tag:blogger.com,1999:blog-308657152024-03-14T00:40:32.165+01:00SkepticismeEt sted for eksistentiel tvivl og et åbent sind!Jakob H. Heidelberghttp://www.blogger.com/profile/05947807953068058636noreply@blogger.comBlogger1840125tag:blogger.com,1999:blog-30865715.post-70794101074446301712012-03-03T09:15:00.003+01:002012-03-03T09:16:04.882+01:00Mening med livet, nihilisme og døden<strong><em>Følgende indlæg blev bragt på religion.dk d. 23/2-2012, hvor jeg blev bedt om at besvare 3 spørgsmål om ateisme.</em></strong><br />
<br />
<strong><u>Spørgsmål:</u></strong><br />
Kære brevkasse<br />
<br />
Hvordan finder en ateist en mening med sit liv? Er man ikke tvunget til at acceptere nihilisme? Og hvordan ser en ateist på døden?<br />
<br />
Venlig hilsen<br />
Peter<br />
<br />
<u><b>Svar:</b></u><br />
Kære Peter<br />
Mange tak for dine spørgsmål, som jeg hermed skal forsøge at besvare.<br />
<br />
Først og fremmest er det væsentligt at forstå, at ateister i princippet kan se helt forskelligt på disse ting. <br />
<br />
Det eneste, som ateister pr. definition har til fælles, er fraværet af tro på én eller flere guder. Dette fravær har den naturlige konsekvens, at man må søge meningen med tilværelsen, sine grundlæggende værdier og et etisk fundament andre steder end i gudebaserede systemer. <br />
<br />
Det er langt fra sikkert, at ateister når til samme resultat, ligesom selve årsagen til, at de blev ateister, kan variere. Alligevel vil jeg forsøge at svare så generelt og objektivt som muligt baseret på min erfaring og kommunikation med andre ateister.<br />
<br />
<b>Hvordan finder en ateist en mening med sit liv?</b>Når man først har erkendt og accepteret, at der hverken findes en gudsgiven ”mening,” en absolut objektiv ”mening” eller en forhåndsudfyldt facitliste for, hvordan vi mennesker skal leve livet, så står man med en personlig eksistentiel opgave, som på én gang er en afgrundsdyb byrde og en svimlende frihed. <br />
<br />
Det enkelte menneske står i bund og grund med sit eget ”menings-projekt,” der i sagens natur er knyttet til og påvirket af fælles menneskelige behov, samt den enkeltes kulturelle omgivelser, opdragelse og uddannelse.<br />
<br />
Hver især er vi nødt til at finde den indre eksistentialist frem og insistere på livets og virkelighedens iboende værdi. Vi må tilskrive verden betydning og fylde den med mening. Vi må leve for livets og vores egen skyld. <br />
<br />
Vi, der lever, har fået en unik mulighed for at opleve og mærke verden og finde ud af, hvad det overhovedet vil sige at eksistere. Alternativet er tomhed og intethed, fraværet af bevidsthed, hvilket med stor sandsynlighed er det samme, som det, der var før livet, og som kommer efter, nemlig døden. <br />
<br />
Størstedelen af alverdens materie, selv den del, vi betegner som liv, opnår aldrig at blive bevidst – og da slet ikke selvbevidst. Ud af milliarder og trillioner af æg og sædceller, som døde i kampen for at blive til mennesker, blev netop vi til blandt de heldige få. <br />
<br />
Vi vandt livet og har dermed en unik chance for at opleve, sanse, føle, tænke og kommunikere, samt at undersøge og udforske verden – herunder os selv.<br />
<br />
Alligevel kan det hele selvfølgelig siges at være ligegyldigt og nytteløst i ”evighedens” perspektiv. Alt hvad vi føler, tænker og producerer, vil med sikkerhed blive glemt og forgå. <br />
<br />
Vi ved eksempelvis, at vores solsystem vil gå til grunde, når Solen om nogle milliarder år gennemgår en destruktiv forvandling, men menneskeheden vil måske have udryddet sig selv, længe inden den tid. <br />
<br />
Trods den slags dystre udsigter betyder vores liv, følelser og oplevelser noget nu og her, dels for os selv, dels, forhåbentlig, for andre mennesker omkring os. Måske kan vi oven i købet påvirke efterfølgende generationer og deres liv i en positiv retning. Det er i sig selv det hele værd og hverken kan eller skal holdes op imod én eller anden universel og evig målestok.<br />
<br />
Mening skabes af den enkelte, men i høj grad også i sociale sammenhænge i samspil med familie, venner, kollegaer og andre. Vi tilskriver os selv og hinanden betydning i det fælles- og mellemmenneskelige perspektiv. <br />
<br />
Vi hjælper og hjælpes af andre med at skabe mening. Vi påvirker og præger vores verden, hvilket afspejles i alverdens menneskelige aktiviteter. Vi skaber os selv igennem arbejde, fritid, kunst, interesser og lignende. Vi udvikler, uddanner og udfolder os selv. Vi nyder naturen, og hvad andre har skabt. Andre gange nyder vi bare at være til.<br />
<br />
Vi betages af det, vi lærer om universet gennem teleskoper og mikroskoper. Vi erkender, at vi i bund og grund er dannet af stjernestøv og atomar aske fra eksploderede galakser. <br />
<br />
Det er ikke bare en ligegyldig myte, men noget vi ved med stor sandsynlighed. Det er da langt mere fantastisk end nogen eventyrlig skabelsesberetning, der i sidste ende viser sig at være en skuffende banal afspejling af det samfund, den blev til i. <br />
<br />
Vi behøver ikke at tro på andet eller mere end livet. Det er nok i sig selv.<br />
Alt sammen er det med til at gøre livet værd at leve. Noget er paradoksalt nok så værdifuldt, at det er værd at dø for.<br />
<br />
<b>Er ateister ikke tvunget til at acceptere nihilisme?</b>Da jeg ovenfor har behandlet eksistentialistisk nihilisme, altings mulige meningsløshed, så vil jeg her behandle forholdet til såkaldt moralsk nihilisme, altså standpunktet, at der ikke findes en objektiv moral, intet absolut godt og ondt.<br />
<br />
De fleste ateister tager udgangspunkt i, at universet ”bare” eksisterer og i øvrigt er ”bedøvende ligeglad” med os mennesker og andet liv i øvrigt. Der findes ingen overmenneskelig entitet, der finder os specielle og mere værdifulde end nogen som helst anden materie. Universet <i>er</i> bare. Tilsvarende har ingen sat sig ned og endegyldigt defineret, hvad godt og ondt er.<br />
<br />
Men bare fordi der ikke er en universel målestok, så betyder det ikke, at vi er overladt til devaluerende og destruktiv relativisme. Protagoras sagde således, at ”mennesket er alle tings målestok”. <br />
<br />
Vi mennesker har et fælles udgangspunkt i kraft af vores menneskelighed. Vi deler biologi, historie, psykologi, omverden, kultur og følelser. Vi ved, hvornår og hvordan det er rart at være menneske, og hvornår det er mindre rart. <br />
<br />
Vi kender de basale menneskelige behov og de forhold, som kan tilføre livet værdi. Vi ved eksempelvis, at det er rarest at leve et liv uden lidelse og med størst mulig frihed. <br />
<br />
Som tænkende og højt udviklede bevidstheder har vi muligheden for at sætte os i andres sted. Vi kalder det empati og medfølelse – en basal menneskelig egenskab af enorm betydning for dannelse af grupper og samfund, som nogle kristne forsøger at tage patent på under navnet ”næstekærlighed.”<br />
<br />
Takket være vores forståelse af naturens udvikling ved vi, at alle mennesker er beslægtede. Vi ved også, at vi hænger tæt sammen med – ligefrem er dybt afhængige af – naturen omkring os. <br />
<br />
Fra en ateistisk synsvinkel er vi alle sammen ufrivilligt dukket op på denne klode som uskyldige, selvbevidste væsener. Det er i en vis forstand et tilfælde, om vi er dukket op i den ene eller den anden del af verden. <br />
<br />
Det er vilkårligt, om vores familie og samfund er rige eller fattige. Vi er ikke på forhånd udvalgt til at lide den ene eller den anden skæbne. Vi har ikke gjort os fortjent til hverken nydelse eller lidelse. <br />
<br />
En sådan erkendelse af, at vi er havnet i samme båd, er et godt udgangspunkt for humanisme og altruisme. Vi kan indse vores lighed, og ved at spejle os i hinandens eksistens kan vi indse, at alle andre har samme rettigheder og værdi som os selv.<br />
<br />
Vi er tvunget til at leve sammen, og vi ved alle, at det kan gøres på gode og på mindre gode måder. Når vi diskuterer etiske og moralske dilemmaer, må vi tage udgangspunkt i noget reelt eksisterende, nemlig de menneskelige følelser og vores fornuft. <br />
<br />
Vi må lytte til rationelle argumenter og foretage ægte etiske evalueringer. Vi kan ikke stille os tilfredse med bevidstløs efterlevelse af en fiktiv guddoms eller andre autoriteters befalinger. <br />
<br />
Ligeledes kan vi hverken forvente eller vente på, at et sådant væsen indfører retfærdighed på Jorden. Retfærdighed er ligesom ”mening” noget, vi selv må skabe, og ikke noget vi får forærende ”fra oven”. Vi er selv ansvarlige for at indføre retfærdighed – i det omfang vi er i stand til at påvirke verden.<br />
<br />
<b>Hvordan ser en ateist på døden?</b>De fleste ateister tror ikke på guder af den årsag, at de tager udgangspunkt i en rationel og videnskabelig tilgang til vor fælles omverden. <br />
<br />
Man kan kalde det naturalisme, materialisme, evidentialisme, videnskabelig realisme og meget andet. Hovedsagen er, at man i spørgsmål om, hvad der findes i verden, og hvordan verden er indrettet, kigger i retning af sandsynlighed, evidens og logisk bevisførelse frem for tro. Også i spørgsmålet om døden er det naturligt at anvende denne metodik.<br />
<br />
Moderne hjerneforskning fortæller os, at sindet (vores bevidsthed) i bund og grund er elektrokemiske processer i vores hjerne og nervesystem. <br />
<br />
Vi kan teste disse processer på alverdens måder og påvirke tankeprocesser, blandt andet via medicin, euforiserende stoffer, elektroniske impulser og anden fysisk påvirkning. <br />
<br />
Når kroppen ophører med at understøtte hjernens funktioner, så slukkes bevidstheden. En konsekvens vi naturligt må drage af biologi, evolutionslære og hjerneforskning er, at der i fysiologisk forstand ingen forskel er på en rottes, en hvals og et menneskes død. <br />
<br />
Vi er dyr – og selvom vores (bevidstheds)liv er meget forskelligt, så dør vi nøjagtigt som andre dyr.<br />
<br />
Herhjemme opererer vi inden for jura og lægevidenskab med hjernedødskriteriet. Vi har erkendt, at hjernens død er ensbetydende med individets død. <br />
<br />
Vi anser det for usandsynligt, at vedkommende kan være ved bevidsthed uden tilstrækkelig fysisk aktivitet i hjernen. Fordi ingen af os levende har prøvet at dø, mener mange mennesker, at vi ikke kan vide noget som helst om døden, og at der derfor er god grund til at holde muligheden for et ”efterliv” i en form for himmel eller helvede åben. <br />
<br />
For det første kan vi sagtens have indsigt i, hvad en given hændelse bevirker, selvom vi ikke har prøvet den på egen krop. For det andet er der med en sådan naiv argumentation åbnet for muligheden for, at en hvilken som helst hændelse kan indtræffe efter døden. Kun fantasien sætter grænser, når vi ikke skal underbygge vores tomme og forfængelige håb med beviser.<br />
<br />
Andre henviser til nærdødsoplevelser, som de mener understøtter forestillingen om liv efter døden. De støtter sig krampagtigt til livagtige hallucinationer fra hårdt belastede nervesystemer. <br />
<br />
De nægter at indse, at vi ikke er anderledes end andre dyr på dødens territorium. En bevidsthed er lige så lidt eksisterende, efter at døden er indtruffet, som den var, før den blev vakt til live her på Jorden. <br />
<br />
Der eksisterer med største sandsynlighed ikke noget ”efterliv”´– ingen skærsild, intet Paradis, intet Valhalla og intet Helvede. Vi har aldrig fået forelagt en overbevisende god grund til at tro på disse ting. Ligeledes er der aldrig blevet forelagt os nogen god grund til at tro på en ”sjæl” eller ”ånd” i overnaturlig og spøgelsesagtig forstand. Og der er slet ingen grund til at indrette sit liv efter en sådan tro.<br />
<br />
Hele konceptet er i en vis forstand værdiforvrængende. Vi har med største sandsynlighed kun dette liv, og selvom det er sørgeligt at erkende og acceptere for alle, der er opdraget til at tro, de skulle leve i evig lykke, så er det samtidig utrolig livsbekræftende. <br />
<br />
Det betyder nemlig, at livet må leves og påskønnes her og nu i sin nuværende form og ud fra de givne forudsætninger. Hvis vi vil ændre på noget, så er det op til os selv – og det er NU det gælder!<br />
<br />
Jakob Heidelberg<br />
Filosof og IT-specialist<br />
Formand for <a href="http://www.ateist.dk/" target="_blank">Ateistisk Selskab</a>Jakob H. Heidelberghttp://www.blogger.com/profile/05947807953068058636noreply@blogger.com7tag:blogger.com,1999:blog-30865715.post-43369890605285659692012-02-12T11:36:00.000+01:002012-02-12T11:36:12.611+01:00Nej, ateisme er stadig ikke en religion<b>Følgende indlæg blev bragt i <a href="http://www.religion.dk/artikel/450829:Synspunkt---Nej--ateisme-er-ikke-en-religion" target="_blank">uddrag på religion.dk</a> d. 10/2-2012. </b><b>Nedenfor bringes mit svar i uforkortet version.</b><br />
<br />
<br />
<div class="MsoNormal">
Religion.dk bragte den 1. februar 2012 et debatindlæg af
teolog Lars Sandbeck under titlen ”<a href="http://www.religion.dk/artikel/449567:Synspunkt---Naar-ateisme-bliver-til-religion">Når
ateisme bliver til religion</a>”. Her fremføres mange og markante synspunkter
om ateister og Ateistisk Selskab, som efter min mening nødvendiggør nærværende
nuancering.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Indledningsvis fastslår Lars Sandbeck, at selve det ”at
benægte Guds eksistens kan man i princippet gøre alene”. Heri er jeg
fuldstændig enig, dog med den påkrævede indskærpelse, at fremhævelsen af en
specifik monoteistisk ”Gud” (med stort G), forvirrer begreberne unødigt.
Ateister tror ikke på guder, herunder den navngivne monoteistiske
gudeforestilling, som Lars Sandbeck tillægger så stor vægt.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Han fortsætter: ”Der er ingen grund til at mødes i
foreninger, klubber eller organisationer med ligesindede, hvis det eneste, man
er fælles om, er benægtelsen af et eller andet – i dette tilfælde at der skulle
findes en Gud.” Også her er jeg i princippet enig, om end man igen må undres
over teologens ensidige fokus på én gud blandt mange. Dog skal det lige
bemærkes, at en uomgængelig konsekvens af ateisme er, at man må søge sine
værdier, sin mening og sit etiske fundament andre steder end i gudebaserede
systemer. For ateisten er der ingen på forhånd givne og endegyldige svar, og en
dogmatik er svær at få øje på.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<b>Ateister forenes ikke om fraværet af gudetro</b>
<div class="MsoNormal">
I en udpræget religiøs kontekst kan denne proces være en
betydelig opgave at løfte for specielt unge mennesker, hvorfor der er behov for
kilder til oplysning og vejledning. I fællesskab kan man desuden vægte og
skærpe sine argumenter samt udveksle erfaringer. Den dag den religiøse prægning
holder op, behøver ingen længere tale ateismens sag, ganske ligesom ingen
behøver bekæmpe rygning eller definere sig som ikke-rygere, den dag den ikke
udøves til gene for andre.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Imidlertid foregår størstedelen af Ateistisk Selskabs
indsats på helt andre områder. Det uophørlige religiøse bombardement af det
offentlige rum fører naturligt til ønsket om en rationel modvægt, men opgaven
kan ikke løftes af enkeltpersoner – her skal der et struktureret samarbejde
til. Kendetegnende for Ateistisk Selskabs medlemmer er nemlig ikke blot
fraværet af gudetro men ønsket om at påvirke det danske samfund i sekulær,
humanistisk og naturalistisk retning. Vi ønsker kort sagt at fremme et erfaringsbaseret
og rationelt verdensbillede, og samtidig vil vi gerne være fri for at skulle
have verdslige anliggender som civilregistrering og begravelse sagsbehandlet af
en religiøs organisation, som vi oven i købet støtter via skatten, eller se
vores skolesøgende børn udsat for ensidig propaganda fra samme religiøse
organisations side.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Der er derfor al mulig grund til at organisere sig – i hvert
fald indtil den dag der ikke længere er nogen forskelsbehandling at kæmpe imod.
I praksis er det dog de færreste danske ateister, der har taget skridtet til at
organisere sig i Ateistisk Selskab, og paradoksalt nok er størstedelen af de
danske ateister organiserede i Folkekirken – som passive medlemmer – mens
Ateistisk Selskab tæller blot rundt regnet 1.000 medlemmer. Jeg ved ikke,
hvad Lars Sandbeck forestiller sig, at der sker på foreningens møder, når han
føler sig kaldet til at udbrede den vrangforestilling, at ateister, der forener
sig, nødvendigvis må være religiøse.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<b>Lad os lige få styr på begreberne</b><span style="font-size: x-large;"><b><br /></b></span>
<div class="MsoNormal">
Lars Sandbeck skriver bl.a., ”Når ateismen begynder at
udvikle en positiv tro som alternativ til den religiøse tro, begynder den selv
at minde om en religion”, men intet kunne være mere forkert. Blot fordi man har
et livssyn, behøver man ikke have en religion eller være religiøs. Begreberne
religion og livssyn er ikke synonyme men indgår i et hierarki. Et livssyn kan
således være religiøst eller areligiøst, ligesom det kan involvere guder eller
være gudløst (ateistisk). Ateisme i sig selv er ikke et livssyn men blot ét
aspekt af mange i et sammenhængende, helstøbt livssyn. Ateisme kan uden
problemer indgå i symbiose med et utal af værdi- og tankesystemer. Det eneste,
vi ateister med sikkerhed har til fælles, er vores gudløshed og de nævnte
fundamentale konsekvenser heraf. Af samme grund kan vi være endog meget
forskellige med hensyn til alle de parametre, der kendetegner et menneske.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
For at noget kan betegnes som en religion, så må der som
nødvendig betingelse indgå guder og/eller overnaturlige kræfter. Lars Sandbeck
forsøger imidlertid at erstatte dette kriterium med, at man blot skal have en
”positiv tro” på noget eller ”et positivt indhold”, hvorefter han straks
konkluderer, at ateister har ”en tro, en religion, der som sådan kræver et
fællesskab og en organisation.” Her ligger en anden fundamental misforståelse,
denne gang af begrebet ”tro”, der i flæng anvendes i vidt forskellige
betydninger. Et opslag i en ordbog vil vise, at ordet både som navneord og
udsagnsord dækker over så forskellige ting som at have en mere eller mindre
sikker formodning om et sagsforhold henholdsvis erklære et indbildt væsen sin
uforbeholdne støtte.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<b>Er man religiøs, hvis man ikke tror på Julemanden?</b><span style="font-size: x-large;"><b><br /></b></span>
<div class="MsoNormal">
En beslægtet forvirring opstår omkring begrebet ”ateist”.
