Ny afsindig morsom Youtube video af "TurpisHaereticum", med den noget underspillede titel "Religion":
Fantastisk sjov "reklame", ik'?
Får du ikke bare en ubændig lyst til at købe hele lortet råt? ;-)
.
30. juni 2008
Apropos bøn
Jeg har tidligere blogget lidt om bøn (se her) - nu har "internet ateisten", EdwardCurrent, gjort det igen og frembragt følgende youtube video: "Who I'm Praying For Today".
Ja, hvem siger bøn kun er for mindre begavede...
.
Ja, hvem siger bøn kun er for mindre begavede...
.
27. juni 2008
Bill Mahers dokumentarfilm: Religulous
Bill Maher udtaler sig her om sin kommende dokumentarfilm om det latterlige (rediculous) ved religiøsitet (religious) = Religulous, genial titel, ikke! Hvem ved, på dansk vil den måske komme til at hedde "reliatterlig", eller "religionsvag"? :)
Vinklen er selvsagt skeptisk/ateistisk - og det jeg har set indtil nu er ret morsomt. Filmen skulle komme omkring påske (der hvor rummanden fløj hjem igen): Se traileren her !
Til historien hører også dette meget underholdende website:
http://disbeliefnet.com/ - Enjoy!
.
Vinklen er selvsagt skeptisk/ateistisk - og det jeg har set indtil nu er ret morsomt. Filmen skulle komme omkring påske (der hvor rummanden fløj hjem igen): Se traileren her !
Til historien hører også dette meget underholdende website:
http://disbeliefnet.com/ - Enjoy!
.
Kan troende holde op med at tro?
Jo da, historien har såmend ganske mange eksempler på religiøse mennesker for hvem det lykkedes at undslippe troens infiltrering af deres sind; og lad os håbe der kommer mange endnu - rigtig mange!
Men, ifølge Carl Sagan (1934-1996) er det ikke rigtig muligt at overbevise troende om noget som helst: "You can't convince a believer of anything; for their belief is not based on evidence, it's based on a deep-seated need to believe", altså: "Du kan ikke overbevise en troende om noget; for deres tro er ikke baseret på beviser, den er er baseret på et dybt-forankret behov for at tro".
Den fornyligt afdøde amerikanske stand-up komiker George Carlin har dog, i et af hans mange stand-up shows, svaret på hvordan en "omvendelse" opstår: "I was Catholic until I reached the age of reason"! Ja, hvor fornuften ryger ind, ryger religionen tilsyneladende ud... Uanset hvad, så er det ifølge begge herre en indre proces som skal til.
Men, ifølge Carl Sagan (1934-1996) er det ikke rigtig muligt at overbevise troende om noget som helst: "You can't convince a believer of anything; for their belief is not based on evidence, it's based on a deep-seated need to believe", altså: "Du kan ikke overbevise en troende om noget; for deres tro er ikke baseret på beviser, den er er baseret på et dybt-forankret behov for at tro".
Den fornyligt afdøde amerikanske stand-up komiker George Carlin har dog, i et af hans mange stand-up shows, svaret på hvordan en "omvendelse" opstår: "I was Catholic until I reached the age of reason"! Ja, hvor fornuften ryger ind, ryger religionen tilsyneladende ud... Uanset hvad, så er det ifølge begge herre en indre proces som skal til.
Ateisme er ikke en religion
Jeg kan på ingen måde tilslutte mig den vanvittige sammenligning af ateisme og religion der i ny og næ dukker op i samtale med religiøse, samt hist og her i litteratur og på internettet: "Ateisme er jo også bare en slags religion" eller "Ateister tror også på noget på en måde"...
Well, ateisme er pr. definition IKKE en religion - det er komplet meningsløst at udtale den slags, det strider imod det man kunne kalde meningsfyldt sprogbrug. For at sige det populært: ateisme er lige så lidt religion, som det IKKE at samle på frimærker er en hobby. Det samme gælder tro - ateisme er hverken en tro eller trosretning, ateisme er netop fravær af (blind) tro.
Fordi man ikke tror på astrologi/julemanden/spøgelser/lykketal m.v., så er man jo heller ikke "overtroisk på en måde", vel?
Jeg så sågar en muslim driste sig til at udtale "desuden er vi alle religiøse" - Doh! Nej, men derimod er vi alle ateister, nogle af os er bare gået en gud længere :-)
"We are all atheists about most of the gods that humanity has ever believed in; some of us just go one god further" - Richard Dawkins.
Længe leve ytringsfriheden - men lad os holde os til de alment accepterede definitioner af vores fælles begreber.
Billedet er fra http://www.onegodfurther.co.uk.
.
Well, ateisme er pr. definition IKKE en religion - det er komplet meningsløst at udtale den slags, det strider imod det man kunne kalde meningsfyldt sprogbrug. For at sige det populært: ateisme er lige så lidt religion, som det IKKE at samle på frimærker er en hobby. Det samme gælder tro - ateisme er hverken en tro eller trosretning, ateisme er netop fravær af (blind) tro.
Fordi man ikke tror på astrologi/julemanden/spøgelser/lykketal m.v., så er man jo heller ikke "overtroisk på en måde", vel?
Jeg så sågar en muslim driste sig til at udtale "desuden er vi alle religiøse" - Doh! Nej, men derimod er vi alle ateister, nogle af os er bare gået en gud længere :-)
"We are all atheists about most of the gods that humanity has ever believed in; some of us just go one god further" - Richard Dawkins.Længe leve ytringsfriheden - men lad os holde os til de alment accepterede definitioner af vores fælles begreber.
Billedet er fra http://www.onegodfurther.co.uk.
.
Den geografiske faktor
Religioner er, som de "universelle sandheder" de jo hver især er (yeah right), i høj grad bundet til noget så jordnært som geografi. Jep, det er rigtigt: geografiske forhold determinerer i virkeligheden hvilket "frit valg" af religiøs overbevisning, de fleste individer (ikke) tager . Det pudsige er nemlig, at en langt overvejende procentdel af menneskeheden overtager deres forældres tro - altså den tro de opdrages til at tilskrive den største sandhedsværdi.Kun ganske få formår at bryde med familiens traditioner - enten fordi de ikke kan tro på noget (agnostikere/ateister/ikke-troende), eller fordi de finder andre trosretninger mere eksotiske og selvrealiserende.
Det er jo næsten som om man kan ane et mønster i det... Måske er religion blot en kulturel ting - en måde man i den region forklarer verden på - uden bindinger til universel sandhed? Måske er der tale om lokal indoktrinering i de forskellige kulturer, således at valg af religion i praksis ikke er en frihed, men en del af opdragelsesmetoden?
Når man bare betragter kortet over verdens religioner indsat ovenfor (fra Wikipedia), så må det slå de fleste, troende som ikke-troende, at det er besynderligt som "gud" (eller "guderne") har klattet med farvelade ud over jordkloden? Når "vedkommende" med sin formodede omnipotens, globalt skulle forkynde, at befolkningerne rundt omkring i verden, skulle tro blindt på ham, følge ham i tykt og tyndt, underkaste sig og fornedre sig i bøn og ritualer - da ser det unægtelig ud til at guden har fejlet? Måske er valget af medie når alt kommer til alt ikke særlig smart?
Disse "universelle sandheder" afsløres tydeligt som de kulturelle misfostre de er, når man betragter disse verdenskort. Religion og tro er ren og skær resultater af diverse kultures infiltrering af det menneskelige sind - fortidens efterladenskaber, tankeløse overleveringer...
Men tro du bare, at du kender den "universelle sandhed" og "gud", lul dig blot ind i din trygge dagdrøm med din kulturs "almægtige" fantasifostre - det samme gør resten af verdens befolkning jo (blot med andre "sandheder" og guder selv sagt).
At det ikke springer enhver i øjnene, er skræmmende...
.
26. juni 2008
Udpluk af fantasivæsener folk vitterlig tror på
Her er et udpluk af de fantasivæsener som mennesket har opfundet - og som fortsat er tilstede i mange troendes, også kaldet "over-troendes", verdensbillede:
Jeg ville have lavet en lignende liste over guder alene; men ved lidt hurtig opremsning kom jeg op over 80 stykker, og selvfølgelig er der flere, men det er så absurd i sig selv at jeg ikke engang gider nævne alle de fantasifostre.
.
- Guder
- Halvguder
- Julemanden (der er vist kun én)
- Hellige Køer
- Helligånden (det er vist nok en 3-i-1... hmm)
- Feer (herunder tandfeen og skovfeer)
- Djævle
- Muser
- Satan
- Dæmoner
- Den afskyelige snemand
- Bigfoot
- Lockness Uhyret
- Helgener (de skal pr. definition have udført mirakler...)
- Varulve
- Hipogriffer
- Faraoer (gudekonger)
- Kentaure
- Engle (herunder dødsengle)
- Alfer
- Ånder
- Vampyreer
- Mosekvinder (Mosekonen)
- Havfruer
- Ikke-døde
- Nisser
- Ole Lukøje
- Nymfer
- Fugl Fønix
- Pegasus
- Spøgelser/Genfærd
- Påskeharen
- Elverfolk
- Hobbitter
- Xenu (scientologi)
- Orker
- Drager
- Trolde (skovtrolde)
- Enhjørninge
- Rumvæsener der besøger Jorden og bortfører mennesker
- Zombier
- Troldmænd
- Åndemanere
- Clairvoyante ("medier", klarsyn, tale med afdøde mennesker/guder/engle m.v.)
- Jætter
- Vætter (landvætter)
- Aser
- Vaner
- Hekse
- Spåkoner
- Sphinxer
- Magikere ('ægte' tryllekunstnere)
- Vulcans (og andre Star Trek racer)
- Søuhyrer (midgårdsormen mv.)
- Gnomer
- Nøkker (åmænd)
- Tja, man kunne blive ved... "Profeter" skal vel egentlig også med på listen?
Jeg ville have lavet en lignende liste over guder alene; men ved lidt hurtig opremsning kom jeg op over 80 stykker, og selvfølgelig er der flere, men det er så absurd i sig selv at jeg ikke engang gider nævne alle de fantasifostre.
.
Hvad er jeg?
Der er mange navne for mine standpunkter, og folk kalder mig mange navne (visse er dog censureret fra), nogle er mere rammende end andre... Her er nogle stykker:
.
