Jeg vil lige behandle følgende video med Alvin Plantinga (AP), en lettere mystisk filosof som på mærkværdig vis har vundet respekt for sit forsvar for gudetro. I følgende video er det bemærkelsesværdigt, hvor meget hans deciderede "gudsbeviser" (som ikke behandles i denne omgang) er trukket i land ifht. en personlig overbevisning og hvor ringe hans forståelse af evolutionsteorien viser sig at være.
Prof Alvin Plantinga on Reasons for God:
Jeg vil prøve at strukturere mine kommentarer nogenlunde kronologisk i punkter nedenfor.
1) Omverdensproblemet som metafysisk skjulested
AP fremfører, at han ikke er i stand til at bevise guds eksistens, på samme vis som han ikke er i stand til at bevise at andre mennesker eksisterer eller at fortiden findes (fandtes). "I cant give proof of any of them" (1:00), siger han.
Dette er et retorisk kneb som forsøger at trække gudevæsenet ind "bag om" rationel og saglig bevisførelse. I stedet for at fremføre beviser som kunne sandsynliggøre eksistensen af en guddom vælger han at påpege, at visse filosofiske problemer (så som omverdensproblemet) ikke kan løses, hvorefter han hiver hans gud ind som en lignende størrelse. Det er efter min bedste overbevisning et fejt træk ind i metafysikkens og ontologiens dunkle verden.
Vi andre kan gøre det samme med alverdens væsener, genstande eller fænomener. Vi kan sige, at der findes "usanselige og umålelige hyper-intelligente nisser i menneskets hjerner, som bevirker at vi i ny og næ tvivler" - og så skal vi blot sammenligne denne påstand med påstanden om omverdenens eksistens eller at fortiden eksisterer. Hurra, hvilken fabelagtig argumentation!?
Problemet for AP er dog, at hans "gude-antagelse" ikke er lige så relevant i tænkning, dialog og kommunikation, som antagelsen af at tid, rum og andre bevidstheder eksisterer. Den slags forudsætninger er vi nød til at have etableret før vi overhovedet påbegynder en diskussion og formulerer en påstand. "Gude-antagelsen" er langt fra en tilsvarende forudsætning for kommunikation og tankevirksomhed.
David Favrholdts begreb om "forudsætningsglemsel", jf. eksempelvis hans udmærkede bog "Erkendelse: Grundlag og gyldighed", er vældig relevant i denne sammenhæng. Ud over, at det er almindelig "common sense" at vi i det daglige antager, at hverandre eksisterer, at toge, busser og kroppe eksisterer, at tidsplaner og historiebøger har en relevant plads i virkeligheden m.v., så er det en forudsætning for vor kommunikation og argumentation.
Vi kommer hverken i dialog eller kontakt, hvis vi ikke antager at tid, rum og andre bevidstheder eksisterer. "Gude-antagelsen" er langt fra et tilsvarende "common sense"-krav, eller sagt på en anden måde: det er ikke tilnærmelsesvis lige så absurd, at kommunikere (og foretage undersøgelser af virkeligheden) uden en antagelse af en guds eksistens, som at kommunikere/undersøge uden antagelse af omverdenens og andre bevidstheders eksistens. Hvis vi vil nærme os sandheden må vi antage et absolut minimum inden vi påbegynder vore fordomsfri undersøgelser. Antagelsen af at "guder" eksisterer kan trygt rages bort fra vores udgangspunkt med Ockhams ragekniv, men kan selvfølgelig være nødvendigt at inddrage efter eventuelle senere opdagelser.
2) Traditionelle gudsbeviser
AP mener ikke at traditionelle gudsbeviser, formentlig som fra Anselm, Thomas Aquinas, Descartes mv., holder vand (1:11) - og dog siger han efterfølgende at "they do have some force".