Det er tilsyneladende svært for kirkefolk at forstå, at en ateist blot er
kendetegnet ved, at pågældende ikke tror på nogle bestemte fantasivæsner,
nemlig guder, og hver gang de hører en ateist erklære, at hun ”tror på
kærligheden” eller andet, så morer man sig kosteligt over, at der må være tale
om en ”selvmodsigelse” i ateistens livssyn. Ateister kan sagtens tro, men bare
ikke på guder. De fleste ateister tror ikke på guder som følge af en
evidensbaseret og naturalistisk tilgang til virkeligheden og en skeptisk
indstilling til påstande om eksistensen af overnaturlige fænomener. Men man kan
faktisk godt være ateist og tro på eksempelvis astrologi. Som naturalist tror
jeg bare heller ikke på overtro i den form.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Hvis man som læser et øjeblik troede, Lars Sandbeck ville
holde sig til den vedtagne definition på ateisme, så bliver man slemt skuffet,
når man når til sætningen: ”Ateisme er troen på, at Gud ikke findes”. For det
første viser teologen igen, at han er fastlåst i et specifikt monoteistisk
verdensbillede. For det andet vender han begrebet, så det bliver til positiv
tro på ikke-eksistens frem for fraværet af en positiv tro på eksistens, og der
er en afgrund til forskel, ikke mindst i forhold til bevisbyrdens placering.
Han kunne lige så godt have skrevet: ”Asantaisme er troen på, at Julemanden
ikke findes” eller tilsvarende udsagn om Påskeharen, Tandfeen og Det Flyvende
Spaghetti Monster. Selv uden en uddannelse i filosofi eller formel logik kan de
fleste heldigvis uden videre indse, at standpunkterne på ingen måde er
ligeværdige, og det kan sproglige fiksfakserier ikke ændre på.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Til Lars Sandbecks bemærkninger om Ateistisk Selskabs ønske
om at formidle sine budskaber, som han retorisk støtter på ord som ”mission” og
”forkyndelse”, kan jeg kun sige, at vi som politisk forening selvfølgelig
ønsker at blive hørt og udbrede vores tanker, hvilket der intet odiøst er i –
alt andet ville være tåbeligt. Anvendelse af religiøst klingende ord ændrer
intet ved kendsgerningerne, selvom det for en evangelist sikkert er svært at
skelne mellem politisk aktivisme, oplysning og religiøs forkyndelse.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<b>Religionerne har ikke monopol på alt godt i verden</b><span style="font-size: x-large;"><b><br /></b></span>
<div class="MsoNormal">
Jeg skal i samme ombæring slå fast, at Ateistisk Selskab
ikke tilbyder ”ritualer og andre kultiske handlinger for sine medlemmer”. Det
er en stråmand, vi har set fremført igen og igen af kirkelige talspersoner, men
vi har aldrig stået bag den slags, og selvom vi gjorde, ville det ikke gøre os
religiøse. Folk som Lars Sandbeck bliver nødt til at indse, at religionerne
ikke har monopol på højtideligheder, værdier, æstetik, følelser, etik og moral.
Det forudsætter dog, at han gør sig klart, præcis hvad religion er for et
besynderligt fænomen, så han bliver i stand til at skelne det fra en hvilken
som helst anden menneskelig aktivitet. Hvis man endelig er enig i Lars Sandbecks
udvanding af begrebet ”religion”, så har man implicit udnævnt alle kulturelle
aktiviteter som sportsudøvelse, erhvervsliv, kulturliv, politik, uddannelse
osv. til ”religioner”. Det er ligeså tåbeligt som at kalde universiteter for
kirker og oblater for Jesus’ legeme.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Med hensyn til en ”ateistisk troslære”, ”trosbekendelse”
eller ”dogmatik” må vi også melde hus forbi. Ateist er noget man enten er eller
ikke er – og det hviler ikke på indlærte, inkonsistente tekster af uvis
oprindelse og tvivlsom lødighed. Dermed ikke sagt, at der ikke findes både gode
og dårlige begrundelser for at være ateist, ligesom der kan være gode og
dårlige grunde til at antage, at evolutionslæren er sand, eller til at
overholde færdselsreglerne, men det er en helt anden historie.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Findes der så religiøse ateister? Ja, men dem har vi
konkrete navne for som f.eks. buddhister. Mange buddhister tror heller ikke på
guder men er religiøse i kraft af troen på og dyrkelsen af andre overnaturlige
fænomener. De fleste ateister er og bliver dog areligiøse individer – også
selvom vi gennemgående er positive og optimistiske individer, optændte af håbet
om at skabe et bedre samfund og hjælpe vores medmennesker.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<o:p><br /></o:p></div>
Jakob H. Heidelberg<div>
Filosof og IT-specialist<br /> Formand for Ateistisk Selskab</div>
<div>
<a href="http://www.ateist.dk/">www.ateist.dk</a></div>Jakob H. Heidelberghttp://www.blogger.com/profile/05947807953068058636noreply@blogger.com11tag:blogger.com,1999:blog-30865715.post-65779978574407207402012-02-12T11:28:00.001+01:002012-02-12T11:28:18.918+01:00Templer står på de færreste ateisters ønskeliste<b>Følgende indlæg blev <a href="http://www.religion.dk/artikel/449795:Synspunkt---Templer-staar-paa-de-faerreste-ateisters-oenskeliste" target="_blank">bragt på religion.dk</a> d. 2/2-2012.</b><br />
<br />
<br />
<div class="MsoNormal">
Ved første øjekast synes ideen om opførelse af templer for
ateister at være lige så meningsløs som fremstilling af alkoholfri øl. Vi
ateister undrer os ofte over behovet for bygninger, hvor mennesker dyrker og
tilbeder postulerede overnaturlige væsner, så det er berettiget nok, at andre
spørger, hvad i alverden ateister vil med templer, når ét af deres vigtigste
samlingspunkter er fraværet af gudetro. Til gengæld kan jeg kun opfatte det polemisk,
når troende og mennesker, der har religion som deres levevej, sætter
spørgsmålstegn ved berettigelsen af foreninger for folk, der ikke tror på
guder. Det spørgsmål er imidlertid nemmest at besvare, hvis vi først kigger
nærmere på selve idéen om gudløse templer.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Jeg skal indledningsvis tilstå, at jeg ikke har læst Alain
de Buttons bog ”Religion for Atheists”, men selvom titlen umiddelbart tyder på,
at forfatterens overordnede projekt lider af nogle alvorlige selvmodsigelser,
så har jeg set et par af hans replikker citeret i lidenskabelige debatindlæg
imod tempelprojektet, og deraf slutter jeg, at det, manden i virkeligheden
ønsker, er at opføre et "tempel for kærlighed, venskab, ro eller
perspektiv", altså nogle af de grundlæggende menneskelige værdier. Hans
vision går på bjergtagende rum, hvor netop disse værdier stimuleres gennem
arkitektoniske virkemidler som proportioner, materialer, lys og akustik. Alain
de Button efterspørger arkitektur, der afspejler menneskelige grundværdier, og
som mennesker kan spejle sig i.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Personligt kan jeg ikke få øje på et behov, idet jeg mener,
vi allerede har disse ”templer”, som vi blot kalder for retsbygninger, skoler,
universiteter, museer, rådhuse, observatorier, partikelgeneratorer,
biblioteker, teatre, koncertsale, stadioner osv. Hver især kan de siges at
hylde og fremme væsentlige værdier som lovlydighed, rationalitet, oplysning,
videnskab, eventyrlyst, sammenhold, sundhed og livsglæde. Vi har heldigvis også
steder til fordybelse og eftertanke i form af f.eks. skove, parker og andre
naturområder. Der er ingen grund til eksplicit at hylde ateisme, der alene er
konsekvensen af en evidensbaseret og naturalistisk tilgang til vores fælles
omverden. Langt hellere så jeg kritisk og rationel tænkning hyldet, men det er
jo netop derfor vi har uddannelses- og forskningsinstitutioner.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Man kan hævde, at alt, der ikke har et eksplicit teistisk
fundament, i sagens natur er a-teistisk. Om vi så taler arkitektur, litteratur,
musik, filosofi eller anden menneskelig udfoldelse, udført for værkets eller
for menneskets egen skyld, så er fraværet af et teistisk fundament og manglende
reference til alskens gudeforestillinger et udtryk for en implicit ateisme.
Alt, hvad der ikke er forankret i gudetro, er i al sin enkelhed og neutralitet
gudløst. Det gælder for etik, moral, værdier, kultur, filosofi, politik,
lovgivning og æstetik m.v. Ateisme er i sin realiserede form uudtalt og stille,
absolut implicit, men i et samfund præget af religiøsitet må den nødvendigvis
forsvares verbalt. Og hermed er vi fremme ved formålet med en forening for
gudløse.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Problemstillingen om templer for ateister har enkelte
lighedspunkter med spørgsmålet om ateistiske foreninger men så afgørende flest
forskelligheder. Hvad er formålet med foreninger, hvor mennesker samles om ikke
at tro på guder? Svaret er, at det overhovedet ikke er areligiøst samvær, vi
dyrker, men specifikke politiske mål og generel oplysning. Udgangspunktet er
for mange af os personlige erfaringer med eller uden religion, men det
altoverskyggende samlingspunkt er et ønske om at påvirke samfundet i sekulær
retning, så religiøse organisationer ikke længere nyder privilegier eller
økonomiske fordele, samt fremme naturalistiske og humanistiske værdier i
samfundet. Alt sammen er det noget der giver god mening i et udpræget religiøst
samfund, og selvom der er grøde at spore, er der stadig et stykke praktisk
arbejde at udføre, før målet er nået. Men ateistiske templer som de af Alain de
Botton foreslåede, står nok på de færreste ateisters ønskeliste.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Jakob H. Heidelberg<br />
Filosof og IT-specialist<br />
Formand for Ateistisk Selskab<br />
<a href="http://www.ateist.dk/">www.ateist.dk</a><o:p></o:p></div>Jakob H. Heidelberghttp://www.blogger.com/profile/05947807953068058636noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-30865715.post-41232026929489726722012-02-08T11:00:00.000+01:002012-02-08T11:00:39.331+01:00Sådan taber du sig - uden fjollede slanketipsDet er lykkedes mig at tabe 25 kg på 6 måneder. Normalt er det ikke noget jeg ville skrive et blogindlæg om, men da jeg (som bloggen her nok indikerer) interesserer mig en del for pseudovidenskab og overtro, så var det svært ikke at bide mærke i alle de irrationelle, men sikkert velmenende, "slanketips", man fik fra folk hist og her (og på Internettet), undervejs i forløbet. Selv holdt jeg mig til basale og veldokumenterede metoder - og det viste sig at være særdeles effektivt, direkte proportionalt med den personlige indsats.<br />
<br />
Jeg besluttede mig efterfølgende, på opfordring af mange, at fortælle hvordan jeg nåede mit mål. Det blev til dette dokument, som jeg håber andre kan få glæde af: <a href="http://dl.dropbox.com/u/11617172/JHH-STDDUFS.pdf" target="_blank">Sådan taber du dig - uden fjollede slanketips (PDF)</a>.<br />
<br />
/JakobJakob H. Heidelberghttp://www.blogger.com/profile/05947807953068058636noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-30865715.post-66976763240006282652011-10-29T17:40:00.004+02:002011-10-29T17:51:26.398+02:00Derren Brown om religion og moral<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
En af mine yndlings skeptikere, Derren Brown, i et interview med en rigtig dygtig og "formidlings-engageret" filosof, Nigel Warburton, om ateisme og moral. Egentlig er indholdet ret banalt, men der er så mange som ikke forstår det, selv i vores relativt oplyste verden.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<iframe allowfullscreen='allowfullscreen' webkitallowfullscreen='webkitallowfullscreen' mozallowfullscreen='mozallowfullscreen' width='320' height='266' src='https://www.youtube.com/embed/12r4cmKSu7A?feature=player_embedded' frameborder='0'></iframe></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
Se mere af <a href="http://www.youtube.com/watch?v=LBusBerxVUk" target="_blank">samme interview her</a>!</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
Jeg kan varmt anbefale Nigels podcasts om filosofi...</div>Jakob H. Heidelberghttp://www.blogger.com/profile/05947807953068058636noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-30865715.post-19602332339983182572011-07-12T17:45:00.000+02:002011-07-12T17:45:08.194+02:00Religionsrapport om ateisme og sekulariseringSe mere her og klik "hør udsendelsen" for at høre programmet: <br />
<a href="http://www.dr.dk/P1/Religionsrapport/udsendelser/2011/07/04120119.htm">http://www.dr.dk/P1/Religionsrapport/udsendelser/2011/07/04120119.htm</a><br />
<br />
Debatten mellem Charlotte Dyremose og undertegnede er placeret midt i udsendelsen, som er rammet ind med et interview om "ny" ateisme og ateisme i Danmark med Morten Warmind. Jeg ville meget gerne have haft mulighed for at kommentere på denne del, men det var desværre ikke muligt. Jeg vil udfærdige en uddybende kritik af hans udtalelser ved lejlighed.<br />
<br />
Håber min indsats under debatten er godkendt.Jakob H. Heidelberghttp://www.blogger.com/profile/05947807953068058636noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-30865715.post-22519268087907728532011-05-23T09:46:00.001+02:002011-05-23T09:53:23.221+02:00Den sunde indre undren - Religion og tro i et barns perspektivJeg har forfattet et lille skrift med nogle tanker om årsagen til gudetroens fravær i mit sind. Det begynder således:<br />
<br />
<em>Her i bagklogskabens klare lys tror jeg egentlig godt, jeg ved, hvorfor jeg i dag er ateist – altså et menneske, der ikke tror på guder af nogen art. Det har faktisk undret mig i længere tid, hvorfor jeg ikke blev kristen ligesom mine forældre, min familie, vores omgangskreds og en stor del af det øvrige samfund – foruden resten af verden. Jeg har flere gange spurgt mig selv, hvorfor ikke også jeg bukkede under for den religiøse prægning, der mere eller mindre udtalt foregik gennem min barndom, hvor mild og uskyldig den end kan forekomme på overfladen. For selv den stærkeste klippe vil som bekendt langsomt erodere ved vandråbers milde, men vedvarende og insisterende anslag.</em><br />
<br />
Hent hele skriftet her: <a href="http://www.ateist.dk/downloads/JHH_Den_sunde_indre_undren.pdf">Den sunde indre undren (PDF)</a> - og smid gerne en kommentar når du har læst det!Jakob H. Heidelberghttp://www.blogger.com/profile/05947807953068058636noreply@blogger.com9tag:blogger.com,1999:blog-30865715.post-5857047689914207372011-05-01T09:26:00.000+02:002011-05-01T09:26:48.800+02:00Vort fælles ontologiske projekt (3. revision)Jeg forestiller mig ofte en dialog mellem to eller flere mennesker, som i fællesskab skal prøve at enes om, hvad der findes i verden, altså hvad vi reelt kan sige eksisterer. Det er en dialog mellem mennesker der ønsker at opnå en sammenhængende virkelighedsopfattelse, som svarer mest muligt til virkeligheden eller "sandheden". Lad os kalde det et fælles ontologisk projekt.<br />
<br />
Inden deres fælles undersøgelse af verden kan komme rigtig i gang, så skal der findes et absolut minimum af helt basale antagelser, et fælles udgangspunkt, en række grundlæggende "aksiomer", et antal laveste fællesnævnere for (pre)accepteret "virkelighed", det man også kunne kalde en uundgåelig metafysik. Man skal med andre ord afdække de forudsætninger, som man er nødt til at acceptere mere eller mindre "blindt", dvs. uden eksplicit at kunne gøre rede for deres absolutte gyldighed, for overhovedet at udføre og gennemføre den følgende undersøgelse og tilhørende dialog mellem parterne.<br />
<br />
Oftest er der tale om uudtalte antagelser, usagte forudsætninger, som man altså bør afdække og få frem i lyset allerede i første fase. Med andre ord handler det om at finde frem til hvad vi underforstår i vores dialog, som ikke kan bevises med almindelige midler (så som empiri og logik).<br />
<br />
I denne forundersøgelse, der afspiller sig ligesom en klassisk dialog af Platon for mit indre lærred, må enhver protestere efterhånden som de basale antagelser hober sig op én for én. Hvis man med mening, dvs. uden at komme ud i selvmodsigelser eller absurditet, kan afskrive en basal antagelse, så bør denne forkastes og efterlades til efterfølgende granskning. Det metafysiske fundament skal nemlig være så stabilt og sikkert som muligt, da det vil danne grundlag for alle efterfølgende antagelser om virkeligheden, den egentlige undersøgelse af verden, også omtalt som "anden fase". Forundersøgelsen skulle gerne munde ud i et fælles ontologisk fundament, en "konsensus-fundamentalisme".<br />
<br />
Af samme årsag bør dette fundament være så "let" som overhovedet muligt, dvs. uden unødige "tomme" postulater, "blind" tro og letkøbte antagelser. Vi bør nemlig begrænse vores fælles ontologiske fundament til et absolut minimum, til det basalt nødvendige og absolut tvingende, idet vi i denne indledende afklaringsfase er særdeles sårbare overfor "forurening" af vores tanker om, og vort forhold til, virkeligheden.<br />
<br />
De basale eller grundlæggende antagelser, er antagelser, som man ikke bør kunne fornægte uden at gøre sig skyldig i selvmodsigelse og absurditet, eller såkaldt "<i>forudsætningsglemsel</i>" (jf. den store danske filosof David Favrholdt*). Jeg vil i det følgende liste de basale antagelser, ikke nødvendigvis i korrekt orden og ikke nødvendigvis alle nødvendige forudsætninger, som jeg bl.a. gør mig i en normal dialog med andre mennesker, med et par tilknyttede kommentarer:<br />
<br />
<b>1. Jeg findes</b><br />
- Basal antagelse om, at man selv eksisterer. Man kunne fremhæve Descartes "cogito ergo sum"-argument, men jeg vil nu hellere fokusere på afvisningens absurditet.<br />
<br />
- Afvisning af denne basale antagelse fører til forudsætningsglemsel og absurditet (som kan være reel nok, men umulig at acceptere for mennesker). For hvordan kan man indgå dialog, hvis der ikke er flere parter som deltager i processen? Selvfornægtelsen fører til en absurditet, som er umulig at acceptere. Subjektets realitet er en forudsætning for interaktion med verden og (meningsfuld) kommunikation med andre subjekter. Man kan forsøge sig uden denne basale antagelse, men projektet forekommer mig ikke muligt.<br />
<br />
<b>2. Jeg kan erkende</b><br />
- Basal antagelse om, at det giver mening at gøre sig tanker om verden, samt at vi har kognitiv mulighed for (gradvist) at lære og forstå verden, i et eller andet omfang, f.eks genkende mønstre og sammenhænge mellem hændelser. Dette punkt handler i bund og grund om intellektets (fornuftens) integritet og potentiale: vi kan i vidt omfang frit erkende "noget" om verden, men "hvad" vi skal erkende ligger i den efterfølgende (dynamiske) undersøgelse af verden, ikke i den indledende forundersøgelse. Der er altså her tale om en basal accept af, at vi <span style="color: red;">(potentielt)</span> kan "vide" noget om verden.<br />
<br />
- Implicit i denne antagelse ligger det umiddelbart også, at vi er frie i vores undersøgelse, at vi ikke er bundet eller determineret til at acceptere det ene eller andet, i modsat fald ville vi ikke kunne stole på vores fornuft og erkendelse. Altså har vi at gøre med en implicit accept af "fri vilje", i hvert fald på erkendelsesområdet.<br />
<br />
- Afvisning af denne basale antagelse fører til selvmodsigelse og absurditet (som kan være reel nok, men umulig at acceptere for mennesker). Udtaler man "vi kan ikke erkende", så påstår man jo, at man har erkendt (eller ved), at man ikke kan erkende (eller vide), hvilket er en selvmodsigelse. Ligeledes er der tale om en forudsætning for (meningsfuld) kommunikation med andre. Hvis vi ikke kan erkende hvad modparten forsøger at kommunikere, så giver det overhovedet ingen mening at indlede en dialog.<br />
<br />
<b>3. Jeg kan stole på logikken (basal/formel logik)</b><br />
- Basal antagelse om, at vi kan udlede noget af vores erfaringer, samt at der findes basale regler for hvordan vi med mening kan konkludere noget (argumentation og gyldighed).<br />
<br />
- Afvisning af denne basale antagelse fører til selvmodsigelse og absurditet (som kan være reel nok, men umulig at acceptere for mennesker). Ligeledes er det en forudsætning for interaktion med verden og (meningsfuld) kommunikation med andre. Alene udtalelsen "logik er ugyldig" er en påstand formuleret ved brug af logikken.<br />
<br />
<b>4. Jeg kan gøre mig <span style="color: red;">anvendelige</span> erfaringer om verden</b><br />
- Basal antagelse om, at hændelser i fremtiden sandsynligvis vil ligne dem i fortiden (ignorering eller accept af induktions- og kausalitetsproblemet). I denne antagelser ligger det også implicit, at ens erfaringer sandsynligvis vil være anvendelige i fremtiden (næste gang man udfører et lignende forsøg under samme forhold). Dette forhold gælder i øvrigt umiddelbart uanset om omverdenen reelt findes eller ej. Yderligere ligger der i denne antagelse en anerkendelse af vores hukommelse som funktionel i den forstand, at vi i høj grad kan stole på dens indhold. Vi kan altså akkumulere og assimilere viden.<br />
<br />
- Afvisning af denne basale antagelse fører til absurditet (som kan være reel nok, men umulig at acceptere for mennesker). Ligeledes er det en forudsætning for interaktion med verden og (meningsfuld) kommunikation med andre. Hvis man ikke mener, at man kan gøre sig erfaring om verdens indretning, så vil man i praksis handle meget underligt i verden. Man vil eksempelvis ikke vælge trappen når man skal ned fra 9. etage, for den vil forekomme præcis lige så god som affaldsskakten, eller vinduet for den sags skyld. Grunden til at vi vælge trappen er, at vi har bedst erfaring med den (alternativerne bringer oftest lidelse eller død).<br />
<br />
<b>5. Omverdenen findes (uafhængigt af mig <span style="color: red;">og enhver sansning</span>)</b><br />
- Basal antagelse om at det er meningsfuldt at agerer i og interagere med rummet (ignorering eller accept af omverdensproblemet). Herunder at ens sanseerfaringer kan tilskrives en vis umiddelbar gyldighed.<br />
<br />
- Afvisning af denne basale antagelse fører til solipsisme (som kan være reel nok, men i dyb modstrid med vores umiddelbare indtryk/erfaringer). Ligeledes er det en forudsætning for interaktion med verden og (meningsfuld) kommunikation med andre. Ved afvisning glemmer eller ignorerer man sin opdragelse og indlæring fra fødslen, ens baggrund og kropslighed, som er så vigtig for erkendelse (jf. Favrholdt*), sansning og handlen (herunder enhver hidtidig interaktion). Man underkender dertil <span style="color: red;">implicit</span> dialogpartnernes <span style="color: red;">fysiske</span> eksistens - en gestus som næppe modtages positivt.<br />
<br />
<b>6. Jeg kan stole på matematikken (basale regnearter)</b><br />
- Basal antagelse om, at man kan regne og få et korrekt resultat, f.eks. at 1 mand og 1 kvinde giver 2 mennesker, at 421 er større end 12, at 2 gange 2 er 4 osv. Dette dækker også mængdelære og syllogisme.<br />
<br />
- Afvisning af denne basale antagelse fører til absurditet (som kan være reel nok, men umulig at acceptere for mennesker). Ligeledes er det en forudsætning for interaktion med verden og (meningsfuld) kommunikation med andre.<br />
<br />
<b>7. Tid findes</b><br />
- Basal antagelse om, at fortid, nutid og fremtid findes, samt at man (og omverdenen) bevæger sig i tiden (gælder altså også sammenhængen mellem tid og rum: at en afstand tilbagelægges på kortere tid desto hurtige man bevæger sig m.v.).<br />
<br />
- Afvisning af denne basale antagelse fører til absurditet (som kan være reel nok, men umulig at acceptere for mennesker). Ligeledes er det en forudsætning for interaktion med verden og (meningsfuld) kommunikation med andre. En person der benægter tidens realitet vil slet ikke kunne tale om "før", "efter", "imens" m.v.<br />
<br />
<b>8. Andre bevidstheder (som jeg) findes</b><br />
- Basal antagelse om, at der i min omverden findes bevidstheder som mig, sandsynligvis med nogenlunde tilsvarende kognitive evner.<br />
<br />
- Afvisning af denne basale antagelse fører til solipsisme. Ligeledes er det en forudsætning for (meningsfuld) kommunikation med andre. Ved afvisning glemmer eller ignorerer man enhver hidtidig interaktion med sine medmennesker. Man underkender dertil dialogpartnernes eksistens - en gestus som næppe modtages positivt.<br />
<br />
<b>9. Kommunikation er mulig</b><br />
- Basal antagelse om, at vi kan kommunikere (overføre budskaber) med mening. Vi har at gøre med en accept af et minimum af fælles sprog, grammatik, betydning, begreber, mening og symbolik.<br />
<br />
- Afvisning af denne basale antagelse gør dialogen, det fælles ontologiske projekt (både forundersøgelse og den efterfølgende undersøgelse af verden), absolut umulig. Hvis man ikke kan overlevere et budskab nogenlunde korrekt, fra den ene part i dialogen til de andre, så er der ingen grund til at kommunikere. Hvis kommunikation er umulig, så vil du heller ikke kunne læse dette (og forstå nogenlunde nøjagtigt hvad jeg har forsøgt at kommunikere).<br />
<br />
<b>Om selve forhandlingsprocessen</b><br />
Efter enhver basal antagelse (punkt 1-9 og muligvis flere) bør hver part i dialogen kunne sige "OK, det er accepteret!" Kan en part ikke det, så bør vedkommende protestere. Herefter må den som fremsætter forslaget om en given basal antagelse, i ovenstående tilfælde undertegnede, argumentere for hvorfor antagelsen er af tvingende nødvendighed (for meningsfuld dialog og fælles forståelse).<br />
<br />
Bliver parterne ikke enige om en given basal antagelse, så må de som under enhver anden forhandling finde ud af, om dialogen kan fortsætte alligevel. Størst mulig enighed må selvfølgelig tilstræbes. Der skal altså være en villighed til mutual forståelse hos alle deltagende parter (gensidig respekt og klar forståelse af projektets præmisser). Alle bevidste og intelligente væsener bør ideelt set deltage i denne fælles dialog (jeg taler ikke her om hvorvidt det er praktisk muligt).<br />
<br />
<b>Om forhandlingens resultater og konsekvenser</b><br />
Forhandlingerne kan altså føre til følgende resultater:<br />
<br />
<b>1. Fælles enighed om alle basale antagelser, alle parter er tilfredse (fuld konsensus)</b><br />
- Alle parter fik alle sine forslag til basale antagelser accepteret af de øvrige parter. Det er således (fuldt ud) muligt at gå videre i en "fælles" udforskning af virkeligheden (med udgangspunkt i ens fælles grundlæggende forudsætninger).<br />
<br />
<b>2. Fælles enighed om en række basale antagelser, alle parter er tilfredse (delvis konsensus)</b><br />
- Man opnåede enighed om en række (ikke alle) stillede forslag til basale antagelser. Det er således muligt at gå videre i en "fælles" udforskning af virkeligheden (med udgangspunkt i ens fælles grundlæggende forudsætninger).<br />
<br />
<b>3. Uenighed om væsentlige basale antagelser, en eller flere parter er utilfredse (uenighed)</b><br />
- Man opnåede ikke enighed om de stillede forslag til basale antagelser. Det er således ikke muligt at gå videre i en "fælles" udforskning af virkeligheden, da man ikke kan tage udgangspunkt i en række fælles grundlæggende forudsætninger. Dialogen må på beklageligvis afbrydes.<br />
<br />
Man må nok forvente, at der opstår forskellige "grupperinger", som hver især accepterer en given mængde specifikke basale antagelser. Det er væsentligt at bemærke, at der ikke er tale om et demokratisk projekt i den forstand, at flertallet (altså den største gruppe) "vinder" eller har ret. Det indledende projekt består i at afdække de absolut "laveste fællesnævnere", et mindste antal nødvendige basale antagelser. I den efterfølgende afdækning af virkeligheden, den egentlige undersøgelse af verden, kan der kun drages konklusioner på baggrund af de fælles basale grundantagelser, som man gjorde sig i den indledende fase.<br />
<br />
Hvis en part eksempelvis ikke har accepteret præmissen om at tiden eksisterer i første fase, så kan vedkommende ikke i sin efterfølgende undersøgelse af verden (anden fase) tale om tid (før, efter, imens m.v.). <span style="color: black;">Dette med mindre personen på tilfredsstillende vis kan redegøre for tidens eksistens i anden fase, altså uden at forudantage (anticipere) dens realitet. Dette vil faktisk være at foretrække, hvis overhovedet muligt, eftersom vi jo forsøger at minimere omfanget og mængden af de grundlæggende antagelser.</span><br />
<br />
Hvis en anden part eksempelvis har forsøgt at få en given guddom med ind som basal grundantagelse, men dialogens øvrige parter ikke har accepteret denne som en nødvendig antagelse, så kan den efterfølgende undersøgelse af verden ikke have denne guddom som forudsætning, i stedet må dens eksistens sandsynliggøres eller bevises efterfølgende (empirisk eller logisk).<br />
<br />
Det er værd at bemærke, at ingen i vor dialog nødvendigvis hævder, at de basale antagelser er absolut viden, objektive størrelser, absolutte realiteter eller lignende. Blot hævdes det, at de er nødvendige og tvingende for opnåelse af fælles "mening", i betydningen "sammenhæng" i vores virkelighedsopfattelse og -forståelse. Dialogen er et forsøg på at opnå enighed om vort fundament, en slags sandhedssøgende fundamentalisme, en forundersøgelse før den egentlige afdækning af virkeligheden kan påbegyndes.<br />
<br />
* David Favrholdt: "Filosofisk Codex" og "Erkendelse: Grundlag og gyldighed"<br />
<br />
<span style="color: red;"><i>Ændringer tilføjet 23-10-2010 & </i></span><span style="color: red;"><i>1-5-2011 (rød tekst).</i></span>Jakob H. Heidelberghttp://www.blogger.com/profile/05947807953068058636noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-30865715.post-68934155512904316872011-04-03T11:02:00.000+02:002011-04-03T11:02:15.449+02:00Sam Harris om forholdet mellem religion og videnskabSam Harris har skrevet en afsindig morsom - og vældig ironisk - artikel om forholdet mellem religion og videnskab, citat:<br />
<em>"...given that viruses outnumber animals by ten to one, and given that a single virus like smallpox killed 500 million human beings in the 20th century (many of them children), people like Coyne ask whether these data are best explained by the existence of an all knowing, all powerful, and all loving God who views humanity as His most cherished creation. Wrong question Coyne! You see, the wise have learned to ask, along with Miller, whether it is merely possible, given these facts, that a mysterious God with an inscrutable Will could have created the world. Surely it is! And the heart rejoices..."</em><br />
<br />
Som han dog kan sige det :)<br />
<br />
Læs hele den herligt sarkastiske artikel her: <a href="http://bit.ly/Jx8Hl">http://bit.ly/Jx8Hl</a>Jakob H. Heidelberghttp://www.blogger.com/profile/05947807953068058636noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-30865715.post-69413102900369544472011-02-14T21:05:00.001+01:002011-02-14T21:05:34.564+01:00Er du bange for døden?Mit svar på et <a target="_blank" href="http://www.ateist.dk/component/option,com_joomlaboard/Itemid,64/func,view/catid,4/id,2324/#2324">spørgsmål på Ateistisk Selskabs forum</a> der lød: "<i>Jeg er ateist og er ikke bange for døden. Er du?</i>":<br />
<br />
Nej, jeg er heller ikke det mindste bange for døden. Jeg frygter en smertefuld død eller en urimelig langstrakt (smertefuld) dødsproces, men selve døden, fraværet af liv, har jeg overhovedet ikke noget problem med.<br />
<br />
Mange svimler ved tanken om "intethed", fraværet af bevidsthed. Men ikke jeg. Jeg har siden jeg var teenager accepteret, at (selv)bevidsthed er fysiske processer i hjernevæv og nervesystem, som vil forsvinde igen den dag min krop giver op. Overtroen omkring "sjæle" og "ånder" har jeg intet tilovers overfor. Det er alene et udtryk for barnlig ønsketænkning og løssluppen fantasi.<br />
<br />
Det betyder ikke, at jeg ikke gerne ville leve i mere end 60-80 år (eller hvad jeg nu får). Hvis man kunne få et godt helbred (og intellekt) indtil man blev 250 år ville jeg sikkert også gerne være med så langt - det ville være spændende at følge specielt naturvidenskabens landvindinger indenfor neurobiologi, fysik og kosmologi.<br />
<br />
Desværre opdrages mange mennesker, også nu om dage, med falske forhåbninger om et evigt liv efter dette. De fødes ind i en overtro, som indirekte fortæller dem, at dette liv, det eneste vi med sikkerhed (og al sandsynlighed) har, ikke er godt nok. Dette liv bliver utilstrækkeligt og urent sammenlignet med det "fantastiske" der kommer efter. Det er det rene vanvid og mangel på forståelse for vores indsigt i neurologi. Dertil er det en værdimæssig forvrængning som jeg finder skadelig. Livets værdi undermineres ligefrem. "Certain Death Enriches Life", plejer jeg at sige.<br />
<br />
Nej, jeg er ikke bange for at dø, men jeg vil samtidig gerne leve. Jeg vil gerne opleve. Jeg vil gerne følge mine børns (og deres børns) videre opvækst og udvikling, og jeg vil gerne føle den kærlighed der strømmer mellem min kone og jeg. Ligeledes er der mange venskaber og sociale bånd jeg gerne ville bevare. Der er mange bøger jeg mangler at læse, mange sange jeg mangler at synge, megen indsigt jeg ønsker at opnå, mange oplevelser jeg mangler at suge til mig, mange mål jeg mangler at nå osv.<br />
<br />
Så uden at være bange for døden, så er det ikke noget jeg ønsker mig i nærmeste fremtid - og sådan vil jeg nok have det en del år endnu :)Jakob H. Heidelberghttp://www.blogger.com/profile/05947807953068058636noreply@blogger.com9tag:blogger.com,1999:blog-30865715.post-44528371692178028332011-02-08T07:30:00.002+01:002011-02-08T07:36:43.755+01:00Interessant interview om satanismeDen kristne evangelist Bob Larson interviewer her det gifte satanistiske par, Nikolas Schreck og Zeena LaVey (datter af Anton LaVey, grundlæggeren af Church of Satan). Dette interview er fra starten af 1990. Grunden til at jeg tager den med på denne blog er, at debatten er yderst interessant og livlig. Selvom jeg ikke er helt enig i de to satanisters standpunkt, så får de nogle gode pointer igennem.<br />
<br />
<b>Zeena LaVey And Nikolas Schreck Interview 1 of 10</b><br />
<object width="449" height="367"><param name="movie" value="http://www.youtube.com/p/91F109E942F74E98?hl=da_DK&fs=1"></param><param name="allowFullScreen" value="true"></param><param name="allowscriptaccess" value="always"></param><embed src="http://www.youtube.com/p/91F109E942F74E98?hl=da_DK&fs=1" type="application/x-shockwave-flash" width="449" height="367" allowscriptaccess="always" allowfullscreen="true"></embed></object><br />