- Anti-religiøs (antireligious)
- Ateist (atheist)
- Agnostiker (agnostic)
- Fritænker (freethinker)
- Gudløs (godless)
- Hedning (heathen)
- Humanist (humanist)
- Ikke-troende (non-believer)
- Irreligiøst (irreligious)
- Kætter (heretic)
- Nihilist (nihilist)
- Perspektivist (perspectivist)
- Rationalist (rationalist)
- Relativist (relativist)
- Sekulær (secular)
- Sekularist (secularist)
- Skeptiker (sceptic/skeptic)
- Troløs (faithless)
- Tvivler (doubter)
- Vantro (infidel)
.
Bøn og bevis - om irrationelle ved bøn
Oprindeligt skrevet som indlæg på et debatforum til en troende, som seriøst mener, at hans bønner går i opfyldelse.
Kender du til bønner der blev til virkelighed, hvor det er direkte påviseligt, at bønnen var årsag til udfaldet? Har du nogensinde hørt om opfyldelse af bønner, som ikke kunne være sket alligevel, eksempelvis vha. selvopfyldende profeti, placeboeffekt, tilfældighed eller lignende? Kan du gentage/repetere disse bønner og statistisk påvise, at der ikke er tale om tilfældige udfald, som der er krav om i videnskabelig metodik?
Og så må jeg lige være lidt fræk - hvor mange gange er dine bønner IKKE gået i opfyldelse? Og har du nogensinde bedt om noget som du ved ikke kan lade sig gøre på normal (forklarlig) vis - så som at du fik vinger, eller en ekstra arm, eller en skeptisk indstilling til verden? Og lad mig gætte - hvis det ikke gik i opfyldelse bortforklarer du det let som "guds uransagelige veje", eller fordi "man ikke skal teste sin guds evner", ikke sandt? Surprise surprise - Hun kan ikke udrette noget reelt, for Hun findes ikke.
Og hvorfor er det man ikke kan få amputerede lemmer tilbage ved bøn? Og hvorfor er det, at man ved bøn kun kan få noget som kan lade sig gøre på almindelig, forklarlig vis? Og hvorfor er det, at guderne ikke giver de fattige og krigsramte svar på deres bønner? Tror du ikke, at de udsultede børn i u-landende, beder deres guder på den rette måde og med tilstrækkelig underkastelse og "nød i stemmen"? Hvorfor er det, at gud ikke svarer dem og opfylder deres inderlige ønsker om frihed for tørst og hunger? Lad mig gætte, du vælger falliterklæringen: "guds veje er uransagelige, ik'?
Nå, men lad os få det afgjort en gang for alle. Sæt dog et videnskabeligt forsøg op, kontrolleret af et bredt udsnit af respekterede forskere og lignende - og lad os se hvad undersøgelsen konkluderer. Jeg vil vædde et blogindlæg med, at det vil ende ud med samme negative resultat som alle hidtidige seriøse undersøgelser har påvist: bøn hjælper ikke og kan ikke påvirke verden. Lav gerne et andet forsøg og bed til, at du for hver bøn får sat eksempelvis 1.000 kroner ind på din bankkonto, eller på Kræftens Bekæmpelses bankkonto for den sags skyld (kræft er jo blot en af de djævelske "glæder" vi mennesker har fået smidt i hovedet af din såkaldte algode/benevolente gud). Efter et års tid skulle der jo så nok være sparret en del op til velgørende formål.
Tænk på hvor mange bønner der gennemføres "derude" hver morgen, middag og aften. Det er millioner - og hvad hjælper det i det store hele? Hvor megen glæde har menneskeheden mon haft af denne irrationelle, selvopofrende, ydmygende og meningsløse handling? Statistisk set er det en bydende nødvendighed, at visse bønner går i opfyldelse, ikke fordi det er bønner, men fordi hændelsen ville ske alligevel. Andre bønner er så løst formulerede at de kun kan gå i opfyldelse - uanset hvad det måtte ske (eksempelvis: "ske din vilje i himlen, således også på jorden"). En sådan bøn kan selvsagt ikke bruges i et videnskabeligt forsøg, der må være tale om mere konkret udtalte ønsker.
De samme krav må gælde for de religiøse forudsigelser og spådomme. Der eksisterer utallige eksempler på "forudsigelser" om verdens undergang, global katastrofer og hvad ved jeg, men til dato er intet (naturligvis) bevist - og ingen tør stille op og lægge "hovedet på blokken". Nææ, man foretrækker, at være utydelig i mælet uden, at sætte tingene stringent op som det kræves under videnskabens formelle rammer. Så er der jo, som ved bøn, altid en "undskyldning" bagefter, et indregnet usikkerhedsmoment, som alle blindt skal acceptere... Disse "forudsigelser" gælder i lige grad pseudovidenskaber som: astrologi, horoskoper, spåkoner, læsning i kaffegrums, alkymi, alternativ medicin, dianetik, frenologi, kinesologi, parapsykologi, telepati, ufologi, magi, healing, hømopati, kiromanti, numerologi og hvad det ellers hedder alt sammen.
Til sidst en lille udstrakt hånd. Bønner kan sådan set godt, indirekte, resultere i noget positivt, omend formen ikke nødvendigvis behøver, at være bøn for at opnå, et tilsvarende resultat. I det man beder formulerer og udtrykker man nemlig sine (inderste?) ønsker, håb, værdier m.v. og får på den måde, i en vis grad, gjort klart overfor sig selv hvor man skal, eller ikke skal, fokusere fremover. Man kunne selvfølgelig også bare skrive dagbog, sætte sig med en kop kaffe og tænke tingene i gennem - uden at skulle underkaste sig i al evighed...
Til sidst nogle gode citater i samme dur:
Giv en mand en fisk, og han vil spise en dag.
Giv en mand religion, og han vil sulte ihjel imens han beder for en fisk.
Intet fejler som bøn!
Sømanden beder ikke for at få vind, han lærer at sejle.
Da jeg var en dreng bad jeg hver aften for at få en ny cykel. Så indså jeg, at Herren ikke fungerer på den måde, så jeg stjal en og bad ham tilgive mig.
To arbejdende hænder kan udrette mere, end tusind foldede hænder i bøn.
Bed ikke i min skole, så tænker jeg ikke i din kirke.
Frit oversat fra: http://atheistweb.org/wordpress/searchquotes.php
.
Kender du til bønner der blev til virkelighed, hvor det er direkte påviseligt, at bønnen var årsag til udfaldet? Har du nogensinde hørt om opfyldelse af bønner, som ikke kunne være sket alligevel, eksempelvis vha. selvopfyldende profeti, placeboeffekt, tilfældighed eller lignende? Kan du gentage/repetere disse bønner og statistisk påvise, at der ikke er tale om tilfældige udfald, som der er krav om i videnskabelig metodik?
Og så må jeg lige være lidt fræk - hvor mange gange er dine bønner IKKE gået i opfyldelse? Og har du nogensinde bedt om noget som du ved ikke kan lade sig gøre på normal (forklarlig) vis - så som at du fik vinger, eller en ekstra arm, eller en skeptisk indstilling til verden? Og lad mig gætte - hvis det ikke gik i opfyldelse bortforklarer du det let som "guds uransagelige veje", eller fordi "man ikke skal teste sin guds evner", ikke sandt? Surprise surprise - Hun kan ikke udrette noget reelt, for Hun findes ikke.
Og hvorfor er det man ikke kan få amputerede lemmer tilbage ved bøn? Og hvorfor er det, at man ved bøn kun kan få noget som kan lade sig gøre på almindelig, forklarlig vis? Og hvorfor er det, at guderne ikke giver de fattige og krigsramte svar på deres bønner? Tror du ikke, at de udsultede børn i u-landende, beder deres guder på den rette måde og med tilstrækkelig underkastelse og "nød i stemmen"? Hvorfor er det, at gud ikke svarer dem og opfylder deres inderlige ønsker om frihed for tørst og hunger? Lad mig gætte, du vælger falliterklæringen: "guds veje er uransagelige, ik'?
Nå, men lad os få det afgjort en gang for alle. Sæt dog et videnskabeligt forsøg op, kontrolleret af et bredt udsnit af respekterede forskere og lignende - og lad os se hvad undersøgelsen konkluderer. Jeg vil vædde et blogindlæg med, at det vil ende ud med samme negative resultat som alle hidtidige seriøse undersøgelser har påvist: bøn hjælper ikke og kan ikke påvirke verden. Lav gerne et andet forsøg og bed til, at du for hver bøn får sat eksempelvis 1.000 kroner ind på din bankkonto, eller på Kræftens Bekæmpelses bankkonto for den sags skyld (kræft er jo blot en af de djævelske "glæder" vi mennesker har fået smidt i hovedet af din såkaldte algode/benevolente gud). Efter et års tid skulle der jo så nok være sparret en del op til velgørende formål.
Tænk på hvor mange bønner der gennemføres "derude" hver morgen, middag og aften. Det er millioner - og hvad hjælper det i det store hele? Hvor megen glæde har menneskeheden mon haft af denne irrationelle, selvopofrende, ydmygende og meningsløse handling? Statistisk set er det en bydende nødvendighed, at visse bønner går i opfyldelse, ikke fordi det er bønner, men fordi hændelsen ville ske alligevel. Andre bønner er så løst formulerede at de kun kan gå i opfyldelse - uanset hvad det måtte ske (eksempelvis: "ske din vilje i himlen, således også på jorden"). En sådan bøn kan selvsagt ikke bruges i et videnskabeligt forsøg, der må være tale om mere konkret udtalte ønsker.
De samme krav må gælde for de religiøse forudsigelser og spådomme. Der eksisterer utallige eksempler på "forudsigelser" om verdens undergang, global katastrofer og hvad ved jeg, men til dato er intet (naturligvis) bevist - og ingen tør stille op og lægge "hovedet på blokken". Nææ, man foretrækker, at være utydelig i mælet uden, at sætte tingene stringent op som det kræves under videnskabens formelle rammer. Så er der jo, som ved bøn, altid en "undskyldning" bagefter, et indregnet usikkerhedsmoment, som alle blindt skal acceptere... Disse "forudsigelser" gælder i lige grad pseudovidenskaber som: astrologi, horoskoper, spåkoner, læsning i kaffegrums, alkymi, alternativ medicin, dianetik, frenologi, kinesologi, parapsykologi, telepati, ufologi, magi, healing, hømopati, kiromanti, numerologi og hvad det ellers hedder alt sammen.
Til sidst en lille udstrakt hånd. Bønner kan sådan set godt, indirekte, resultere i noget positivt, omend formen ikke nødvendigvis behøver, at være bøn for at opnå, et tilsvarende resultat. I det man beder formulerer og udtrykker man nemlig sine (inderste?) ønsker, håb, værdier m.v. og får på den måde, i en vis grad, gjort klart overfor sig selv hvor man skal, eller ikke skal, fokusere fremover. Man kunne selvfølgelig også bare skrive dagbog, sætte sig med en kop kaffe og tænke tingene i gennem - uden at skulle underkaste sig i al evighed...
