvis man med mening, dvs. uden at komme ud i selvmodsigelser eller absurditet, kan afskrive en basal antagelse, så bør denne forkastes og efterlades til efterfølgende granskning. Det metafysiske fundament skal nemlig være så stabilt og sikkert som muligt, da det vil danne grundlag for alle efterfølgende antagelser om virkeligheden, den egentlige undersøgelse af verden, også omtalt som "anden fase". Forundersøgelsen skulle gerne munde ud i et fælles ontologisk fundament, en "konsensus-fundamentalisme".
Af samme årsag bør dette fundament være så "let" som overhovedet muligt, dvs. uden unødige "tomme" postulater, "blind" tro og letkøbte antagelser. Vi bør nemlig begrænse vores fælles ontologiske fundament til et absolut minimum, til det basalt nødvendige og absolut tvingende, idet vi i denne indledende afklaringsfase er særdeles sårbare overfor "forurening" af vores tanker om, og vort forhold til, virkeligheden.
De basale eller grundlæggende antagelser, er antagelser, som man ikke bør kunne fornægte uden at gøre sig skyldig i selvmodsigelse og absurditet, eller såkaldt "forudsætningsglemsel" (jf. den store danske filosof David Favrholdt*). Jeg vil i det følgende liste de basale antagelser, ikke nødvendigvis i korrekt orden og ikke nødvendigvis alle nødvendige forudsætninger, som jeg bl.a. gør mig i en normal dialog med andre mennesker, med et par tilknyttede kommentarer:
1. Jeg findes
- Basal antagelse om, at man selv eksisterer. Man kunne fremhæve Descartes "cogito ergo sum"-argument, men jeg vil nu hellere fokusere på afvisningens absurditet.
- Afvisning af denne basale antagelse fører til forudsætningsglemsel og absurditet (som kan være reel nok, men umulig at acceptere for mennesker). For hvordan kan man indgå dialog, hvis der ikke er flere parter som deltager i processen? Selvfornægtelsen fører til en absurditet, som er umulig at acceptere. Subjektets realitet er en forudsætning for interaktion med verden og (meningsfuld) kommunikation med andre subjekter. Man kan forsøge sig uden denne basale antagelse, men projektet forekommer mig ikke muligt.
2. Jeg kan erkende
- Basal antagelse om, at det giver mening at gøre sig tanker om verden, samt at vi har kognitiv mulighed for (gradvist) at lære og forstå verden, i et eller andet omfang, f.eks genkende mønstre og sammenhænge mellem hændelser. Dette punkt handler i bund og grund om intellektets (fornuftens) integritet og potentiale: vi kan i vidt omfang frit erkende "noget" om verden, men "hvad" vi skal erkende ligger i den efterfølgende (dynamiske) undersøgelse af verden, ikke i den indledende forundersøgelse. Der er altså her tale om en basal accept af, at vi kan "vide" noget om verden.
- Implicit i denne antagelse ligger det umiddelbart også, at vi er frie i vores undersøgelse, at vi ikke er bundet eller determineret til at acceptere det ene eller andet, i modsat fald ville vi ikke kunne stole på vores fornuft og erkendelse. Altså har vi at gøre med en implicit accept af "fri vilje", i hvert fald på erkendelsesområdet.
- Afvisning af denne basale antagelse fører til selvmodsigelse og absurditet (som kan være reel nok, men umulig at acceptere for mennesker). Udtaler man "vi kan ikke erkende", så påstår man jo, at man har erkendt (eller ved), at man ikke kan erkende (eller vide), hvilket er en selvmodsigelse. Ligeledes er der tale om en forudsætning for (meningsfuld) kommunikation med andre. Hvis vi ikke kan erkende hvad modparten forsøger at kommunikere, så giver det overhovedet ingen mening at indlede en dialog.
3. Jeg kan stole på logikken (basal/formel logik)
- Basal antagelse om, at vi kan udlede noget af vores erfaringer, samt at der findes basale regler for hvordan vi med mening kan konkludere noget (argumentation og gyldighed).
- Afvisning af denne basale antagelse fører til selvmodsigelse og absurditet (som kan være reel nok, men umulig at acceptere for mennesker). Ligeledes er det en forudsætning for interaktion med verden og (meningsfuld) kommunikation med andre. Alene udtalelsen "logik er ugyldig" er en påstand formuleret ved brug af logikken.
4. Jeg kan gøre mig erfaringer om verden
- Basal antagelse om, at hændelser i fremtiden sandsynligvis vil ligne dem i fortiden (ignorering eller accept af induktions- og kausalitetsproblemet). I denne antagelser ligger det også implicit, at ens erfaringer sandsynligvis vil være anvendelige i fremtiden (næste gang man udfører et lignende forsøg under samme forhold). Dette forhold gælder i øvrigt umiddelbart uanset om omverdenen reelt findes eller ej. Yderligere ligger der i denne antagelse en anerkendelse af vores hukommelse som funktionel i den forstand, at vi i høj grad kan stole på dens indhold. Vi kan altså akkumulere og assimilere viden.
- Afvisning af denne basale antagelse fører til absurditet (som kan være reel nok, men umulig at acceptere for mennesker). Ligeledes er det en forudsætning for interaktion med verden og (meningsfuld) kommunikation med andre. Hvis man ikke mener, at man kan gøre sig erfaring om verdens indretning, så vil man i praksis handle meget underligt i verden. Man vil eksempelvis ikke vælge trappen når man skal ned fra 9. etage, for den vil forekomme præcis lige så god som affaldsskakten, eller vinduet for den sags skyld. Grunden til at vi vælge trappen er, at vi har bedst erfaring med den (alternativerne bringer oftest lidelse eller død).
5. Omverdenen findes (uafhængigt af mig)
- Basal antagelse om at det er meningsfuldt at agerer i og interagere med rummet (ignorering eller accept af omverdensproblemet). Herunder at ens sanseerfaringer kan tilskrives en vis umiddelbar gyldighed.
- Afvisning af denne basale antagelse fører til solipsisme (som kan være reel nok, men i dyb modstrid med vores umiddelbare indtryk/erfaringer). Ligeledes er det en forudsætning for interaktion med verden og (meningsfuld) kommunikation med andre. Ved afvisning glemmer eller ignorerer man sin opdragelse og indlæring fra fødslen, ens baggrund og kropslighed, som er så vigtig for erkendelse (jf. Favrholdt*), sansning og handlen (herunder enhver hidtidig interaktion). Man underkender dertil dialogpartnernes eksistens - en gestus som næppe modtages positivt.
6. Jeg kan stole på matematikken (basale regnearter)
- Basal antagelse om, at man kan regne og få et korrekt resultat, f.eks. at 1 mand og 1 kvinde giver 2 mennesker, at 421 er større end 12, at 2 gange 2 er 4 osv. Dette dækker også mængdelære og syllogisme.
- Afvisning af denne basale antagelse fører til absurditet (som kan være reel nok, men umulig at acceptere for mennesker). Ligeledes er det en forudsætning for interaktion med verden og (meningsfuld) kommunikation med andre.
7. Tid findes
- Basal antagelse om, at fortid, nutid og fremtid findes, samt at man (og omverdenen) bevæger sig i tiden (gælder altså også sammenhængen mellem tid og rum: at en afstand tilbagelægges på kortere tid desto hurtige man bevæger sig m.v.).
- Afvisning af denne basale antagelse fører til absurditet (som kan være reel nok, men umulig at acceptere for mennesker). Ligeledes er det en forudsætning for interaktion med verden og (meningsfuld) kommunikation med andre. En person der benægter tidens realitet vil slet ikke kunne tale om "før", "efter", "imens" m.v.
8. Andre bevidstheder (som jeg) findes
- Basal antagelse om, at der i min omverden findes bevidstheder som mig, sandsynligvis med nogenlunde tilsvarende kognitive evner.
- Afvisning af denne basale antagelse fører til solipsisme. Ligeledes er det en forudsætning for (meningsfuld) kommunikation med andre. Ved afvisning glemmer eller ignorerer man enhver hidtidig interaktion med sine medmennesker. Man underkender dertil dialogpartnernes eksistens - en gestus som næppe modtages positivt.
9. Kommunikation er mulig
- Basal antagelse om, at vi kan kommunikere (overføre budskaber) med mening. Vi har at gøre med en accept af et minimum af fælles sprog, grammatik, betydning, begreber, mening og symbolik.
- Afvisning af denne basale antagelse gør dialogen, det fælles ontologiske projekt (både forundersøgelse og den efterfølgende undersøgelse af verden), absolut umulig. Hvis man ikke kan overlevere et budskab nogenlunde korrekt, fra den ene part i dialogen til de andre, så er der ingen grund til at kommunikere. Hvis kommunikation er umulig, så vil du heller ikke kunne læse dette (og forstå nogenlunde nøjagtigt hvad jeg har forsøgt at kommunikere).
Om selve forhandlingsprocessen
Efter enhver basal antagelse (punkt 1-9 og muligvis flere) bør hver part i dialogen kunne sige "OK, det er accepteret!" Kan en part ikke det, så bør vedkommende protestere. Herefter må den som fremsætter forslaget om en given basal antagelse, i ovenstående tilfælde undertegnede, argumentere for hvorfor antagelsen er af tvingende nødvendighed (for meningsfuld dialog og fælles forståelse).
Bliver parterne ikke enige om en given basal antagelse, så må de som under enhver anden forhandling finde ud af, om dialogen kan fortsætte alligevel. Størst mulig enighed må selvfølgelig tilstræbes. Der skal altså være en villighed til mutual forståelse hos alle deltagende parter (gensidig respekt og klar forståelse af projektets præmisser). Alle bevidste og intelligente væsener bør ideelt set deltage i denne fælles dialog (jeg taler ikke her om hvorvidt det er praktisk muligt).
Om forhandlingens resultater og konsekvenser
Forhandlingerne kan altså føre til følgende resultater:
1. Fælles enighed om alle basale antagelser, alle parter er tilfredse (fuld konsensus)
- Alle parter fik alle sine forslag til basale antagelser accepteret af de øvrige parter. Det er således (fuldt ud) muligt at gå videre i en "fælles" udforskning af virkeligheden (med udgangspunkt i ens fælles grundlæggende forudsætninger).
2. Fælles enighed om en række basale antagelser, alle parter er tilfredse (delvis konsensus)
- Man opnåede enighed om en række (ikke alle) stillede forslag til basale antagelser. Det er således muligt at gå videre i en "fælles" udforskning af virkeligheden (med udgangspunkt i ens fælles grundlæggende forudsætninger).
3. Uenighed om væsentlige basale antagelser, en eller flere parter er utilfredse (uenighed)
- Man opnåede ikke enighed om de stillede forslag til basale antagelser. Det er således ikke muligt at gå videre i en "fælles" udforskning af virkeligheden, da man ikke kan tage udgangspunkt i en række fælles grundlæggende forudsætninger. Dialogen må på beklageligvis afbrydes.
Man må nok forvente, at der opstår forskellige "grupperinger", som hver især accepterer en given mængde specifikke basale antagelser. Det er væsentligt at bemærke, at der ikke er tale om et demokratisk projekt i den forstand, at flertallet (altså den største gruppe) "vinder" eller har ret. Det indledende projekt består i at afdække de absolut "laveste fællesnævnere", et mindste antal nødvendige basale antagelser. I den efterfølgende afdækning af virkeligheden, den egentlige undersøgelse af verden, kan der kun drages konklusioner på baggrund af de fælles basale grundantagelser, som man gjorde sig i den indledende fase.
Hvis en part eksempelvis ikke har accepteret præmissen om at tiden eksisterer i første fase, så kan vedkommende ikke i sin efterfølgende undersøgelse af verden (anden fase) tale om tid (før, efter, imens m.v.). Dette med mindre personen på tilfredsstillende vis kan redegøre for tidens eksistens i anden fase, altså uden at forudantage (anticipere) dens realitet. Dette vil faktisk være at foretrække, hvis overhovedet muligt, eftersom vi jo forsøger at minimere omfanget og mængden af de grundlæggende antagelser.
Hvis en anden part eksempelvis har forsøgt at få en given guddom med ind som basal grundantagelse, men dialogens øvrige parter ikke har accepteret denne som en nødvendig antagelse, så kan den efterfølgende undersøgelse af verden ikke have denne guddom som forudsætning, i stedet må dens eksistens sandsynliggøres eller bevises efterfølgende (empirisk eller logisk).
Det er værd at bemærke, at ingen i vor dialog nødvendigvis hævder, at de basale antagelser er absolut viden, objektive størrelser, absolutte realiteter eller lignende. Blot hævdes det, at de er nødvendige og tvingende for opnåelse af fælles "mening", i betydningen "sammenhæng" i vores virkelighedsopfattelse og -forståelse. Dialogen er et forsøg på at opnå enighed om vort fundament, en slags sandhedssøgende fundamentalisme, en forundersøgelse før den egentlige afdækning af virkeligheden kan påbegyndes.
* David Favrholdt: "Filosofisk Codex" og "Erkendelse: Grundlag og gyldighed"
Rød tekst tilføjet 23-10-2010 kl. 9.45 (og er dermed principielt set 3. revision)
13. oktober 2010
Foredrag ved Klemens Kappel om Hyperateisme
Yderst interessant forelæsning om Hyperateisme ved Klemens Kappel, lektor i filosofi ved Københavns Universitet og forsker i erkendelsesteori. Optaget på Københavns Universitet den 6. oktober 2010 i samarbejde med Ateistisk Selskab.
Klemens Kappel - Hyperateisme!
Vi VED, at der ikke findes guder :)
Klemens Kappel - Hyperateisme!