Samlet længde: 1 time, 13 minutter.Jakob H. Heidelberghttp://www.blogger.com/profile/05947807953068058636noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-30865715.post-44557873068251599642011-01-15T11:26:00.000+01:002011-01-15T11:26:31.263+01:00Ateister go home - om magt og mangel på sammeKathrine Lilleør antyder på sin <a target="_blank" href="http://kathrine.blogs.berlingske.dk/2011/01/14/ateister-go-home/">blog</a>, at ateister skulle være magtfulde i Danmark. Det har jeg meget svært ved at forstå, derfor skrev jeg d.d. nedenstående kommentar.<br />
<br />
<i>Man ved jo næsten ikke hvor man skal begynde og ende efter at have læst en fordomsfuld blog, oven i købet fra en offentligt ansat person, som denne af Kathrine Lilleør. Jeg vil alligevel forsøge med en kort kommentar på den om magt - resten kunne man skrive endnu længere indlæg om, men jeg vil forsøge begrænse mig.<br />
<br />
Jeg ser absolut (og desværre) ingen magtfulde ateister i det danske samfund. Præcis hvor er de spøgelser KL nu har trukket op af hatten? Hvem er det nu lige der støttes økonomisk af den danske stat med over 1 milliard kroner årligt? Hvem er det, der har en enestående grundlovssikret ret, til at blive understøttet som religion i Danmark? Hvem er det, der er nådigt støttet af det danske kongehus - og hvis ideologi er det, som disse royale individer er tvunget til at abonnere på ilfg. samme Grundlov? Hvem har en lovgivning, som beskytter dem mod folk der kritiserer deres overtro om magiske væsener (jf. SL §140)? Hvem er det, der med dansk lovgivning i hånden, kan præge de danske skolebørn med religiøse fantasier, fra 1. indtil 9. klasse? Hvem har været med til at diktere, hvad disse børn skal undervises i fra 1. til 9. klasse (jf. Fælles Mål for Kristendomskundskab af 2009)? Hvem har aftaler med folkeskolen om, at deres missionærer kan prædike for børnene under juleafslutninger m.v.? Hvem har skoler til at præge børn med fællesbøn? Hvem har fået plads til konfirmationsforberedelse i skoletiden? Hvem har indoktrinerende koncepter som mini-konfirmation (dåbsoplæring) på programmet for de helt små skoleelever? Hvem har et helt ministerium til at varetage sine interesser? Hvem har egen spalteplads i aviser og medier, blot fordi de er tilhængere af en udbredt overtro?<br />
<br />
Fra din højborg, din beskyttede position bag den danske stats indretning og lovgivning, kan du håne os der ikke tror på dine guder. Det er magt Kathrine.<br />
<br />
Jeg vil anbefale enhver gudløs, at melde sig ud af folkekirken og slutte op om kampen for sekularisering af Danmark. Meld Jer ind i Ateistisk Selskab og lad os få frøken Lilleør ned fra hendes kunstige pedistal!<br />
<br />
Jakob H. Heidelberg<br />
Best. medlem i Ateistisk Selskab</i>Jakob H. Heidelberghttp://www.blogger.com/profile/05947807953068058636noreply@blogger.com13tag:blogger.com,1999:blog-30865715.post-9879923835584295112010-12-24T11:35:00.001+01:002010-12-24T12:04:42.119+01:00Kun 48% af danskerne tror på guder - glædelig jul!Her på selve juleaftensdag er det offentliggjort*, at vi er nede på blot 48% af danskerne, der tror på guder. Det synes jeg er en glædelig nyhed, men samtidig har jeg svært ved at forstå hvorfor omkring 80% så fortsat er medlem af folkekirken. Forklaringen ligger nok i, at kirken i Danmark er blevet en banal ritualfabrik, et bekvemt og traditionelt valg ved livets store overgange. Foreløbig kan vi blot glæde os over, at danskernes sunde fornuft tilsyneladende har taget over for oldtidens teologiske og metafysiske pseudoforklaringer.<br />
<br />
Det er med et naivt håb om, at de sidste 48% med tiden vil slippe deres overtroiske tilbøjeligheder, at jeg hermed ønsker alle: <b>Glædelig jul** og godt nytår!</b><br />
<br />
* Kilde: <a href="http://kpn.dk/article2287395.ece">http://kpn.dk/article2287395.ece</a><br />
** Her behøver jeg vel ikke at forklare om julens før-kristne oprindelse, vintersolhverv, at drikke jul m.v.Jakob H. Heidelberghttp://www.blogger.com/profile/05947807953068058636noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-30865715.post-54419034169708642192010-12-05T13:04:00.010+01:002010-12-05T22:22:29.811+01:00Religiøs indoktrinering med statsstøtteJeg er stadig dybt forarget og fuldstændig paf, efter i et <a href="http://bit.ly/indoktrinering" target="_blank">indslag på TV2 i går aftens</a> at have erfaret, at den danske regering og Dansk Folkeparti (DF), har støttet et evangelisk-luthersk missions-projekt med 1.000.000 skattekroner. Det overgår min vildeste fantasti, at noget sådant kan forekomme i dagens Danmark, et land der ellers virker så sekulært på overfladen (lige bortset fra statskirken altså).<br />
<br />
Der er tale om et nyt bibel-museum, et såkaldt "bibliarium", som først skulle placeres i en nedlagt kirke på Østerbro i København, men nu tyder noget på, at det kommer til blive opført på en større grund i København (måske Ørestaden?). Dette nye "oplevelsescenter" forventes færdigt i 2014. Det forlyder, at man her på en helt ny måde gennem lyd, billeder, biograf, IT, rollespil og interaktivitet, vil fortælle de gamle skrøner om alt fra Kain og Abel, jødernes flugt fra Egypten til Jesu liv og levned, samt apostlen Paulus' breve - også dem om kvindeundertrykkelse? Og hvad med den længe ventede kristne version af Dommedag?<br />
<br />
Projektet er selvfølgelig målrettet skoleelever, insitutioner og konfirmander - og bag projektet står da ogs Folkekirkens Skoletjeneste, en institution hvis formål det er at forkynde folkekirkens version af kristendommen overfor skolebørn. Med andre ord:<br />
<br />
<u>forkyndelse, propaganda, prægning, mission og indoktrinering</u>!<br />
<br />
Den åbenbart komplet naive formand for Religionslærerforeningen og talsmand for Folkekirkens Skoletjeneste (en ret uheldig kombination?), John Rydahl, har allerede forsøgt at eufemisere hele projektet ved at udtale: "<em>Det vil ikke være forkyndelse, men det vil give mulighed for at illustrere, hvad skabelse er for en størrelse i et religiøst sprog</em>."<br />
<br />
<em>Skabelse og religiøst sprog... </em>Skulle det nu ikke være forkyndelse? Han fortsætter: "<em>Det skal være som at træde ind i Biblen og opleve nogle af dens fortællinger. Det skal være som at gå gennem ørkenen og se, hvordan israelitterne blev drevet ud af Egypten</em>". Altså oven i købet en følelsesladet indføring i bibelsk mytologi, historier som reelt set intet har med virkeligheden at gøre. Hvem sagde amerikanske tilstande? Iranske?<br />
<br />
Som man kan høre i <a href="http://bit.ly/indoktrinering" target="_blank">TV2 indslaget</a>, er det altså ifølge DF og Kristian Thulesen Dahl en statslig opgave, at udbrede kendskabet til kristen mytologi, samt at præge børn med religøs dogmatik.<br />
<br />
<strong><u>Fri vores børn fra statsstøttet religiøs propaganda!</u></strong><br />
<br />
Meld dig ind i Facebook gruppen:<br />
<u><a href="http://www.facebook.com/#!/home.php?sk=group_166526953386555" target="_blank">Nej tak til statsstøttet religiøs propaganda!</a></u><br />
<br />
<span style="font-size: x-small;">Kilder:</span><br />
<a href="http://www.berlingske.dk/danmark/i-naerkontakt-med-biblen" target="_blank"><span style="font-size: x-small;">http://www.berlingske.dk/danmark/i-naerkontakt-med-biblen</span></a><br />
<a href="http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/277640:Kirke---tro--En-halv-million-kroner-til-landets-foerste-Bibliarium" target="_blank"><span style="font-size: x-small;">http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/277640</span></a>Jakob H. Heidelberghttp://www.blogger.com/profile/05947807953068058636noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-30865715.post-40315417531810087652010-12-03T21:02:00.000+01:002010-12-03T21:02:45.004+01:00Foredrag ved Phil Zuckerman25. november 2010 afholdt <a target="_blank" href="http://www.ateist.dk">Ateistisk Selskab</a> et foredrag på Københavns Universitet med den amerikanke sociolog Phil Zuckerman, kendt for bogen "Samfund uden Gud". Det er yderst interessant stof!<br />
<br />
<object height="300" width="450"><param name="movie" value="http://www.youtube.com/v/Udkf1vK4zr4?fs=1&hl=da_DK"></param><param name="allowFullScreen" value="true"></param><param name="allowscriptaccess" value="always"></param><embed src="http://www.youtube.com/v/Udkf1vK4zr4?fs=1&hl=da_DK" type="application/x-shockwave-flash" allowscriptaccess="always" allowfullscreen="true" width="450" height="300"></embed></object>Jakob H. Heidelberghttp://www.blogger.com/profile/05947807953068058636noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-30865715.post-20598786057062170962010-12-03T20:43:00.002+01:002010-12-03T21:04:49.985+01:00Et liv uden nisser, feer og guderFølgende indlæg fik jeg bragt i Ekstra Bladet d. 25.4.2010, som svar på søde Anne-Grethe Bjarup-Riis indlæg <a href="http://ekstrabladet.dk/nationen/article1333174.ece" target="_blank">Sådan lærer man børn at leve med døden</a>. Nu smider jeg det lige på bloggen:<br />
<br />
<i>Anne-Grethe Bjarup-Riis spurgte d. 20.4. i Ekstra Bladet, hvad ateister siger til deres børn om livets store spørgsmål. Børn har dog ikke så svært ved at se realiteterne i øjnene, som mange (religiøse) voksne går og tror. Livet er fantastisk - også uden nisser, feer og guder. Betragter man den utrolige vrimmel af galakser, vi er omgivet af, det solsystem, som betinger vores eksistens, og den rige natur, vi er en del af, så betages man.<br />
<br />
Sætter man sig ind i, hvordan naturen fungerer, og hvorledes planter og dyr har udviklet sig gennem mange millioner af år i krig og symbiose - så betragter man en flig af livets fantastiske fylde. Vi kan erkende, at vi er opbygget af stjernestøv, at vi er dyr, der gennem en (måske) enestående udviklingsproces er blevet bevidst om vor egen eksistens, samt at vi er voldsomt heldige at være bevidste væsener - alt dette er der intet magisk i, og alligevel er det dybt fascinerende. At dette liv er det eneste, vi får, gør bestemt ikke livet mindre værd - tværtimod. Døden er kun svær at acceptere, hvis man er præget med ideen om evigt liv. Den vrangforestilling sætter livet i dårligt lys. De afdøde er i sindene hos os efterladte og er igen blevet en del af naturens frugtbare kredsløb og universets stjernestøv.<br />
<br />
De var blandt de heldige få, os der fik liv. Realiteternes verden er særdeles livsbekræftende i sig selv - også uden løssluppen ønsketænkning.</i>Jakob H. Heidelberghttp://www.blogger.com/profile/05947807953068058636noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-30865715.post-51492930995613773192010-11-21T12:18:00.000+01:002010-11-21T12:18:01.018+01:00Mr. Hitchens om sin sygdom og ateismeHan er ikke blevet et mindre forbillede for mig efter han er blevet ramt af kræft. Et fantastisk interview om ateisme, overtro, sygdom, død m.m.<br />
<br />
<b>Christopher Hitchens on ABC1 Lateline</b><br />
<object height="385" width="450"><param name="movie" value="http://www.youtube.com/v/S0dldtkxzVU?fs=1&hl=da_DK"></param><param name="allowFullScreen" value="true"></param><param name="allowscriptaccess" value="always"></param><embed src="http://www.youtube.com/v/S0dldtkxzVU?fs=1&hl=da_DK" type="application/x-shockwave-flash" allowscriptaccess="always" allowfullscreen="true" width="450" height="385"></embed></object><br />
<br />
Se alle <a href="http://www.youtube.com/watch?v=S0dldtkxzVU&feature=&p=6F9FB30F75FAEF51&index=0&playnext=1" target="_blank">4 videoer på playlisten her</a>!<br />
.Jakob H. Heidelberghttp://www.blogger.com/profile/05947807953068058636noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-30865715.post-20780883302174286922010-11-21T11:36:00.003+01:002010-11-21T11:38:28.126+01:00Fed plakat - og hjemmeside!Der findes ikke et rum i verden, som ikke ville blive endnu mere interessant og smukt, med denne plakat hængende på en af dets vægge - eller alle sammen :)<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhI_imUT6U0vIfItIxmnfxbf36kDWcbRKyUkr6W_7wCMDV1cUykYXb7mCQ0U3nvbj3m2vCWTkKmFwN1rhRqFsCgH9QkLq2sS4gz67aHl1TykIXWNfV3CdkYjIJ3mzyxC2zh7yRgpA/s1600/Extraordinary_Claims_Require_Extraordinary_Evidence.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="320" ox="true" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhI_imUT6U0vIfItIxmnfxbf36kDWcbRKyUkr6W_7wCMDV1cUykYXb7mCQ0U3nvbj3m2vCWTkKmFwN1rhRqFsCgH9QkLq2sS4gz67aHl1TykIXWNfV3CdkYjIJ3mzyxC2zh7yRgpA/s320/Extraordinary_Claims_Require_Extraordinary_Evidence.jpg" width="222" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Extraordinary claims require extraordinary evidence</td></tr>
</tbody></table><div style="text-align: center;">Den tilhørende hjemmeside er næsten endnu bedre: <a href="http://www.extraordinary-claims.com/">http://www.extraordinary-claims.com/</a></div><div style="text-align: center;">!!!</div>Jakob H. Heidelberghttp://www.blogger.com/profile/05947807953068058636noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-30865715.post-52794647441733039572010-10-22T19:14:00.010+02:002010-10-23T12:26:22.380+02:00Vort fælles ontologiske projekt (2. revision)Jeg forestiller mig ofte en dialog mellem to eller flere mennesker, som i fællesskab skal prøve at enes om, hvad der findes i verden, altså hvad vi reelt kan sige eksisterer. Det er en dialog mellem mennesker der ønsker at opnå en sammenhængende virkelighedsopfattelse, som svarer mest muligt til virkeligheden eller "sandheden". Lad os kalde det et fælles ontologisk projekt.<br />
<br />
Inden deres fælles undersøgelse af verden kan komme rigtig i gang, så skal der findes et absolut minimum af helt basale antagelser, et fælles udgangspunkt, en række grundlæggende "aksiomer", et antal laveste fællesnævnere for (pre)accepteret "virkelighed", det man også kunne kalde en uundgåelig metafysik. Man skal med andre ord afdække de forudsætninger, som man er nødt til at acceptere mere eller mindre "blindt", dvs. uden eksplicit at kunne gøre rede for deres absolutte gyldighed, for overhovedet at udføre og gennemføre den følgende undersøgelse og tilhørende dialog mellem parterne.<br />
<br />
<span style="color: red;">Oftest er der tale om uudtalte antagelser, usagte forudsætninger, som man altså bør afdække og få frem i lyset allerede i første fase. Med andre ord handler det om at finde frem til hvad vi underforstår i vores dialog, som ikke kan bevises med almindelige midler (så som empiri og logik).</span><br />
<br />
I denne forundersøgelse, der afspiller sig ligesom en klassisk dialog af Platon for mit indre lærred, må enhver protestere efterhånden som de basale antagelser hober sig op én for én. Hvis man med mening, dvs. uden at komme ud i selvmodsigelser eller absurditet, kan afskrive en basal antagelse, så bør denne forkastes og efterlades til efterfølgende granskning. Det metafysiske fundament skal nemlig være så stabilt og sikkert som muligt, da det vil danne grundlag for alle efterfølgende antagelser om virkeligheden, den egentlige undersøgelse af verden, <span style="color: red;">også omtalt som "anden fase"</span>. Forundersøgelsen skulle gerne munde ud i et fælles ontologisk fundament, en "konsensus-fundamentalisme".<br />
<br />
Af samme årsag bør dette fundament være så "let" som overhovedet muligt, dvs. uden unødige "tomme" postulater, "blind" tro og letkøbte antagelser. Vi bør nemlig begrænse vores fælles ontologiske fundament til et absolut minimum, til det basalt nødvendige og absolut tvingende, idet vi i denne indledende afklaringsfase er særdeles sårbare overfor "forurening" af vores tanker om, og vort forhold til, virkeligheden.<br />
<br />
De basale eller grundlæggende antagelser, er antagelser, som man ikke bør kunne fornægte uden at gøre sig skyldig i selvmodsigelse og absurditet, eller såkaldt "<i>forudsætningsglemsel</i>" (jf. den store danske filosof David Favrholdt*). Jeg vil i det følgende liste de basale antagelser, ikke nødvendigvis i korrekt orden og ikke nødvendigvis alle nødvendige forudsætninger, som jeg bl.a. gør mig i en normal dialog med andre mennesker, med et par tilknyttede kommentarer:<br />
<br />
<b>1. Jeg findes</b><br />
- Basal antagelse om, at man selv eksisterer. Man kunne fremhæve Descartes "cogito ergo sum"-argument, men jeg vil nu hellere fokusere på afvisningens absurditet.<br />
<br />
- Afvisning af denne basale antagelse fører til forudsætningsglemsel og absurditet (som kan være reel nok, men umulig at acceptere for mennesker). For hvordan kan man indgå dialog, hvis der ikke er flere parter som deltager i processen? Selvfornægtelsen fører til en absurditet, som er umulig at acceptere. Subjektets realitet er en forudsætning for interaktion med verden og (meningsfuld) kommunikation med andre subjekter. Man kan forsøge sig uden denne basale antagelse, men projektet forekommer mig ikke muligt.<br />
<br />
<b>2. Jeg kan erkende</b><br />
- Basal antagelse om, at det giver mening at gøre sig tanker om verden, samt at vi har kognitiv mulighed for (gradvist) at lære og forstå verden, i et eller andet omfang, f.eks genkende mønstre og sammenhænge mellem hændelser. Dette punkt handler i bund og grund om intellektets (fornuftens) integritet og potentiale: vi kan i vidt omfang frit erkende "noget" om verden, men "hvad" vi skal erkende ligger i den efterfølgende (dynamiske) undersøgelse af verden, ikke i den indledende forundersøgelse. Der er altså her tale om en basal accept af, at vi kan "vide" noget om verden.<br />
<br />
- Implicit i denne antagelse ligger det umiddelbart også, at vi er frie i vores undersøgelse, at vi ikke er bundet eller determineret til at acceptere det ene eller andet, i modsat fald ville vi ikke kunne stole på vores fornuft og erkendelse. Altså har vi at gøre med en implicit accept af "fri vilje", i hvert fald på erkendelsesområdet.<br />
<br />
- Afvisning af denne basale antagelse fører til selvmodsigelse og absurditet (som kan være reel nok, men umulig at acceptere for mennesker). Udtaler man "vi kan ikke erkende", så påstår man jo, at man har erkendt (eller ved), at man ikke kan erkende (eller vide), hvilket er en selvmodsigelse. Ligeledes er der tale om en forudsætning for (meningsfuld) kommunikation med andre. Hvis vi ikke kan erkende hvad modparten forsøger at kommunikere, så giver det overhovedet ingen mening at indlede en dialog.<br />
<br />
<b>3. Jeg kan stole på logikken (basal/formel logik)</b><br />
- Basal antagelse om, at vi kan udlede noget af vores erfaringer, samt at der findes basale regler for hvordan vi med mening kan konkludere noget (argumentation og gyldighed).<br />
<br />
- Afvisning af denne basale antagelse fører til selvmodsigelse og absurditet (som kan være reel nok, men umulig at acceptere for mennesker). Ligeledes er det en forudsætning for interaktion med verden og (meningsfuld) kommunikation med andre. Alene udtalelsen "logik er ugyldig" er en påstand formuleret ved brug af logikken.<br />
<br />
<b>4. Jeg kan gøre mig erfaringer om verden</b><br />
- Basal antagelse om, at hændelser i fremtiden sandsynligvis vil ligne dem i fortiden (ignorering eller accept af induktions- og kausalitetsproblemet). I denne antagelser ligger det også implicit, at ens erfaringer sandsynligvis vil være anvendelige i fremtiden (næste gang man udfører et lignende forsøg under samme forhold). Dette forhold gælder i øvrigt umiddelbart uanset om omverdenen reelt findes eller ej. <span style="color: red;">Yderligere ligger der i denne antagelse en anerkendelse af vores hukommelse som funktionel i den forstand, at vi i høj grad kan stole på dens indhold. Vi kan altså akkumulere og assimilere viden.</span><br />
<br />
- Afvisning af denne basale antagelse fører til absurditet (som kan være reel nok, men umulig at acceptere for mennesker). Ligeledes er det en forudsætning for interaktion med verden og (meningsfuld) kommunikation med andre. Hvis man ikke mener, at man kan gøre sig erfaring om verdens indretning, så vil man i praksis handle meget underligt i verden. Man vil eksempelvis ikke vælge trappen når man skal ned fra 9. etage, for den vil forekomme præcis lige så god som affaldsskakten, eller vinduet for den sags skyld. Grunden til at vi vælge trappen er, at vi har bedst erfaring med den (alternativerne bringer oftest lidelse eller død).<br />
<br />
<b>5. Omverdenen findes (uafhængigt af mig)</b><br />
- Basal antagelse om at det er meningsfuldt at agerer i og interagere med rummet (ignorering eller accept af omverdensproblemet). Herunder at ens sanseerfaringer kan tilskrives en vis umiddelbar gyldighed.<br />
<br />
- Afvisning af denne basale antagelse fører til solipsisme (som kan være reel nok, men i dyb modstrid med vores umiddelbare indtryk/erfaringer). Ligeledes er det en forudsætning for interaktion med verden og (meningsfuld) kommunikation med andre. Ved afvisning glemmer eller ignorerer man sin opdragelse og indlæring fra fødslen, ens baggrund og kropslighed, som er så vigtig for erkendelse (jf. Favrholdt*), sansning og handlen (herunder enhver hidtidig interaktion). Man underkender dertil dialogpartnernes eksistens - en gestus som næppe modtages positivt.<br />
<br />
<b>6. Jeg kan stole på matematikken (basale regnearter)</b><br />
- Basal antagelse om, at man kan regne og få et korrekt resultat, f.eks. at 1 mand og 1 kvinde giver 2 mennesker, at 421 er større end 12, at 2 gange 2 er 4 osv. Dette dækker også mængdelære og syllogisme.<br />
<br />
- Afvisning af denne basale antagelse fører til absurditet (som kan være reel nok, men umulig at acceptere for mennesker). Ligeledes er det en forudsætning for interaktion med verden og (meningsfuld) kommunikation med andre.<br />
<br />
<b>7. Tid findes</b><br />
- Basal antagelse om, at fortid, nutid og fremtid findes, samt at man (og omverdenen) bevæger sig i tiden (gælder altså også sammenhængen mellem tid og rum: at en afstand tilbagelægges på kortere tid desto hurtige man bevæger sig m.v.).<br />
<br />
- Afvisning af denne basale antagelse fører til absurditet (som kan være reel nok, men umulig at acceptere for mennesker). Ligeledes er det en forudsætning for interaktion med verden og (meningsfuld) kommunikation med andre. En person der benægter tidens realitet vil slet ikke kunne tale om "før", "efter", "imens" m.v.<br />
<br />
<b>8. Andre bevidstheder (som jeg) findes</b><br />
- Basal antagelse om, at der i min omverden findes bevidstheder som mig, sandsynligvis med nogenlunde tilsvarende kognitive evner.<br />
<br />
- Afvisning af denne basale antagelse fører til solipsisme. Ligeledes er det en forudsætning for (meningsfuld) kommunikation med andre. Ved afvisning glemmer eller ignorerer man enhver hidtidig interaktion med sine medmennesker. Man underkender dertil dialogpartnernes eksistens - en gestus som næppe modtages positivt.<br />
<br />
<b>9. Kommunikation er mulig</b><br />
- Basal antagelse om, at vi kan kommunikere (overføre budskaber) med mening. Vi har at gøre med en accept af et minimum af fælles sprog, grammatik, betydning, begreber, mening og symbolik.<br />
<br />
- Afvisning af denne basale antagelse gør dialogen, det fælles ontologiske projekt (både forundersøgelse og den efterfølgende undersøgelse af verden), absolut umulig. Hvis man ikke kan overlevere et budskab nogenlunde korrekt, fra den ene part i dialogen til de andre, så er der ingen grund til at kommunikere. Hvis kommunikation er umulig, så vil du heller ikke kunne læse dette (og forstå nogenlunde nøjagtigt hvad jeg har forsøgt at kommunikere).<br />
<br />
<b>Om selve forhandlingsprocessen</b><br />
Efter enhver basal antagelse (punkt 1-9 og muligvis flere) bør hver part i dialogen kunne sige "OK, det er accepteret!" Kan en part ikke det, så bør vedkommende protestere. Herefter må den som fremsætter forslaget om en given basal antagelse, i ovenstående tilfælde undertegnede, argumentere for hvorfor antagelsen er af tvingende nødvendighed (for meningsfuld dialog og fælles forståelse).<br />
<br />
Bliver parterne ikke enige om en given basal antagelse, så må de som under enhver anden forhandling finde ud af, om dialogen kan fortsætte alligevel. Størst mulig enighed må selvfølgelig tilstræbes. Der skal altså være en villighed til mutual forståelse hos alle deltagende parter (gensidig respekt og klar forståelse af projektets præmisser). Alle bevidste og intelligente væsener bør ideelt set deltage i denne fælles dialog (jeg taler ikke her om hvorvidt det er praktisk muligt).<br />
<br />
<b>Om forhandlingens resultater og konsekvenser</b><br />
Forhandlingerne kan altså føre til følgende resultater:<br />
<br />
<b>1. Fælles enighed om alle basale antagelser, alle parter er tilfredse (fuld konsensus)</b><br />
- Alle parter fik alle sine forslag til basale antagelser accepteret af de øvrige parter. Det er således (fuldt ud) muligt at gå videre i en "fælles" udforskning af virkeligheden (med udgangspunkt i ens fælles grundlæggende forudsætninger).<br />
<br />
<b>2. Fælles enighed om en række basale antagelser, alle parter er tilfredse (delvis konsensus)</b><br />
- Man opnåede enighed om en række (ikke alle) stillede forslag til basale antagelser. Det er således muligt at gå videre i en "fælles" udforskning af virkeligheden (med udgangspunkt i ens fælles grundlæggende forudsætninger).<br />
<br />
<b>3. Uenighed om væsentlige basale antagelser, en eller flere parter er utilfredse (uenighed)</b><br />
- Man opnåede ikke enighed om de stillede forslag til basale antagelser. Det er således ikke muligt at gå videre i en "fælles" udforskning af virkeligheden, da man ikke kan tage udgangspunkt i en række fælles grundlæggende forudsætninger. Dialogen må på beklageligvis afbrydes.<br />
<br />
Man må nok forvente, at der opstår forskellige "grupperinger", som hver især accepterer en given mængde specifikke basale antagelser. Det er væsentligt at bemærke, at der ikke er tale om et demokratisk projekt i den forstand, at flertallet (altså den største gruppe) "vinder" eller har ret. Det indledende projekt består i at afdække de absolut "laveste fællesnævnere", et mindste antal nødvendige basale antagelser. I den efterfølgende afdækning af virkeligheden, den egentlige undersøgelse af verden, kan der kun drages konklusioner på baggrund af de fælles basale grundantagelser, som man gjorde sig i den indledende fase.<br />
<br />
Hvis en part eksempelvis ikke har accepteret præmissen om at tiden eksisterer i første fase, så kan vedkommende ikke i sin efterfølgende undersøgelse af verden (anden fase) tale om tid (før, efter, imens m.v.). <span style="color: red;">Dette med mindre personen på tilfredsstillende vis kan redegøre for tidens eksistens i anden fase, altså uden at forudantage (anticipere) dens realitet. Dette vil faktisk være at foretrække, hvis overhovedet muligt, eftersom vi jo forsøger at minimere omfanget og mængden af de grundlæggende antagelser.</span><br />
<br />
Hvis en anden part eksempelvis har forsøgt at få en given guddom med ind som basal grundantagelse, men dialogens øvrige parter ikke har accepteret denne som en nødvendig antagelse, så kan den efterfølgende undersøgelse af verden ikke have denne guddom som forudsætning, i stedet må dens eksistens sandsynliggøres eller bevises efterfølgende (empirisk eller logisk).<br />
<br />
Det er værd at bemærke, at ingen i vor dialog nødvendigvis hævder, at de basale antagelser er absolut viden, objektive størrelser, absolutte realiteter eller lignende. Blot hævdes det, at de er nødvendige og tvingende for opnåelse af fælles "mening", i betydningen "sammenhæng" i vores virkelighedsopfattelse og -forståelse. Dialogen er et forsøg på at opnå enighed om vort fundament, en slags sandhedssøgende fundamentalisme, en forundersøgelse før den egentlige afdækning af virkeligheden kan påbegyndes.<br />
<br />
* David Favrholdt: "Filosofisk Codex" og "Erkendelse: Grundlag og gyldighed"<br />
<span style="color: red;"><i>Rød tekst tilføjet 23-10-2010 kl. 9.45 (og er dermed principielt set 3. revision)</i></span>Jakob H. Heidelberghttp://www.blogger.com/profile/05947807953068058636noreply@blogger.com13tag:blogger.com,1999:blog-30865715.post-62395540984792562092010-10-13T08:34:00.001+02:002010-10-13T08:36:53.542+02:00Foredrag ved Klemens Kappel om HyperateismeYderst interessant forelæsning om Hyperateisme ved Klemens Kappel, lektor i filosofi ved Københavns Universitet og forsker i erkendelsesteori. Optaget på Københavns Universitet den 6. oktober 2010 i samarbejde med <a target=_blank href="http://www.ateist.dk">Ateistisk Selskab</a>.<br />
<br />
<b>Klemens Kappel - Hyperateisme!</b><br />
<object width="450" height="340"><param name="movie" value="http://www.youtube.com/p/17EAFC2B9DD15F12?hl=da_DK&fs=1"></param><param name="allowFullScreen" value="true"></param><param name="allowscriptaccess" value="always"></param><embed src="http://www.youtube.com/p/17EAFC2B9DD15F12?hl=da_DK&fs=1" type="application/x-shockwave-flash" width="450" height="340" allowscriptaccess="always" allowfullscreen="true"></embed></object><br />
<br />
Vi VED, at der ikke findes guder :)Jakob H. Heidelberghttp://www.blogger.com/profile/05947807953068058636noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-30865715.post-83167541709285367622010-10-10T18:39:00.007+02:002010-10-10T22:48:16.286+02:00Ikke-fysisk kognition - en antropomorf reminiscensVi ved en hel del om den verden vi er del af. Vi ved faktisk rigtig mange ting - og det med så stor sandsynlighed, at vi ikke betænker os ved at kalde det "viden", eller ligefrem "sikker viden". Vi ved, at bordplader i almindelighed er solide, at jorden ikke er flad, at vores klode bevæger sig rundt om solen, at vores solsystem er del af en gigantisk galakse, at det er langt mere sikkert at gå ned af en trappe end at springe ud fra en højhus, at jern er stærkere end papir, at åben ild er farlig osv. Der er rigtig meget vi ved med sikkerhed - ting vi ingen god grund har til at tvivle på sandheden af. Vores sunde skepsis kan altså med rette bruges i andre sammenhænge, hvis ikke vi vil spilde vores dyrebare tid. <br />
<br />
En af de ting vi også ved med sikkerhed er, at kognition, altså tankeprocesser, er fuldstændig afhængige af fysiske neurologiske processer i hjernevæv, elektriske udladninger og kemiskeforbindelser i nerveceller.<br />
Vi accepterer uden relevante indvendinger, at dette er ens for mineral-, plante- og dyreriget, altså at tanker kun opstår i fysiske elementer, som besidder et højt udviklet nervesystem. Vi ved således, at en sten ikke ligger og håber vi tager den op og kæler lidt med den, når vi passerer den på vores vej. Vi ved også, at den ikke føler smerte, når vi træder på den.<br />
<br />
På trods af denne veletablerede viden findes der fortsat ideer om, at tanker kan figurere uden fysiske neurologiske processer. Vi kender det fra ideer om eksistensen af spøgelser, ånder, dæmoner, guder og lignende overtro. Her har vi forestillinger som involverer en eller anden form for avanceret tankeproces, men som "let og elegant" har overset nødvendigheden af hjerneaktivitet og tilhørende fysiske processer. Vi er opdraget med tanker om den slags væsener og vores undren er derfor ikke naturligt rettet mod det ulogiske i enhver påstand om ikke-fysisk kognition.<br />
<br />
Selve diskussionen om hvorvidt vi kan vide noget om "ikke-fysiske" eller "immaterielle" "ting", vil jeg ikke gå ind i her. Jeg vil heller ikke komme ind på diskussionen om et muligt ikke-fysisk fænomen, der som "guder", tilskrives "almægtighed" eller (universel) "skaberkraft". Det interessante for mig her og nu er det kognitive element, herunder tanker, (selv-)bevidsthed, (fri) vilje, intentioner, psykologisk liv, følelser, sindsstemning, sindelag, personlighed og lignende. Mit ærinde og fokus er altså det fantastiske fænomen, som så mange mennesker mærkeligt nok stadig holder på kan "svæve frit", uden hold i den fysiske virkelighed. Det er ved nærmere eftersyn en yderst besynderlig tanke, med et umiskendeligt strejf af magisk tænkning, som formentlig skyldes det forhold, at vi mennesker generelt er (eller har været) tilbøjelige til at tilskrive vores omverden (personlige) tanker som vores egne. Man antager instinktivt, at naturen eller dele heraf har samme indre liv, eller at naturen skulle være skabt af væsener med lignende evner.<br />
<br />
De klassiske antropomorfe guder optræder i menneskeskikkelse (som f.eks. Thor og Jesus) og de har menneskelige træk og egenskaber. De har altså krop, følelser, vilje, præferencer, temperament og/eller lignende menneskelige egenskaber. Senere er disse (ofte polyteistiske) gudeforestillinger blevet mere "utydelige" eller i hvert fald mindre fysiske. Det rent kropslige er ikke længere voldsomt udbredt i alverdens gudeforestillinger, "den gamle man med skægget" er pillet ned fra sin lyserøde sky og mere "immaterielle" former er udgangspunktet for moderne vestlig teologi. Mange gudeforestillinger er yderligere gledet ud til fordel for mere "upersonlige" guder: skaberguder som ikke blander sig i vores liv, nemlig de deistiske af slagsen.<br />
<br />
Deistiske gudeforestillinger involverer (endnu) mindre grad af antromoporf tankegang, men har dog fortsat ikke givet helt slip! Et meget væsentligt element, der umiddelbart adskiller deisme fra "almindelig" ugudelighed, er det kognitive. Uden dette element ville det deistiske standpunkt ikke have noget reelt at byde på, i hvert fald ikke noget der adskiller det fra en almindelig accept af naturlige årsager. Men en deistisk guddom har haft en "plan" om at skabe universet. Den har haft til "hensigt" (vilje) at skabe naturen og menneskene m.v. Her er der altså forsat tale om en væsentlig menneskelig egenskab, nemlig den kognitive. Denne egenskab er unik ved os mennesker - og i nogen grad andre højtudviklede dyr. Netop vores bevidsthedsaktivitet, selve det, at vi kan gøre os tanker og have intentioner m.v., er menneskelige egenskaber, som gudeforestillingerne har "stjålet".<br />
<br />
Ikke-fysisk kognition, er i bund og grund en reminiscens af de antropomorfe gudeforestillinger, et tankemæssigt efterladenskab af betydelige dimensioner. Man har tilsyneladende helt "glemt", at vi kender årsagen til kognitive processer - og de er altså fysiske. Man fjernede gudernes kroppe, men "glemte" at deres kognitive evner afhænger af det fysiske - undtagen tidligere tider hvor man ikke har vidst hvad nutidens videnskabsfolk gør om neurologi. Man har nu "glemt", at vi ingen som helst god grund har til at tro, at disse processer kan foregå uden delagtighed i det fysiske.<br />