Det er meget svært at tage vide præcis hvilke "beviser" han her mener har værdi, men de samtlige af de traditionelle gudsbeviser (kosmologiske, ontologiske og teleologiske) er for længst forkastet og tilbagevist i filosofien. Måske mener AP blot, at de har affektionsværdi for ham og andre - og det er helt sikkert ganske sandt, men fortæller intet om gyldigheden af argumenterne.
3) Personlig overbevisning
AP er kendt for sin modus ponens argumentation for guds eksistens, men ret bemærkelsesværdigt er det, at han her ikke fremhæver denne, men i stedet tyr til "personlig overbevisning". OK, det er vel ikke så underligt hvis han selv på sine senere år har indset, at argumentation med "tænkelige muligheder" ikke fortæller noget om "reelle muligheder" i vor fælles virkelighed, men lad nu det ligge.
Han siger: "it seems to me right, that there is such a person" (1:20) og fortsætter, at han "indser" dette (som alverdens øvrige personlige åbenbaringer) når han kontemplerer, kigger på bjergene, går i kirke, læser biblen osv. Argumentet er altså ikke hans berygtede og kraftigt overvurderede forsøg på at bevise guds eksistens med "logik", men helt simpel personlige overbevisning (altså som alverdens øvrige overtroiske mennesker argumenterer for hver deres overnaturlige "sandheder").
"I find myself convinced that there is such a person as God", siger han og fortsætter, "it's more like a personal experience, than it is like an argument or a philosofical proof". Det er rent ud sagt pinligt set i lyset af, at alverdens troende (inkl. ham selv) har fremhævet hans argumenter som geniale og uovertrufne beviser for gudommelig eksistens. Plantinga efterlader os med et argument om personlige religiøse oplevelser og verdens tilsyneladende skønhed (de grimme sider af tilværelsen fortrænges som vanligt i den slags argumentation).
NATURALISM CANNOT BE RATIONALY BELIEVED.... (3:00)
Nu er vi så nået til AP's hovedargumentation i denne video, som retter sig imod mennesker som på samme tid er tilhængere af materialisme/naturalisme og evolution. Det skal vise sig at blive ganske morsomt.
4) Komplet misforståelse af evolutionsteorien
AP udtaler om evolution, at "what evolution cares about, is adaptive behavior" og stimulering af "greater adaptiveness" (4:09), "evolution doesn't care about true belief", påstår han. Her har han på katastrofal vis misforstået mekanismerne bag evolution. Evolutionsprocesserne fremmer ligefrem erkendelse (tro/antagelser) som stemmer overens med virkeligheden - specielt i overlevelsesrelaterede situationer. Det fremmer klart et dyrs evne til at overleve, at dets antagelser om omverdenen stemmer overens med realiteterne - det kan enhver jo sige sig selv.
Det er sandt, at jo bedre et dyr (eller en plante) kan tilpasse sig, desto bedre er dets chancer for overlevelse. Men som væsentlig faktor under evnen til at tilpasse sig, ligger dyrets evne til at sanse, percipere og fortolke verden så nøjagtigt som muligt, samt at forudsige fremtidige hændelser, andre dyrs mulige intentioner etc. Jo højere livsform vi taler om, desto mere tager det rationelle element over for det instinktive, i den slags "beregninger" af virkelighedens sandsynlige udfald. Jo mere kvalificeret man gætter, desto større chance er der for overlevelse (og dermed ens genpuljes overlevelse).
5) Frø-eksemplet
AP giver et eksempel med en frø, som skal fange et insekt med sin lange tunge. "Maybe the frog has beliefs too, but it doesn't matter what they are", hævder han. Han siger lidt senere "all you really know is that the creatures in question have evolved so that they act/behave adaptively" (5:10) - "but it doesn't matter what beliefs they've got are".