Vi VED, at der ikke findes guder :)
10. oktober 2010
Ikke-fysisk kognition - en antropomorf reminiscens
Vi ved en hel del om den verden vi er del af. Vi ved faktisk rigtig mange ting - og det med så stor sandsynlighed, at vi ikke betænker os ved at kalde det "viden", eller ligefrem "sikker viden". Vi ved, at bordplader i almindelighed er solide, at jorden ikke er flad, at vores klode bevæger sig rundt om solen, at vores solsystem er del af en gigantisk galakse, at det er langt mere sikkert at gå ned af en trappe end at springe ud fra en højhus, at jern er stærkere end papir, at åben ild er farlig osv. Der er rigtig meget vi ved med sikkerhed - ting vi ingen god grund har til at tvivle på sandheden af. Vores sunde skepsis kan altså med rette bruges i andre sammenhænge, hvis ikke vi vil spilde vores dyrebare tid.
En af de ting vi også ved med sikkerhed er, at kognition, altså tankeprocesser, er fuldstændig afhængige af fysiske neurologiske processer i hjernevæv, elektriske udladninger og kemiskeforbindelser i nerveceller.
Vi accepterer uden relevante indvendinger, at dette er ens for mineral-, plante- og dyreriget, altså at tanker kun opstår i fysiske elementer, som besidder et højt udviklet nervesystem. Vi ved således, at en sten ikke ligger og håber vi tager den op og kæler lidt med den, når vi passerer den på vores vej. Vi ved også, at den ikke føler smerte, når vi træder på den.
På trods af denne veletablerede viden findes der fortsat ideer om, at tanker kan figurere uden fysiske neurologiske processer. Vi kender det fra ideer om eksistensen af spøgelser, ånder, dæmoner, guder og lignende overtro. Her har vi forestillinger som involverer en eller anden form for avanceret tankeproces, men som "let og elegant" har overset nødvendigheden af hjerneaktivitet og tilhørende fysiske processer. Vi er opdraget med tanker om den slags væsener og vores undren er derfor ikke naturligt rettet mod det ulogiske i enhver påstand om ikke-fysisk kognition.
Selve diskussionen om hvorvidt vi kan vide noget om "ikke-fysiske" eller "immaterielle" "ting", vil jeg ikke gå ind i her. Jeg vil heller ikke komme ind på diskussionen om et muligt ikke-fysisk fænomen, der som "guder", tilskrives "almægtighed" eller (universel) "skaberkraft". Det interessante for mig her og nu er det kognitive element, herunder tanker, (selv-)bevidsthed, (fri) vilje, intentioner, psykologisk liv, følelser, sindsstemning, sindelag, personlighed og lignende. Mit ærinde og fokus er altså det fantastiske fænomen, som så mange mennesker mærkeligt nok stadig holder på kan "svæve frit", uden hold i den fysiske virkelighed. Det er ved nærmere eftersyn en yderst besynderlig tanke, med et umiskendeligt strejf af magisk tænkning, som formentlig skyldes det forhold, at vi mennesker generelt er (eller har været) tilbøjelige til at tilskrive vores omverden (personlige) tanker som vores egne. Man antager instinktivt, at naturen eller dele heraf har samme indre liv, eller at naturen skulle være skabt af væsener med lignende evner.
De klassiske antropomorfe guder optræder i menneskeskikkelse (som f.eks. Thor og Jesus) og de har menneskelige træk og egenskaber. De har altså krop, følelser, vilje, præferencer, temperament og/eller lignende menneskelige egenskaber. Senere er disse (ofte polyteistiske) gudeforestillinger blevet mere "utydelige" eller i hvert fald mindre fysiske. Det rent kropslige er ikke længere voldsomt udbredt i alverdens gudeforestillinger, "den gamle man med skægget" er pillet ned fra sin lyserøde sky og mere "immaterielle" former er udgangspunktet for moderne vestlig teologi. Mange gudeforestillinger er yderligere gledet ud til fordel for mere "upersonlige" guder: skaberguder som ikke blander sig i vores liv, nemlig de deistiske af slagsen.
Deistiske gudeforestillinger involverer (endnu) mindre grad af antromoporf tankegang, men har dog fortsat ikke givet helt slip! Et meget væsentligt element, der umiddelbart adskiller deisme fra "almindelig" ugudelighed, er det kognitive. Uden dette element ville det deistiske standpunkt ikke have noget reelt at byde på, i hvert fald ikke noget der adskiller det fra en almindelig accept af naturlige årsager. Men en deistisk guddom har haft en "plan" om at skabe universet. Den har haft til "hensigt" (vilje) at skabe naturen og menneskene m.v. Her er der altså forsat tale om en væsentlig menneskelig egenskab, nemlig den kognitive. Denne egenskab er unik ved os mennesker - og i nogen grad andre højtudviklede dyr. Netop vores bevidsthedsaktivitet, selve det, at vi kan gøre os tanker og have intentioner m.v., er menneskelige egenskaber, som gudeforestillingerne har "stjålet".
Ikke-fysisk kognition, er i bund og grund en reminiscens af de antropomorfe gudeforestillinger, et tankemæssigt efterladenskab af betydelige dimensioner. Man har tilsyneladende helt "glemt", at vi kender årsagen til kognitive processer - og de er altså fysiske. Man fjernede gudernes kroppe, men "glemte" at deres kognitive evner afhænger af det fysiske - undtagen tidligere tider hvor man ikke har vidst hvad nutidens videnskabsfolk gør om neurologi. Man har nu "glemt", at vi ingen som helst god grund har til at tro, at disse processer kan foregå uden delagtighed i det fysiske.
Når man analyserer og forstår ovenstående, så vil man forstå hvor uhyrligt det er at antage, at "ikke-fysiske væsener" skulle kunne gøre sig tanker. Tanker er unikke for dyr med hjerner og nervesystemer - eller i det mindste lignende fysiske konstruktioner (for at tage højde for muligheden for AI). En ufysisk tanke, er ganske enkelt en utanke!
Da jeg af mystiske årsager ikke har set dette (mod)argument før, tillader jeg mig selv benævne det: "det neurofysiske argument".
En af de ting vi også ved med sikkerhed er, at kognition, altså tankeprocesser, er fuldstændig afhængige af fysiske neurologiske processer i hjernevæv, elektriske udladninger og kemiskeforbindelser i nerveceller.
Vi accepterer uden relevante indvendinger, at dette er ens for mineral-, plante- og dyreriget, altså at tanker kun opstår i fysiske elementer, som besidder et højt udviklet nervesystem. Vi ved således, at en sten ikke ligger og håber vi tager den op og kæler lidt med den, når vi passerer den på vores vej. Vi ved også, at den ikke føler smerte, når vi træder på den.
På trods af denne veletablerede viden findes der fortsat ideer om, at tanker kan figurere uden fysiske neurologiske processer. Vi kender det fra ideer om eksistensen af spøgelser, ånder, dæmoner, guder og lignende overtro. Her har vi forestillinger som involverer en eller anden form for avanceret tankeproces, men som "let og elegant" har overset nødvendigheden af hjerneaktivitet og tilhørende fysiske processer. Vi er opdraget med tanker om den slags væsener og vores undren er derfor ikke naturligt rettet mod det ulogiske i enhver påstand om ikke-fysisk kognition.
Selve diskussionen om hvorvidt vi kan vide noget om "ikke-fysiske" eller "immaterielle" "ting", vil jeg ikke gå ind i her. Jeg vil heller ikke komme ind på diskussionen om et muligt ikke-fysisk fænomen, der som "guder", tilskrives "almægtighed" eller (universel) "skaberkraft". Det interessante for mig her og nu er det kognitive element, herunder tanker, (selv-)bevidsthed, (fri) vilje, intentioner, psykologisk liv, følelser, sindsstemning, sindelag, personlighed og lignende. Mit ærinde og fokus er altså det fantastiske fænomen, som så mange mennesker mærkeligt nok stadig holder på kan "svæve frit", uden hold i den fysiske virkelighed. Det er ved nærmere eftersyn en yderst besynderlig tanke, med et umiskendeligt strejf af magisk tænkning, som formentlig skyldes det forhold, at vi mennesker generelt er (eller har været) tilbøjelige til at tilskrive vores omverden (personlige) tanker som vores egne. Man antager instinktivt, at naturen eller dele heraf har samme indre liv, eller at naturen skulle være skabt af væsener med lignende evner.
De klassiske antropomorfe guder optræder i menneskeskikkelse (som f.eks. Thor og Jesus) og de har menneskelige træk og egenskaber. De har altså krop, følelser, vilje, præferencer, temperament og/eller lignende menneskelige egenskaber. Senere er disse (ofte polyteistiske) gudeforestillinger blevet mere "utydelige" eller i hvert fald mindre fysiske. Det rent kropslige er ikke længere voldsomt udbredt i alverdens gudeforestillinger, "den gamle man med skægget" er pillet ned fra sin lyserøde sky og mere "immaterielle" former er udgangspunktet for moderne vestlig teologi. Mange gudeforestillinger er yderligere gledet ud til fordel for mere "upersonlige" guder: skaberguder som ikke blander sig i vores liv, nemlig de deistiske af slagsen.
Deistiske gudeforestillinger involverer (endnu) mindre grad af antromoporf tankegang, men har dog fortsat ikke givet helt slip! Et meget væsentligt element, der umiddelbart adskiller deisme fra "almindelig" ugudelighed, er det kognitive. Uden dette element ville det deistiske standpunkt ikke have noget reelt at byde på, i hvert fald ikke noget der adskiller det fra en almindelig accept af naturlige årsager. Men en deistisk guddom har haft en "plan" om at skabe universet. Den har haft til "hensigt" (vilje) at skabe naturen og menneskene m.v. Her er der altså forsat tale om en væsentlig menneskelig egenskab, nemlig den kognitive. Denne egenskab er unik ved os mennesker - og i nogen grad andre højtudviklede dyr. Netop vores bevidsthedsaktivitet, selve det, at vi kan gøre os tanker og have intentioner m.v., er menneskelige egenskaber, som gudeforestillingerne har "stjålet".
Ikke-fysisk kognition, er i bund og grund en reminiscens af de antropomorfe gudeforestillinger, et tankemæssigt efterladenskab af betydelige dimensioner. Man har tilsyneladende helt "glemt", at vi kender årsagen til kognitive processer - og de er altså fysiske. Man fjernede gudernes kroppe, men "glemte" at deres kognitive evner afhænger af det fysiske - undtagen tidligere tider hvor man ikke har vidst hvad nutidens videnskabsfolk gør om neurologi. Man har nu "glemt", at vi ingen som helst god grund har til at tro, at disse processer kan foregå uden delagtighed i det fysiske.
Når man analyserer og forstår ovenstående, så vil man forstå hvor uhyrligt det er at antage, at "ikke-fysiske væsener" skulle kunne gøre sig tanker. Tanker er unikke for dyr med hjerner og nervesystemer - eller i det mindste lignende fysiske konstruktioner (for at tage højde for muligheden for AI). En ufysisk tanke, er ganske enkelt en utanke!
Da jeg af mystiske årsager ikke har set dette (mod)argument før, tillader jeg mig selv benævne det: "det neurofysiske argument".
19. september 2010
Var Adolf Hitler troende?
Og var nazityskland et ateistisk styre, som bl.a. paven for nylig har påstået?
Jeg vil lade følgende billedgalleri tale for sig selv:
http://www.nobeliefs.com/nazis.htm
http://www.nobeliefs.com/mementoes.htm
Hvad siger du?
Jeg vil lade følgende billedgalleri tale for sig selv:
http://www.nobeliefs.com/nazis.htm
http://www.nobeliefs.com/mementoes.htm
Hvad siger du?
16. august 2010
Litteraturliste - samlet
ATEISME
RELIGION - OM DIVERSE
- Jesper Vind: "Ateisme" (Gyldendal, 2007)
- Jørgen Gry: "Ateisme - et livssyn uden gudstro" (Lindhardt og Ringhof, 1991)
- Phil Zuckerman: "Samfund uden gud" (forlaget Univers, 2008)
- Meslier: "Pastor Meslier’s ateistiske testamente" (Nordisk Bogforlag – antikvarisk, 1989)
- Christopher Hitchens: "Gud er ikke stor" (Gyldendal, 2007)
- Richard Dawkins: "Illusionen om gud" (Thaning & Appel, 2006)
- Sam Harris: "Brev til en kristen nation" (Akademisk Forlag, 2007)
- Sam Harris: "Troens fallit" (Akademisk Forlag, 2007)
- Bertrand Rusell: "Hvorfor jeg ikke er kristen" (forlaget Bindslev, 2007)
- Erik Bartram Jensen (red): "At leve og dø uden religion - en humanistisk antologi" (forlaget Camille, 2007)
- Erik Bartram Jensen (red): "Det sidste farvel - uden præst" (Forlaget Camille, 2008)
- Erik Elten: "Religionskritik - Ateisme i teori og praksis" (Gyldendal, 1978)
- Julian Baggini: "Atheism - a very short introduction" (Oxford University Press, 2003)
- J. Baggini & J. Stangroom: "Do You Think What You Think You Think?" (Granta Books, 2006)
- Julian Baggini: "Do They Think You're Stupid?: 100 Ways of Spotting Spin and Nonsense from the Media, Celebrities and Politicians" (Granta Books, 2010)
- Julian Baggini: "The Pig That Wants to be Eaten: And Ninety-Nine Other Thought Experiments" (Granta Books, 2010)
- J. Baggini & Peter S. Fosl: "The Philosopher's Toolkit: A Compendium of Philosophical Concepts and Methods" (Wiley-Blackwell, 2010)
- George H. Smith: "Atheism - The case against God" (Prometheus Books, 1989)
- Bob Avakian: "Away with all gods!" (Insight Press, 2008)
- Victor J. Stenger: "God - the failed hypothesis" (Prometheus Books, 2007)
- Michael Onfray: "In defense of atheism" (Serpent's Tail, 2005)
- Michael Onfray: "Atheist manifesto" (Arcade Publishing, 2007)
- Daniel C. Dennett: "Breaking the spell" (Penguin, 2006)
- Christopher Hitchens: "The Portable Atheist" (Da Capo Press, 2007)
- "The Cambridge Companion to Atheism" (Cambridge University Press, 2007)
- James Thrower: "Western Atheism - a short history" (Prometheus Books, 2000)
- Kai Nielson: "Philosophy & Atheism" (Prometheus Books, 1985)
- Philip A. Stahl: "Atheism: A Beginner's Handbook All You Wanted to Know About Atheism and Why"
- Michael Martin: "Atheism: A Philosophical Justification"
- George H. Smith: "Why Atheism?"
- A.C. Grayling: "Against All Gods: Six Polemics on Religion and an Essay on Kindness (Oberon Masters)"
- Jennifer Hecht: "Doubt: A History"
- Russ Kick: "Everything You Know About God is Wrong"
- Robin Le Poidevin: "Arguing for Atheism: Introduction to the Philosophy of Religion"
- Geoff Linsley: "The Atheist's Bible: How Science Eliminates Theism"
- Joan Konner: "The Atheist's Bible: An Illustrious Collection of Irreverent Thoughts"
- James A. Haught: "2000 Years of Disbelief: Famous People with the Courage to Doubt"
- Jack Huberma: "Quotable Atheist: Ammunition for Nonbelievers, Political Junkies Gadflies and Those Generally Hell-bound"
- Nick Gisburne: "The Atheists are Revolting!"
- Douglas E. Krueger: "What is Atheism?: A Short Introduction"
- S.T. Joshi: "Atheism, a reader" (Prometheus Books, 2000)
- Dimitrios Roussopoulos: "Faith in faithlessness, an anthology of atheism" (Black Rose Books, 2008)
- Dan Barker: "Godless" (Ulysses Press, 2008)
- Susan Jacoby: "Freethinkers: A History of American Secularism"
- John Allen Paulos: "Irreligion: A Mathematician Explains Why the Arguments for God Just Don't Add Up"
- David Ramsay Steele: "Atheism Explained: From Folly to Philosophy (Ideas Explained)"
- Paul Kurtz: "Living without Religion: Eupraxsophy"
- Bruce Hunsberger: "Atheists: A Groundbreaking Study of America's Nonbelievers"
- John L. Loftus: "Why I Became an Atheist: A Former Preacher Rejects Christianity"
- William Lobdell: "Losing My Religion: How I Lost My Faith Reporting on Religion in America"
- S.T. Joshi: "God's Defenders: What They Believe and Why They are Wrong"
- Stephen R. Prothero: "Religious Literacy: What Every American Needs to Know - And Doesn't"
- David Eller: "Natural Atheism" (American Atheist Press, 2004)
- Guy P. Harrison: "50 reasons people give for believing in a god" (Prometheus Books, 2008)
- Russell Blackford: "50 Voices of Disbelief: Why We Are Atheists" (Wiley-Blackwell, 2009)
- Nicholas Everitt: "The Non-existence of God" (Routledge, 2004)
- J. L. Mackie: "The Miracle of Theism" (Oxford University Press, 1982)
- Louise M. Antony: "Philosophers Without God" (Oxford University Press, 2007)
- Ronnie Johanson: "Kjetterbibelen - ugudelige spissformuleringer" (Religionkritisk Forlag, 2007)
- Ronnie Johanson: "Guds lille brune - utrolige bibelsteder i utvalg" (Religionkritisk Forlag, 2004)
- Ronnie Johanson: "Luthers lille brune - sitater fra Martin Luther" (Religionkritisk Forlag, 2006)
- Joel Grus: "Your religion is false" (Brightwalton, 2009)
- Darrel W. Ray: "The God Virus - how religion infects out lives and culture" (IPC Press, 2009)
- Victor Stenger: "The New Atheism" (Prometheus Books, 2009)
- Hunter & Wootton: "Atheism from the Reformation to the Enlightenment" (Oxford University Press, 1992/2003)
- Eric Maisel: "The Atheist's way" (New World Library, 2009)
- M. Martin & R. Monnier: "The Improbability of God" (Prometheus Books, 2006)
- Louise Antony: "Philosophers without Gods: Meditations on Atheism and the Secular Life" (Oxford University Press, 2007)
- Gavin Hyman: "A Short History of Atheism" (I. B. Tauris, 2010)
- Alasdair MacIntyre: "Moralfilosofiens historie" (Det lille forlag, 1996)
- Nils Holtug & Klemens Kappel: "Anvendt etik" (Nyt Nordisk Forlag, 1993)
- Svend Andersen: "Som dig selv - en indføring i etik"
- James Rachels: "The elements of moral philosophy" (McGraw-Hill, 1995)
- David McNaughton: "Moral Vision - an introduction to ethics" (Blackwell, 1996)
- Thomas Flynn: "Existentialism: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"
- Simon Blackburn: "Ethics: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"
- Peter Cave: "Humanism: A Beginner's Guide (Beginner's Guides)"
- Terry Eagleton: "The Meaning of Life: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"
- R Joyce: "The Evolution of Morality (Life & Mind)"
- Marc Hauser: "Moral Minds: How Nature Designed Our Universal Sense of Right and Wrong"
- Frans de Waal: "Primates and Philosophers: How Morality Evolved (Princeton Science Library)"
- Michael Shermer: "The Science of Good and Evil: Why People Cheat, Gossip, Care, Share, and Follow the Golden Rule"
- A.C. Grayling: "Life, Sex and Ideas, the good life without God" (Oxford, 2003)
- A.C. Grayling: "To Set Prometheus Free: Essays on Religion, Reason and Humanity" (Oberon Books Ltd. [Kindle], 2012)
- Nick Harding: "How to be a Good Atheist"
- Richard Holloway: "Godless Morality"
- Walter Sinnott-Armstrong: Morality Without God?, (Oxford University Press, 2009)
- Micael Martin: Atheism, Morality and Meaning (Prometheus Books, 2002)
- A. B. Drachmann: "Atheism in Pagan Antiquity" (Dodo Press, 1922/2010)
- M. J. Buckley: "At the Origins of Modern Atheism" (Yale University Press, 1987)
- Peter Cave: "Can a robot be human?" (Oneworld, 2007)
- Peter Cave: "What's wrong with eating people?" (Oneworld, 2008)
- Peter Cave: "Do Llamas fall in love?" (Oneworld, 2010)
- Kåre Johannessen: "Magi og heksetro i nordisk middelalder" (Middelaldercentret, 2008)
- L. Esbjørn & L. P. Lauritsen: "Død og pine" (Middelaldercentret, 2001)
- Torbjörn Tännsjö: "Understanding Ethics" (Edingburg University Press, 2008)
- Jonathan Jacobs: "Dimensions of Moral Theory" (Blackwell Publishing, 2002)
- Martin Cohen: "101 Ethical Dilemmas" (Routledge, 2008)
- Peter Singer: "Practical Ethics", 3rd edition (Cambridge University Press, 2011)
- Erik J. Wielenberg: Value and Virtue in a Godless Universe (Cambridge University Press, 2005)
- Bendt Ankarfeldt: "Bibelen historisk set, sandheden om biblen" (forlaget Underskoven, 2008)
- "Gudløs! Religionskritik i dag" (Tiderne Skifter, 2008)
- "Religionskritik, en antologi" (Tiderne Skifter, 2008)
- Svend Lindhardt: "Kristendom og protestantisk fundamentalisme i USA" (Gyldendal, 2005)
- Kazem Hashemi: "Fundamentalisme" (Malling Beck, 2002)
- Dalai Lama: "Om tro og viden" (Aschehoug, 2007)
- Tor Nørretranders: "At tro på at tro" (Anis, 2005)
- Bent Rensch: "Ud med Gud - bidrag til den moderne religionskritik" (Systime, 2001)
- Mikael Rothstein (red.): "Liv og virkelighed" (Hans Reitzels forlag, 1996)
- Gud: "min selvbiografi" (Hovedland, 1997)
- Tamas Pataki: "Against religion" (Scribe Short Books, 2007)
- Christopher Tyerman: "The Crusades: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"
- Gershom Gorenberg: "End of Days: Fundamentalism and the Struggle for the Temple Mount"
- M Goldberg: "Kingdom Coming: The Rise of Christian Nationalism"
- Bruce Bawer: "While Europe Slept: How Radical Islam Is Destroying the West from Within"
- Ayaan Hirsi Ali: "Infidel"
- Ibn Warraq: "What the Koran Really Says: Language, Text and Commentary"
- Ibn Warraq: "Leaving Islam: Apostates Speak Out"
- Ibn Warraq: "The Legacy of Jihad: Islamic Holy War and the Fate of Non-Muslims"
- Jessica Stern: "Terror in the Name of God: Why Religious Militants Kill"
- M Juergensmeyer: "Terror in the Mind of God: The Global Rise of Religious Violence (Comparative Studies in Religion & Society)"
- James A. Haught: "Holy Hatred: Religious Conflicts of the 90s"
- Helen Ellerbe: "The Dark Side of Christian History"
- Grace Halsell: "Forcing God's Hand: Why Millions Pray for a Quick Rapture and Destruction of Planet Earth"
- C. Andersen & A. M. Jensen: "Videnskab og religion i historisk perspektiv"
- M. Jarlner & A. Jerichow: "Grænser for Gud - giv det verdslige samfund en chance"
- Patrik Lindenfors: "Gud findes nok ikke" (Forlaget Camille, 2010)
- Jens Glebe-Møller: "Vi fornægter Gud og foragter øvrigheden - studier i den tidligere oplysningstid" (Museum Tusculanums Forlag, 2004)
- Jens Glebe-Møller: "Struensees vej til skafottet - fornuft og åbenbaring i Oplysningstiden" (Museum Tusculanums Forlag, 2007)
- J. S. Preus: "Explaining religion" (Scholars Press, 1996)
- Victor J. Stenger: "The Fallacy of Fine-Tuning - Why the Universe Is Not Designed for Us" (Prometheus Books, 2011)
RELIGIONSFILOSOFI
- Brian Davies: Philosophy of Religion: A Guide and Anthology, 2000 (Oxford University Press)
- Brian Davies: An Introduction to the Philosophy of Religion, 2004 (Oxford University Press)
- Antony Flew: God, Freedom and Immortality: A Critical Analysis, 1984 (Prometheus Books)
- Robert Wright: The Evolution of God: The Origins of Our Beliefs, 2009 (Little Brown)
- J. J. C. Smart, J. J. Haldane: Atheism and Theism, 2003 (Blackwell publishing)
- Ludwig Feuerbach, George Eliot: "The Essence of Christianity", 1989 (Prometheus Books)
- Ludwig Feuerbach: "The Essence of Religion", 2004 (Prometheus Books)
- Ludwig Feuerbach: "Thoughts on Death and Immorality" (University of California Press, 1980)
- Paul Henri Thierry, Baron d'Holbach: The System Of Nature - Volume I, 2007 (NuVision Publications)
- Paul Henri Thierry, Baron d'Holbach: The System Of Nature - Volume II, 2007 (NuVision Publications)
- Anthony Kenny: The Unknown God - Agnostic Essays, 2004 (Continuum)
- Anthony Kenny: The God of the Philosophers, 1979 (Oxford University Press)
- Anthony Kenny: Studies in Ethics and the Philosophy of Religion, 1969 (Routledge)
- Anthony Kenny: What I believe, 2006 (Continuum)
- Jesper Hoffmeyer: Tro på tivl, 2009 (RIES)
- Richard Rorty, Gianni Vattimo: Religionens fremtid, 2007 (Aarhus Universitetsforlag)
- Morten T. Højsgaard, Hans R. Iversen: Gudstro i Danmark, 2005 (Anis)
- Lise Ludvigsen, Poul S. Mikkelsen: Religion i det senmoderne samfund, 2007 (Systime)
- "Tankens Magt - Vestens idehistorie" (Lindhardt og Ringhof, 2008)
- Thomas Paine: "Thomas Paine Collection" (Forgotten Books, 2007)
- Lucretius: "On the Nature of the Universe" (Oxford University Press, 2008)
- M. T. Cicero: "On the Nature of the Gods" (Dodo Press, 1841/2010)
- Bertrand Russell: "Mysticism and Logic - and other essays" (Lightning Source, 2010)
- Bertrand Russell: "Unpopular Essays" (Routledge, 1950/2009)
- Bertrand Russell: "Religion and science" (Oxford University Press, 1997)
- Bertrand Russell: "What I Believe" (Routledge, 2009)
- Bertrand Russell: "The Conquest of Happiness" (Liveright, 1996)
- Bertrand Russell: "The Analysis of Mind" (Dover, 2005)
- Bertrand Russell: "The problems of philosophy" (Oxford University Press, 1912/1997)
- Francis Macdonald: "From Religion to Philosophy" (Lightning Source, 1912)
- Baruch de Spinoza: Etik (Det lille forlag, 2010)
- Baruch de Spinoza: Teologisk-politisk afhandling (ANIS, 2009)
- Rune Engelbreth Larsen: "Oplysning og tolerance - arv og aktualitet" (Aarhus Universitetsforlag, 2009)
- Anthony Collins: "A discource of Free-Thinking; Occasion'd by the Rise and Growth of a Sect Call's Free-Thinkers" (General Books, 1713/2009)
- Anthony Collins: "A discource of the grounds and reasons of the Christian religion" (Gale ECCO Print Edition, 1724)
- John Toland: "Letters to Serena" (Lightning Source, 1704)
- Thomas Woolston: "A sixth discource on the miracles of our Saviour, in view of the present controversy between infidels and apostates" (Gale ECCO Print Edition, 1729)
- Sextus Empiricus: "Sextus Empiricus: Outlines of Scepticism" (Cambridge University Press, 2011)
- Jørgen Duus: "Guder til alle" (Ny Havn, 2007)
- "Mennesket og magterne - en tekstsamling til religion" (Gyldendal, 1992)
- "Mennesket og magterne - en grundbog til religion" (Gyldendal, 1995)
- "Religion - en grundbog i livsanskuelser" (Gyldendal, 1995)
- Linda Woodhead: "Christianity: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"
- Damien Keown: "Buddhist Ethics: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"
- Eleanor Nesbitt: "Sikhism: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"
- Mark Chapman: "Anglicanism: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"
- David Ford: "Theology: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"
- Damien Keown: "Buddhism: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"
- Kim Knott: "Hinduism: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"
- Malise Ruthven: "Islam: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"
- Norman Solomon: "Judaism: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"
- Michael Carrithers: "The Buddha: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"
- Bhikhu Parekh: "Gandhi: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"
- Gerald O'Collins: "Catholicism: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"
- Ninian Smart: "The World's Religions"
- Michael Jordan: "Dictionary of Gods and Goddesses"
- Mikael Rothstein: "Gud er blå - de nye religiøse bevægelser", 1997 (Gyldendal)
- K. E. Bugge: "Vi har religion" (Nyt Nordisk Forlag, 1979)
- L. P. Visti Hansen: "Korstogene - idé og virkelighed" (Systime, 2004)
- K. V. Jensen: "Politikens bog om Korstogene" (Politiken, 2005)
- M. Warburg & B. Jacobsen: "Tørre tal om troen - religionsdemografi i det 21. årh." (Forlaget Univers, 2007)
- Olav Hammer: "På jagt efter helheden. New Age - en ny folketro" (Fremad, 1997)
- Bart D. Ehrman: "Misquoting Jesus: The Story Behind Who Changed the Bible and Why"
- Michael D. Coogan: "The Old Testament: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"
- Paul Foster: "The Apocryphal Gospels: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"
- John Riches: "The Bible: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"
- Michael Cook: "The Koran: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"
- Bart D. Ehrman: "God's Problem: How the Bible Fails to Answer Our Most Important Question--why We Suffer"
- Bart D. Ehrman: "Jesus, Interrupted: Revealing the Hidden Contradictions in the Bible (and Why We Don't Know about Them)"
- David Adams Leeming: "A Dictionary of Creation Myths (Oxford Paperback Reference)"
- Bart D. Ehrman: "Lost Christianities: The Battles for Scripture and the Faiths We Never Knew"
- Jason H Long: "Biblical Nonsense: A Review of the Bible for Doubting Christians"
- Bart D. Ehrman: "Whose Word is It?: The Story Behind Who Changed the New Testament and Why"
- Timothy H. Lim: "The Dead Sea Scrolls, a very short introduction" (Oxford, 2005)
- Jon Smith: "The Flying Spaghetti Monster in His Own Words" (2006)
- Bobby Henderson: "The Gospel of the Flying Spaghetti Monster" (HarperCollins, 2006)
- Ruth Hurmence Green: "The Born Again Skeptic's Guide to the Bible" (Freedom From Religion Foundation, 1982)
- Tim Callahan: "Bible prophecy - Failure og fulfillment?" (Millennium Press, 1997)
- B. D. Kyokai: "The Teaching of Buddha" (Kosaido Printing, Japan, 2001)
- V. P. Rajadhammanidesa: "Great Reply to Global Questions" (Buddhism Promotion Centre of Thailand)
- M. Gellman & T. Hartman: "Religion for dummies" (Wiley, 2002 - meget unuanceret)
- K. Shouler: "The Everything World's religions book" (AdamsMedia, 2010)
- Arthur Cotterell: "Alverdens Mytologier" (Parragon Books, 2005)
- Politikens bog om islam (Politikens forlag, 2008)
- Verdensreligioner (Könemann, 2005)
- Per Bilde: "Den historiske Jesus" (ANIS, 2008)
- Jonathan C. Smith: "Pseudoscience and Extraordinary Claims of the Paranormal: A Critical Thinker's Toolkit"
- Ben Goldacre: "Bad Science"
- Wilfrid Hodges: "An introduction to elementary logic"
- Stuart A. Vyse: "Believing in Magic: The Psychology of Superstition"
- Robert L. Park: "Voodoo Science: The Road from Foolishness to Fraud"
- Richard Wiseman: "Quirkology: The Curious Science of Everyday Lives"
- Richard Wiseman: "Paranormality: Why we see what isn't there" (Macmillan, 2011)
- Richard Wiseman: "Did You Spot The Gorilla?: How to Recognise the Hidden Opportunities in Your Life" (Arrow Books, 2004)
- Richard Wiseman: "The Luck Factor: The Scientific Study of the Lucky Mind" (Arrow Books, 2004)
- Nigel Warburton: "Thinking from A to Z"
- Robert Todd Carroll: "The Skeptic's Dictionary: A Collection of Strange Beliefs, Amusing Deceptions, and Dangerous Delusions"
- Robert L. Park: "Superstition: Belief in the Age of Science"
- Madsen Pirie: "How to Win Every Argument: The Use and Abuse of Logic"
- Anthony Weston: "Rulebook for Arguments"
- James Randi: "The Faith Healers"
- Martin Gardner: "New Age: Notes of a Fringe Watcher"
- James Randi: "The Mask of Nostradamus: The Prophecies of the World's Most Famous Seer"
- Joe Nickell: "Looking for a Miracle: Weeping Icons, Relics, Stigmata, Visions and Healing Cures"
- Joe Nickell: "Unsolved History - investigating mysteries of the past" (University Press of Kentucy, 2005)
- Joe Nickell: "Secrets of the Supernatural - investigating the World's Occult Mysteries" (Prometheus Books, 1988/1991)
- Joe Nickell: "Entities - Angels, Spirits, Demons & Other Alien Beings" (Prometheus Books, 1995)
- Joe Nickell: "Secrets of the Sideshows" (University Press of Kentucy, 2005)
- Joe Nickell: "Adventures in Paranormal Investigation" (University Press of Kentucy, 2007)
- Joe Nickell/ Benjamin Radford: "Lake Monster Mysteries - investigating the World's Most Elusive Creatures" (University Press of Kentucy, 2006)
- Joe Nickell: "The Jesus Relics - From the Holy Grail to the Turin Shroud" (The History Press, 2007/2008)
- Joe Nickell: "The Magic Detectives - Join them in solving strange mysteries" (Prometheus Books, 1989)
- Terence Hines: "Pseudoscience and the Paranormal"
- Charles Mackay: "Extraordinary Popular Delusions and the Madness of Crowds (Wordsworth Reference)"
- Stuart Sutherland: "Irrationality"
- James Randi: "Flim-Flam: The Truth about Unicorns, Parapsychology and Other Delusions" (Prometheus Books, 1982)
- James Randi: "An Encyclopedia of Claims, Frauds, and Hoaxes of the Occult and Supernatural" (St. Martin's Griffin, 1995)´
- Lynne Kelly: "The Skeptic's Guide to the Paranormal" (Thunder's Mouth Press, 2004)
- Andrew Newberg & Mark Robert Waldman: "Why We Believe What We Believe: Uncovering Our Biological Need for Meaning, Spirituality, and Truth"
- A.C. Grayling: "Scepticism and the possibility of knowledge" (Continuum, 2008)
- Michael Shermer: "Why people believe weird things" (Henry Holt, 2002)
- Michael Shermer: "The Borderlands of Science - where sense meets nonsense" (Oxford University Press, 2001)
- Derren Brown: "Tricks of the mind" (Channel 4 Books, 2007)
- Andrew Newberg (mfl): "Why god won't go away" (Ballantine Books, 2000)
- Tracy Bowell, Gary Kemp: "Critical Thinking", 3rd edition (Routledge, 2010)
- Alec Fisher: "Critical Thinking: An Introduction" (Cambridge University Press, 2001)
- Anne Thomson: "Critical Reasoning: A Practical Introduction" (Routledge, 2009)
- Martin Gardner: "Fads and Fallacies in the Name of Science" (Dover Publications, 1957)
- Martin Gardner: "Did Adam and Eve Have Navels?" (W.W. Norton, 2001)
- Francis Wheen: "How Mumbo-jumbo Conquered the World" (Harper Perenniel, 2004)
- Sir Arthur Conan Doyle: "The Coming of the Fairies" (University of Nebraska Press, 2006)
- Richard Wilson: "Don't Get Fooled Again: A Sceptic's Handbook" (Icon Books, 2009)
- Massimo Piattelli-Palmarini: "Inevitable Illusions" (John Wiley & Sons, 1994)
- Cordelia Fine: "A Mind of Its Own: How Your Brain Distorts and Deceives" (Icon Books, 2007)
- Sharon M. Kaye: "Critical Thinking - A beginners guide" (Oneworld Publications, 2009)
- Morten Monrad Pedersen: "Den syvende sans -hvorfor misforstår vi verden?" (Rosenkilde, 2010)
- Alfred Lehmann: "Overtro og trolddom" (Thanning & Appel, 2008 - orig. 1893)
- Cicero: "On Academic Scepticism" (Heckett Publishing Company, 2006)
- Dan Frederiksen/Lars P. Jepsen: "Bedst af alle verdener - myter i det 21. århundrede" (Fremad, 2000)
- James G. Frazer: "The Golden Bough" (Oxford University Press, 2009)
- T. Schick/L. Vaughn: "How to think about weird things - critical thinking for a new age" (McGraw-Hill, 2011)
- M. N. Browne/ S. M. Keeley: "Asking the Right Questions - a guide to critical thinking" (Pearson, 2010)
- T. E. Damer: "Attacking Faulty Reasoning" (Wadsworth, 2009)
- Walter Gratzer: "The Undergrowth of science - Delusion, Self-deception and Human Frailty" (Oxford University Press, 2000)
- Nicholas Humphrey: "Leaps of Faith - Science, Miracles and the search for Supernatural Consolation" (Copernicus, 1996/1999)
- Thomas Gilovich: "How we know what isn't so" (The Free Press, 1991/1993)
- Dantalion Jones: "The Handbook of Psychic Cold Reading" (Lightning Source, 2010)
- Peter Lamont: "The Rise of the Indian Rope Trick" (Abacus, 2004)
- Philip Plait: "Bad Astronomy" (Wiley, 2002)
- J. A. Paulos: "Innumeracy - Mathematical illiteracy and its consequences" (Hill & Wang, 1988/2001)
- A. K. Dewdney: "200% of Nothing" (John Wiley & Sons, 1993)
- N. N. Taleb: "Fooled by Randomness - the hidden role of chance" (Random House, 2004)
- D. J. Bennett: "Randomness" (Harvard University Press, 1998)
- Leonard Mlodinow: "The Drunkard's Walk: How Randomness Rules Our Lives" (Penguin, 2009)
- Graham Priest: "A Very Short Introduction to Logic" (Oxford University Press, 2000)
- Alec Fisher: "The logic of real arguments (2nd edition)" (Cambridge University Press, 2004)
- F. Collin & F. Guldmann: "Meaning, Use and Truth" (Automatic Press, 2010)
- F. Collin & F. Guldmann: "Sprogfilosofi" (Gyldendal, 1998)
- Jan Faye: "Athenes kammer" (Samfundslitteratur, 2006)
- Simon Blackburn: "Think - a compelling introduction to philosophy" (Oxford University Press, 1999)
- Cryan, Shatil & Mayblin: "Introducing Logic - a graphic guide" (Gutenberg Press, 2009)
- Mark Zegarelli: "Logic for dummies" (Wiley Publishing, 2007)
- Jamie Whyte: "Crimes against logic" (McGraw-Hill, 2005)
- David Gamez: "What we can never know" (Continuum, 2007)
- V. F. Hendricks & F. Stjernfelt: "Tal en tanke" (Forlaget Samfundslitteratur, 2007)
- Collin, Sandøe & Stefansen: "Derfor - bogen om argumentation" (Hans Reitzels Forlag, 1987)
- J. Hornsby & G. Longworth: "Reading Philosophy of Language" (Blackwell, 2006)
- Arthur Schopenhauer: "Kunsten altid at få ret" (Informations Forlag, 2011)
- S. Singh & E. Ernst: "Trick or treatment?" (Corgi Books, 2009)
- Paul Edwards: "Reincarnation - a critical examination" (Prometheus Books, 1996)
- Rose Shapiro: "Suckers: How Alternative Medicine Makes Fools of Us All" (Vintage, 2009)
- Christopher Wanjek: "Bad Medicine: Misconceptions and Misuses Revealed, from Distance Healing to Vitamin O" (Wiley, 2003)
- Martin Gardner: "Science: Good, Bad and Bogus" (Prometheus Books, 1989)
- Harry Houdini: "On Deception" (Hesperus Press, 2009)
- Cordelia Fine: "A Mind of Its Own: How Your Brain Distorts and Deceives" (Icon Books, 2007)
- Tom Stafford: "Mind Hacks: Tips & Tricks for Using Your Brain: Tips and Tricks for Using Your Brain" (O'Reilly Media, 2005)
- Joseph T. Hallinan: "Why We Make Mistakes: How We Look Without Seeing, Forget Things in Seconds, and Are All Pretty Sure We Are Way Above Average" (Broadway Books, 2009)
- Christopher DiCarlo: "How to Become a Really Good Pain in the Ass" (Prometheus Books, 2011)
- James Borg: "Mind Power: Change Your Thinking, Change Your Life" (Pearson, 2010)
- James Borg: "Body Language: How to Know What's Really Being Said" (Pearson, 2011)
- James Borg: "Persuasion: The Art of Influencing People" (Pearson Education, 2010)
- Kathleen Taylor: "Brainwashing: The Science of Thought Control" (Oxford University Press, 2004)
- Robert B. Cialdini: "Influence: Science and Practice" (Pearson, 2009)
- Noah Goldstein: "Yes!: 50 Scientifically Proven Ways to Be Persuasive" (Free Press, 2010)
- Martin Cohen: "101 Philosophy Problems" (Routledge, 2007)
- R. M. Sainsbury: "Paradoxes" (Cambridge University Press, 2009)
- Michael Clark: "Paradoxes from A to Z" (Routledge, 2010)
- Carol Tavris & Elliot Aronson: "Mistakes Were Made (But Not By Me): Why We Justify Foolish Beliefs, Bad Decisions and Hurtful Acts" (Pinter & Martin Ltd., 2007)
- Robert Mayer: "How To Win Any Argument: Without Raising Your Voice, Losing Your Cool, Or Coming To Blows" (Career Press, 2005)
- Mary Roach: "Spook: Science Tackles the Afterlife" (W. W. Norton & Co. [Kindle], 2006)
- Mary Roach: "Siff: The Curious Lives of Human Cadavers" (W. W. Norton & Co. [Kindle], 2004)
- Mary Roach: "Packing for Mars: The Curious Science of Life in the Void" (W. W. Norton & Co. [Kindle], 2011)
- Christopher W. Tindale: "Fallacies and Argument Appraisal" (Cambridge University Press, 2007)
- Darwin: "Arternes oprindelse" (Paludan, 2008)
- Bent Foltmann: "Det ufattelige liv" (Forlaget BIOS, 2008)
- Lone Frank: "Den femte revolution" (Gyldendal, 2007)
- Bill Bryson: "En kort historie om næsten alt" (Gyldendal, 2006)
- Engelhardt & Siggaard Jensen: "Ergo - naturvidenskabens filosofiske historie" (Lindhardt og Ringhof, 2007)
- Helge Kragh & Stig Andur Pedersen: "Naturvidenskabens teori" (NNF, 1991)
- Collin & Køppe: "Humanistisk Videnskabsteori" (DR, 1995)
- Finn Collin: "Videnskabsfilosofi" (Museum Tusculanums Forlag, 1993)
- Peter Øhrstrøm: "Logisk set" (Systime, 1992)
- Karl R. Popper: "Kritisk rationalisme - udvalgte essays om videnskab og samfund" (Nyt Nordisk Forlag, 1996)
- David Favrholdt: "Erkendelsesteori - problemer, argumenter, løsninger" (Odense Universitetsforlag, 1994)
- David Favrholdt: "Filosofisk Codex" (Gyldendal, 1999)
- David Favrholdt: "Erkendelse - grundlag og gyldighed" (Forlaget Univers, 2008)
- David Favrholdt: "Filosoffen Niels Bohr" (Informations forlag, 2009)
- Thorsten Thurén: "Videnskabsteori for begyndere" (Munksgaard, 1995+2010)
- Jan Riis Flor: "Erkendelsesteori" (Museum Tusculanums Forlag, 1995)
- Bo Jacobsen, Karsten Schnack og Bjarne Wahlgrem: "Videnskabsteori" (Gyldendal, 1992)
- A.F. Chalmers: "Hvad er videnskab? En indføring i moderne videnskabsteori" (Gyldendal, 1995)
- Bill McGuire: "A Guide to the End of the World: Everything You Never Wanted to Know" (Oxford University Press, 2002)
- Carl Sagan: "The Demon-Haunted World: Science as a Candle in the Dark" (Random House, 1997)
- Carl Sagan: "Billions and Billions: Thoughts on Life and Death at the Brink of the Millennium" (Headline Book Publishing, 1997)
- Carl Sagan: "Broca's brain - reflections on the romance of science" (Balantine books, 1974/1979)
- Barrett Brown/Jon PP. Alston: "Flock of Dodos - Behind Modern Creationism, Intelligent Design & the Easter Bunny" (Cambridge House Press, 2007)
- Max Jammer: Einstein and religion (Princeton University Press, 2002)
- John Polkinghorne: "Quantum Theory: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"
- Samir Okasha: "Philosophy of Science: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"
- Leonard Smith: "Chaos: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"
- Peter Coles: "Cosmology: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"
- John Gribbin: "Galaxies: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"
- Thomas Dixon: "Science and Religion: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"
- Carl Sagan: "Cosmos"
- Paul Kurtz: "Science and Religion: Are They Compatible?"
- E. J. Lowe: A survey of Metaphysics, 2002 (Oxford University Press)
- B. R. Jørgensen/ U. G. Jørgensen: "Videnskaben eller Gud?" (DR Multimedie, 1996)
- Peter Cole: "The Theory of Knowledge" (Hodder Education, 2008)
- S. Hawking & L. Mlodinow: "The Grand Design" (Bantam Books, 2010)
- P. Godfrey-Smith: "Theory and Reality" (University of Chicago Press, 2003)
- Michael Williams: "Problems of Knowledge" (Oxford University Press, 2001)
- S. Read & C. Wright: "Formel Logik" (Aarhus Universitetsforlag, 2006)
- Søren Harnow Klausen: "Hvad er videnskabsteori" (Akademisk forlag, 2005)
- Ronald N. Giere: "Scientific Perspectivism" (The University of Chicago Press, 2006)
- Steffen M. Iversen: "Logik & argumentationsteori - en introduktion" (Systime, 2010)
- Justus Hartnack: "Logik - klassisk og moderne" (C.A. Reitzel, 1996)
- Jon Espersen: "Logik og argumenter - en hjælp til kritisk tænkning" (Hans Reitzel, 1969)
- V. F. Hendricks & S. A. Pedersen: "Moderne elementær logik" (Automatic Press, 2011)
- Jonathan Danzy: "Introduction to contemporary epistemology" (Blackwell, 1985)
- Stathis Psillos: "Philosophy of Science A-Z (Edinburgh University Press, 2008)
- Michael Devitt: "Realism and Truth" (Princeton Paperbacks, 1996)
- Jarrett Leplin: "A Novel Defense of Scientific Realism" (Oxford University Press, 1997)
- J. J. C. Smart: "Philosophy and Scientific Realism" (Routledge, 1963/2009)
- Howard Sankey: "Scientific Realism and the Rationality of Science" (Ashgate, 2008)
- K. Grue-Sørensen: "Studier over Refleksivitet - en filosofisk afhandling" (J. H. Schultz Forlag, 1950)
- Wesley C. Salmon: "Causality and Explanation" (Oxford University Press, 1998)
- Wesley C. Salmon: "Reality and Rationality" (Oxford University Press, 2005)
- Wesley C. Salmon: "Four Decades of Scientific Explanation" (Universoty of Pittsburgh Press, 2006)
- Alan Musgrave: "Common Sense, Science and Scepticism" (Cambridge University Press, 1993)
- Alan Musgrave: "Rationality and Reality" (Springer, 2006)
- Alan Musgrave: "Essays on Realism and Rationalism" (Rodopi, 1999)
- D. M. armstrong: "Sketch for a Systematic Metaphysics" (Oxford University Press, 2010)
- D. M. Armstrong: "Truth and Truthmakers" (Cambridge University Press, 2004)
- Michael Devitt: "Putting Metaphysics First" (Oxford University Press, 2010)
- Anjan Chakravartty: "A Metaphysics for Scientific Realism" (Cambridge University Press, 2007)
- W. H. Newton-Smith: "The Rationality of Science" (Routledge, 1999)
- Peter Laurs Sørensen: "Filosofi og videnskab" (Systime, 2007)
- Simon Singh: "Kodebogen - videnskaben om hemmelige budskaber fra oldtidens Ægypten til kvantekryptering" (Gyldendal, 2001)
- J. Allan Hobson: "Dreaming: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"
- Dylan Evans: "Emotion: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"
- Susan Blackmore: "Consciousness: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"
- Jonathan K. Foster: "Memory: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"
- Michael O'Shea: "The Brain: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"
- Ian J. Deary: "Intelligence: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"
- Antonio Damasio: "The Feeling of What Happens", 2000 (Vintage Books)
- Antonio Damasio: "Descartes' Error", 2006 (Vintage Books)
- Antonio Damasio: "Looking for Spinoza", 2004 (Vintage Books)
- Antonio Damasio: "Self comes to mind - constructing the conscious brain" (William Heindemann, 2010)
- Gerald M. Edelman: Second Nature: Brain Science and Human Knowledge, 2006 (Yale University Press)
- Gerald M. Edelman, Giulio Tononi: The Universe of Consciousness: How Matter Becomes Imagination, 2000 (Basic Books)
- Chris Frith: Making Up the Mind: How the Brain Creates Our Mental World, 2007 (Blackwell Publishing)
- E. J. Lowe: An introduction to the Philosophy of Mind, 2000 (Cambridge University Press)
- Jaegwon Kim: Philosophy of Mind, 2006 (Westview)
- Ian Ravenscroft: Philosophy of Mind - a beginners guide, 2005 (Oxford University Press)
- Robert Ornstein: The Evolution of Consciousness, 1991 (Simon and Shuster)
- S. J. Blackmore: "Beyond the Body - an investigation of Out-of-the-Body Experiences" (Academy Chicago Publishers, 1982/1992)
- D. M. Armstrong: "The Mind-Body Problem" (Westview, 1999)
- Barry J. Gibb: "The rough guide to the Brain" (Rough Guides, 2007)
- Rita Carter: "Mapping the Brain" (University Press of California, 2010)
- Al-Chalabi, Turner & Delamont: "The Brain" (Oneworld, 2008)
- Jay Ingram: "The Theatre of the Mind" (Harper Perennial, 2005)
- D. M. Armstrong: "A Materialist Theory of the Mind" (Routledge, 1968)
- Colin Tudge: "The Variety of Life: A survey and a celebration of all the creatures that have ever lived"
- Donald R. Prothero: "Evolution: What the Fossils Say and Why It Matters"
- Richard Dawkins: "River Out of Eden: A Darwinian View of Life (Science Masters)"
- Richard Dawkins: "A Devil's Chaplain: Selected Writings"
- Richard Dawkins: "The Ancestor's Tale"
- Richard Dawkins: "The Blind Watchmaker" (Penguin, 2006)
- Richard Dawkins: "Unweaving the Rainbow" (Penguin, 2006)
- Richard Dawkins: "Climbing Mount Improbable" (Penguin, 2006)
- Richard Dawkins: "The Selfish Gene" (Oxford University Press, 2006)
- Richard Dawkins: "The Greatest Show on Earth - the evidence for evolution" (Bantam Press, 2009)
- Barbara Forrest: "Creationism's Trojan Horse: The Wedge of Intelligent Design"
- John Brockman: "Intelligent Thought: Science Versus the Intelligent Design Movement"
- Mark Perakh: "Unintelligent Design"
- Robyn Williams: "Unintelligent Design"
- Edward Humes: "Monkey Girl: Evolution, Education, Religion, and the Battle for America's Soul"
- Michael Shermer: "Why Darwin matters" (Owl Books, 2006)
- Jerry A. Coyne: "Why evolution is true" (Viking, 2009)
- Richard Dawkins: "The Magic of Reality - How we now what's really true" (Bantam Press, 2011)
- Steve Bruce: "Sociology: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"
- John Monaghan: "Social and Cultural Anthropology: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"
13. august 2010
Vort fælles ontologiske projekt (revideret)
Jeg forestiller mig ofte en dialog mellem to eller flere mennesker, som i fællesskab skal prøve at enes om, hvad der findes i verden, altså hvad vi reelt kan sige eksisterer. Det er en dialog mellem mennesker der ønsker at opnå en sammenhængende virkelighedsopfattelse, som svarer mest muligt til virkeligheden eller "sandheden". Lad os kalde det et fælles ontologisk projekt.
Inden deres undersøgelse af verden kan komme rigtig i gang, så skal der findes et absolut minimum af basale antagelser, et fælles udgangspunkt, en række grundlæggende "aksiomer", et antal laveste fællesnævnere for (pre)accepteret "virkelighed", en uundgåelig metafysik. Man skal med andre ord afdække de forudsætninger man er nødt til at acceptere mere eller mindre "blindt", dvs. uden at kunne gøre rede for deres absolutte gyldighed, for overhovedet at udføre og gennemføre denne dialog og undersøgelse.
I denne dialog, der afspiller sig ligesom en klassisk dialog af Platon for mit indre lærred, må enhver protestere efterhånden som de basale antagelser hober sig op én for én. Hvis man med mening, dvs. uden at komme ud i selvmodsigelser eller absurditet, kan afskrive en basal antagelse, så bør denne forkastes og efterlades til efterfølgende granskning. Det metafysiske fundament skal være så stabilt og sikkert som muligt, da det vil danne grundlag for efterfølgende antagelser om virkeligheden. Det bliver et fælles fundament, en "konsensus-fundamentalisme".
Af samme årsag bør dette fundament være så "let" som overhovedet muligt, dvs. uden unødige "tomme" postulater, "blind" tro og letkøbte antagelser. Vi bør nemlig begrænse vores ontologiske projekt til et absolut minimum, til det basalt nødvendige og tvingende, idet vi i denne "indledende" afklaringsfase er særdeles sårbare overfor "forurening" af vores tanker om og vort forhold til virkeligheden.
De basale eller grundlæggende antagelser, er antagelser, som man ikke bør kunne fornægte uden at gøre sig skyldig i såkaldt "forudsætningsglemsel" (selvmodsigelse og absurditet, jf. den store danske filosof David Favrholdt*). Jeg vil, mest for min egen skyld, liste de afdækkede basale antagelser her (ikke nødvendigvis i korrekt orden og ikke nødvendigvis alle vore forudsætninger, blot mine forslag) med et par tilknyttede kommentarer:
1. Jeg findes
- Basal antagelse om, at man selv eksisterer. Vi kan jo fremhæve Descartes "cogito ergo sum"-argument.
- Afvisning af denne basale antagelse fører til absurditet (som kan være reel nok, men umulig at acceptere for mennesker). Ligeledes er det en forudsætning for interaktion med verden og (meningsfuld) kommunikation med andre.
2. Jeg kan erkende
- Basal antagelse om, at det giver mening at gøre sig tanker om verden, samt at vi har kognitiv mulighed for (gradvist) at lære og forstå verden, f.eks genkende mønstre og sammenhænge mellem hændelser. Dette punkt handler i bund og grund om intellektets (fornuftens) integritet og potentiale: vi kan i vidt omfang frit erkende "noget" om verden, men "hvad" vi skal erkende ligger i den efterfølgende (dynamiske) undersøgelse af verden, ikke i det indledende ontologiske projekt.
- Implicit i denne antagelse ligger det umiddelbart også, at vi er frie i vores undersøgelse, at vi ikke er bundet/dertermineret til at acceptere det ene eller andet, i modsat fald ville vi ikke kunne stole på vores fornuft/erkendelse (ignorering eller accept af problemet omkring fri vilje).
- Afvisning af denne basale antagelse fører til absurditet (som kan være reel nok, men umulig at acceptere for mennesker). Ligeledes er det en forudsætning for (meningsfuld) kommunikation med andre.
3. Jeg kan stole på logikken (basal/formel logik)
- Basal antagelse om, at vi kan udlede noget af vores erfaringer, samt at der findes basale regler for hvordan vi med mening kan konkludere noget (argumentation og gyldighed).
- Afvisning af denne basale antagelse fører til absurditet (som kan være reel nok, men umulig at acceptere for mennesker). Ligeledes er det en forudsætning for interaktion med verden og (meningsfuld) kommunikation med andre.
4. Jeg kan gøre mig erfaringer om verden
- Basal antagelse om, at hændelser i fremtiden sandsynligvis vil ligne dem i fortiden (ignorering eller accept af induktions- og kausalitetsproblemet). I denne antagelser ligger det også implicit, at ens erfaringer sandsynligvis vil være anvendelige i fremtiden (næste gang man udfører et lignende forsøg under samme forhold). Dette forhold gælder i øvrigt umiddelbart uanset om omverdenen reelt findes eller ej.
- Afvisning af denne basale antagelse fører til absurditet (som kan være reel nok, men umulig at acceptere for mennesker). Ligeledes er det en forudsætning for interaktion med verden og (meningsfuld) kommunikation med andre.
5. Omverdenen findes (uafhængigt af mig)
- Basal antagelse om at det er meningsfuldt at agerer i og interagere med rummet (ignorering eller accept af omverdensproblemet). Herunder at ens sanseerfaringer kan tilskrives en vis umiddelbar gyldighed.
- Afvisning af denne basale antagelse fører til solipsisme (som kan være reel nok, men i dyb modstrid med vores umiddelbare indtryk/erfaringer). Ligeledes er det en forudsætning for interaktion med verden og (meningsfuld) kommunikation med andre.
- Ved afvisning glemmer/ignorerer man sin opdragelse og indlæring fra fødslen, ens baggrund og kropslighed, som er så vigtig for erkendelse (Jf. Favrholdt*), sansning og handlen (herunder enhver hidtidig interaktion).
6. Jeg kan stole på matematikken (basale regnearter)
- Basal antagelse om, at man kan regne og få et korrekt result, f.eks. at 1 mand og 1 kvinde giver 2 mennesker, at 421 er større end 12, at 2 gange 2 er 4 osv. (dækker også mængdelære).
- Afvisning af denne basale antagelse fører til absurditet (som kan være reel nok, men umulig at acceptere for mennesker). Ligeledes er det en forudsætning for interaktion med verden og (meningsfuld) kommunikation med andre.
7. Tid findes
- Basal antagelse om, at fortid, nutid og fremtid findes, samt at man (og omverdenen) bevæger sig i tiden (gælder altså også sammenhængen mellem tid og rum: at en afstand tilbagelægges på kortere tid desto hurtige man bevæger sig m.v.).
- Afvisning af denne basale antagelse fører til absurditet (som kan være reel nok, men umulig at acceptere for mennesker). Ligeledes er det en forudsætning for interaktion med verden og (meningsfuld) kommunikation med andre.
8. Andre bevidstheder (som jeg) findes
- Basal antagelse om, at der i min omverden findes bevidstheder som mig, sandsynligvis med nogenlunde tilsvarende kognitive evner.
- Afvisning af denne basale antagelse fører til solipsisme. Ligeledes er det en forudsætning for (meningsfuld) kommunikation med andre.
9. Kommunikation er mulig
- Basal antagelse om, at vi kan kommunikere (overføre budskaber) med mening (sprog, grammatik, betydning, begreber, mening, symbolik).
- Afvisning af denne basale antagelse gør dialogen, det fælles ontologiske projekt, umulig.
Om selve forhandlingsprocessen
Efter enhver basal antagelse (punkt 1-9 og muligvis flere) bør hver part kunne sige "OK, det er accepteret!" Kan en part ikke det, så bør vedkommende protestere. Herefter må den som fremsætter forslaget om en given basal antagelse, i ovenstående tilfælde undertegnede, argumentere for hvorfor antagelsen er af tvingende nødvendighed (for meningsfuld dialog og fælles forståelse).
Bliver parterne ikke blive enige om en given basal antagelse må man, som under enhver anden forhandling, finde ud af om dialogen kan fortsætte alligevel. Størst mulig enighed må selvfølgelg tilstræbes - der skal altså være en villighed til mutual forståelse hos alle deltagende parter (gensidig respekt og klar forståelse af projektets præmisser). Alle bevidste og intelligente væsener bør ideelt set deltage i denne fælles dialog (jeg taler ikke her om hvorvidt det er praktisk muligt).
Om forhandlingens resultater og konsekvenser
Forhandlingerne kan altså føre til følgende resultater:
1. Fælles enighed om alle basale antagelser, alle parter er tilfredse (fuld konsensus)
- Alle parter fik alle sine forslag til basale antagelser accepteret af modparter. Det er således (fuldt ud) muligt at gå videre i en "fælles" udforskning af virkeligheden (med udgangspunkt i ens fælles grundlæggende forudsætninger).
2. Fælles enighed om en række basale antagelser, alle parter er tilfredse (delvis konsensus)
- Man opnåede enighed om en række (ikke alle) stillede forslag til basale antagelser. Det er således muligt at gå videre i en "fælles" udforskning af virkeligheden (med udgangspunkt i ens fælles grundlæggende forudsætninger).
3. Uenighed om væsentlige basale antagelser, en eller flere parter er utilfredse (uenighed)
- Man opnåede ikke enighed om alle stillede forslag til basale antagelser. Det er således ikke muligt at gå videre i en "fælles" udforskning af virkeligheden (med udgangspunkt i ens fælles grundlæggende forudsætninger). Dialogen afbrydes.
Man må nok forvente, at der opstår forskellige grupperinger af folk, som hver især accepterer en given mængde specifikke basale antagelser. Det er væsentligt at bemærke, at der ikke er tale om et demokratisk projekt i den forstand, at flertallet (altså den største gruppe) vinder. Projektet består i at afdække de absolut "laveste fællesnævnere", et mindste antal nødvendige basale antagelser.
Det er værd at bemærke, at ingen i vor dialog nødvendigvis hævder, at de basale antagelser er absolut viden, objektive størrelser, absolutte realiteter eller lignende. Blot hævdes det, at de er nødvendige og tvingende for opnåelse af fælles "mening", i betydningen "sammenhæng" i vores virkelighedsopfattelse og -forståelse. Dialogen er et forsøg på at opnå enighed om vort fundament, en slags sandhedssøgende fundamentalisme :)
* David Favrholdt: "Filosofisk Codex" og "Erkendelse: Grundlag og gyldighed"
Inden deres undersøgelse af verden kan komme rigtig i gang, så skal der findes et absolut minimum af basale antagelser, et fælles udgangspunkt, en række grundlæggende "aksiomer", et antal laveste fællesnævnere for (pre)accepteret "virkelighed", en uundgåelig me
I denne dialog, der afspiller sig ligesom en klassisk dialog af Platon for mit indre lærred, må enhver protestere efterhånden som de basale antagelser hober sig op én for én. Hvis man med mening, dvs. uden at komme ud i selvmodsigelser eller absurditet, kan afskrive en basal antagelse, så bør denne forkastes og efterlades til efterfølgende granskning. Det me
Af samme årsag bør dette fundament være så "let" som overhovedet muligt, dvs. uden unødige "tomme" postulater, "blind" tro og letkøbte antagelser. Vi bør nemlig begrænse vores ontologiske projekt til et absolut minimum, til det basalt nødvendige og tvingende, idet vi i denne "indledende" afklaringsfase er særdeles sårbare overfor "forurening" af vores tanker om og vort forhold til virkeligheden.
De basale eller grundlæggende antagelser, er antagelser, som man ikke bør kunne fornægte uden at gøre sig skyldig i såkaldt "forudsætningsglemsel" (selvmodsigelse og absurditet, jf. den store danske filosof David Favrholdt*). Jeg vil, mest for min egen skyld, liste de afdækkede basale antagelser her (ikke nødvendigvis i korrekt orden og ikke nødvendigvis alle vore forudsætninger, blot mine forslag) med et par tilknyttede kommentarer:
1. Jeg findes
- Basal antagelse om, at man selv eksisterer. Vi kan jo fremhæve Descartes "cogito ergo sum"-argument.
- Afvisning af denne basale antagelse fører til absurditet (som kan være reel nok, men umulig at acceptere for mennesker). Ligeledes er det en forudsætning for interaktion med verden og (meningsfuld) kommunikation med andre.
2. Jeg kan erkende
- Basal antagelse om, at det giver mening at gøre sig tanker om verden, samt at vi har kognitiv mulighed for (gradvist) at lære og forstå verden, f.eks genkende mønstre og sammenhænge mellem hændelser. Dette punkt handler i bund og grund om intellektets (fornuftens) integritet og potentiale: vi kan i vidt omfang frit erkende "noget" om verden, men "hvad" vi skal erkende ligger i den efterfølgende (dynamiske) undersøgelse af verden, ikke i det indledende ontologiske projekt.
- Implicit i denne antagelse ligger det umiddelbart også, at vi er frie i vores undersøgelse, at vi ikke er bundet/dertermineret til at acceptere det ene eller andet, i modsat fald ville vi ikke kunne stole på vores fornuft/erkendelse (ignorering eller accept af problemet omkring fri vilje).
- Afvisning af denne basale antagelse fører til absurditet (som kan være reel nok, men umulig at acceptere for mennesker). Ligeledes er det en forudsætning for (meningsfuld) kommunikation med andre.
3. Jeg kan stole på logikken (basal/formel logik)
- Basal antagelse om, at vi kan udlede noget af vores erfaringer, samt at der findes basale regler for hvordan vi med mening kan konkludere noget (argumentation og gyldighed).
- Afvisning af denne basale antagelse fører til absurditet (som kan være reel nok, men umulig at acceptere for mennesker). Ligeledes er det en forudsætning for interaktion med verden og (meningsfuld) kommunikation med andre.
4. Jeg kan gøre mig erfaringer om verden
- Basal antagelse om, at hændelser i fremtiden sandsynligvis vil ligne dem i fortiden (ignorering eller accept af induktions- og kausalitetsproblemet). I denne antagelser ligger det også implicit, at ens erfaringer sandsynligvis vil være anvendelige i fremtiden (næste gang man udfører et lignende forsøg under samme forhold). Dette forhold gælder i øvrigt umiddelbart uanset om omverdenen reelt findes eller ej.
- Afvisning af denne basale antagelse fører til absurditet (som kan være reel nok, men umulig at acceptere for mennesker). Ligeledes er det en forudsætning for interaktion med verden og (meningsfuld) kommunikation med andre.
5. Omverdenen findes (uafhængigt af mig)
- Basal antagelse om at det er meningsfuldt at agerer i og interagere med rummet (ignorering eller accept af omverdensproblemet). Herunder at ens sanseerfaringer kan tilskrives en vis umiddelbar gyldighed.
- Afvisning af denne basale antagelse fører til solipsisme (som kan være reel nok, men i dyb modstrid med vores umiddelbare indtryk/erfaringer). Ligeledes er det en forudsætning for interaktion med verden og (meningsfuld) kommunikation med andre.
- Ved afvisning glemmer/ignorerer man sin opdragelse og indlæring fra fødslen, ens baggrund og kropslighed, som er så vigtig for erkendelse (Jf. Favrholdt*), sansning og handlen (herunder enhver hidtidig interaktion).
6. Jeg kan stole på matematikken (basale regnearter)
- Basal antagelse om, at man kan regne og få et korrekt result, f.eks. at 1 mand og 1 kvinde giver 2 mennesker, at 421 er større end 12, at 2 gange 2 er 4 osv. (dækker også mængdelære).
- Afvisning af denne basale antagelse fører til absurditet (som kan være reel nok, men umulig at acceptere for mennesker). Ligeledes er det en forudsætning for interaktion med verden og (meningsfuld) kommunikation med andre.
7. Tid findes
- Basal antagelse om, at fortid, nutid og fremtid findes, samt at man (og omverdenen) bevæger sig i tiden (gælder altså også sammenhængen mellem tid og rum: at en afstand tilbagelægges på kortere tid desto hurtige man bevæger sig m.v.).
- Afvisning af denne basale antagelse fører til absurditet (som kan være reel nok, men umulig at acceptere for mennesker). Ligeledes er det en forudsætning for interaktion med verden og (meningsfuld) kommunikation med andre.
8. Andre bevidstheder (som jeg) findes
- Basal antagelse om, at der i min omverden findes bevidstheder som mig, sandsynligvis med nogenlunde tilsvarende kognitive evner.
- Afvisning af denne basale antagelse fører til solipsisme. Ligeledes er det en forudsætning for (meningsfuld) kommunikation med andre.
9. Kommunikation er mulig
- Basal antagelse om, at vi kan kommunikere (overføre budskaber) med mening (sprog, grammatik, betydning, begreber, mening, symbolik).
- Afvisning af denne basale antagelse gør dialogen, det fælles ontologiske projekt, umulig.
Om selve forhandlingsprocessen
Efter enhver basal antagelse (punkt 1-9 og muligvis flere) bør hver part kunne sige "OK, det er accepteret!" Kan en part ikke det, så bør vedkommende protestere. Herefter må den som fremsætter forslaget om en given basal antagelse, i ovenstående tilfælde undertegnede, argumentere for hvorfor antagelsen er af tvingende nødvendighed (for meningsfuld dialog og fælles forståelse).
Bliver parterne ikke blive enige om en given basal antagelse må man, som under enhver anden forhandling, finde ud af om dialogen kan fortsætte alligevel. Størst mulig enighed må selvfølgelg tilstræbes - der skal altså være en villighed til mutual forståelse hos alle deltagende parter (gensidig respekt og klar forståelse af projektets præmisser). Alle bevidste og intelligente væsener bør ideelt set deltage i denne fælles dialog (jeg taler ikke her om hvorvidt det er praktisk muligt).
Om forhandlingens resultater og konsekvenser
Forhandlingerne kan altså føre til følgende resultater:
1. Fælles enighed om alle basale antagelser, alle parter er tilfredse (fuld konsensus)
- Alle parter fik alle sine forslag til basale antagelser accepteret af modparter. Det er således (fuldt ud) muligt at gå videre i en "fælles" udforskning af virkeligheden (med udgangspunkt i ens fælles grundlæggende forudsætninger).
2. Fælles enighed om en række basale antagelser, alle parter er tilfredse (delvis konsensus)
- Man opnåede enighed om en række (ikke alle) stillede forslag til basale antagelser. Det er således muligt at gå videre i en "fælles" udforskning af virkeligheden (med udgangspunkt i ens fælles grundlæggende forudsætninger).
3. Uenighed om væsentlige basale antagelser, en eller flere parter er utilfredse (uenighed)
- Man opnåede ikke enighed om alle stillede forslag til basale antagelser. Det er således ikke muligt at gå videre i en "fælles" udforskning af virkeligheden (med udgangspunkt i ens fælles grundlæggende forudsætninger). Dialogen afbrydes.
Man må nok forvente, at der opstår forskellige grupperinger af folk, som hver især accepterer en given mængde specifikke basale antagelser. Det er væsentligt at bemærke, at der ikke er tale om et demokratisk projekt i den forstand, at flertallet (altså den største gruppe) vinder. Projektet består i at afdække de absolut "laveste fællesnævnere", et mindste antal nødvendige basale antagelser.
Det er værd at bemærke, at ingen i vor dialog nødvendigvis hævder, at de basale antagelser er absolut viden, objektive størrelser, absolutte realiteter eller lignende. Blot hævdes det, at de er nødvendige og tvingende for opnåelse af fælles "mening", i betydningen "sammenhæng" i vores virkelighedsopfattelse og -forståelse. Dialogen er et forsøg på at opnå enighed om vort fundament, en slags sandhedssøgende fundamentalisme :)
* David Favrholdt: "Filosofisk Codex" og "Erkendelse: Grundlag og gyldighed"
12. august 2010
6. august 2010
Omverdensproblemet, aksiomer, metafysik og gudetro
Når troende hiver omverdensproblemet frem er det som ofte fordi de tror, at det viser vi ikke ved noget som helst - og vi derfor kan tro lige hvad vi vil. Det er sandt, at det strengt taget er umuligt at bevise omverdenens eksistens - alligevel er vi jo i praksis alle nødt til at antage dette (pr. instinkt) hvis vi vil overleve i hverdagen. Omverdenens eksistens er en fælles antagelse - vi kommer ikke videre uden denne - og benægter man seriøst dens eksistens bør man i mine øjne tvangsindlægges (den indlagte vil jo alligevel være ligeglad?).
Jeg anbefale læsning af David Favrholdts bøger om erkendelsesteori (fx. "Erkendelse - grundlag og gyldighed" eller "Filosofisk Codex") - specifikt i denne sammenhæng hans begreb "forudsætningsglemsel". I bund og grund handler det om, at de som sidder og forsvarer omverdensproblemet og dets signifikans, selv handler i rummet - f.eks. sidder de og skriver på en computer på et forum som ateist.net, mens de fremfører, at alt er en illusion (fx. hjerne-i-kar teorien). Når man fremfører argumentet glemmer man forudsætningerne for, at man kan fremføre argumentet. Mig bekendt findes der ingen nutidige filosoffer som forsvarer et solipsistisk standpunkt.
Men uanset dette, så vil et rationelt menneske altid forsøge at begrænse ubegrundede "a priori" antagelser til et absolut minimum. At vi er nødt til at antage det ene gør jo ikke, at vi kan antage hvad som helst! Vi bør kun antage hvad der er strengt nødvendigt - Ockhams ragekniv gælder i særdeleshed for metafysiske postulater.
Et andet eksempel visse troende hiver frem er logikkens og matematikkens aksiomer. De kan ikke bevises siger de - alligevel glemmer de forudsætningen for at de overhovedet kan udtale sætningen, eller sågår tænke den. Igen er der tale om forudsætningsglemsel.
Vi kan ikke med mening afvise hverken omverdenens eksistens, logikkens eller matematikkens præmisser. Antagelser om guder er dog ikke strengt nødvendige. Ligesom enhver anden hypotese eller teori om hvad der eksisterer i verden og hvordan denne fungerer, bør den slags være bygget på videnskabelig metodik og logisk argumentation
Diskusionen minder mig om historien om Zenon af Citium, hvis slave erklærede, at han havde stjålet fordi det var forudbestemt. Zenon gav slaven ret, men valgte så at straffe med piskeslag alligevel, med samme begrundelse: det er forudbestemt. Analogien består i, at man for enhver omverdensbenægter burde fjerne deres mulighed for at interagere med verden: indtage føde, flytte sig i rummet, tja måske ligefrem fritage dem for deres krop, som de vel næppe kan have brug for? ;-) På samme måde med folk som benægter logikken og matematikken, lad dem leve uden og se hvor langt de kommer. Ligeledes gælder det dem som fornægter videnskabelig metodik, lad dem leve uden enhver teknologi, mekanik eller videnskabelig erkendelse, herunder lægevidenskab selvfølgelig.
Så for at skære det helt ud i pap: Omverden, logik og matematik er blandt de basale erkendelser, som vi mennesker må acceptere uden andet grundlag end praktisk erkendelse. Uden disse elementer er liv ikke muligt - vi kan ikke fungere uden. Dette forhold gælder ikke for antagelser om guder af nogen art. Der er altså en markant forskel hvad angår nødvendighed!
Indlæg oprindeligt indsendt her:
http://debat.ateist.net/showthread.php?p=74724#post74724
Jeg anbefale læsning af David Favrholdts bøger om erkendelsesteori (fx. "Erkendelse - grundlag og gyldighed" eller "Filosofisk Codex") - specifikt i denne sammenhæng hans begreb "forudsætningsglemsel". I bund og grund handler det om, at de som sidder og forsvarer omverdensproblemet og dets signifikans, selv handler i rummet - f.eks. sidder de og skriver på en computer på et forum som ateist.net, mens de fremfører, at alt er en illusion (fx. hjerne-i-kar teorien). Når man fremfører argumentet glemmer man forudsætningerne for, at man kan fremføre argumentet. Mig bekendt findes der ingen nutidige filosoffer som forsvarer et solipsistisk standpunkt.
Men uanset dette, så vil et rationelt menneske altid forsøge at begrænse ubegrundede "a priori" antagelser til et absolut minimum. At vi er nødt til at antage det ene gør jo ikke, at vi kan antage hvad som helst! Vi bør kun antage hvad der er strengt nødvendigt - Ockhams ragekniv gælder i særdeleshed for metafysiske postulater.
Et andet eksempel visse troende hiver frem er logikkens og matematikkens aksiomer. De kan ikke bevises siger de - alligevel glemmer de forudsætningen for at de overhovedet kan udtale sætningen, eller sågår tænke den. Igen er der tale om forudsætningsglemsel.
Vi kan ikke med mening afvise hverken omverdenens eksistens, logikkens eller matematikkens præmisser. Antagelser om guder er dog ikke strengt nødvendige. Ligesom enhver anden hypotese eller teori om hvad der eksisterer i verden og hvordan denne fungerer, bør den slags være bygget på videnskabelig metodik og logisk argumentation
Diskusionen minder mig om historien om Zenon af Citium, hvis slave erklærede, at han havde stjålet fordi det var forudbestemt. Zenon gav slaven ret, men valgte så at straffe med piskeslag alligevel, med samme begrundelse: det er forudbestemt. Analogien består i, at man for enhver omverdensbenægter burde fjerne deres mulighed for at interagere med verden: indtage føde, flytte sig i rummet, tja måske ligefrem fritage dem for deres krop, som de vel næppe kan have brug for? ;-) På samme måde med folk som benægter logikken og matematikken, lad dem leve uden og se hvor langt de kommer. Ligeledes gælder det dem som fornægter videnskabelig metodik, lad dem leve uden enhver teknologi, mekanik eller videnskabelig erkendelse, herunder lægevidenskab selvfølgelig.
Så for at skære det helt ud i pap: Omverden, logik og matematik er blandt de basale erkendelser, som vi mennesker må acceptere uden andet grundlag end praktisk erkendelse. Uden disse elementer er liv ikke muligt - vi kan ikke fungere uden. Dette forhold gælder ikke for antagelser om guder af nogen art. Der er altså en markant forskel hvad angår nødvendighed!
Indlæg oprindeligt indsendt her:
http://debat.ateist.net/showthread.php?p=74724#post74724
30. juli 2010
Hør profeti-sangen :)
Hør og se en biblen-syg mand synge om sin tro, Helvede, Obama og Paradis.
Fantastisk, ikke? ;-)
Fantastisk, ikke? ;-)
20. juni 2010
Michael Shermer om selvbedrag
Michael Shermer: The pattern behind self-deception
Her er en lidt ældre video om samme emne:
Michael Shermer: Why people believe strange things
.
Her er en lidt ældre video om samme emne:
Michael Shermer: Why people believe strange things
.
6. juni 2010
Richard Dawkins på "Gods & Politics"-konferencen!
Selveste Richard Dawkins har meddelt, at han nu også vil være til stede på "Gods & Politics"-konferencen, der afholdes om små to uger på Den Sorte Diamant i København den 18. til 20. juni.
Ateistisk Selskab (ateist.dk) i kan derfor præsentere ikke alene James Randi men også Richard Dawkins som talere om lørdagen.
Du kan købe billetter på Billetlugen:
billetlugen.dk
Du kan læse mere om konferencen, billettyper osv. her:
atheistconvention.eu
Ateistisk Selskab (ateist.dk) i kan derfor præsentere ikke alene James Randi men også Richard Dawkins som talere om lørdagen.
Du kan købe billetter på Billetlugen:
billetlugen.dk
Du kan læse mere om konferencen, billettyper osv. her:
atheistconvention.eu
Kinesiologi - snyd dig selv!
Mennesker er generelt utrolig gode til at snyde sig selv - og andre - mere eller mindre bevidst (fra simple overspringshandlinger over placebo- og ideomotoreffekten). Kinesiologi er, som megen anden såkaldt "alternativ behandling", et fantastisk eksempel på denne tvivlsomme evne.
Se nu Craig Brockie (i ramme alvor) udføre en række "tests" der når alt kommer til alt, alene viser hvor indbildske og direkte uintelligente mennesker kan være:
Applied Kinesiology Muscle Testing for Truth and Awareness:
Idioten har med største garanti aldrig hørt om videnskabelige metoder og "double-blinded" tests. Hvis han har - og alligevel ignorerer dem - så er han endnu dummere end først antaget. Han kender formentlig heller ikke til de utallige faldgrupper, som skeptikere igen og igen påpeger overfor "alternative behandlere" (se eksempler her).
Jeg vil foreslå enhver, at læse om kinesiologi (og anden kvaksalveri) her: skepdic.com. Så kan det være, at vi en dag slipper for den slags idioti - om end jeg ved det er en naiv drøm!
Se nu Craig Brockie (i ramme alvor) udføre en række "tests" der når alt kommer til alt, alene viser hvor indbildske og direkte uintelligente mennesker kan være:
Applied Kinesiology Muscle Testing for Truth and Awareness:
Idioten har med største garanti aldrig hørt om videnskabelige metoder og "double-blinded" tests. Hvis han har - og alligevel ignorerer dem - så er han endnu dummere end først antaget. Han kender formentlig heller ikke til de utallige faldgrupper, som skeptikere igen og igen påpeger overfor "alternative behandlere" (se eksempler her).
Jeg vil foreslå enhver, at læse om kinesiologi (og anden kvaksalveri) her: skepdic.com. Så kan det være, at vi en dag slipper for den slags idioti - om end jeg ved det er en naiv drøm!
5. juni 2010
Tjek Alexanderband.dk :)
Jeg stødte ved en tilfældighed på denne humoristiske danske hjemmeside: alexanderband.dk.
Se videoen med Evangofil (tidligere evangoholiker) og læs om hans vidnesbyrd: Evangofil. Hør om guden der ser alt: Gud ser alt. Spil spillet med paven: Pas paven
Der er masser af andre herlige indslag (og MP3'er), tjek selv hjemmesiden ud :)
Se videoen med Evangofil (tidligere evangoholiker) og læs om hans vidnesbyrd: Evangofil. Hør om guden der ser alt: Gud ser alt. Spil spillet med paven: Pas paven
Der er masser af andre herlige indslag (og MP3'er), tjek selv hjemmesiden ud :)
24. maj 2010
Intelligent Design vs. Alien Intervention
Herlig video om forskellen mellem rationel og irrationel tankegang.
.
.
30. april 2010
Johannes de Silentio om troen
Jeg, Johannes de Silentio, bekender hermed aller ydmygst, at jeg tror på nisser. Ikke nisser som fra talrige julefortællinger eller beskrivelser af små eksistenser på gård og i skov, men langt mere mægtige og transcendentale væsener. Ligesom mange af nutidens troende vil bede dig smide forestillingen om deres gud, som en gammel mand med langt hvidt skæg, der sidder på en sky oppe i himlen, således vil jeg bede dig forkaste enhver idé du har om nisser. Efterlad enhver indbildt tanke, enhver fordomsfuld forestilling og enhver hæmmende vrangforestilling om nissernes natur, fra dette punkt.