<br />
Når man analyserer og forstår ovenstående, så vil man forstå hvor uhyrligt det er at antage, at "ikke-fysiske væsener" skulle kunne gøre sig tanker. Tanker er unikke for dyr med hjerner og nervesystemer - eller i det mindste lignende fysiske konstruktioner (for at tage højde for muligheden for AI). En ufysisk tanke, er ganske enkelt en utanke!<br />
<br />
<em>Da jeg af mystiske årsager ikke har set dette (mod)argument før, tillader jeg mig selv benævne det: "det neurofysiske argument".</em>Jakob H. Heidelberghttp://www.blogger.com/profile/05947807953068058636noreply@blogger.com12tag:blogger.com,1999:blog-30865715.post-30575575704299496642010-09-19T23:37:00.003+02:002010-09-20T07:36:17.483+02:00Var Adolf Hitler troende?Og var nazityskland et ateistisk styre, som bl.a. paven for nylig har påstået?<br />
<br />
Jeg vil lade følgende billedgalleri tale for sig selv:<br />
<a href="http://www.nobeliefs.com/nazis.htm">http://www.nobeliefs.com/nazis.htm</a><br />
<a href="http://www.nobeliefs.com/mementoes.htm">http://www.nobeliefs.com/mementoes.htm</a><br />
<br />
Hvad siger du?Jakob H. Heidelberghttp://www.blogger.com/profile/05947807953068058636noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-30865715.post-1433631089537441342010-08-16T19:13:00.033+02:002013-01-29T13:17:48.378+01:00Litteraturliste - samlet<b>ATEISME</b><br />
<ul>
<li>Jesper Vind: "Ateisme" (Gyldendal, 2007)</li>
<li>Jørgen Gry: "Ateisme - et livssyn uden gudstro" (Lindhardt og Ringhof, 1991)</li>
<li>Phil Zuckerman: "Samfund uden gud" (forlaget Univers, 2008) </li>
<li>Meslier: "Pastor Meslier’s ateistiske testamente" (Nordisk Bogforlag – antikvarisk, 1989)</li>
<li>Christopher Hitchens: "Gud er ikke stor" (Gyldendal, 2007)</li>
<li>Richard Dawkins: "Illusionen om gud" (Thaning & Appel, 2006)</li>
<li>Sam Harris: "Brev til en kristen nation" (Akademisk Forlag, 2007)</li>
<li>Sam Harris: "Troens fallit" (Akademisk Forlag, 2007)</li>
<li>Bertrand Rusell: "Hvorfor jeg ikke er kristen" (forlaget Bindslev, 2007)</li>
<li>Erik Bartram Jensen (red): "At leve og dø uden religion - en humanistisk antologi" (forlaget Camille, 2007)</li>
<li>Erik Bartram Jensen (red): "Det sidste farvel - uden præst" (Forlaget Camille, 2008)</li>
<li>Erik Elten: "Religionskritik - Ateisme i teori og praksis" (Gyldendal, 1978)</li>
<li>Julian Baggini: "Atheism - a very short introduction" (Oxford University Press, 2003)</li>
<li>J. Baggini & J. Stangroom: "Do You Think What You Think You Think?" (Granta Books, 2006)</li>
<li>Julian Baggini: "Do They Think You're Stupid?: 100 Ways of Spotting Spin and Nonsense from the Media, Celebrities and Politicians" (Granta Books, 2010)</li>
<li>Julian Baggini: "The Pig That Wants to be Eaten: And Ninety-Nine Other Thought Experiments" (Granta Books, 2010)</li>
<li>J. Baggini & Peter S. Fosl: "The Philosopher's Toolkit: A Compendium of Philosophical Concepts and Methods" (Wiley-Blackwell, 2010)</li>
<li>George H. Smith: "Atheism - The case against God" (Prometheus Books, 1989)</li>
<li>Bob Avakian: "Away with all gods!" (Insight Press, 2008)</li>
<li>Victor J. Stenger: "God - the failed hypothesis" (Prometheus Books, 2007)</li>
<li>Michael Onfray: "In defense of atheism" (Serpent's Tail, 2005)</li>
<li>Michael Onfray: "Atheist manifesto" (Arcade Publishing, 2007)</li>
<li>Daniel C. Dennett: "Breaking the spell" (Penguin, 2006)</li>
<li>Christopher Hitchens: "The Portable Atheist" (Da Capo Press, 2007)</li>
<li>"The Cambridge Companion to Atheism" (Cambridge University Press, 2007)</li>
<li>James Thrower: "Western Atheism - a short history" (Prometheus Books, 2000)</li>
<li>Kai Nielson: "Philosophy & Atheism" (Prometheus Books, 1985)</li>
<li>Philip A. Stahl: "Atheism: A Beginner's Handbook All You Wanted to Know About Atheism and Why"</li>
<li>Michael Martin: "Atheism: A Philosophical Justification"</li>
<li>George H. Smith: "Why Atheism?"</li>
<li>A.C. Grayling: "Against All Gods: Six Polemics on Religion and an Essay on Kindness (Oberon Masters)"</li>
<li>Jennifer Hecht: "Doubt: A History"</li>
<li>Russ Kick: "Everything You Know About God is Wrong"</li>
<li>Robin Le Poidevin: "Arguing for Atheism: Introduction to the Philosophy of Religion"</li>
<li>Geoff Linsley: "The Atheist's Bible: How Science Eliminates Theism"</li>
<li>Joan Konner: "The Atheist's Bible: An Illustrious Collection of Irreverent Thoughts"</li>
<li>James A. Haught: "2000 Years of Disbelief: Famous People with the Courage to Doubt"</li>
<li>Jack Huberma: "Quotable Atheist: Ammunition for Nonbelievers, Political Junkies Gadflies and Those Generally Hell-bound"</li>
<li>Nick Gisburne: "The Atheists are Revolting!"</li>
<li>Douglas E. Krueger: "What is Atheism?: A Short Introduction"</li>
<li>S.T. Joshi: "Atheism, a reader" (Prometheus Books, 2000)</li>
<li>Dimitrios Roussopoulos: "Faith in faithlessness, an anthology of atheism" (Black Rose Books, 2008)</li>
<li>Dan Barker: "Godless" (Ulysses Press, 2008)</li>
<li>Susan Jacoby: "Freethinkers: A History of American Secularism"</li>
<li>John Allen Paulos: "Irreligion: A Mathematician Explains Why the Arguments for God Just Don't Add Up"</li>
<li>David Ramsay Steele: "Atheism Explained: From Folly to Philosophy (Ideas Explained)"</li>
<li>Paul Kurtz: "Living without Religion: Eupraxsophy"</li>
<li>Bruce Hunsberger: "Atheists: A Groundbreaking Study of America's Nonbelievers"</li>
<li>John L. Loftus: "Why I Became an Atheist: A Former Preacher Rejects Christianity"</li>
<li>William Lobdell: "Losing My Religion: How I Lost My Faith Reporting on Religion in America"</li>
<li>S.T. Joshi: "God's Defenders: What They Believe and Why They are Wrong"</li>
<li>Stephen R. Prothero: "Religious Literacy: What Every American Needs to Know - And Doesn't"</li>
<li>David Eller: "Natural Atheism" (American Atheist Press, 2004)</li>
<li>Guy P. Harrison: "50 reasons people give for believing in a god" (Prometheus Books, 2008)</li>
<li>Russell Blackford: "50 Voices of Disbelief: Why We Are Atheists" (Wiley-Blackwell, 2009)</li>
<li>Nicholas Everitt: "The Non-existence of God" (Routledge, 2004)</li>
<li>J. L. Mackie: "The Miracle of Theism" (Oxford University Press, 1982)</li>
<li>Louise M. Antony: "Philosophers Without God" (Oxford University Press, 2007)</li>
<li>Ronnie Johanson: "Kjetterbibelen - ugudelige spissformuleringer" (Religionkritisk Forlag, 2007)</li>
<li>Ronnie Johanson: "Guds lille brune - utrolige bibelsteder i utvalg" (Religionkritisk Forlag, 2004)</li>
<li>Ronnie Johanson: "Luthers lille brune - sitater fra Martin Luther" (Religionkritisk Forlag, 2006)</li>
<li>Joel Grus: "Your religion is false" (Brightwalton, 2009)</li>
<li>Darrel W. Ray: "The God Virus - how religion infects out lives and culture" (IPC Press, 2009)</li>
<li>Victor Stenger: "The New Atheism" (Prometheus Books, 2009)</li>
<li>Hunter & Wootton: "Atheism from the Reformation to the Enlightenment" (Oxford University Press, 1992/2003)</li>
<li>Eric Maisel: "The Atheist's way" (New World Library, 2009)</li>
<li>M. Martin & R. Monnier: "The Improbability of God" (Prometheus Books, 2006)</li>
<li>Louise Antony: "Philosophers without Gods: Meditations on Atheism and the Secular Life" (Oxford University Press, 2007)</li>
<li>Gavin Hyman: "A Short History of Atheism" (I. B. Tauris, 2010)</li>
</ul>
<b>MORAL/ETIK</b><br />
<ul>
<li>Alasdair MacIntyre: "Moralfilosofiens historie" (Det lille forlag, 1996)</li>
<li>Nils Holtug & Klemens Kappel: "Anvendt etik" (Nyt Nordisk Forlag, 1993)</li>
<li>Svend Andersen: "Som dig selv - en indføring i etik"</li>
<li>James Rachels: "The elements of moral philosophy" (McGraw-Hill, 1995)</li>
<li>David McNaughton: "Moral Vision - an introduction to ethics" (Blackwell, 1996)</li>
<li>Thomas Flynn: "Existentialism: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"</li>
<li>Simon Blackburn: "Ethics: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"</li>
<li>Peter Cave: "Humanism: A Beginner's Guide (Beginner's Guides)"</li>
<li>Terry Eagleton: "The Meaning of Life: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"</li>
<li>R Joyce: "The Evolution of Morality (Life & Mind)"</li>
<li>Marc Hauser: "Moral Minds: How Nature Designed Our Universal Sense of Right and Wrong"</li>
<li>Frans de Waal: "Primates and Philosophers: How Morality Evolved (Princeton Science Library)"</li>
<li>Michael Shermer: "The Science of Good and Evil: Why People Cheat, Gossip, Care, Share, and Follow the Golden Rule"</li>
<li>A.C. Grayling: "Life, Sex and Ideas, the good life without God" (Oxford, 2003)</li>
<li>A.C. Grayling: "To Set Prometheus Free: Essays on Religion, Reason and Humanity" (Oberon Books Ltd. [Kindle], 2012)</li>
<li>Nick Harding: "How to be a Good Atheist"</li>
<li>Richard Holloway: "Godless Morality"</li>
<li>Walter Sinnott-Armstrong: Morality Without God?, (Oxford University Press, 2009)</li>
<li>Micael Martin: Atheism, Morality and Meaning (Prometheus Books, 2002)</li>
<li>A. B. Drachmann: "Atheism in Pagan Antiquity" (Dodo Press, 1922/2010)</li>
<li>M. J. Buckley: "At the Origins of Modern Atheism" (Yale University Press, 1987)</li>
<li>Peter Cave: "Can a robot be human?" (Oneworld, 2007)</li>
<li>Peter Cave: "What's wrong with eating people?" (Oneworld, 2008)</li>
<li>Peter Cave: "Do Llamas fall in love?" (Oneworld, 2010)</li>
<li>Kåre Johannessen: "Magi og heksetro i nordisk middelalder" (Middelaldercentret, 2008)</li>
<li>L. Esbjørn & L. P. Lauritsen: "Død og pine" (Middelaldercentret, 2001)</li>
<li>Torbjörn Tännsjö: "Understanding Ethics" (Edingburg University Press, 2008)</li>
<li>Jonathan Jacobs: "Dimensions of Moral Theory" (Blackwell Publishing, 2002)</li>
<li>Martin Cohen: "101 Ethical Dilemmas" (Routledge, 2008)</li>
<li>Peter Singer: "Practical Ethics", 3rd edition (Cambridge University Press, 2011)</li>
<li>Erik J. Wielenberg: Value and Virtue in a Godless Universe (Cambridge University Press, 2005)</li>
</ul>
<b>RELIGION - KRITIK</b><br />
<ul>
<li>Bendt Ankarfeldt: "Bibelen historisk set, sandheden om biblen" (forlaget Underskoven, 2008)</li>
<li>"Gudløs! Religionskritik i dag" (Tiderne Skifter, 2008)</li>
<li>"Religionskritik, en antologi" (Tiderne Skifter, 2008)</li>
<li>Svend Lindhardt: "Kristendom og protestantisk fundamentalisme i USA" (Gyldendal, 2005)</li>
<li>Kazem Hashemi: "Fundamentalisme" (Malling Beck, 2002)</li>
<li>Dalai Lama: "Om tro og viden" (Aschehoug, 2007)</li>
<li>Tor Nørretranders: "At tro på at tro" (Anis, 2005)</li>
<li>Bent Rensch: "Ud med Gud - bidrag til den moderne religionskritik" (Systime, 2001)</li>
<li>Mikael Rothstein (red.): "Liv og virkelighed" (Hans Reitzels forlag, 1996)</li>
<li>Gud: "min selvbiografi" (Hovedland, 1997)</li>
<li>Tamas Pataki: "Against religion" (Scribe Short Books, 2007)</li>
<li>Christopher Tyerman: "The Crusades: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"</li>
<li>Gershom Gorenberg: "End of Days: Fundamentalism and the Struggle for the Temple Mount"</li>
<li>M Goldberg: "Kingdom Coming: The Rise of Christian Nationalism"</li>
<li>Bruce Bawer: "While Europe Slept: How Radical Islam Is Destroying the West from Within"</li>
<li>Ayaan Hirsi Ali: "Infidel"</li>
<li>Ibn Warraq: "What the Koran Really Says: Language, Text and Commentary"</li>
<li>Ibn Warraq: "Leaving Islam: Apostates Speak Out"</li>
<li>Ibn Warraq: "The Legacy of Jihad: Islamic Holy War and the Fate of Non-Muslims"</li>
<li>Jessica Stern: "Terror in the Name of God: Why Religious Militants Kill"</li>
<li>M Juergensmeyer: "Terror in the Mind of God: The Global Rise of Religious Violence (Comparative Studies in Religion & Society)"</li>
<li>James A. Haught: "Holy Hatred: Religious Conflicts of the 90s"</li>
<li>Helen Ellerbe: "The Dark Side of Christian History"</li>
<li>Grace Halsell: "Forcing God's Hand: Why Millions Pray for a Quick Rapture and Destruction of Planet Earth"</li>
<li>C. Andersen & A. M. Jensen: "Videnskab og religion i historisk perspektiv"</li>
<li>M. Jarlner & A. Jerichow: "Grænser for Gud - giv det verdslige samfund en chance"</li>
<li>Patrik Lindenfors: "Gud findes nok ikke" (Forlaget Camille, 2010) </li>
<li>Jens Glebe-Møller: "Vi fornægter Gud og foragter øvrigheden - studier i den tidligere oplysningstid" (Museum Tusculanums Forlag, 2004) </li>
<li>Jens Glebe-Møller: "Struensees vej til skafottet - fornuft og åbenbaring i Oplysningstiden" (Museum Tusculanums Forlag, 2007)</li>
<li>J. S. Preus: "Explaining religion" (Scholars Press, 1996)</li>
<li>Victor J. Stenger: "The Fallacy of Fine-Tuning - Why the Universe Is Not Designed for Us" (Prometheus Books, 2011)</li>
</ul>
<div>
<b>RELIGIONSFILOSOFI</b></div>
<ul>
<li>Brian Davies: Philosophy of Religion: A Guide and Anthology, 2000 (Oxford University Press)</li>
<li>Brian Davies: An Introduction to the Philosophy of Religion, 2004 (Oxford University Press)</li>
<li>Antony Flew: God, Freedom and Immortality: A Critical Analysis, 1984 (Prometheus Books)</li>
<li>Robert Wright: The Evolution of God: The Origins of Our Beliefs, 2009 (Little Brown)</li>
<li>J. J. C. Smart, J. J. Haldane: Atheism and Theism, 2003 (Blackwell publishing)</li>
<li>Ludwig Feuerbach, George Eliot: "The Essence of Christianity", 1989 (Prometheus Books)</li>
<li>Ludwig Feuerbach: "The Essence of Religion", 2004 (Prometheus Books)</li>
<li>Ludwig Feuerbach: "Thoughts on Death and Immorality" (University of California Press, 1980)</li>
<li>Paul Henri Thierry, Baron d'Holbach: The System Of Nature - Volume I, 2007 (NuVision Publications)</li>
<li>Paul Henri Thierry, Baron d'Holbach: The System Of Nature - Volume II, 2007 (NuVision Publications)</li>
<li>Anthony Kenny: The Unknown God - Agnostic Essays, 2004 (Continuum)</li>
<li>Anthony Kenny: The God of the Philosophers, 1979 (Oxford University Press)</li>
<li>Anthony Kenny: Studies in Ethics and the Philosophy of Religion, 1969 (Routledge)</li>
<li>Anthony Kenny: What I believe, 2006 (Continuum)</li>
<li>Jesper Hoffmeyer: Tro på tivl, 2009 (RIES)</li>
<li>Richard Rorty, Gianni Vattimo: Religionens fremtid, 2007 (Aarhus Universitetsforlag)</li>
<li>Morten T. Højsgaard, Hans R. Iversen: Gudstro i Danmark, 2005 (Anis)</li>
<li>Lise Ludvigsen, Poul S. Mikkelsen: Religion i det senmoderne samfund, 2007 (Systime)</li>
<li>"Tankens Magt - Vestens idehistorie" (Lindhardt og Ringhof, 2008)</li>
<li>Thomas Paine: "Thomas Paine Collection" (Forgotten Books, 2007)</li>
<li>Lucretius: "On the Nature of the Universe" (Oxford University Press, 2008)</li>
<li>M. T. Cicero: "On the Nature of the Gods" (Dodo Press, 1841/2010)</li>
<li>Bertrand Russell: "Mysticism and Logic - and other essays" (Lightning Source, 2010)</li>
<li>Bertrand Russell: "Unpopular Essays" (Routledge, 1950/2009)</li>
<li>Bertrand Russell: "Religion and science" (Oxford University Press, 1997)</li>
<li>Bertrand Russell: "What I Believe" (Routledge, 2009)</li>
<li>Bertrand Russell: "The Conquest of Happiness" (Liveright, 1996)</li>
<li>Bertrand Russell: "The Analysis of Mind" (Dover, 2005)</li>
<li>Bertrand Russell: "The problems of philosophy" (Oxford University Press, 1912/1997)</li>
<li>Francis Macdonald: "From Religion to Philosophy" (Lightning Source, 1912) </li>
<li>Baruch de Spinoza: Etik (Det lille forlag, 2010)</li>
<li>Baruch de Spinoza: Teologisk-politisk afhandling (ANIS, 2009)</li>
<li>Rune Engelbreth Larsen: "Oplysning og tolerance - arv og aktualitet" (Aarhus Universitetsforlag, 2009)</li>
<li>Anthony Collins: "A discource of Free-Thinking; Occasion'd by the Rise and Growth of a Sect Call's Free-Thinkers" (General Books, 1713/2009)</li>
<li>Anthony Collins: "A discource of the grounds and reasons of the Christian religion" (Gale ECCO Print Edition, 1724)</li>
<li>John Toland: "Letters to Serena" (Lightning Source, 1704)</li>
<li>Thomas Woolston: "A sixth discource on the miracles of our Saviour, in view of the present controversy between infidels and apostates" (Gale ECCO Print Edition, 1729)</li>
<li>Sextus Empiricus: "Sextus Empiricus: Outlines of Scepticism" (Cambridge University Press, 2011)</li>
</ul>
<div>
</div>
<b>RELIGION - OM DIVERSE</b><br />
<ul>
<li>Jørgen Duus: "Guder til alle" (Ny Havn, 2007)</li>
<li>"Mennesket og magterne - en tekstsamling til religion" (Gyldendal, 1992)</li>
<li>"Mennesket og magterne - en grundbog til religion" (Gyldendal, 1995)</li>
<li>"Religion - en grundbog i livsanskuelser" (Gyldendal, 1995)</li>
<li>Linda Woodhead: "Christianity: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"</li>
<li>Damien Keown: "Buddhist Ethics: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"</li>
<li>Eleanor Nesbitt: "Sikhism: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"</li>
<li>Mark Chapman: "Anglicanism: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"</li>
<li>David Ford: "Theology: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"</li>
<li>Damien Keown: "Buddhism: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"</li>
<li>Kim Knott: "Hinduism: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"</li>
<li>Malise Ruthven: "Islam: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"</li>
<li>Norman Solomon: "Judaism: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"</li>
