Den græske filosof Epikur (341 - 270 fvt.) havde en meget fin formulering af teodicé-problemet (det ondes problem):
Enten vil Gud afskaffe det onde og kan ikke,
eller han kan, men vil ikke,
eller han hverken vil eller kan,
eller han både vil og kan.
Hvis han vil, men ikke kan, er han svag,
og det kan man ikke regne med hos Gud.
Hvis han kan, men ikke vil, er han ond,
hvilket er lige så fremmed for Gud.
Hvis han hverken kan eller vil,
er han både svag og ond og derfor ikke Gud.
Hvis han både vil og kan,
hvilket er det eneste der sømmer sig for Gud,
hvor kommer det onde da fra,
og hvorfor afskaffer han det ikke?
De gamle grækere er nu kilde til stor inspiration og glæde!
2 kommentarer:
Er svaret på Teodicé problemet ikke lige til?
Hvis ikke der findes ondskab, kan gud ikke vise hvor god han er. Ingen ondskab= ingen barmhjertig gud.
Hej Kasper,
Det giver ingen mening. Det svarer nogenlunde til at man sælger hovedpinepiller i en metalboks, som først virker når man har slået boksen hårdt ind i sit hoved nok gange til, at man har fået hovedpine. Sikke en effektiv "medicin" der så er tale om - WOW! :)
Man kan også spørge hvorfor guden overhovedet skal vise, hvor god den er? Hvorfor skulle den have et sådant behov? Hvorfor ikke skabe mennesker i en betryggende sikkerhed om, at guden er god? Helt sort bliver det, når det siges den kun kan være god, hvis den udfører (tillader) det onde.
Send en kommentar