Nu kunne man indføre, at frøer handler mere ud fra instinkt end decideret "tro", men lad os nu holde os til AP's argumentation alligevel. Han forsøger altså at sige, at uanset hvad et givent dyr tror, så vil det snildt kunne overleve - men intet kunne jo være længere fra sandheden. Hvis nu denne frø havde hjernekapacitet til at "tro", at dens optimale leveforhold var på nærmeste motorvej, så ville der nok ikke være mange efterkommere af den frø tilbage. Eller hvis den nu troede, at insekter var giftige dræber monstre, så ville den nok ikke få spist særlig meget.
Argumentet bliver hurtigt plat, men det er klart når man vælger en frø som eksempel på et dyr med hjernekapacitet til at besidde "tro". Pointen er, at jo flere forkerte antagelser et dyr (inkl. mennesket) har om virkelighedens verden, jo ringere vil dets mulighed være for at overleve og tiltrække/bemægtige sig en mage - og jo mere sandsynligt er det, at det vil dø uden efterkommere. Dette skyldes selvfølgelig, at vi handler på baggrund af vore antagelser.
6) Alt er fifty-fifty (sidespring)
Jeg vil kort bemærke en udtalelse som jeg undrede mig en del over denne kendte filosof kunne komme med. Han siger på et tidspunkt: "you'll have to take it, that for any particular belief, the probability that it is true is about a half" og "it could just as likely be true or false". Som jeg forstår det gør han sig skyldig i en helt banal fejlslutning som siger, at fordi en given sætning rent logisk må være enten sand eller falsk, så er sandsynligheden 50-50 - altså præcis lige stor.
Nu ved jeg fra hans modus ponens "gudsbevis", at han ikke er særlig stærk i at adskille det tænkbare, logikken og selve virkeligheden fra hinanden, men jeg vidste ikke han kunne hævde noget så besynderligt. Tænk på sætningen "jorden er ikke rund" - logisk kan den enten være sand eller falsk - men er det virkelig et fifty-fifty spørgsmål i den reelle verden? Der er flere tænkbare muligheder, f.eks. at jorden kan være flad, firkantet, rund mv. - og vi må rent logisk inddrage disse tænkelige muligheder - men det siger INTET om sandhedsværdien af mulighederne.
Man må ikke blande en sætnings logisk mulige udfald med sandsynlighedsvurderingen, som må ligge efter en seriøs undersøgelse af dens sandhedsværdi. På den måde vil jeg hævde, at selvom man rent faktisk kan sige, at spørgsmålet om jordens form rent hypotetiske kunne tænkes besvaret "firkantet", så er det reelt, med vor nuværende viden om jordkloden og geometri, en absolut umuligt. Man skal altså være varsom med ikke at sammenblande anvendelsen af ordet "mulighed" i logisk og reel forstand.
7) Med evolution, ingen sikker erkendelse
AP fortsætter sit argument med at sige, at "if that [at chancen for overlevelse er uafhængig af individets antagelser/tro] is the case, the probablity that ones beliefs are reliable will be low" (5.21). Han hævder altså, at kombinationen af naturalisme og evolution ville føre til overvejende upålidelige antagelser. Desværre er hans præmisser forkerte, for han har hverken forstået i hvilken grad det er væsentligt, at dyr har et så præcist billede af virkeligheden som muligt - eller hvor vigtig en rolle (religiøse) tankesystemer kan spille i gruppers overlevelse (jf. teorien om memer, som jeg ikke vil behandle yderligere her).
AP præcisere sin påstand til sidst: HVIS man er naturalist og accepterer evolutionsteorien, SÅ har man en grund til IKKE at have tillid til sine kognitive evner (5:47). Det er alene grundet hans afgørende misforståelse af mekanismerne bag evolution, at han kan komme med den slags banale fejlkonklusioner. Manden anerkender simpelthen ikke, at jordens organismer gradvist er blevet bedre til at sanse, fortolke, beskrive, forstå og navigere i naturen - samt at menneskers evner til at opstille veldokumenterede og -afprøvede teorier om virkeligheden, er langt bedre end frøers!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar