30. april 2010

Johannes de Silentio om troen

Jeg, Johannes de Silentio, bekender hermed aller ydmygst, at jeg tror på nisser. Ikke nisser som fra talrige julefortællinger eller beskrivelser af små eksistenser på gård og i skov, men langt mere mægtige og transcendentale væsener. Ligesom mange af nutidens troende vil bede dig smide forestillingen om deres gud, som en gammel mand med langt hvidt skæg, der sidder på en sky oppe i himlen, således vil jeg bede dig forkaste enhver idé du har om nisser. Efterlad enhver indbildt tanke, enhver fordomsfuld forestilling og enhver hæmmende vrangforestilling om nissernes natur, fra dette punkt.

Det skal indledningsvis bemærkes, at jeg på ingen måde påstår at vide, at nisser eksisterer. Det er og bliver en inderlig tro jeg har. Hvor denne tro kommer fra er mig uvist, men jeg kan garantere for, at det ikke blot er et tankesystem jeg har overtaget via mine forældres opdragelse og prægning af mit sind. Nok tror de også på nisser, og nok er jeg opdraget ud fra denne tro, men troen er min egen, den er bevidst internaliseret. Jeg har ikke i blindhed forvildet mig ind i en uvirkelig forestillingsverden, som mange måske vil hævde. Jeg har valgt hvert et element af min tro, ud fra objektive og neutrale overvejelse om virkelighedens fundamentale karakter.

Lad mig i det følgende kort beskrive nisserne og deres relevans for enhver form for eksistens. Nisser er bevidste væsener uden egentlig udstrækning i rummet. De gennemtrænger materien og står dermed udenfor den verden du og jeg kender, men kan spontant vælge at gennembryde grænserne mellem realiteternes, fiktionens, poesiens, kunstens, videnskabernes, musikkens, bevidsthedens og det uvirkeliges verden. Også tiden kan de undslippe og kontrollere, idet de selv har skabt den og rummet omkring os. Nu kan man måske tænke, at de er en slags guder, men det er egentlig ikke tilfældet. De er prægtige væsener, udviklet gradvist i det ikke-værende; ikke fra ”ingenting”, men fra alting!

Det vil altså sige, at de er transcendentale manifestationer af evighedens kolossale og mangeartede væren. Ubegrænsede og fuldstændige, sammensatte og komplette, dynamiske og konkrete eksistenser. De er altid i materien og viser sig direkte for opmærksomme og åbne mennesker og dyr. Dette oftest i varierende skikkelser, fra små mikroskopiske væsener, til større materielle manifestationer af uorganisk karakter, over ubegribelige fænomener i kosmos og i det inde menneskelige følelsesliv, den reelt subjektive tilstedeværelse. Således påvirker de altså intentionelt dyrs og menneskers sanseorganer, tanker, fornuft og emotioner. Altid er de nærværende og på samme tid så fjerne i deres uvirkelighed. Det kan virke både absurd og paradoksalt, men det gør det ikke mindre sandt!

Når vi sanser en blomst, dens farver, form og duft m.v., så er der nisser involveret i sanseprocessen og selve den personlige oplevelse, d.v.s. både på det mentale, det fysiske og det immaterielle plan. Det er ikke bare én nisse, men myriader af nisse-fremtoninger i materien, hundredvis af transcendente væsener, bølger af ikke-fysisk immanens, som gennemtrænger vores virkelighed og vores erkendelsesapparat. Så stor en opmærksomhed er vi mennesker udsat for, fra nissernes side, at man kun kan føle sig uendeligt beæret og elsket.

Man kan rent faktisk opnå en intens oplevelse og erkendelse af deres natur gennem bøn, kontemplation, meditation og andre enkle mentale øvelser. Det betingelsesløse spring ud i troen, er således ikke en absolut forudsætning for den sande indsigt. Nok er der teknisk set tale om tro, altså en ubeviselig antagelse af eksistensen af noget objektivt virkeligt, men samtidig giver erfaringen med nissernes påvirkning af vores omverden, sanseindtryk, oplevelser og følelsesliv, en ubeskrivelig sikkerhed og ro. Gennem oplevelsen af nissernes realitet gives troen eksistensberettigelse – og omvendt. Nisserne er i den virkelige verden, men transcenderer denne og er dermed også del af den uvirkelige verden, den bagvedliggende virkelighed, den forudgående årsag til universets struktur og tilstand i rum og tid.

Når nisser er relevante for os, så er det ikke alene fordi de udgør sandheden om verdens og menneskets oprindelse. Det er heller ikke blot fordi, at de kan give os ubegrænset kærlighed, tryghed og omsorg, hvis vi blot giver os hen til dem. De er primært relevante idet de udgør grundlaget for menneskelivets mening, altså ud fra det rent eksistentielle og værdimæssige perspektiv. Uden en indre relation til nisser, er livet en tom skal af ubetydelige begivenheder. Kun gennem troen kan menneskets sind finde fred i livet – det gælder sådan set både det nuværende liv og det der følger efter, i evighedens perspektiv. Altså vel at mærke kun i det lykkelige fald, at nisserne i deres storhed finder den enkelte værdig, og i sin tro tilstrækkeligt dedikeret, til efterlivets nådegave!

Johannes de Silentio, april 2010

0 comments:

Daya Earth Blogger Template