16. august 2009

Man lægger sin hjerne i våbenhuset

"Kirken er et særligt rum til gudstjeneste og bøn, og skal respekteres som sådan" skrives der i en erklæringen som 275 præster skulle have skrevet under på. Så må man jo undres over hvorfor det bruges som tilflugtssted for illegale irakiske indvandrere? Tilbad de måske Jahve, Jesus og Helligånden, mens der udførtes okkulte ritualer til ære for disse sagnomspundne guder? Næppe.

I erklæringen står der yderligere: "Ordensmagtens aktion i Brorsons Kirke krænker kirken. Det er første gang i danmarkshistorien, det sker, og markerer derfor et brud med kirken som selvstændigt rum." Et selvstændigt rum hævet over det øvrige samfund? En krænkelse som skulle adskille sig fra aktioner i andre "selvstændige rum"? Skulle de overtroiske nu være hævet over loven og ordensmagtens kontrol? Tror I virkelig at Jeres overtro skal hindre politiet i at udføre deres arbejde og statens lov i at blive efterfulgt, blot fordi I betragter Jeres klubhuse som hellige?

Sognepræst Hanne Marie Houkjær, som skulle være blandt initiativtagerne til dette politiske manifest, udtaler: "Vi må værne om, at vi har et sted i det her samfund, hvor vi alle kan komme og søge fred og ly" - her mener hun jo så ALLE, om de så er kriminelle af den ene eller den anden art. Politiet skal åbenbart ikke komme og blande sig når der er folk som endelig benytter sig af statskirkens tjenester. Hun fortsætter: "Man lægger sine våben i våbenhuset, før man går ind i kirkerummet" - men vi ved jo så nu, at der er mere man må lægge inden man går derind, jf. overskriften på dette indlæg...

Kilder: DR.dk, JV.dk og Folkekirken.dk.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Milde himmel. Kan de der præster ikke engang deres danmarkshistorie? Jeg mener da at kunne huske fra historietimerne at Knud den hellige blev myrdet i en kirke i Odense! Så helt første gang er det da ikke :-)

Mening med livet, nihilisme og døden

Følgende indlæg blev bragt på religion.dk d. 23/2-2012, hvor jeg blev bedt om at besvare 3 spørgsmål om ateisme. Spørgsmål: Kære brevkass...