Til sidst nogle gode citater i samme dur:
Giv en mand en fisk, og han vil spise en dag.
Giv en mand religion, og han vil sulte ihjel imens han beder for en fisk.
Intet fejler som bøn!
Sømanden beder ikke for at få vind, han lærer at sejle.
Da jeg var en dreng bad jeg hver aften for at få en ny cykel. Så indså jeg, at Herren ikke fungerer på den måde, så jeg stjal en og bad ham tilgive mig.
To arbejdende hænder kan udrette mere, end tusind foldede hænder i bøn.
Bed ikke i min skole, så tænker jeg ikke i din kirke.
Frit oversat fra: http://atheistweb.org/wordpress/searchquotes.php
.
Følger du præsten eller videnskabsmanden?
Findes der noget mere sindsoprivende end at høre troende negligere de videnskabelige principper og ligestille videnskab med tro? I dette blogindlæg, vil jeg på enkel vis forsøge, at anskueliggøre hvordan videnskabelige metoder, kan opstilles imod den religøse tilgang til verden:
Hvilken vej ville du vælge ud af en livstruende naturkatastrofe (eks. et voldsomt uvejr)?
A) Præsten siger, at gud under hans seneste bøn har fortalt ham at I skal gå mod NORD for at overleve - og ligeledes fremhæver han nogle skriftsteder hvor denne teori underbygges!
eller
B) Videnskabsmanden kan på sin portable radar, og efter et par beregninger forudsige, at den eneste måde at slippe væk fra fænomenet er, at gå mod SYD!
Hvad vælger du - og hvorfor? Hvilken metode er bedst til at opnå sikker viden omkring vores verden?
Jeg mener nu nok eksemplet holder, omend det klart er simplificeret - men basalt set handler det om, om videnskabens fremgangsmetoder byder på mere sikker viden om verden, end religionernes (manglende eller irrationelle) metoder. Præsten går sin vante gang - i sin direkte "kontakt" med gud modtager han (efter hans/hendes eget udsagn) "svar" fra sin gud... Hvis man synes det er en sikker vej til viden, så svarer man A.
Videnskabsmanden benytter sine instrumenter som er opbygget vha. empiriske metoder (induktion/deduktion), utallige tests, løbende falsifikation og finjusteringer. Hvis man synes det er en sikker vej til viden, så svarer man B.
Troende nu om dage benytter ofte Kierkegaards spring på de 70.000 favne vand - altså den komplet blinde tro - som basis for deres valg. Tja, nogle hylder ligefrem denne irrationelle handling som den eneste vej til sikker viden. Min lille improviserede quiz skulle gerne anskueliggøre hvor meningsløst dette spring er hvis man vil overleve på jorden, videreudvikle vor teknologi og realisere vores potentiale...
Personligt vælger jeg selvfølgelig B da præsten højst sandsynligt er sindsforvirret ((folk som "taler" med usynlige væsener er nu engang syge - hvis de altså påstår de får svar)) og videnskabsmanden til sammenligning bringer den højeste grad af sansynlighed for sine udtalelser (i kraft at at hans metoder er efterprøvede). Religioner har gennem historien næsten udelukkende forsøgt at modarbejde disse metoder til oplysning - men har samtidig nydt godt af deres resultater: bl.a. medicin, transport, kommunikation, computere/elektronik, lægevidenskab, ingeniørkunst mv. Principielt set burde tilhængere af punkt A ikke nyde nogen af disse goder (som Amish folket/sekten næsten gør det).
Jeg er meget spændt på hvad du vælger - og hvorfor :)
Hvilken vej ville du vælge ud af en livstruende naturkatastrofe (eks. et voldsomt uvejr)?
A) Præsten siger, at gud under hans seneste bøn har fortalt ham at I skal gå mod NORD for at overleve - og ligeledes fremhæver han nogle skriftsteder hvor denne teori underbygges!
eller
B) Videnskabsmanden kan på sin portable radar, og efter et par beregninger forudsige, at den eneste måde at slippe væk fra fænomenet er, at gå mod SYD!
Hvad vælger du - og hvorfor? Hvilken metode er bedst til at opnå sikker viden omkring vores verden?
Jeg mener nu nok eksemplet holder, omend det klart er simplificeret - men basalt set handler det om, om videnskabens fremgangsmetoder byder på mere sikker viden om verden, end religionernes (manglende eller irrationelle) metoder. Præsten går sin vante gang - i sin direkte "kontakt" med gud modtager han (efter hans/hendes eget udsagn) "svar" fra sin gud... Hvis man synes det er en sikker vej til viden, så svarer man A.
Videnskabsmanden benytter sine instrumenter som er opbygget vha. empiriske metoder (induktion/deduktion), utallige tests, løbende falsifikation og finjusteringer. Hvis man synes det er en sikker vej til viden, så svarer man B.
Troende nu om dage benytter ofte Kierkegaards spring på de 70.000 favne vand - altså den komplet blinde tro - som basis for deres valg. Tja, nogle hylder ligefrem denne irrationelle handling som den eneste vej til sikker viden. Min lille improviserede quiz skulle gerne anskueliggøre hvor meningsløst dette spring er hvis man vil overleve på jorden, videreudvikle vor teknologi og realisere vores potentiale...
Personligt vælger jeg selvfølgelig B da præsten højst sandsynligt er sindsforvirret ((folk som "taler" med usynlige væsener er nu engang syge - hvis de altså påstår de får svar)) og videnskabsmanden til sammenligning bringer den højeste grad af sansynlighed for sine udtalelser (i kraft at at hans metoder er efterprøvede). Religioner har gennem historien næsten udelukkende forsøgt at modarbejde disse metoder til oplysning - men har samtidig nydt godt af deres resultater: bl.a. medicin, transport, kommunikation, computere/elektronik, lægevidenskab, ingeniørkunst mv. Principielt set burde tilhængere af punkt A ikke nyde nogen af disse goder (som Amish folket/sekten næsten gør det).
Jeg er meget spændt på hvad du vælger - og hvorfor :)
En reminiscens
Inderst inde ved alle jo godt, at gudeforestillinger og anden overtro, ikke er andet end overleverede vrangforestillinger. Vi er bare nogle som tør sige det højt (på trods af de sindssyge ting folk gør i navnet af deres religioner)... Det er kejserens nye klæder om igen, og nogle af os skal jo spille den ærlige og bramfri dreng - fra børn og fulde folk (tja, alkohol er der nu ikke noget galt med) skal man høre sandheden ved I jo nok :)
Religion er en reminiscens, et ubrugeligt rudiment fra menneskets hidtidige udvikling, hvis historiske betydning (på godt og ondt) selvfølgelig ikke skal negligeres, men vi er heldigvis blevet klogere! Vi har ikke længere brug for fantasiløse fantasifostre, selvmodsigende "hellige skrifter", religiøse institutioner, dogmer og mystiske ritualer, usynlige venner og andre opfundne fænomener og væsener - vi er vokset fra barnetroen - vi har nemlig masser af ting at forholde os til i dagligdagen, det er det vi kalder virkeligheden...
Vågn op til en fantastisk verden...
.
Religion er en reminiscens, et ubrugeligt rudiment fra menneskets hidtidige udvikling, hvis historiske betydning (på godt og ondt) selvfølgelig ikke skal negligeres, men vi er heldigvis blevet klogere! Vi har ikke længere brug for fantasiløse fantasifostre, selvmodsigende "hellige skrifter", religiøse institutioner, dogmer og mystiske ritualer, usynlige venner og andre opfundne fænomener og væsener - vi er vokset fra barnetroen - vi har nemlig masser af ting at forholde os til i dagligdagen, det er det vi kalder virkeligheden...
Vågn op til en fantastisk verden...
.
Skabelsens uendelige regres
Indlæg fra en troende i et online debatforum: "At 'tro', at universet (inklusiv jorden og mennesket) er opstået uden nogen form for almægtig skabende intelligens, læs GUD, er vel egentlig hverken en særlig intelligent, endsige særlig sandsynlig forklaringsmodel".
Denne udtalelse er i sig selv en klar indikation af hvilken (mangel på) logik vi som ateister/agnostikere/skeptikere/ikke-troende er oppe imod. Først og fremmest er der indirekte i opbygningen af spørgsmålet paralleller til omvendt bevisbyrde og en mere fejlbehæftet antydning af at ikke-tro også er en tro (eller 'forklaringsmodel' for den sags skyld) - begge emner er tidligere behandlet på denne blog. Dertil er der tale om ren uendelig regres, afsindig elementær filosofi for begyndere, men i det følgende kort forklaret.
Det giver absolut ingen mening, ud fra spørgsmålet om hvad der skabte universet, at sige:
a) universet eksisterer
b) alting har en skaber
c) konklusion: gud * må have skabt universet
Det eftlader og jo selvsagt med problemet om, at "gud" må være blevet skabt (da vi netop antager, at alt må have en skaber) - og hvem skabte så denne gud? For siger du så, at gud altid har eksisteret, eller at han/hun skabte sig selv - hvor langt ude er du så selv i din argumentation? Og kunne universet så ikke lige så godt have eksisteret altid eller skabt sig selv?
* hvad end så dette "gud" betyder, det kunne vel være Russell's tepotte eller the Flying Spaghetti Monster for den sags skyld går jeg ud fra (og ikke nødvendigvis en personlig gud som den kristne)? Det kunne snildt være flere guder som i fællesskab skabte universet; verden kan være et uhensigtsmæssigt biprodukt af en guddommelig handling; en ufattelig kaotisk energi; tja Satan selv - hvad ved jeg? Hvordan skulle vi vide noget om den slags med absolut sikkerhed?
Hvis man kender til Okhams ragekniv/razor (eller Ockham) vil man vide, at den simple forklaring oftest er den mest korrekte og sandsynlige, kort sagt: "common sense" eller almindelig sund fornuft - simplicity works! Vejen til kompleksitet går via enkle trin, et efter et andet over lang tid, introduktionen af en almægtig skaber er at introducere et langt mere komplekst og avanceret problem, end det vi startede med, nemlig spørgsmålet om hvem eller hvad der skabte universet. En guddommelig skaber MÅ være mere kompleks end det, der skabes, hvilket gør at vi står tilbage med et endnu større forklaringsproblem!
Universet eksisterer - om vi nogensinde med sikkerhed finder ud af hvordan det opstod tillader jeg mig at være ekstremt skeptisk omkring!
.
Hvis der ikke er en gud, hvad er der så?
Som tvivler bliver man ofte mødt med spørgsmålet: "Hvis der ikke er en gud, hvad er der så?".
Jeg vil dele svaret op i 2 dele - for som regel hentyder spørgeren til enten A) Virkelighed eller B) Skønhed. Under A) ønsker spørgeren at forstå hvilken virkelighed (sandhed) der er tilbage når guderne er taget fra mennesker og under B) ønsker spørgeren retorisk at nedgøre den rationelle tilgang til verden da al "spiritualitet og åndelighed" synes at være væk (fordommen om en kedelig og grå videnskabelig verden).
A) Virkelighed uden guder
Først og fremmest er det jo principielt set ikke en nødvendighed, at være tilhænger af hverken Big Bang eller evolutionsteorierne bare fordi, at man ikke tror på guder og lignende. Ateisme og agnosticisme, begge i betydningen "uden tro på guder", efterlader os i princippet ikke med en andre holdninger end lige præcis erkendelsen af, at man (personligt) ikke kan tro på guder.
Ateisme, skepticisme, agnosticisme m.v. erstatter, i deres reneste form, så at sige ikke religion med noget som helst andet. Med andre ord kan tvivlere også tvivle på Big Bang og evolutionsteorien, sorte huller og krumninger i tid osv. - de kan være socialister, ekstreme anarkister, venstre orienterede, familiefædre, enspændere, IT specialister, arbejdsløse m.v. Der er ingen rammer for øvrige meninger og tilhørsforhold.
Spørgsmålet: "hvad er der så i virkeligheden?", er således ikke noget en ateist nødvendigvis og pr. definition skal kunne svare på - vedkommende kan ifht. alle andre spørgsmål tilhøre enhver lejr i den øvrige debat, eller i teorien stå komplet uden andre holdninger og standpunkter. I praksis er det dog sjældent således, men det er vigtigt at understrege, at eksempelvis 'ateisme' ikke erstatter tro og religion. Derfor skal man ikke forestille sig, at erklærede ateister over en kam er tilhængere af eksempelvis evolutionsteorien - oftest er ateister dog tilhængere af videnskablige metoder, men forstår man disse metoder ved man, at de bygger på empirisk induktion, deduktion (teorier/hypoteser), sandsynlighed, krav om repeterbarhed og mulighed for falsifikation (metoder som religionerne bestemt ikke er tilhængere af - i religiøse termer benytter man sig i stedet af dogmer).
B) Skønhed uden guder
Hvis man ikke tror, at vi ateister, agnostikere, tvivlere, skeptikere og rationalister kan få en såkaldt "åndelig" oplevelse ved at lytte til musik eller se et smukt kunstværk osv. - så er man helt galt afmarcheret. Og hvis man dertil ikke tror, at nogle af os i bund og grund gerne ville besidde "troen" som fast holdepunkt - bl.a. i samtalen med vores elskede børn omkring liv, død, etik m.v - så forstår man faktisk slet ikke ikke hvor "vi" står. Personligt ville jeg da hellere end gerne kunne tro på alt det der står skrevet i de hellige skrifter, jeg ville da gerne kunne slukke min indre tvivl og skepticisme, og blindt kaste mig ud i tro (og tro mig når jeg siger, at jeg har prøvet lidt af hvert) - og nådesløst acceptere og underkaste mig. Sikke en ro det må give at "vide" man skal i "paradis" med sine elskede, hvordan man skal leve og elske - for evigt, og evigt, og evigt, i al evighed (puha, det er riiiigtig lang tid), amen. Note: denne ovenfor beskrevne trang til tro er det ikke alle som føler, det er ren og skær et personligt "trygheds ønske" i mig, som jeg dog også har hørt andre tvivlere gå rundt med.
Men samtidig er jeg glad for evnen til at kunne betvivle andre menneskers tekstoversættelser, tekstfortolkninger, sorteringer af skrifter, fremhævelser af udvalgte tekstpassager, påståede beviser m.v. - jeg er glad for den skeptiske og tvivlende tilgang til verden. Jeg kan ikke blindt acceptere en andens sandhed - at "tro" er ikke et mål i sig selv for mig (jeg har forsøgt, men det viste sig umuligt i praksis). Jeg har en primær tilgang til opnåelse af viden om verden i form af videnskabelige metoder og analyse - opbygning af teorier og forståelse af sandsynlighed og vigtigheden af falsificerbarhed. Netop disse metoder og processser er er, som tidligere nævnt, ikke accepterede fremgangsmåder for at opnå "viden" om alfer, djævle, nisser, elverfolk, (tand)feer, ånder, julemanden, dæmoner, guder, gudinder, halvguder, trolde, spøgelser, genfærd, telekinese, tarokkort, kiromanti, astrologi, åbenbaringer, mirakler, troldmænd, treenigheden, jomfrufødsler, jordstråler, zombier, (skyts/døds)engle, clairvoyance, døden, forudsigelser, heksekunster, åndelige helbredelser, orker, horoskoper, Vulcans, dæmonuddrivelse, trylledrikke, telepati, psykokinese, ud-af-kroppen oplevelser, kryptozoologi, reinkarnation, alternativ medicin, dårlige/gode energier, vampyrer, varulve, astrologiske forudsigelser, korncirkler, UFO'er, kemiske eller biologiske forvandlinger, alkymi, kæmpe tekopper i orbit (Bertrand Russell), usynlig lyserøde enhjørningen (IPU) på nordpolen eller the Flying Spaghetti Monster (FSM) for den sags skyld - "mærkeligt" hva'?! Underligt nok mener tilhængere af alle disse besynderlige fænomener at videnskabelige metoder og forsøgsopstillinger ikke virker i lige netop deres tilfælde - og skulle man opstille et forsøg, som selvfølgelig med største tydelighed viser at fænomenet er det pure opspind, så undskylder man sig med at der er andre forhold som spiller ind: "fænomenet ikke kan sættes på prøve, afprøves eller måles", "noget udefrakommende påvirker resultaterne", at man "over tid vil se at det er sandt", at man "skal tro på det før man kan vide det" osv... Ynkeligt!
Så, for at vende den om, jeg er tvunget af min intelligens til at holde mig til så sikker viden om verden som overhovedet muligt - skulle vi nu ikke kunne stole på vores "gudsgivne" fornuft? Eller i en formulering som en religiøs sikkert vil kunne forstå: "guderne" har ikke skænket mig evnen til blindt at tro - paradoksalt, I know!
Men tilbage til spørgsmålet: "hvad er der så af skønhed når man ikke tror på guder?". Spørgsmålet afspejler i bund og grund en generel misforståelse omkring den skeptiske og "intellektualiserede" tilgang til verden. Verden bliver på ingen måde mindre skøn og fantastisk af, at man tager rationelle og tvivlende briller på, tværtimod. Vi tvivlere griber godt nok ikke til sætningen: "Oh, I guder - gud er stor" - men derimod forundres vi over verdens mangfoldighed og variation, naturens skønhed og kræfter, de mange farver og former omkring os, usandsynlige tilfældigheder, hvordan simplicitet udvikler kompleksitet og sammenfald, dyre- og planterigets påfaldende synergi og symbiose, menneskets evner og muligheder, samt universets betagende underfundighed og storhed (mikro/makro) mv.
Derudover mister en tvivler heller ikke evnen til at nyde skøn musik, design, kunst, litteratur, ingeniørkunst, film, teaterstykker og lignende menneskelig fantasifuld udfoldelse. Kærlighed er bestemt heller ikke ude af billedet, ligesom empati, medmenneskelighed, sympati og andre kerneegenskaber og -følelser heller ikke forsvinder af den grund, at man er skeptisk indstillet. Så nej, verden er ikke mindre fantastisk når man ikke tror på, at nissen spiser grøden på loftet, men derimod ved, at det er rotterne der mæsker sig i godterne. Ej heller formindskes verdens ufattelige skønhed når alt tyder på, at vi har ét liv og "kun" det. Tværtimod bliver livet på jorden mere værdifuldt og betydningsfuldt - så vigtigt, at man ikke skal spilde det på irrationelle overbevisninger og blind tro :)
Så lad dig nu ikke overbevise om, at de som ikke tillader sig selv blindt at tro - men som støtter sig til rationelle standpunkter og erkendelsesmetoder - mister evnen til at betages, fortrylles, elske, føle ydmyghed og forundres! Verden er, betragtet direkte, eller gennem såvel mikroskop som teleskop, langt mere fortryllende, end hvis man stoppede sin forståelsesprocess ved ordene: "gud er stor" - for det er VERDEN der er stor, vore fælles VIRKELIGHED. Forskyd nu ikke i dårskab værdierne til en transcendent "virkelighed" - det er verden her og nu som reelt er fantastisk, i sig selv!!!
.
Jeg vil dele svaret op i 2 dele - for som regel hentyder spørgeren til enten A) Virkelighed eller B) Skønhed. Under A) ønsker spørgeren at forstå hvilken virkelighed (sandhed) der er tilbage når guderne er taget fra mennesker og under B) ønsker spørgeren retorisk at nedgøre den rationelle tilgang til verden da al "spiritualitet og åndelighed" synes at være væk (fordommen om en kedelig og grå videnskabelig verden).
A) Virkelighed uden guder
Først og fremmest er det jo principielt set ikke en nødvendighed, at være tilhænger af hverken Big Bang eller evolutionsteorierne bare fordi, at man ikke tror på guder og lignende. Ateisme og agnosticisme, begge i betydningen "uden tro på guder", efterlader os i princippet ikke med en andre holdninger end lige præcis erkendelsen af, at man (personligt) ikke kan tro på guder.
Ateisme, skepticisme, agnosticisme m.v. erstatter, i deres reneste form, så at sige ikke religion med noget som helst andet. Med andre ord kan tvivlere også tvivle på Big Bang og evolutionsteorien, sorte huller og krumninger i tid osv. - de kan være socialister, ekstreme anarkister, venstre orienterede, familiefædre, enspændere, IT specialister, arbejdsløse m.v. Der er ingen rammer for øvrige meninger og tilhørsforhold.
Spørgsmålet: "hvad er der så i virkeligheden?", er således ikke noget en ateist nødvendigvis og pr. definition skal kunne svare på - vedkommende kan ifht. alle andre spørgsmål tilhøre enhver lejr i den øvrige debat, eller i teorien stå komplet uden andre holdninger og standpunkter. I praksis er det dog sjældent således, men det er vigtigt at understrege, at eksempelvis 'ateisme' ikke erstatter tro og religion. Derfor skal man ikke forestille sig, at erklærede ateister over en kam er tilhængere af eksempelvis evolutionsteorien - oftest er ateister dog tilhængere af videnskablige metoder, men forstår man disse metoder ved man, at de bygger på empirisk induktion, deduktion (teorier/hypoteser), sandsynlighed, krav om repeterbarhed og mulighed for falsifikation (metoder som religionerne bestemt ikke er tilhængere af - i religiøse termer benytter man sig i stedet af dogmer).
B) Skønhed uden guder
Hvis man ikke tror, at vi ateister, agnostikere, tvivlere, skeptikere og rationalister kan få en såkaldt "åndelig" oplevelse ved at lytte til musik eller se et smukt kunstværk osv. - så er man helt galt afmarcheret. Og hvis man dertil ikke tror, at nogle af os i bund og grund gerne ville besidde "troen" som fast holdepunkt - bl.a. i samtalen med vores elskede børn omkring liv, død, etik m.v - så forstår man faktisk slet ikke ikke hvor "vi" står. Personligt ville jeg da hellere end gerne kunne tro på alt det der står skrevet i de hellige skrifter, jeg ville da gerne kunne slukke min indre tvivl og skepticisme, og blindt kaste mig ud i tro (og tro mig når jeg siger, at jeg har prøvet lidt af hvert) - og nådesløst acceptere og underkaste mig. Sikke en ro det må give at "vide" man skal i "paradis" med sine elskede, hvordan man skal leve og elske - for evigt, og evigt, og evigt, i al evighed (puha, det er riiiigtig lang tid), amen. Note: denne ovenfor beskrevne trang til tro er det ikke alle som føler, det er ren og skær et personligt "trygheds ønske" i mig, som jeg dog også har hørt andre tvivlere gå rundt med.
Men samtidig er jeg glad for evnen til at kunne betvivle andre menneskers tekstoversættelser, tekstfortolkninger, sorteringer af skrifter, fremhævelser af udvalgte tekstpassager, påståede beviser m.v. - jeg er glad for den skeptiske og tvivlende tilgang til verden. Jeg kan ikke blindt acceptere en andens sandhed - at "tro" er ikke et mål i sig selv for mig (jeg har forsøgt, men det viste sig umuligt i praksis). Jeg har en primær tilgang til opnåelse af viden om verden i form af videnskabelige metoder og analyse - opbygning af teorier og forståelse af sandsynlighed og vigtigheden af falsificerbarhed. Netop disse metoder og processser er er, som tidligere nævnt, ikke accepterede fremgangsmåder for at opnå "viden" om alfer, djævle, nisser, elverfolk, (tand)feer, ånder, julemanden, dæmoner, guder, gudinder, halvguder, trolde, spøgelser, genfærd, telekinese, tarokkort, kiromanti, astrologi, åbenbaringer, mirakler, troldmænd, treenigheden, jomfrufødsler, jordstråler, zombier, (skyts/døds)engle, clairvoyance, døden, forudsigelser, heksekunster, åndelige helbredelser, orker, horoskoper, Vulcans, dæmonuddrivelse, trylledrikke, telepati, psykokinese, ud-af-kroppen oplevelser, kryptozoologi, reinkarnation, alternativ medicin, dårlige/gode energier, vampyrer, varulve, astrologiske forudsigelser, korncirkler, UFO'er, kemiske eller biologiske forvandlinger, alkymi, kæmpe tekopper i orbit (Bertrand Russell), usynlig lyserøde enhjørningen (IPU) på nordpolen eller the Flying Spaghetti Monster (FSM) for den sags skyld - "mærkeligt" hva'?! Underligt nok mener tilhængere af alle disse besynderlige fænomener at videnskabelige metoder og forsøgsopstillinger ikke virker i lige netop deres tilfælde - og skulle man opstille et forsøg, som selvfølgelig med største tydelighed viser at fænomenet er det pure opspind, så undskylder man sig med at der er andre forhold som spiller ind: "fænomenet ikke kan sættes på prøve, afprøves eller måles", "noget udefrakommende påvirker resultaterne", at man "over tid vil se at det er sandt", at man "skal tro på det før man kan vide det" osv... Ynkeligt!
Så, for at vende den om, jeg er tvunget af min intelligens til at holde mig til så sikker viden om verden som overhovedet muligt - skulle vi nu ikke kunne stole på vores "gudsgivne" fornuft? Eller i en formulering som en religiøs sikkert vil kunne forstå: "guderne" har ikke skænket mig evnen til blindt at tro - paradoksalt, I know!
Men tilbage til spørgsmålet: "hvad er der så af skønhed når man ikke tror på guder?". Spørgsmålet afspejler i bund og grund en generel misforståelse omkring den skeptiske og "intellektualiserede" tilgang til verden. Verden bliver på ingen måde mindre skøn og fantastisk af, at man tager rationelle og tvivlende briller på, tværtimod. Vi tvivlere griber godt nok ikke til sætningen: "Oh, I guder - gud er stor" - men derimod forundres vi over verdens mangfoldighed og variation, naturens skønhed og kræfter, de mange farver og former omkring os, usandsynlige tilfældigheder, hvordan simplicitet udvikler kompleksitet og sammenfald, dyre- og planterigets påfaldende synergi og symbiose, menneskets evner og muligheder, samt universets betagende underfundighed og storhed (mikro/makro) mv.
Derudover mister en tvivler heller ikke evnen til at nyde skøn musik, design, kunst, litteratur, ingeniørkunst, film, teaterstykker og lignende menneskelig fantasifuld udfoldelse. Kærlighed er bestemt heller ikke ude af billedet, ligesom empati, medmenneskelighed, sympati og andre kerneegenskaber og -følelser heller ikke forsvinder af den grund, at man er skeptisk indstillet. Så nej, verden er ikke mindre fantastisk når man ikke tror på, at nissen spiser grøden på loftet, men derimod ved, at det er rotterne der mæsker sig i godterne. Ej heller formindskes verdens ufattelige skønhed når alt tyder på, at vi har ét liv og "kun" det. Tværtimod bliver livet på jorden mere værdifuldt og betydningsfuldt - så vigtigt, at man ikke skal spilde det på irrationelle overbevisninger og blind tro :)
Så lad dig nu ikke overbevise om, at de som ikke tillader sig selv blindt at tro - men som støtter sig til rationelle standpunkter og erkendelsesmetoder - mister evnen til at betages, fortrylles, elske, føle ydmyghed og forundres! Verden er, betragtet direkte, eller gennem såvel mikroskop som teleskop, langt mere fortryllende, end hvis man stoppede sin forståelsesprocess ved ordene: "gud er stor" - for det er VERDEN der er stor, vore fælles VIRKELIGHED. Forskyd nu ikke i dårskab værdierne til en transcendent "virkelighed" - det er verden her og nu som reelt er fantastisk, i sig selv!!!
.
Ateister i nød
Gudsfrygtige Per spørger: "Forstil dig: Du er havnet i en situation hvor du har hårdt brug for hjælp for at overleve, men du har ingen i nærheden som kan høre eller hjælpe dig. Hvem vil du kalde på hjælp??? ".
Har man hørt den før? De troende vil så gerne have at vi svarer "gud" og ville betragte det som en kæmpe sejr for den blinde tro - tja, måske ligefrem et bevis for guddommelig eksistens (tsk tsk). Der er tale om et gammelt kendt "argument" for tro og troens berettigelse: "Uha, der kan du se, du var sk*de bange og kaldte på en gud"...
Men en klog mand har engang anskueliggjort, at sådan et svar siger mere om den situation man er i, end det siger om "guder" eller "tro"... Med andre ord: hvis jeg kalder på min mormor, når jeg f.eks. brænder sovsen på og gæsterne er på trapperne, gud forbyde det :-), betyder det så at jeg tror på hendes eksistens på trods af, at hun desværre er død for mange år siden? Eller betyder det mon, at jeg har hårdt brug for en med hendes egenskaber? Ifht. et kald på en eventuel guddom, i en presset situation, ville det være et kald efter en med dennes påståede egenskaber (benevolent, omnipotent etc.)! Der er i tilfældet med min mormor ikke tale om at jeg vitterlig tror hun vil genopstå fra de døde - men den pressede situation jeg er i gør, at jeg ville ønske jeg kunne få hjælp af en med gode egenskaber indenfor madlavning: mormor selvfølgelig!
Et helt andet problem er hvilken gud jeg skulle kalde på - eller hvilke guder? Eller skal jeg måske ofre min ældst fødte hvis vedkommende også sidder i "båden" (som argumentet oftest bruger som scenarie) - det er jo et godt gammel religiøst ritual (spørg f.eks. Abraham)? Skal jeg bede om hjælp fra Zion, Allah, Jahve, Odin, Herkules, Poseidon, Neptun, Shiva, Osiris elle en af de tusindvis af andre gudebilleder mennesket har opfundet? Eller skal jeg bare vælge en tilfældig - ligesom "kulturkristne" har gjort det i Danmark (fordi de tilfældigvis blev født og opdraget her). Valg af religion er netop tilfældig - for det afhænger jo af hvor du tilfældigvis præges under din opvækst - tja, jeg vil ikke engang kalde det et egentligt valg (læs mere her)... Skulle mit tilfældige valg foran døden være afgørende for om der findes en gud eller om tro er fornuftigt?
Nå, men for at svare på det oprindelige spørgsmål: "Ingen, der er jo ingen i nærheden...".
.
Har man hørt den før? De troende vil så gerne have at vi svarer "gud" og ville betragte det som en kæmpe sejr for den blinde tro - tja, måske ligefrem et bevis for guddommelig eksistens (tsk tsk). Der er tale om et gammelt kendt "argument" for tro og troens berettigelse: "Uha, der kan du se, du var sk*de bange og kaldte på en gud"...
Men en klog mand har engang anskueliggjort, at sådan et svar siger mere om den situation man er i, end det siger om "guder" eller "tro"... Med andre ord: hvis jeg kalder på min mormor, når jeg f.eks. brænder sovsen på og gæsterne er på trapperne, gud forbyde det :-), betyder det så at jeg tror på hendes eksistens på trods af, at hun desværre er død for mange år siden? Eller betyder det mon, at jeg har hårdt brug for en med hendes egenskaber? Ifht. et kald på en eventuel guddom, i en presset situation, ville det være et kald efter en med dennes påståede egenskaber (benevolent, omnipotent etc.)! Der er i tilfældet med min mormor ikke tale om at jeg vitterlig tror hun vil genopstå fra de døde - men den pressede situation jeg er i gør, at jeg ville ønske jeg kunne få hjælp af en med gode egenskaber indenfor madlavning: mormor selvfølgelig!
Et helt andet problem er hvilken gud jeg skulle kalde på - eller hvilke guder? Eller skal jeg måske ofre min ældst fødte hvis vedkommende også sidder i "båden" (som argumentet oftest bruger som scenarie) - det er jo et godt gammel religiøst ritual (spørg f.eks. Abraham)? Skal jeg bede om hjælp fra Zion, Allah, Jahve, Odin, Herkules, Poseidon, Neptun, Shiva, Osiris elle en af de tusindvis af andre gudebilleder mennesket har opfundet? Eller skal jeg bare vælge en tilfældig - ligesom "kulturkristne" har gjort det i Danmark (fordi de tilfældigvis blev født og opdraget her). Valg af religion er netop tilfældig - for det afhænger jo af hvor du tilfældigvis præges under din opvækst - tja, jeg vil ikke engang kalde det et egentligt valg (læs mere her)... Skulle mit tilfældige valg foran døden være afgørende for om der findes en gud eller om tro er fornuftigt?
Nå, men for at svare på det oprindelige spørgsmål: "Ingen, der er jo ingen i nærheden...".
.
Børneopdragelse og ateisme
Her ses mit (lettere modificerede) svar afgivet på online forum til spørgsmål om børn og ateisme. Spørgeren gav udtryk for, at det må være en trist verden de vokser op i (?).
Hvad angår mit syn på børneopdragelse i kombination med ateisme kan jeg med ro i stemmen sige, at mine to dejlige børn lever i bedste velgående og med masser af mod på livet. De må selv vælge deres tro eller ikke-tro når de er gamle nok til den slags (og det er man ærlig talt ikke i konfirmationsalderen, men det er en anden snak, se evt. her). Indtil den dag, der er det vigtigste at de ved, at deres forældre og øvrige familie elsker og støtter dem i alt hvad de gør - det er ganske simpelt.
At give dem en fiktiv sutteklud i form af tro på et opfundet paradis - eller at true dem med et imaginært helvede (hvilket minder mest af alt om børnemishandling) - er slet ikke nødvendigt! Tværtimod lærer de at værdsætte dette liv fra barns ben - uden at miste fokus og skabe sin falske forhåbninger. Der er intet negativt i ikke at tro på Zion eller Muhammed, Jahve eller Odin, Shiva eller FSM - det handler om at leve med sin tvivl og acceptere sin uvindhed.
Dertil er kærligheden til verden, og sine nærmeste, jo mindst lige så stærk som en troendes - hvorfor skulle der være nogen forskel i livskvalitet fordi man bruger sin sunde fornuft (se mere her)? Desuden er vi alle jo ateister - vi er bare nogle som er gået én gud videre!
Jeg giver dem ingen tro retur når de spørger om eksistentielle ting, men roser dem for netop at stille spørgsmålet/spørgsmålene. Jeg fortæller dem, at mange siger de har fundet sandheden - at hinduister siger dette og hint, muslimer siger noget andet, ægypterne mente noget tredje, kristne siger sådan og sådan osv. Stiller de spørgsmål omkring eksempelvis hvorvidt solen drejer rundt om jorden får de svaret som videnskaben giver os - men ting som jeg endnu ikke kan forholde mig helt til (som kvantemekanik, sorte huller og krumninger i tid mv.) får de samme svar som ved eksistentielle spørgsmål: "nogle siger xxx, andre siger yyy" etc.
Jeg fortæller dem, at jeg ikke ved noget om universets uendelighed, at nogle siger det udvider sig (og jeg ikke ved hvad det udvider sig i). Jeg fortæller dem om alle de fantastiske planeter, stjerner og galakser som findes derude - og hvor små vi mennesker er.
Modsat hvad mange troende har bildt sig selv ind, kommer etik og moral ikke fra religion - men fra evnen til medfølelse og empati - samt forståelse for et samfunds opbygning og lovgivning/regler (herunder spiller opdragelse selvfølgelig en rolle). Mange af de mest basale moral kodeks stammer fra langt før "Jesus" og "de 10 bud" for den sags skyld - oldtidens filosofi har gode eksempler på dette (men mere om det en anden god gang).
Omkring døden har jeg vaklet meget, da jeg i bund og grund var urolig for ikke at give dem sikkerhedsnettet "paradis" eller "himlen". Men jeg er kommet frem til, gennem erfaring og samtale med andre ateist forældre, at de kan tåle at høre sandheden: at jeg ikke ved hvad der sker når vores kroppe slukkes. Samtidig gør jeg dem klart, at eftersom vi ved at hjerneaktivitet hænger sammen med vore tanker og følelser - og eftersom der ikke er nogen hjerneaktivitet efter vi er døde - så ser det umiddelbart ud til, at dette er det sidste og eneste liv i har... Og at de netop derfor skal passe på det og nyde det så længe det varer!
Det budskab finder jeg langt smukkere end noget skrevet i diverse religiøse tekster.
.
Hvad angår mit syn på børneopdragelse i kombination med ateisme kan jeg med ro i stemmen sige, at mine to dejlige børn lever i bedste velgående og med masser af mod på livet. De må selv vælge deres tro eller ikke-tro når de er gamle nok til den slags (og det er man ærlig talt ikke i konfirmationsalderen, men det er en anden snak, se evt. her). Indtil den dag, der er det vigtigste at de ved, at deres forældre og øvrige familie elsker og støtter dem i alt hvad de gør - det er ganske simpelt.
At give dem en fiktiv sutteklud i form af tro på et opfundet paradis - eller at true dem med et imaginært helvede (hvilket minder mest af alt om børnemishandling) - er slet ikke nødvendigt! Tværtimod lærer de at værdsætte dette liv fra barns ben - uden at miste fokus og skabe sin falske forhåbninger. Der er intet negativt i ikke at tro på Zion eller Muhammed, Jahve eller Odin, Shiva eller FSM - det handler om at leve med sin tvivl og acceptere sin uvindhed.
Dertil er kærligheden til verden, og sine nærmeste, jo mindst lige så stærk som en troendes - hvorfor skulle der være nogen forskel i livskvalitet fordi man bruger sin sunde fornuft (se mere her)? Desuden er vi alle jo ateister - vi er bare nogle som er gået én gud videre!
Jeg giver dem ingen tro retur når de spørger om eksistentielle ting, men roser dem for netop at stille spørgsmålet/spørgsmålene. Jeg fortæller dem, at mange siger de har fundet sandheden - at hinduister siger dette og hint, muslimer siger noget andet, ægypterne mente noget tredje, kristne siger sådan og sådan osv. Stiller de spørgsmål omkring eksempelvis hvorvidt solen drejer rundt om jorden får de svaret som videnskaben giver os - men ting som jeg endnu ikke kan forholde mig helt til (som kvantemekanik, sorte huller og krumninger i tid mv.) får de samme svar som ved eksistentielle spørgsmål: "nogle siger xxx, andre siger yyy" etc.
Jeg fortæller dem, at jeg ikke ved noget om universets uendelighed, at nogle siger det udvider sig (og jeg ikke ved hvad det udvider sig i). Jeg fortæller dem om alle de fantastiske planeter, stjerner og galakser som findes derude - og hvor små vi mennesker er.
Modsat hvad mange troende har bildt sig selv ind, kommer etik og moral ikke fra religion - men fra evnen til medfølelse og empati - samt forståelse for et samfunds opbygning og lovgivning/regler (herunder spiller opdragelse selvfølgelig en rolle). Mange af de mest basale moral kodeks stammer fra langt før "Jesus" og "de 10 bud" for den sags skyld - oldtidens filosofi har gode eksempler på dette (men mere om det en anden god gang).
Omkring døden har jeg vaklet meget, da jeg i bund og grund var urolig for ikke at give dem sikkerhedsnettet "paradis" eller "himlen". Men jeg er kommet frem til, gennem erfaring og samtale med andre ateist forældre, at de kan tåle at høre sandheden: at jeg ikke ved hvad der sker når vores kroppe slukkes. Samtidig gør jeg dem klart, at eftersom vi ved at hjerneaktivitet hænger sammen med vore tanker og følelser - og eftersom der ikke er nogen hjerneaktivitet efter vi er døde - så ser det umiddelbart ud til, at dette er det sidste og eneste liv i har... Og at de netop derfor skal passe på det og nyde det så længe det varer!
Det budskab finder jeg langt smukkere end noget skrevet i diverse religiøse tekster.
.
25. juni 2008
Bevisbyrden er ikke omvendt
Den kommer igen og igen i dialogen (nogle ville sige diskussionen) med kristne og andre religiøse: "så bevis dog at gud ikke eksisterer"... Man fristes hver gang til blot at ryste på hovedet og gå den anden vej, men i dette blogindlæg vil jeg en gang for alle tage opfordringen seriøst og forklare hvorfor, den er en komplet urimelig og ude af proportioner.
Det skal lige indledningsvis tilføjes, at når der i dette blogindlæg tales om 'beviser', da er det ud fra den videnskabelig metode hvorpå en teori kan understøttes og sandsynliggøres - nemlig vha. objektive, og helst repeterbare, observationer med så få forhåndsindtagede antagelser som overhovedet muligt. Når der tales om 'teori', er det ligeledes under videnskabsteoretiske rammer, helst med mulighed for falsificerbarhed (Popper).
Netop ifht. religiøse udtalelser er kravet om falsificerbarhed oftest sat fuldstændig sat ud af kraft. Enhver god videnskabsmand ved, at hans teori er den bedste indtil en anden (eller han selv) modbeviser den, eller finder en bedre og mere omfattende teori. Viden er med andre ord anset for mere eller mindre skrøbelig og dynamisk af karakter - en konstant vej mod højere grad af oplysning! Der findes ud fra denne betragtning ingen absolut og sikker 'positiv viden', vi kan derimod kun være sikre ved falsifikation, eller 'negativ viden'. De færreste troende vil overhovedet ikke anerkende muligheden for at tage fejl, de opfatter netop deres tro som fuldstændig "bulletproof" og INTET (!) kan overbevise dem om det modsatte - allerede der strander vi selvsagt - men lad mig komme tilbage til emnet inden jeg bliver alt for deprimeret...
1. Fair play omkring beviser
Nu er det først og fremmest således, at man ikke kan påråbe sig såkaldt 'omvendt bevisbyrde' (eller præsumptionsansvar) uden videre - det er nu engang vedkommende som opsætter en hypotese eller teori, som også må underbygge denne med tilstrækkelige beviser for overhovedet, at blive taget alvorligt!
Heldigvis er vores domstole (som udgangspunkt) bygget efter samme princip, anklageren må bevise, eller med et andet ord 'sandsynliggøre', at sagsøgte er skyldig - det er det vi kalder retfærdighed (eller 'fair play'). Samme retfærdighed må man kunne forvente sig i en saglig dialog med en troende (trods alt) - lad os spille "efter bogen" (nej, ikke den bog). Så før en ateist siger "der eksisterer ingen guder", da må I i realiteten først sandsynliggøre at der findes "guder" eller en bestemt "gud" (ellers er der jo ingen der ved hvad I troende taler om).
Lad mig kort anskueliggøre det ved først at vise en klassisk 'teist vs. ateist' diskussion:
1. Teist: "Gud eksisterer"
2. Ateist: "Gud eksisterer ikke"
Ateisten har ingen grund til at udtale sig under punkt 2 hvis teistens udtalelse under punkt 1 ikke forekommer. Således burde diskussionen faktisk se ud:
1. Teist: "Gud eksisterer"
2. Ateist: "Bevis det!" *
*Kunne selvfølgelig udtales af andre fornuftige mennesker end lige erklærede ateister.
I praksis vil visse troende selvfølgelig hive alle mulige pseudo-beviser op af hatten, som "prøv at smide dig på knæ og tilbede Jesus, da vil du lære ham at kende", eller "du tror ikke nok på det, derfor kan du ikke erkende gud". Der kan altså ikke gives objektive beviser, selvom nogle troende altså forsøger at argumentere heftigt for sagen, som regel uden den store videnskabelige værdi selvsagt. Andre typer af troende forsøger slet ikke at bevise guds eksistens, men holder sig til at "tro" netop ikke er "viden" - altså er de fortalere for Kierkegaards spring på de 70.000 favne vand - en (afsindig) indgangsvinkel som ikke behandles yderligere i dette blogindlæg.
Mere om urimeligheden af den omvendte bevisbyrde nedenfor...
2. Bortkast teorier som er uden beviser
Vi må kunne forvente at få fremvist gyldige beviser for en positiv udtalelse om eksistensen af et givent fænomen (eller væsen). Kan man ikke underbygge sine udtalelser, da lægger man det op til andres 'blinde tro', at acceptere udtalelsen som værende sand - og rent ud sagt er det kun idioter der vil acceptere noget som blot tilnærmelsesvist sandsynligt, uden det mindste bevis. Christopher Hitchens formulerer det således: "What can be asserted without proof can be dismissed without proof" - altså: "Hvad der kan hævdes uden bevis, kan afvises uden bevis".
Det er ganske enkelt således, og heldigvis for det, at vi mennesker ikke bare kan udtale os "blindt" om det ene og det andet, for derefter at forvente at alle anerkender disse udtalelser som "sandheder". Når en kristen således eksempelvis siger, at "Biblen er inspireret af gud", da må vi forvente en vis (tung) bevisbyrde - dels for at dette fiktive væsen besidder 'eksistens' som egenskab og dels for at dette væsen rent faktisk har påvirket indholdet af bogen/antologien. Personligt forstår jeg ikke hvordan nogen kan støtte hverken den ene eller den anden implicitte påstand - hvor foreligger der beviser som sandsynliggør disse uhyrlige påstande?
3. Kravet om ekstraordinære beviser
Carl Sagan (1934-1996) er citeret for at have sagt: "Extraordinary claims require extraordinary evidence" - altså: "Ekstraordinære påstånde kræver ekstraordinære beviser". Dvs. jo mere langt ude en teori den er (f.eks. påstånden: "Gud eksisterer") jo mere ekstraordinær må bevisbyrden være (bevis eksempel: "Du kan selv se, han svæver lige derovre i baren og laver vand til vin").
Dette princip stammer faktisk helt tilbage fra Pierre-Simon Marquis de Laplace (1749-1827), som udtalte: "The weight of evidence for an extraordinary claim must be proportioned to its strangeness" - altså: "Bevisbyrden for en ekstraordinær påstand skal være proportionel med dens besynderlighed". Og det virker vel egentlig ret fornuftigt - lad os se på det fra en praktisk synsvinkel.
Hvilken af følgende udtalelser vil du have mest bevis for før du accepterer den som sandsynlig/sand:
A) Jeg så Johann Sebastian Bach tidligere på dagen, han lærte mig at spille på el-guitar, eller
B) Jeg gik til dans i torsdags og lærte at danse wienervals mens jeg reciterer William Shakespeare.
Jeg tror de fleste vil sige at udtalelse A må kræve den tungeste bevisbyrde, bl.a. eftersom Back ikke spillede på el-guitar - og i øvrigt anses for at være død i år 1750. Vi må anse udsagn B for at være relativt sandsynligt ifht. A (omend jeg er noget tung til bens) og derfor kræver vi mere skudsikre beviser for at acceptere A som en realitet.
Opsummering
Hvis man ikke accepterer ovenstående 3 "krav", da fører det hurtigt til komplet absurde tilstande. Mennesker har (heldigvis) en god fantasi, som let kan fremstille guder og andre monstre etc. Man kan selvsagt ikke blankt acceptere alle disse påfund og tilskrive dem "eksistens", da det vil give mulighed for eksistensen af et uendeligt antal væsener, fænomener og lignende.
Hvis du fortsat vil påstå at det er dem som siger at X ikke eksisterer som skal modbevise eksistensen af X, så prøv du at starte med at modbevise eksistensen af noget så banalt som 'julemanden' eller 'tandfeen'... Prøv derefter med the Flying Spaghetti Monster (FSM), the Invisible Pink Unicorn, Russell's teapot, den nordiske gud Odin eller den græske gud Zeus. Og hvordan vil du modbevise at der eksisterer 'sengemonstre' som ligger under alle senge i universet, men de er komplet usynlige og lydløse når noget forsøger at sanse dem?
Lad os så lige vende den om... Var det ikke mere rimeligt, at de som påstår at julemanden eksisterer, de beviser deres påstand - og de som påstår at FSM eksister, de beviser deres påstand - og tilsvarende må de som (hårdnakket) påstår at Jahve eksisterer, de beviser deres påstand. Når så det er gjort skal vi ateister nok forsøge at modbevise det - men indtil det er bevist er det reelt set ikke noget at modbevise!!!
.
Det skal lige indledningsvis tilføjes, at når der i dette blogindlæg tales om 'beviser', da er det ud fra den videnskabelig metode hvorpå en teori kan understøttes og sandsynliggøres - nemlig vha. objektive, og helst repeterbare, observationer med så få forhåndsindtagede antagelser som overhovedet muligt. Når der tales om 'teori', er det ligeledes under videnskabsteoretiske rammer, helst med mulighed for falsificerbarhed (Popper).
Netop ifht. religiøse udtalelser er kravet om falsificerbarhed oftest sat fuldstændig sat ud af kraft. Enhver god videnskabsmand ved, at hans teori er den bedste indtil en anden (eller han selv) modbeviser den, eller finder en bedre og mere omfattende teori. Viden er med andre ord anset for mere eller mindre skrøbelig og dynamisk af karakter - en konstant vej mod højere grad af oplysning! Der findes ud fra denne betragtning ingen absolut og sikker 'positiv viden', vi kan derimod kun være sikre ved falsifikation, eller 'negativ viden'. De færreste troende vil overhovedet ikke anerkende muligheden for at tage fejl, de opfatter netop deres tro som fuldstændig "bulletproof" og INTET (!) kan overbevise dem om det modsatte - allerede der strander vi selvsagt - men lad mig komme tilbage til emnet inden jeg bliver alt for deprimeret...
1. Fair play omkring beviser
Nu er det først og fremmest således, at man ikke kan påråbe sig såkaldt 'omvendt bevisbyrde' (eller præsumptionsansvar) uden videre - det er nu engang vedkommende som opsætter en hypotese eller teori, som også må underbygge denne med tilstrækkelige beviser for overhovedet, at blive taget alvorligt!
Heldigvis er vores domstole (som udgangspunkt) bygget efter samme princip, anklageren må bevise, eller med et andet ord 'sandsynliggøre', at sagsøgte er skyldig - det er det vi kalder retfærdighed (eller 'fair play'). Samme retfærdighed må man kunne forvente sig i en saglig dialog med en troende (trods alt) - lad os spille "efter bogen" (nej, ikke den bog). Så før en ateist siger "der eksisterer ingen guder", da må I i realiteten først sandsynliggøre at der findes "guder" eller en bestemt "gud" (ellers er der jo ingen der ved hvad I troende taler om).
Lad mig kort anskueliggøre det ved først at vise en klassisk 'teist vs. ateist' diskussion:
1. Teist: "Gud eksisterer"
2. Ateist: "Gud eksisterer ikke"
Ateisten har ingen grund til at udtale sig under punkt 2 hvis teistens udtalelse under punkt 1 ikke forekommer. Således burde diskussionen faktisk se ud:
1. Teist: "Gud eksisterer"
2. Ateist: "Bevis det!" *
*Kunne selvfølgelig udtales af andre fornuftige mennesker end lige erklærede ateister.
I praksis vil visse troende selvfølgelig hive alle mulige pseudo-beviser op af hatten, som "prøv at smide dig på knæ og tilbede Jesus, da vil du lære ham at kende", eller "du tror ikke nok på det, derfor kan du ikke erkende gud". Der kan altså ikke gives objektive beviser, selvom nogle troende altså forsøger at argumentere heftigt for sagen, som regel uden den store videnskabelige værdi selvsagt. Andre typer af troende forsøger slet ikke at bevise guds eksistens, men holder sig til at "tro" netop ikke er "viden" - altså er de fortalere for Kierkegaards spring på de 70.000 favne vand - en (afsindig) indgangsvinkel som ikke behandles yderligere i dette blogindlæg.
Mere om urimeligheden af den omvendte bevisbyrde nedenfor...
2. Bortkast teorier som er uden beviser
Vi må kunne forvente at få fremvist gyldige beviser for en positiv udtalelse om eksistensen af et givent fænomen (eller væsen). Kan man ikke underbygge sine udtalelser, da lægger man det op til andres 'blinde tro', at acceptere udtalelsen som værende sand - og rent ud sagt er det kun idioter der vil acceptere noget som blot tilnærmelsesvist sandsynligt, uden det mindste bevis. Christopher Hitchens formulerer det således: "What can be asserted without proof can be dismissed without proof" - altså: "Hvad der kan hævdes uden bevis, kan afvises uden bevis".