<li>Michael Carrithers: "The Buddha: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"</li>
<li>Bhikhu Parekh: "Gandhi: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"</li>
<li>Gerald O'Collins: "Catholicism: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"</li>
<li>Ninian Smart: "The World's Religions"</li>
<li>Michael Jordan: "Dictionary of Gods and Goddesses"</li>
<li>Mikael Rothstein: "Gud er blå - de nye religiøse bevægelser", 1997 (Gyldendal)</li>
<li>K. E. Bugge: "Vi har religion" (Nyt Nordisk Forlag, 1979)</li>
<li>L. P. Visti Hansen: "Korstogene - idé og virkelighed" (Systime, 2004)</li>
<li>K. V. Jensen: "Politikens bog om Korstogene" (Politiken, 2005)</li>
<li>M. Warburg & B. Jacobsen: "Tørre tal om troen - religionsdemografi i det 21. årh." (Forlaget Univers, 2007)</li>
<li>Olav Hammer: "På jagt efter helheden. New Age - en ny folketro" (Fremad, 1997)</li>
</ul>
<b>RELIGION - OM HELLIGE SKRIFTER</b><br />
<ul>
<li>Bart D. Ehrman: "Misquoting Jesus: The Story Behind Who Changed the Bible and Why"</li>
<li>Michael D. Coogan: "The Old Testament: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"</li>
<li>Paul Foster: "The Apocryphal Gospels: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"</li>
<li>John Riches: "The Bible: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"</li>
<li>Michael Cook: "The Koran: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"</li>
<li>Bart D. Ehrman: "God's Problem: How the Bible Fails to Answer Our Most Important Question--why We Suffer"</li>
<li>Bart D. Ehrman: "Jesus, Interrupted: Revealing the Hidden Contradictions in the Bible (and Why We Don't Know about Them)"</li>
<li>David Adams Leeming: "A Dictionary of Creation Myths (Oxford Paperback Reference)"</li>
<li>Bart D. Ehrman: "Lost Christianities: The Battles for Scripture and the Faiths We Never Knew"</li>
<li>Jason H Long: "Biblical Nonsense: A Review of the Bible for Doubting Christians"</li>
<li>Bart D. Ehrman: "Whose Word is It?: The Story Behind Who Changed the New Testament and Why"</li>
<li>Timothy H. Lim: "The Dead Sea Scrolls, a very short introduction" (Oxford, 2005)</li>
<li>Jon Smith: "The Flying Spaghetti Monster in His Own Words" (2006)</li>
<li>Bobby Henderson: "The Gospel of the Flying Spaghetti Monster" (HarperCollins, 2006)</li>
<li>Ruth Hurmence Green: "The Born Again Skeptic's Guide to the Bible" (Freedom From Religion Foundation, 1982)</li>
<li>Tim Callahan: "Bible prophecy - Failure og fulfillment?" (Millennium Press, 1997)</li>
<li>B. D. Kyokai: "The Teaching of Buddha" (Kosaido Printing, Japan, 2001)</li>
<li>V. P. Rajadhammanidesa: "Great Reply to Global Questions" (Buddhism Promotion Centre of Thailand)</li>
<li>M. Gellman & T. Hartman: "Religion for dummies" (Wiley, 2002 - meget unuanceret)</li>
<li>K. Shouler: "The Everything World's religions book" (AdamsMedia, 2010)</li>
<li>Arthur Cotterell: "Alverdens Mytologier" (Parragon Books, 2005)</li>
<li>Politikens bog om islam (Politikens forlag, 2008)</li>
<li>Verdensreligioner (Könemann, 2005)</li>
<li>Per Bilde: "Den historiske Jesus" (ANIS, 2008)</li>
</ul>
<b>SKEPTICISME</b><br />
<ul>
<li>Jonathan C. Smith: "Pseudoscience and Extraordinary Claims of the Paranormal: A Critical Thinker's Toolkit"</li>
<li>Ben Goldacre: "Bad Science"</li>
<li>Wilfrid Hodges: "An introduction to elementary logic"</li>
<li>Stuart A. Vyse: "Believing in Magic: The Psychology of Superstition"</li>
<li>Robert L. Park: "Voodoo Science: The Road from Foolishness to Fraud"</li>
<li>Richard Wiseman: "Quirkology: The Curious Science of Everyday Lives"</li>
<li>Richard Wiseman: "Paranormality: Why we see what isn't there" (Macmillan, 2011)</li>
<li>Richard Wiseman: "Did You Spot The Gorilla?: How to Recognise the Hidden Opportunities in Your Life" (Arrow Books, 2004)</li>
<li>Richard Wiseman: "The Luck Factor: The Scientific Study of the Lucky Mind" (Arrow Books, 2004)</li>
<li>Nigel Warburton: "Thinking from A to Z"</li>
<li>Robert Todd Carroll: "The Skeptic's Dictionary: A Collection of Strange Beliefs, Amusing Deceptions, and Dangerous Delusions"</li>
<li>Robert L. Park: "Superstition: Belief in the Age of Science"</li>
<li>Madsen Pirie: "How to Win Every Argument: The Use and Abuse of Logic"</li>
<li>Anthony Weston: "Rulebook for Arguments"</li>
<li>James Randi: "The Faith Healers"</li>
<li>Martin Gardner: "New Age: Notes of a Fringe Watcher"</li>
<li>James Randi: "The Mask of Nostradamus: The Prophecies of the World's Most Famous Seer"</li>
<li>Joe Nickell: "Looking for a Miracle: Weeping Icons, Relics, Stigmata, Visions and Healing Cures"</li>
<li>Joe Nickell: "Unsolved History - investigating mysteries of the past" (University Press of Kentucy, 2005)</li>
<li>Joe Nickell: "Secrets of the Supernatural - investigating the World's Occult Mysteries" (Prometheus Books, 1988/1991)</li>
<li>Joe Nickell: "Entities - Angels, Spirits, Demons & Other Alien Beings" (Prometheus Books, 1995)</li>
<li>Joe Nickell: "Secrets of the Sideshows" (University Press of Kentucy, 2005)</li>
<li>Joe Nickell: "Adventures in Paranormal Investigation" (University Press of Kentucy, 2007)</li>
<li>Joe Nickell/ Benjamin Radford: "Lake Monster Mysteries - investigating the World's Most Elusive Creatures" (University Press of Kentucy, 2006)</li>
<li>Joe Nickell: "The Jesus Relics - From the Holy Grail to the Turin Shroud" (The History Press, 2007/2008)</li>
<li>Joe Nickell: "The Magic Detectives - Join them in solving strange mysteries" (Prometheus Books, 1989)</li>
<li>Terence Hines: "Pseudoscience and the Paranormal"</li>
<li>Charles Mackay: "Extraordinary Popular Delusions and the Madness of Crowds (Wordsworth Reference)"</li>
<li>Stuart Sutherland: "Irrationality"</li>
<li>James Randi: "Flim-Flam: The Truth about Unicorns, Parapsychology and Other Delusions" (Prometheus Books, 1982)</li>
<li>James Randi: "An Encyclopedia of Claims, Frauds, and Hoaxes of the Occult and Supernatural" (St. Martin's Griffin, 1995)´</li>
<li>Lynne Kelly: "The Skeptic's Guide to the Paranormal" (Thunder's Mouth Press, 2004)</li>
<li>Andrew Newberg & Mark Robert Waldman: "Why We Believe What We Believe: Uncovering Our Biological Need for Meaning, Spirituality, and Truth"</li>
<li>A.C. Grayling: "Scepticism and the possibility of knowledge" (Continuum, 2008)</li>
<li>Michael Shermer: "Why people believe weird things" (Henry Holt, 2002)</li>
<li>Michael Shermer: "The Borderlands of Science - where sense meets nonsense" (Oxford University Press, 2001)</li>
<li>Derren Brown: "Tricks of the mind" (Channel 4 Books, 2007)</li>
<li>Andrew Newberg (mfl): "Why god won't go away" (Ballantine Books, 2000)</li>
<li>Tracy Bowell, Gary Kemp: "Critical Thinking", 3rd edition (Routledge, 2010)</li>
<li>Alec Fisher: "Critical Thinking: An Introduction" (Cambridge University Press, 2001)</li>
<li>Anne Thomson: "Critical Reasoning: A Practical Introduction" (Routledge, 2009)</li>
<li>Martin Gardner: "Fads and Fallacies in the Name of Science" (Dover Publications, 1957)</li>
<li>Martin Gardner: "Did Adam and Eve Have Navels?" (W.W. Norton, 2001)</li>
<li>Francis Wheen: "How Mumbo-jumbo Conquered the World" (Harper Perenniel, 2004)</li>
<li>Sir Arthur Conan Doyle: "The Coming of the Fairies" (University of Nebraska Press, 2006)</li>
<li>Richard Wilson: "Don't Get Fooled Again: A Sceptic's Handbook" (Icon Books, 2009)</li>
<li>Massimo Piattelli-Palmarini: "Inevitable Illusions" (John Wiley & Sons, 1994)</li>
<li>Cordelia Fine: "A Mind of Its Own: How Your Brain Distorts and Deceives" (Icon Books, 2007)</li>
<li>Sharon M. Kaye: "Critical Thinking - A beginners guide" (Oneworld Publications, 2009)</li>
<li>Morten Monrad Pedersen: "Den syvende sans -hvorfor misforstår vi verden?" (Rosenkilde, 2010)</li>
<li>Alfred Lehmann: "Overtro og trolddom" (Thanning & Appel, 2008 - orig. 1893) </li>
<li>Cicero: "On Academic Scepticism" (Heckett Publishing Company, 2006) </li>
<li>Dan Frederiksen/Lars P. Jepsen: "Bedst af alle verdener - myter i det 21. århundrede" (Fremad, 2000)</li>
<li>James G. Frazer: "The Golden Bough" (Oxford University Press, 2009)</li>
<li>T. Schick/L. Vaughn: "How to think about weird things - critical thinking for a new age" (McGraw-Hill, 2011)</li>
<li>M. N. Browne/ S. M. Keeley: "Asking the Right Questions - a guide to critical thinking" (Pearson, 2010)</li>
<li>T. E. Damer: "Attacking Faulty Reasoning" (Wadsworth, 2009)</li>
<li>Walter Gratzer: "The Undergrowth of science - Delusion, Self-deception and Human Frailty" (Oxford University Press, 2000)</li>
<li>Nicholas Humphrey: "Leaps of Faith - Science, Miracles and the search for Supernatural Consolation" (Copernicus, 1996/1999)</li>
<li>Thomas Gilovich: "How we know what isn't so" (The Free Press, 1991/1993)</li>
<li>Dantalion Jones: "The Handbook of Psychic Cold Reading" (Lightning Source, 2010)</li>
<li>Peter Lamont: "The Rise of the Indian Rope Trick" (Abacus, 2004)</li>
<li>Philip Plait: "Bad Astronomy" (Wiley, 2002)</li>
<li>J. A. Paulos: "Innumeracy - Mathematical illiteracy and its consequences" (Hill & Wang, 1988/2001)</li>
<li>A. K. Dewdney: "200% of Nothing" (John Wiley & Sons, 1993)</li>
<li>N. N. Taleb: "Fooled by Randomness - the hidden role of chance" (Random House, 2004)</li>
<li>D. J. Bennett: "Randomness" (Harvard University Press, 1998)</li>
<li>Leonard Mlodinow: "The Drunkard's Walk: How Randomness Rules Our Lives" (Penguin, 2009)</li>
<li>Graham Priest: "A Very Short Introduction to Logic" (Oxford University Press, 2000)</li>
<li>Alec Fisher: "The logic of real arguments (2nd edition)" (Cambridge University Press, 2004)</li>
<li>F. Collin & F. Guldmann: "Meaning, Use and Truth" (Automatic Press, 2010)</li>
<li>F. Collin & F. Guldmann: "Sprogfilosofi" (Gyldendal, 1998)</li>
<li>Jan Faye: "Athenes kammer" (Samfundslitteratur, 2006)</li>
<li>Simon Blackburn: "Think - a compelling introduction to philosophy" (Oxford University Press, 1999)</li>
<li>Cryan, Shatil & Mayblin: "Introducing Logic - a graphic guide" (Gutenberg Press, 2009)</li>
<li>Mark Zegarelli: "Logic for dummies" (Wiley Publishing, 2007)</li>
<li>Jamie Whyte: "Crimes against logic" (McGraw-Hill, 2005)</li>
<li>David Gamez: "What we can never know" (Continuum, 2007)</li>
<li>V. F. Hendricks & F. Stjernfelt: "Tal en tanke" (Forlaget Samfundslitteratur, 2007)</li>
<li>Collin, Sandøe & Stefansen: "Derfor - bogen om argumentation" (Hans Reitzels Forlag, 1987)</li>
<li>J. Hornsby & G. Longworth: "Reading Philosophy of Language" (Blackwell, 2006)</li>
<li>Arthur Schopenhauer: "Kunsten altid at få ret" (Informations Forlag, 2011)</li>
<li>S. Singh & E. Ernst: "Trick or treatment?" (Corgi Books, 2009)</li>
<li>Paul Edwards: "Reincarnation - a critical examination" (Prometheus Books, 1996)</li>
<li>Rose Shapiro: "Suckers: How Alternative Medicine Makes Fools of Us All" (Vintage, 2009)</li>
<li>Christopher Wanjek: "Bad Medicine: Misconceptions and Misuses Revealed, from Distance Healing to Vitamin O" (Wiley, 2003)</li>
<li>Martin Gardner: "Science: Good, Bad and Bogus" (Prometheus Books, 1989)</li>
<li>Harry Houdini: "On Deception" (Hesperus Press, 2009)</li>
<li>Cordelia Fine: "A Mind of Its Own: How Your Brain Distorts and Deceives" (Icon Books, 2007)</li>
<li>Tom Stafford: "Mind Hacks: Tips & Tricks for Using Your Brain: Tips and Tricks for Using Your Brain" (O'Reilly Media, 2005)</li>
<li>Joseph T. Hallinan: "Why We Make Mistakes: How We Look Without Seeing, Forget Things in Seconds, and Are All Pretty Sure We Are Way Above Average" (Broadway Books, 2009)</li>
<li>Christopher DiCarlo: "How to Become a Really Good Pain in the Ass" (Prometheus Books, 2011)</li>
<li>James Borg: "Mind Power: Change Your Thinking, Change Your Life" (Pearson, 2010)</li>
<li>James Borg: "Body Language: How to Know What's Really Being Said" (Pearson, 2011)</li>
<li>James Borg: "Persuasion: The Art of Influencing People" (Pearson Education, 2010)</li>
<li>Kathleen Taylor: "Brainwashing: The Science of Thought Control" (Oxford University Press, 2004)</li>
<li>Robert B. Cialdini: "Influence: Science and Practice" (Pearson, 2009)</li>
<li>Noah Goldstein: "Yes!: 50 Scientifically Proven Ways to Be Persuasive" (Free Press, 2010)</li>
<li>Martin Cohen: "101 Philosophy Problems" (Routledge, 2007)</li>
<li>R. M. Sainsbury: "Paradoxes" (Cambridge University Press, 2009)</li>
<li>Michael Clark: "Paradoxes from A to Z" (Routledge, 2010)</li>
<li>Carol Tavris & Elliot Aronson: "Mistakes Were Made (But Not By Me): Why We Justify Foolish Beliefs, Bad Decisions and Hurtful Acts" (Pinter & Martin Ltd., 2007)</li>
<li>Robert Mayer: "How To Win Any Argument: Without Raising Your Voice, Losing Your Cool, Or Coming To Blows" (Career Press, 2005)</li>
<li>Mary Roach: "Spook: Science Tackles the Afterlife" (W. W. Norton & Co. [Kindle], 2006)</li>
<li>Mary Roach: "Siff: The Curious Lives of Human Cadavers" (W. W. Norton & Co. [Kindle], 2004)</li>
<li>Mary Roach: "Packing for Mars: The Curious Science of Life in the Void" (W. W. Norton & Co. [Kindle], 2011)</li>
<li>Christopher W. Tindale: "Fallacies and Argument Appraisal" (Cambridge University Press, 2007)</li>
</ul>
<b>VIDENSKAB</b><br />
<ul>
<li>Darwin: "Arternes oprindelse" (Paludan, 2008)</li>
<li>Bent Foltmann: "Det ufattelige liv" (Forlaget BIOS, 2008)</li>
<li>Lone Frank: "Den femte revolution" (Gyldendal, 2007)</li>
<li>Bill Bryson: "En kort historie om næsten alt" (Gyldendal, 2006)</li>
<li>Engelhardt & Siggaard Jensen: "Ergo - naturvidenskabens filosofiske historie" (Lindhardt og Ringhof, 2007)</li>
<li>Helge Kragh & Stig Andur Pedersen: "Naturvidenskabens teori" (NNF, 1991)</li>
<li>Collin & Køppe: "Humanistisk Videnskabsteori" (DR, 1995)</li>
<li>Finn Collin: "Videnskabsfilosofi" (Museum Tusculanums Forlag, 1993)</li>
<li>Peter Øhrstrøm: "Logisk set" (Systime, 1992)</li>
<li>Karl R. Popper: "Kritisk rationalisme - udvalgte essays om videnskab og samfund" (Nyt Nordisk Forlag, 1996)</li>
<li>David Favrholdt: "Erkendelsesteori - problemer, argumenter, løsninger" (Odense Universitetsforlag, 1994)</li>
<li>David Favrholdt: "Filosofisk Codex" (Gyldendal, 1999)</li>
<li>David Favrholdt: "Erkendelse - grundlag og gyldighed" (Forlaget Univers, 2008)</li>
<li>David Favrholdt: "Filosoffen Niels Bohr" (Informations forlag, 2009)</li>
<li>Thorsten Thurén: "Videnskabsteori for begyndere" (Munksgaard, 1995+2010)</li>
<li>Jan Riis Flor: "Erkendelsesteori" (Museum Tusculanums Forlag, 1995)</li>
<li>Bo Jacobsen, Karsten Schnack og Bjarne Wahlgrem: "Videnskabsteori" (Gyldendal, 1992)</li>
<li>A.F. Chalmers: "Hvad er videnskab? En indføring i moderne videnskabsteori" (Gyldendal, 1995)</li>
<li>Bill McGuire: "A Guide to the End of the World: Everything You Never Wanted to Know" (Oxford University Press, 2002)</li>
<li>Carl Sagan: "The Demon-Haunted World: Science as a Candle in the Dark" (Random House, 1997)</li>
<li>Carl Sagan: "Billions and Billions: Thoughts on Life and Death at the Brink of the Millennium" (Headline Book Publishing, 1997)</li>
<li>Carl Sagan: "Broca's brain - reflections on the romance of science" (Balantine books, 1974/1979)</li>
<li>Barrett Brown/Jon PP. Alston: "Flock of Dodos - Behind Modern Creationism, Intelligent Design & the Easter Bunny" (Cambridge House Press, 2007)</li>
<li>Max Jammer: Einstein and religion (Princeton University Press, 2002)</li>
<li>John Polkinghorne: "Quantum Theory: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"</li>
<li>Samir Okasha: "Philosophy of Science: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"</li>
<li>Leonard Smith: "Chaos: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"</li>
<li>Peter Coles: "Cosmology: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"</li>
<li>John Gribbin: "Galaxies: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"</li>
<li>Thomas Dixon: "Science and Religion: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"</li>
<li>Carl Sagan: "Cosmos"</li>
<li>Paul Kurtz: "Science and Religion: Are They Compatible?"</li>
<li>E. J. Lowe: A survey of Metaphysics, 2002 (Oxford University Press)</li>
<li>B. R. Jørgensen/ U. G. Jørgensen: "Videnskaben eller Gud?" (DR Multimedie, 1996)</li>
<li>Peter Cole: "The Theory of Knowledge" (Hodder Education, 2008)</li>
<li>S. Hawking & L. Mlodinow: "The Grand Design" (Bantam Books, 2010)</li>
<li>P. Godfrey-Smith: "Theory and Reality" (University of Chicago Press, 2003)</li>
<li>Michael Williams: "Problems of Knowledge" (Oxford University Press, 2001)</li>
<li>S. Read & C. Wright: "Formel Logik" (Aarhus Universitetsforlag, 2006)</li>
<li>Søren Harnow Klausen: "Hvad er videnskabsteori" (Akademisk forlag, 2005)</li>
<li>Ronald N. Giere: "Scientific Perspectivism" (The University of Chicago Press, 2006)</li>
<li>Steffen M. Iversen: "Logik & argumentationsteori - en introduktion" (Systime, 2010)</li>
<li>Justus Hartnack: "Logik - klassisk og moderne" (C.A. Reitzel, 1996)</li>
<li>Jon Espersen: "Logik og argumenter - en hjælp til kritisk tænkning" (Hans Reitzel, 1969)</li>
<li>V. F. Hendricks & S. A. Pedersen: "Moderne elementær logik" (Automatic Press, 2011)</li>
<li>Jonathan Danzy: "Introduction to contemporary epistemology" (Blackwell, 1985)</li>
<li>Stathis Psillos: "Philosophy of Science A-Z (Edinburgh University Press, 2008)</li>
<li>Michael Devitt: "Realism and Truth" (Princeton Paperbacks, 1996)</li>
<li>Jarrett Leplin: "A Novel Defense of Scientific Realism" (Oxford University Press, 1997)</li>
<li>J. J. C. Smart: "Philosophy and Scientific Realism" (Routledge, 1963/2009)</li>
<li>Howard Sankey: "Scientific Realism and the Rationality of Science" (Ashgate, 2008)</li>
<li>K. Grue-Sørensen: "Studier over Refleksivitet - en filosofisk afhandling" (J. H. Schultz Forlag, 1950)</li>
<li>Wesley C. Salmon: "Causality and Explanation" (Oxford University Press, 1998)</li>
<li>Wesley C. Salmon: "Reality and Rationality" (Oxford University Press, 2005)</li>
<li>Wesley C. Salmon: "Four Decades of Scientific Explanation" (Universoty of Pittsburgh Press, 2006)</li>
<li>Alan Musgrave: "Common Sense, Science and Scepticism" (Cambridge University Press, 1993)</li>
<li>Alan Musgrave: "Rationality and Reality" (Springer, 2006)</li>
<li>Alan Musgrave: "Essays on Realism and Rationalism" (Rodopi, 1999)</li>
<li>D. M. armstrong: "Sketch for a Systematic Metaphysics" (Oxford University Press, 2010)</li>
<li>D. M. Armstrong: "Truth and Truthmakers" (Cambridge University Press, 2004)</li>
<li>Michael Devitt: "Putting Metaphysics First" (Oxford University Press, 2010)</li>
<li>Anjan Chakravartty: "A Metaphysics for Scientific Realism" (Cambridge University Press, 2007)</li>
<li>W. H. Newton-Smith: "The Rationality of Science" (Routledge, 1999)</li>
<li>Peter Laurs Sørensen: "Filosofi og videnskab" (Systime, 2007)</li>
<li>Simon Singh: "Kodebogen - videnskaben om hemmelige budskaber fra oldtidens Ægypten til kvantekryptering" (Gyldendal, 2001)</li>
</ul>
<b>VIDENSKAB - BEVIDSTHED</b><br />
<ul>
<li>J. Allan Hobson: "Dreaming: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"</li>
<li>Dylan Evans: "Emotion: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"</li>
<li>Susan Blackmore: "Consciousness: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"</li>
<li>Jonathan K. Foster: "Memory: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"</li>
<li>Michael O'Shea: "The Brain: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"</li>
<li>Ian J. Deary: "Intelligence: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"</li>
<li>Antonio Damasio: "The Feeling of What Happens", 2000 (Vintage Books)</li>
<li>Antonio Damasio: "Descartes' Error", 2006 (Vintage Books)</li>
<li>Antonio Damasio: "Looking for Spinoza", 2004 (Vintage Books)</li>
<li>Antonio Damasio: "Self comes to mind - constructing the conscious brain" (William Heindemann, 2010)</li>
<li>Gerald M. Edelman: Second Nature: Brain Science and Human Knowledge, 2006 (Yale University Press)</li>
<li>Gerald M. Edelman, Giulio Tononi: The Universe of Consciousness: How Matter Becomes Imagination, 2000 (Basic Books)</li>
<li>Chris Frith: Making Up the Mind: How the Brain Creates Our Mental World, 2007 (Blackwell Publishing)</li>
<li>E. J. Lowe: An introduction to the Philosophy of Mind, 2000 (Cambridge University Press)</li>
<li>Jaegwon Kim: Philosophy of Mind, 2006 (Westview)</li>
<li>Ian Ravenscroft: Philosophy of Mind - a beginners guide, 2005 (Oxford University Press)</li>
<li>Robert Ornstein: The Evolution of Consciousness, 1991 (Simon and Shuster)</li>
<li>S. J. Blackmore: "Beyond the Body - an investigation of Out-of-the-Body Experiences" (Academy Chicago Publishers, 1982/1992)</li>
<li>D. M. Armstrong: "The Mind-Body Problem" (Westview, 1999)</li>
<li>Barry J. Gibb: "The rough guide to the Brain" (Rough Guides, 2007)</li>
<li>Rita Carter: "Mapping the Brain" (University Press of California, 2010)</li>
<li>Al-Chalabi, Turner & Delamont: "The Brain" (Oneworld, 2008)</li>
<li>Jay Ingram: "The Theatre of the Mind" (Harper Perennial, 2005)</li>
<li>D. M. Armstrong: "A Materialist Theory of the Mind" (Routledge, 1968)</li>
</ul>
<b>VIDENSKAB - EVOLUTION VS KREATIONISME (ID)</b><br />
<ul>
<li>Colin Tudge: "The Variety of Life: A survey and a celebration of all the creatures that have ever lived"</li>
<li>Donald R. Prothero: "Evolution: What the Fossils Say and Why It Matters"</li>
<li>Richard Dawkins: "River Out of Eden: A Darwinian View of Life (Science Masters)"</li>
<li>Richard Dawkins: "A Devil's Chaplain: Selected Writings"</li>
<li>Richard Dawkins: "The Ancestor's Tale"</li>
<li>Richard Dawkins: "The Blind Watchmaker" (Penguin, 2006)</li>
<li>Richard Dawkins: "Unweaving the Rainbow" (Penguin, 2006)</li>
<li>Richard Dawkins: "Climbing Mount Improbable" (Penguin, 2006) </li>
<li>Richard Dawkins: "The Selfish Gene" (Oxford University Press, 2006)</li>
<li>Richard Dawkins: "The Greatest Show on Earth - the evidence for evolution" (Bantam Press, 2009)</li>
<li>Barbara Forrest: "Creationism's Trojan Horse: The Wedge of Intelligent Design"</li>
<li>John Brockman: "Intelligent Thought: Science Versus the Intelligent Design Movement"</li>
<li>Mark Perakh: "Unintelligent Design"</li>
<li>Robyn Williams: "Unintelligent Design"</li>
<li>Edward Humes: "Monkey Girl: Evolution, Education, Religion, and the Battle for America's Soul"</li>
<li>Michael Shermer: "Why Darwin matters" (Owl Books, 2006)</li>
<li>Jerry A. Coyne: "Why evolution is true" (Viking, 2009)</li>
<li>Richard Dawkins: "The Magic of Reality - How we now what's really true" (Bantam Press, 2011)</li>
</ul>
<b>VIDENSKAB - SOCIOLOGI / ANTROPOLOGI</b><br />
<ul>
<li>Steve Bruce: "Sociology: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"</li>
<li>John Monaghan: "Social and Cultural Anthropology: A Very Short Introduction (Very Short Introductions)"</li>
</ul>
Senest opdateret: 06-03-2012Jakob H. Heidelberghttp://www.blogger.com/profile/05947807953068058636noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-30865715.post-49967383812779136282010-08-13T08:55:00.001+02:002010-08-15T11:23:20.265+02:00Vort fælles ontologiske projekt (revideret)Jeg forestiller mig ofte en dialog mellem to eller flere mennesker, som i fællesskab skal prøve at enes om, hvad der findes i verden, altså hvad vi reelt kan sige eksisterer. Det er en dialog mellem mennesker der ønsker at opnå en sammenhængende virkelighedsopfattelse, som svarer mest muligt til virkeligheden eller "sandheden". Lad os kalde det et fælles ontologisk projekt.<br />
<br />
Inden deres undersøgelse af verden kan komme rigtig i gang, så skal der findes et absolut minimum af basale antagelser, et fælles udgangspunkt, en række grundlæggende "aksiomer", et antal laveste fællesnævnere for (pre)accepteret "virkelighed", en uundgåelig me<x>tafysik. Man skal med andre ord afdække de forudsætninger man er nødt til at acceptere mere eller mindre "blindt", dvs. uden at kunne gøre rede for deres absolutte gyldighed, for overhovedet at udføre og gennemføre denne dialog og undersøgelse.</x><br />
<br />
I denne dialog, der afspiller sig ligesom en klassisk dialog af Platon for mit indre lærred, må enhver protestere efterhånden som de basale antagelser hober sig op én for én. Hvis man med mening, dvs. uden at komme ud i selvmodsigelser eller absurditet, kan afskrive en basal antagelse, så bør denne forkastes og efterlades til efterfølgende granskning. Det me<x>tafysiske fundament skal være så stabilt og sikkert som muligt, da det vil danne grundlag for efterfølgende antagelser om virkeligheden. Det bliver et fælles fundament, en "konsensus-fundamentalisme".</x><br />
<br />
Af samme årsag bør dette fundament være så "let" som overhovedet muligt, dvs. uden unødige "tomme" postulater, "blind" tro og letkøbte antagelser. Vi bør nemlig begrænse vores ontologiske projekt til et absolut minimum, til det basalt nødvendige og tvingende, idet vi i denne "indledende" afklaringsfase er særdeles sårbare overfor "forurening" af vores tanker om og vort forhold til virkeligheden.<br />
<br />
De basale eller grundlæggende antagelser, er antagelser, som man ikke bør kunne fornægte uden at gøre sig skyldig i såkaldt "forudsætningsglemsel" (selvmodsigelse og absurditet, jf. den store danske filosof David Favrholdt*). Jeg vil, mest for min egen skyld, liste de afdækkede basale antagelser her (ikke nødvendigvis i korrekt orden og ikke nødvendigvis alle vore forudsætninger, blot mine forslag) med et par tilknyttede kommentarer:<br />
<br />
<b>1. Jeg findes</b><br />
- Basal antagelse om, at man selv eksisterer. Vi kan jo fremhæve Descartes "cogito ergo sum"-argument.<br />
<br />
- Afvisning af denne basale antagelse fører til absurditet (som kan være reel nok, men umulig at acceptere for mennesker). Ligeledes er det en forudsætning for interaktion med verden og (meningsfuld) kommunikation med andre.<br />
<br />
<b>2. Jeg kan erkende</b><br />
- Basal antagelse om, at det giver mening at gøre sig tanker om verden, samt at vi har kognitiv mulighed for (gradvist) at lære og forstå verden, f.eks genkende mønstre og sammenhænge mellem hændelser. Dette punkt handler i bund og grund om intellektets (fornuftens) integritet og potentiale: vi kan i vidt omfang frit erkende "noget" om verden, men "hvad" vi skal erkende ligger i den efterfølgende (dynamiske) undersøgelse af verden, ikke i det indledende ontologiske projekt.<br />
<br />
- Implicit i denne antagelse ligger det umiddelbart også, at vi er frie i vores undersøgelse, at vi ikke er bundet/dertermineret til at acceptere det ene eller andet, i modsat fald ville vi ikke kunne stole på vores fornuft/erkendelse (ignorering eller accept af problemet omkring fri vilje).<br />
<br />
- Afvisning af denne basale antagelse fører til absurditet (som kan være reel nok, men umulig at acceptere for mennesker). Ligeledes er det en forudsætning for (meningsfuld) kommunikation med andre.<br />
<br />
<b>3. Jeg kan stole på logikken (basal/formel logik)</b><br />
- Basal antagelse om, at vi kan udlede noget af vores erfaringer, samt at der findes basale regler for hvordan vi med mening kan konkludere noget (argumentation og gyldighed).<br />
<br />
- Afvisning af denne basale antagelse fører til absurditet (som kan være reel nok, men umulig at acceptere for mennesker). Ligeledes er det en forudsætning for interaktion med verden og (meningsfuld) kommunikation med andre.<br />
<br />
<b>4. Jeg kan gøre mig erfaringer om verden</b><br />
- Basal antagelse om, at hændelser i fremtiden sandsynligvis vil ligne dem i fortiden (ignorering eller accept af induktions- og kausalitetsproblemet). I denne antagelser ligger det også implicit, at ens erfaringer sandsynligvis vil være anvendelige i fremtiden (næste gang man udfører et lignende forsøg under samme forhold). Dette forhold gælder i øvrigt umiddelbart uanset om omverdenen reelt findes eller ej.<br />
<br />
- Afvisning af denne basale antagelse fører til absurditet (som kan være reel nok, men umulig at acceptere for mennesker). Ligeledes er det en forudsætning for interaktion med verden og (meningsfuld) kommunikation med andre.<br />
<br />
<b>5. Omverdenen findes (uafhængigt af mig)</b><br />
- Basal antagelse om at det er meningsfuldt at agerer i og interagere med rummet (ignorering eller accept af omverdensproblemet). Herunder at ens sanseerfaringer kan tilskrives en vis umiddelbar gyldighed.<br />
<br />
- Afvisning af denne basale antagelse fører til solipsisme (som kan være reel nok, men i dyb modstrid med vores umiddelbare indtryk/erfaringer). Ligeledes er det en forudsætning for interaktion med verden og (meningsfuld) kommunikation med andre.<br />
<br />
- Ved afvisning glemmer/ignorerer man sin opdragelse og indlæring fra fødslen, ens baggrund og kropslighed, som er så vigtig for erkendelse (Jf. Favrholdt*), sansning og handlen (herunder enhver hidtidig interaktion).<br />
<br />
<b>6. Jeg kan stole på matematikken (basale regnearter)</b><br />
- Basal antagelse om, at man kan regne og få et korrekt result, f.eks. at 1 mand og 1 kvinde giver 2 mennesker, at 421 er større end 12, at 2 gange 2 er 4 osv. (dækker også mængdelære).<br />
<br />
- Afvisning af denne basale antagelse fører til absurditet (som kan være reel nok, men umulig at acceptere for mennesker). Ligeledes er det en forudsætning for interaktion med verden og (meningsfuld) kommunikation med andre.<br />
<br />
<b>7. Tid findes</b><br />
- Basal antagelse om, at fortid, nutid og fremtid findes, samt at man (og omverdenen) bevæger sig i tiden (gælder altså også sammenhængen mellem tid og rum: at en afstand tilbagelægges på kortere tid desto hurtige man bevæger sig m.v.).<br />
<br />
- Afvisning af denne basale antagelse fører til absurditet (som kan være reel nok, men umulig at acceptere for mennesker). Ligeledes er det en forudsætning for interaktion med verden og (meningsfuld) kommunikation med andre.<br />
<br />
<b>8. Andre bevidstheder (som jeg) findes</b><br />
- Basal antagelse om, at der i min omverden findes bevidstheder som mig, sandsynligvis med nogenlunde tilsvarende kognitive evner.<br />
<br />
- Afvisning af denne basale antagelse fører til solipsisme. Ligeledes er det en forudsætning for (meningsfuld) kommunikation med andre.<br />
<br />
<b>9. Kommunikation er mulig</b><br />
- Basal antagelse om, at vi kan kommunikere (overføre budskaber) med mening (sprog, grammatik, betydning, begreber, mening, symbolik).<br />
<br />
- Afvisning af denne basale antagelse gør dialogen, det fælles ontologiske projekt, umulig.<br />
<br />
<b>Om selve forhandlingsprocessen</b><br />
Efter enhver basal antagelse (punkt 1-9 og muligvis flere) bør hver part kunne sige "OK, det er accepteret!" Kan en part ikke det, så bør vedkommende protestere. Herefter må den som fremsætter forslaget om en given basal antagelse, i ovenstående tilfælde undertegnede, argumentere for hvorfor antagelsen er af tvingende nødvendighed (for meningsfuld dialog og fælles forståelse).<br />
<br />
Bliver parterne ikke blive enige om en given basal antagelse må man, som under enhver anden forhandling, finde ud af om dialogen kan fortsætte alligevel. Størst mulig enighed må selvfølgelg tilstræbes - der skal altså være en villighed til mutual forståelse hos alle deltagende parter (gensidig respekt og klar forståelse af projektets præmisser). Alle bevidste og intelligente væsener bør ideelt set deltage i denne fælles dialog (jeg taler ikke her om hvorvidt det er praktisk muligt).<br />
<br />
<b>Om forhandlingens resultater og konsekvenser</b><br />
Forhandlingerne kan altså føre til følgende resultater:<br />
<br />
<b>1. Fælles enighed om alle basale antagelser, alle parter er tilfredse (fuld konsensus)</b><br />
- Alle parter fik alle sine forslag til basale antagelser accepteret af modparter. Det er således (fuldt ud) muligt at gå videre i en "fælles" udforskning af virkeligheden (med udgangspunkt i ens fælles grundlæggende forudsætninger).<br />
<br />
<b>2. Fælles enighed om en række basale antagelser, alle parter er tilfredse (delvis konsensus)</b><br />
- Man opnåede enighed om en række (ikke alle) stillede forslag til basale antagelser. Det er således muligt at gå videre i en "fælles" udforskning af virkeligheden (med udgangspunkt i ens fælles grundlæggende forudsætninger).<br />
<br />
<b>3. Uenighed om væsentlige basale antagelser, en eller flere parter er utilfredse (uenighed)</b><br />
- Man opnåede ikke enighed om alle stillede forslag til basale antagelser. Det er således ikke muligt at gå videre i en "fælles" udforskning af virkeligheden (med udgangspunkt i ens fælles grundlæggende forudsætninger). Dialogen afbrydes.<br />
<br />
Man må nok forvente, at der opstår forskellige grupperinger af folk, som hver især accepterer en given mængde specifikke basale antagelser. Det er væsentligt at bemærke, at der ikke er tale om et demokratisk projekt i den forstand, at flertallet (altså den største gruppe) vinder. Projektet består i at afdække de absolut "laveste fællesnævnere", et mindste antal nødvendige basale antagelser.<br />
<br />
Det er værd at bemærke, at ingen i vor dialog nødvendigvis hævder, at de basale antagelser er absolut viden, objektive størrelser, absolutte realiteter eller lignende. Blot hævdes det, at de er nødvendige og tvingende for opnåelse af fælles "mening", i betydningen "sammenhæng" i vores virkelighedsopfattelse og -forståelse. Dialogen er et forsøg på at opnå enighed om vort fundament, en slags sandhedssøgende fundamentalisme :)<br />
<br />
* David Favrholdt: "Filosofisk Codex" og "Erkendelse: Grundlag og gyldighed"Jakob H. Heidelberghttp://www.blogger.com/profile/05947807953068058636noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-30865715.post-11641508242891327052010-08-12T19:23:00.000+02:002010-08-12T19:23:58.420+02:00Need I say more...? :)<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhWItVNytyx5gcMgolojaMBSNwy6_Lou4At9hM7lvZVmPoBFvCAtNuNZBPYf2-GXBNaLKq_gNaKk7WZXS4roV5REmnfS-ln7QGxxugLMRzaVcZW8sWXjxsJTabnoLsQHXFOeVAOHA/s1600/Zombie-Jesus-Frankenstein.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="373" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhWItVNytyx5gcMgolojaMBSNwy6_Lou4At9hM7lvZVmPoBFvCAtNuNZBPYf2-GXBNaLKq_gNaKk7WZXS4roV5REmnfS-ln7QGxxugLMRzaVcZW8sWXjxsJTabnoLsQHXFOeVAOHA/s400/Zombie-Jesus-Frankenstein.png" width="400" /></a></div>Jakob H. Heidelberghttp://www.blogger.com/profile/05947807953068058636noreply@blogger.com0