Det skal indledningsvis bemærkes, at jeg på ingen måde påstår at vide, at nisser eksisterer. Det er og bliver en inderlig tro jeg har. Hvor denne tro kommer fra er mig uvist, men jeg kan garantere for, at det ikke blot er et tankesystem jeg har overtaget via mine forældres opdragelse og prægning af mit sind. Nok tror de også på nisser, og nok er jeg opdraget ud fra denne tro, men troen er min egen, den er bevidst internaliseret. Jeg har ikke i blindhed forvildet mig ind i en uvirkelig forestillingsverden, som mange måske vil hævde. Jeg har valgt hvert et element af min tro, ud fra objektive og neutrale overvejelse om virkelighedens fundamentale karakter.
Lad mig i det følgende kort beskrive nisserne og deres relevans for enhver form for eksistens. Nisser er bevidste væsener uden egentlig udstrækning i rummet. De gennemtrænger materien og står dermed udenfor den verden du og jeg kender, men kan spontant vælge at gennembryde grænserne mellem realiteternes, fiktionens, poesiens, kunstens, videnskabernes, musikkens, bevidsthedens og det uvirkeliges verden. Også tiden kan de undslippe og kontrollere, idet de selv har skabt den og rummet omkring os. Nu kan man måske tænke, at de er en slags guder, men det er egentlig ikke tilfældet. De er prægtige væsener, udviklet gradvist i det ikke-værende; ikke fra ”ingenting”, men fra alting!
Det vil altså sige, at de er transcendentale manifestationer af evighedens kolossale og mangeartede væren. Ubegrænsede og fuldstændige, sammensatte og komplette, dynamiske og konkrete eksistenser. De er altid i materien og viser sig direkte for opmærksomme og åbne mennesker og dyr. Dette oftest i varierende skikkelser, fra små mikroskopiske væsener, til større materielle manifestationer af uorganisk karakter, over ubegribelige fænomener i kosmos og i det inde menneskelige følelsesliv, den reelt subjektive tilstedeværelse. Således påvirker de altså intentionelt dyrs og menneskers sanseorganer, tanker, fornuft og emotioner. Altid er de nærværende og på samme tid så fjerne i deres uvirkelighed. Det kan virke både absurd og paradoksalt, men det gør det ikke mindre sandt!
Når vi sanser en blomst, dens farver, form og duft m.v., så er der nisser involveret i sanseprocessen og selve den personlige oplevelse, d.v.s. både på det mentale, det fysiske og det immaterielle plan. Det er ikke bare én nisse, men myriader af nisse-fremtoninger i materien, hundredvis af transcendente væsener, bølger af ikke-fysisk immanens, som gennemtrænger vores virkelighed og vores erkendelsesapparat. Så stor en opmærksomhed er vi mennesker udsat for, fra nissernes side, at man kun kan føle sig uendeligt beæret og elsket.
Man kan rent faktisk opnå en intens oplevelse og erkendelse af deres natur gennem bøn, kontemplation, meditation og andre enkle mentale øvelser. Det betingelsesløse spring ud i troen, er således ikke en absolut forudsætning for den sande indsigt. Nok er der teknisk set tale om tro, altså en ubeviselig antagelse af eksistensen af noget objektivt virkeligt, men samtidig giver erfaringen med nissernes påvirkning af vores omverden, sanseindtryk, oplevelser og følelsesliv, en ubeskrivelig sikkerhed og ro. Gennem oplevelsen af nissernes realitet gives troen eksistensberettigelse – og omvendt. Nisserne er i den virkelige verden, men transcenderer denne og er dermed også del af den uvirkelige verden, den bagvedliggende virkelighed, den forudgående årsag til universets struktur og tilstand i rum og tid.
Når nisser er relevante for os, så er det ikke alene fordi de udgør sandheden om verdens og menneskets oprindelse. Det er heller ikke blot fordi, at de kan give os ubegrænset kærlighed, tryghed og omsorg, hvis vi blot giver os hen til dem. De er primært relevante idet de udgør grundlaget for menneskelivets mening, altså ud fra det rent eksistentielle og værdimæssige perspektiv. Uden en indre relation til nisser, er livet en tom skal af ubetydelige begivenheder. Kun gennem troen kan menneskets sind finde fred i livet – det gælder sådan set både det nuværende liv og det der følger efter, i evighedens perspektiv. Altså vel at mærke kun i det lykkelige fald, at nisserne i deres storhed finder den enkelte værdig, og i sin tro tilstrækkeligt dedikeret, til efterlivets nådegave!
Johannes de Silentio, april 2010
Det skal indledningsvis bemærkes, at jeg på ingen måde påstår at vide, at nisser eksisterer. Det er og bliver en inderlig tro jeg har. Hvor denne tro kommer fra er mig uvist, men jeg kan garantere for, at det ikke blot er et tankesystem jeg har overtaget via mine forældres opdragelse og prægning af mit sind. Nok tror de også på nisser, og nok er jeg opdraget ud fra denne tro, men troen er min egen, den er bevidst internaliseret. Jeg har ikke i blindhed forvildet mig ind i en uvirkelig forestillingsverden, som mange måske vil hævde. Jeg har valgt hvert et element af min tro, ud fra objektive og neutrale overvejelse om virkelighedens fundamentale karakter.
Lad mig i det følgende kort beskrive nisserne og deres relevans for enhver form for eksistens. Nisser er bevidste væsener uden egentlig udstrækning i rummet. De gennemtrænger materien og står dermed udenfor den verden du og jeg kender, men kan spontant vælge at gennembryde grænserne mellem realiteternes, fiktionens, poesiens, kunstens, videnskabernes, musikkens, bevidsthedens og det uvirkeliges verden. Også tiden kan de undslippe og kontrollere, idet de selv har skabt den og rummet omkring os. Nu kan man måske tænke, at de er en slags guder, men det er egentlig ikke tilfældet. De er prægtige væsener, udviklet gradvist i det ikke-værende; ikke fra ”ingenting”, men fra alting!
Det vil altså sige, at de er transcendentale manifestationer af evighedens kolossale og mangeartede væren. Ubegrænsede og fuldstændige, sammensatte og komplette, dynamiske og konkrete eksistenser. De er altid i materien og viser sig direkte for opmærksomme og åbne mennesker og dyr. Dette oftest i varierende skikkelser, fra små mikroskopiske væsener, til større materielle manifestationer af uorganisk karakter, over ubegribelige fænomener i kosmos og i det inde menneskelige følelsesliv, den reelt subjektive tilstedeværelse. Således påvirker de altså intentionelt dyrs og menneskers sanseorganer, tanker, fornuft og emotioner. Altid er de nærværende og på samme tid så fjerne i deres uvirkelighed. Det kan virke både absurd og paradoksalt, men det gør det ikke mindre sandt!
Når vi sanser en blomst, dens farver, form og duft m.v., så er der nisser involveret i sanseprocessen og selve den personlige oplevelse, d.v.s. både på det mentale, det fysiske og det immaterielle plan. Det er ikke bare én nisse, men myriader af nisse-fremtoninger i materien, hundredvis af transcendente væsener, bølger af ikke-fysisk immanens, som gennemtrænger vores virkelighed og vores erkendelsesapparat. Så stor en opmærksomhed er vi mennesker udsat for, fra nissernes side, at man kun kan føle sig uendeligt beæret og elsket.
Man kan rent faktisk opnå en intens oplevelse og erkendelse af deres natur gennem bøn, kontemplation, meditation og andre enkle mentale øvelser. Det betingelsesløse spring ud i troen, er således ikke en absolut forudsætning for den sande indsigt. Nok er der teknisk set tale om tro, altså en ubeviselig antagelse af eksistensen af noget objektivt virkeligt, men samtidig giver erfaringen med nissernes påvirkning af vores omverden, sanseindtryk, oplevelser og følelsesliv, en ubeskrivelig sikkerhed og ro. Gennem oplevelsen af nissernes realitet gives troen eksistensberettigelse – og omvendt. Nisserne er i den virkelige verden, men transcenderer denne og er dermed også del af den uvirkelige verden, den bagvedliggende virkelighed, den forudgående årsag til universets struktur og tilstand i rum og tid.
Når nisser er relevante for os, så er det ikke alene fordi de udgør sandheden om verdens og menneskets oprindelse. Det er heller ikke blot fordi, at de kan give os ubegrænset kærlighed, tryghed og omsorg, hvis vi blot giver os hen til dem. De er primært relevante idet de udgør grundlaget for menneskelivets mening, altså ud fra det rent eksistentielle og værdimæssige perspektiv. Uden en indre relation til nisser, er livet en tom skal af ubetydelige begivenheder. Kun gennem troen kan menneskets sind finde fred i livet – det gælder sådan set både det nuværende liv og det der følger efter, i evighedens perspektiv. Altså vel at mærke kun i det lykkelige fald, at nisserne i deres storhed finder den enkelte værdig, og i sin tro tilstrækkeligt dedikeret, til efterlivets nådegave!
Johannes de Silentio, april 2010
20. april 2010
Der er lidt stille for tiden fordi...
Jeg har gang i en hel del ting disse dage, som desværre har betydet, at bloggen her har været nedprioriteret. En stor del af de ting jeg går og laver har med sekularisering at gøre og foregår som del af mit bestyrelsesarbejde for foreningen Ateistisk Selskab. Som sekretær er der også en del praktiske opgaver som skal klares - en eller anden må jo trække læsset ;-)
De sager jeg engagerer mig i pt. handler om uretsmæssig opkrævning af kirkeskat (for ikke-døbte og andre folk der ikke er medlem af folkekirken), tilflyttere der automatisk kommer til at betale kirkeskat (blot fordi de sætter kryds i et felt om hvorvidt de er døbt), religiøse gruppers ekstraordinære privilegier i vores samfund og lovgivning (herunder økonomiske fordele), kirkens indflydelse på folkeskolen (bl.a. i forbindelse med konfirmationsforberedelse og gudstjenester), præsters nedtoning af det religiøse valg som konfirmation nu engang er, udøvelse af religiøs praksis i folkeskolen (bl.a. fællesbøn), faget "kristendomskundskab" (herunder den besynderlige undtagelsesparagraf), blasfemiparagraffen m.v.
Den seneste tid har derfor gået med at læse en del lovstof (ved siden af arbejdet, familien og filosofistudiet), vejledninger, kompendier, cirkulærer, bekendtgørelser og lignende. Bl.a. har jeg studeret Folkeskoleloven rimelig indgået omkring sammenblanding af kirke og skole - herunder faghæftet "Fælles Mål 2009" som definerer de trin eleverne skal opnå i forbindelse med at kristendomskundskab blev et eksamensfag. Straffeloven og Grundloven er ligeledes terpet (inkl. kommentarer fra Karnov m.v.). Det er ret interessant - og samtid lidt skræmmende - så meget religionerne har fået indflydelse på vores lovgivning gennem tiden. Der er nok at tage fat på!
Det er lykkedes at komme igennem til nogle medier omkring konfirmations- og kristendomskunskabsproblematikken og også sagen om uretsmæssig opkrævning af kirkeskat rykker på sig. Jeg var i øvrigt også i Deadline for nogle uger tilbage og debatterede mod sognepræst Kathrine Lilleør (det vil jeg nok kommentere separat en anden god gang). Det er ellers svært at få medierne til at lytte efter og begynde at stille gode kritiske spørgsmål til præster, biskopper, ministre, politikere m.v.
Jeg går også og skriver lidt på en kommende bog om "ateisme" (eller rettere: det at være ateist), samt artikler og kronikker som forhåbentlig bliver trykt i ny og næ. Men man må jo prioritere - og pt. går det altså lidt ud over bloggen her, beklager!
De sager jeg engagerer mig i pt. handler om uretsmæssig opkrævning af kirkeskat (for ikke-døbte og andre folk der ikke er medlem af folkekirken), tilflyttere der automatisk kommer til at betale kirkeskat (blot fordi de sætter kryds i et felt om hvorvidt de er døbt), religiøse gruppers ekstraordinære privilegier i vores samfund og lovgivning (herunder økonomiske fordele), kirkens indflydelse på folkeskolen (bl.a. i forbindelse med konfirmationsforberedelse og gudstjenester), præsters nedtoning af det religiøse valg som konfirmation nu engang er, udøvelse af religiøs praksis i folkeskolen (bl.a. fællesbøn), faget "kristendomskundskab" (herunder den besynderlige undtagelsesparagraf), blasfemiparagraffen m.v.
Den seneste tid har derfor gået med at læse en del lovstof (ved siden af arbejdet, familien og filosofistudiet), vejledninger, kompendier, cirkulærer, bekendtgørelser og lignende. Bl.a. har jeg studeret Folkeskoleloven rimelig indgået omkring sammenblanding af kirke og skole - herunder faghæftet "Fælles Mål 2009" som definerer de trin eleverne skal opnå i forbindelse med at kristendomskundskab blev et eksamensfag. Straffeloven og Grundloven er ligeledes terpet (inkl. kommentarer fra Karnov m.v.). Det er ret interessant - og samtid lidt skræmmende - så meget religionerne har fået indflydelse på vores lovgivning gennem tiden. Der er nok at tage fat på!
Det er lykkedes at komme igennem til nogle medier omkring konfirmations- og kristendomskunskabsproblematikken og også sagen om uretsmæssig opkrævning af kirkeskat rykker på sig. Jeg var i øvrigt også i Deadline for nogle uger tilbage og debatterede mod sognepræst Kathrine Lilleør (det vil jeg nok kommentere separat en anden god gang). Det er ellers svært at få medierne til at lytte efter og begynde at stille gode kritiske spørgsmål til præster, biskopper, ministre, politikere m.v.
Jeg går også og skriver lidt på en kommende bog om "ateisme" (eller rettere: det at være ateist), samt artikler og kronikker som forhåbentlig bliver trykt i ny og næ. Men man må jo prioritere - og pt. går det altså lidt ud over bloggen her, beklager!
31. marts 2010
Katolsk præst med sit uskyldige drengekor
Ovenstående tegning vandt en konkurrence udstedt af Council for Secular Humanism, se mere her: centerforinquiry.net
28. marts 2010
James Randi kommer til København til juni
Der kan købes billetter her: billetlugen.dk
Abonner på:
Opslag (Atom)