Det er ganske enkelt således, og heldigvis for det, at vi mennesker ikke bare kan udtale os "blindt" om det ene og det andet, for derefter at forvente at alle anerkender disse udtalelser som "sandheder". Når en kristen således eksempelvis siger, at "Biblen er inspireret af gud", da må vi forvente en vis (tung) bevisbyrde - dels for at dette fiktive væsen besidder 'eksistens' som egenskab og dels for at dette væsen rent faktisk har påvirket indholdet af bogen/antologien. Personligt forstår jeg ikke hvordan nogen kan støtte hverken den ene eller den anden implicitte påstand - hvor foreligger der beviser som sandsynliggør disse uhyrlige påstande?
3. Kravet om ekstraordinære beviser
Carl Sagan (1934-1996) er citeret for at have sagt: "Extraordinary claims require extraordinary evidence" - altså: "Ekstraordinære påstånde kræver ekstraordinære beviser". Dvs. jo mere langt ude en teori den er (f.eks. påstånden: "Gud eksisterer") jo mere ekstraordinær må bevisbyrden være (bevis eksempel: "Du kan selv se, han svæver lige derovre i baren og laver vand til vin").
Dette princip stammer faktisk helt tilbage fra Pierre-Simon Marquis de Laplace (1749-1827), som udtalte: "The weight of evidence for an extraordinary claim must be proportioned to its strangeness" - altså: "Bevisbyrden for en ekstraordinær påstand skal være proportionel med dens besynderlighed". Og det virker vel egentlig ret fornuftigt - lad os se på det fra en praktisk synsvinkel.
Hvilken af følgende udtalelser vil du have mest bevis for før du accepterer den som sandsynlig/sand:
A) Jeg så Johann Sebastian Bach tidligere på dagen, han lærte mig at spille på el-guitar, eller
B) Jeg gik til dans i torsdags og lærte at danse wienervals mens jeg reciterer William Shakespeare.
Jeg tror de fleste vil sige at udtalelse A må kræve den tungeste bevisbyrde, bl.a. eftersom Back ikke spillede på el-guitar - og i øvrigt anses for at være død i år 1750. Vi må anse udsagn B for at være relativt sandsynligt ifht. A (omend jeg er noget tung til bens) og derfor kræver vi mere skudsikre beviser for at acceptere A som en realitet.
Opsummering
Hvis man ikke accepterer ovenstående 3 "krav", da fører det hurtigt til komplet absurde tilstande. Mennesker har (heldigvis) en god fantasi, som let kan fremstille guder og andre monstre etc. Man kan selvsagt ikke blankt acceptere alle disse påfund og tilskrive dem "eksistens", da det vil give mulighed for eksistensen af et uendeligt antal væsener, fænomener og lignende.
Hvis du fortsat vil påstå at det er dem som siger at X ikke eksisterer som skal modbevise eksistensen af X, så prøv du at starte med at modbevise eksistensen af noget så banalt som 'julemanden' eller 'tandfeen'... Prøv derefter med the Flying Spaghetti Monster (FSM), the Invisible Pink Unicorn, Russell's teapot, den nordiske gud Odin eller den græske gud Zeus. Og hvordan vil du modbevise at der eksisterer 'sengemonstre' som ligger under alle senge i universet, men de er komplet usynlige og lydløse når noget forsøger at sanse dem?
Lad os så lige vende den om... Var det ikke mere rimeligt, at de som påstår at julemanden eksisterer, de beviser deres påstand - og de som påstår at FSM eksister, de beviser deres påstand - og tilsvarende må de som (hårdnakket) påstår at Jahve eksisterer, de beviser deres påstand. Når så det er gjort skal vi ateister nok forsøge at modbevise det - men indtil det er bevist er det reelt set ikke noget at modbevise!!!
.
9. juni 2008
Er verdens undergang virkelig nær?
Ifølge en religiøs kult er torsdag d. 12. juni 2008 dagen hvor en atomkrig udbryder (måske endda før) og verdens undergang er uundgåelig - igen igen... Doh!
Jeg synes klippet nedenfor illustrerer hvor lavt et niveau religiøse ideer bevæger sig på, samt hvor langt religiøse kan gå i deres vanvid uden i tilstrækkelig grad at blive afkrævet tilstrækkelige beviser for deres infame påstande.
Mennneskers liv ødelægges, begrænses og slavebindes konstant verden over pga. religiøse systemer. Klip som dette hvor "yahweh" troens stupiditet tydeliggøres, udstiller i samme grad andre religioner og deres tilsvarende uvidenskabelige tilgang til verden. En tilgang hvor "tro" holdes hellig og urørlig over fornuft og videnskabelige metoder og principper.
Så længe det er "legitimt" at "tro" blindt på dette og hint, at sige "jamen, det tror jeg altså på - og tro kan man ikke diskutere..." - og oven i købet basere sit liv på denne grundløse og blinde tro - så længe vil der være grobund for stupide tankesystemer som alle religioner (og anden overtro i øvrigt) på fineste vis repræsenterer.
Se klippet her:
Jeg synes klippet nedenfor illustrerer hvor lavt et niveau religiøse ideer bevæger sig på, samt hvor langt religiøse kan gå i deres vanvid uden i tilstrækkelig grad at blive afkrævet tilstrækkelige beviser for deres infame påstande.
Mennneskers liv ødelægges, begrænses og slavebindes konstant verden over pga. religiøse systemer. Klip som dette hvor "yahweh" troens stupiditet tydeliggøres, udstiller i samme grad andre religioner og deres tilsvarende uvidenskabelige tilgang til verden. En tilgang hvor "tro" holdes hellig og urørlig over fornuft og videnskabelige metoder og principper.
Så længe det er "legitimt" at "tro" blindt på dette og hint, at sige "jamen, det tror jeg altså på - og tro kan man ikke diskutere..." - og oven i købet basere sit liv på denne grundløse og blinde tro - så længe vil der være grobund for stupide tankesystemer som alle religioner (og anden overtro i øvrigt) på fineste vis repræsenterer.
Se klippet her:
2. juni 2008
En fornærmelse mod vor intelligens
Religion er, ved sin blotte tilstedeværelse, som al anden overtro i øvrigt, en fornærmelse mod den menneskelige intelligens, en skændsel for ethvert tænkende individ, en hån mod vor medfødte evner til at tvivle og resonere - evner vi indædt burde værne om og stimulere.
Religionsdyrkelse er begrænsning af vores frihed som individer, en undertrykkende og hæmmende faktor som på skammelig vis eliminerer menneskets evner til at tænke klart og frit, ligeledes egenskaber vi til det sidste burde beskytte med vores liv.
Jo, man skal da have frihed til at vælge religionens tremmer og lænker, lige såvel som jeg mener et individ har retten til at afslutte sit eget liv - det er eksistentiel frihed for mig. Men det betyder ikke, at jeg ikke vil forsøge at begrænse forekomsten af begge dele (både religiøsitet og selvmord) blandt mine nære - og andre mennesker i øvrigt. Mit eneste våben er ytringsfriheden, en anden menneskerettighed som er, og forhåbentlig bliver ved med at være, en yderst essentiel og grundlæggende faktor i en moderne verden.
Jeg ønsker mig i al sin enkelthed en verden fri for religiøst sludder og vrøvl, men selvfølgelig med fortsat fokus på den enkeltes ret til at vælge sin egen vej gennem livet. Tanken om en verden hvor mennesker ikke begrænses af tro, overtro, gudsfrygt og forvrængede gudebilleder, men hvor videnskabelige teorier og metoder udgør den altovervejende søgen mod viden om verden, er kær og meget tiltalende for mig.
Hvis det vitterlig gav mening at bede en bøn, hvis det påviseligt havde nogen som helst effekt, ville min bøn være at vi som menneskehed kunne slippe for de komplet unødvendige religiøse dogmer, systemer og ritualer (herunder selvsagt den irrationelle bøn), at enhver kirkelig organisation og menighed ville ophøre med at eksistere, at al gruppering af, og krig imellem, mennesker som følge af stupide religiøse dogmer og tekster ville stoppe, samt at vi mennesker i fællesskab ville gå vejen mod at skabe en harmonisk og retfærdig verden - fri for den nedværdigende slavetankegang og de klagende hellige køer.
MEN lad os nu starte med at få banket religionerne ud af hovederne på folk, der er behov for mange kræfter og midler for at kurere dødelige og livsbegrænsende vira af den karakter. Religionerne begrænser både menneske og fremskridt - gid fanden havde dem alle...
Religionsdyrkelse er begrænsning af vores frihed som individer, en undertrykkende og hæmmende faktor som på skammelig vis eliminerer menneskets evner til at tænke klart og frit, ligeledes egenskaber vi til det sidste burde beskytte med vores liv.
Jo, man skal da have frihed til at vælge religionens tremmer og lænker, lige såvel som jeg mener et individ har retten til at afslutte sit eget liv - det er eksistentiel frihed for mig. Men det betyder ikke, at jeg ikke vil forsøge at begrænse forekomsten af begge dele (både religiøsitet og selvmord) blandt mine nære - og andre mennesker i øvrigt. Mit eneste våben er ytringsfriheden, en anden menneskerettighed som er, og forhåbentlig bliver ved med at være, en yderst essentiel og grundlæggende faktor i en moderne verden.
Jeg ønsker mig i al sin enkelthed en verden fri for religiøst sludder og vrøvl, men selvfølgelig med fortsat fokus på den enkeltes ret til at vælge sin egen vej gennem livet. Tanken om en verden hvor mennesker ikke begrænses af tro, overtro, gudsfrygt og forvrængede gudebilleder, men hvor videnskabelige teorier og metoder udgør den altovervejende søgen mod viden om verden, er kær og meget tiltalende for mig.
Hvis det vitterlig gav mening at bede en bøn, hvis det påviseligt havde nogen som helst effekt, ville min bøn være at vi som menneskehed kunne slippe for de komplet unødvendige religiøse dogmer, systemer og ritualer (herunder selvsagt den irrationelle bøn), at enhver kirkelig organisation og menighed ville ophøre med at eksistere, at al gruppering af, og krig imellem, mennesker som følge af stupide religiøse dogmer og tekster ville stoppe, samt at vi mennesker i fællesskab ville gå vejen mod at skabe en harmonisk og retfærdig verden - fri for den nedværdigende slavetankegang og de klagende hellige køer.
MEN lad os nu starte med at få banket religionerne ud af hovederne på folk, der er behov for mange kræfter og midler for at kurere dødelige og livsbegrænsende vira af den karakter. Religionerne begrænser både menneske og fremskridt - gid fanden havde dem alle...
Abonner på:
Opslag (Atom)