23. december 2008

Hvorfor stærk ateisme er sund fornuft

Jeg skal i det følgende forsvare såkaldt ”stærk ateisme”, altså standpunktet at ”guder” ikke eksisterer – i hvert fald ikke ud over den ”eksistens” disse unægtelig har i sprogets og fantasiens verden.

For at præcisere dette er det selvfølgelig et krav, at ordet ”guder” nærmere defineres, om end det strengt taget ikke er a-teistens opgave, men derimod teistens. På trods af dette skal jeg gøre et hæderligt forsøg under afsnittet ”Definitioner”. Under samme afsnit gives ligeledes min definition af ”stærk ateisme”.

Jeg har forsøgt at opstille mine grundlæggende argumenter i uprioriteret punktform, med tilhørende uddybninger – indenfor rimelighedens grænser. Nogle af disse argumenter tangerer eller overlapper hinanden, og tilsammen udgør de efter min mening et solidt fundament for det, man kunne kalde sund fornuft.

Dertil er det efter min bedste overbevisning alle argumenter, som størstedelen af verdens befolkning langt hen af vejen vil acceptere som ”fornuftige” og ”rationelle” overordnet set – dvs. anvendt overfor størstedelen af tilværelsens elementer. For god ordens skyld skal jeg da også lige nævne, at jeg bestemt ikke er ophavsmanden til disse tanker. Jeg har blot, i al ydmyghed og beskedenhed, samlet dem som udgør min erkendelsesteoretiske position, hvis logiske konsekvenser leder lige ind i ”stærk ateisme”.

Dette lille skrift er på ingen måde ment som et videnskabeligt værk af nogen art, men som en overordnet indføring i årsagen til og rationalet bag min fraværende gudetro. Det er skrevet til eksistentielt tænkende mennesker, som gerne vil sætte sig ind i, hvorfor vi er en hel del mennesker, som med ro i sindet argumenterer for, at guder ikke eksisterer.



Læs hele skriftet her:
Hvorfor stærk ateisme er sund fornuft (2.0).pdf.

7 comments:

Anonym sagde ...

Utallige saglige pointer - tak for det.

Mvh ChristianF

Jakob H. Heidelberg sagde ...

Hej Christian,
Tak skal du have - det har taget mig lidt tid at få fældet det ned. I virkeligheden er det en opfølgning på denne:

http://www.skepticisme.dk/2008/09/guder-eksisterer-ikke-det-er-sund.html

God juleaften og godt nytår!

/Jakob

Leander sagde ...

Okay, fik lige taget mig sammen til at læse det essay (efter diskussion på ateist.dk)
De punkter som bliver vendt bliver da godt beskrevet og umiddelbart er jeg enig i konklusionerne. Ydermere synes jeg budskabet er meget relevant for den nuværende debat, selvom det var lidt langtrukket at læse når man allerede er enig. Jeg synes måske det handler mere om hvordan man bør opfatte virklighed generelt. Jeg tror der et par gange hvor du måske burde bruge ordet gude-tro i stedet for religion. Som det (alt for tydeligt) fremgik af debatten på ateist.dk er der andre grunde end gude-tro (gode som dårlige) til at religion eksisterer. Men whatever! Det var jo alligevel ikke en arguementation for at stærk ateisme nødvendigvis er en god ting, blot sund fornuft. Budskabet er i hvert faldt velkomment.

Jakob H. Heidelberg sagde ...

Hej Leander,
Tak fordi du tog dig tid til at læse det igennem - og tak for kritikken.

Du har ret i, at det er et skrevet som et bud på en erkendelsesteoretisk/-filosofisk tilgang til livet generelt, baseret på nogle generelle metoder som jeg vil mene de fleste kan være enige i langt hen af vejen (specielt for alt andet end "guder").

Jeg vil meget gerne have dine forslag til hvor jeg skal erstatte "religion" med "gudetro", det kan bestemt give mening - hvis du får tid og lyst så send gerne en hurtig note til jhh @ skepticisme.dk.

Jeg er også meget enig i, at religion kan angribes og forsvares fra mange andre vinkler, men det var ikke lige intentionen med dette skrift (som egentlig er tænkt som del af en kommende bog med mit forsvar for ateisme).

Tak igen!
/Jakob

hbhans sagde ...

Hej Jakob.

Jeg forstår hvad du siger, og jeg kunne såmænd selv have skrevet noget tilsvarende i mine unge dage. Nu, da jeg er blevet 80 år og har mistet min kone, har jeg fundet en lidt anden indgangsvinkel til livets store spørgsmål. Jeg er begyndt at spørge mig selv: hvor går grænserne, er eksistensen en skrøbelig ting med meget kort vej til det uforståelige, det ufattelige? Det er det min blog handler om; den er ikke skrevet for at overbevise eller omvende nogen, men er blot et forsøg på at give mine tanker mæle. Jeg har vel altid været deist (for at kunne ”forklare” tidsrummet fra singulariteten til Planck-tiden) men i tidens løb er jeg blevet mere tilhænger af teismen; blander hin sig i verdens gang? (Bemærk ordet ”hin” som er det personlige pronomen jeg bruger for Gud, da jeg tager klar afstand fra at hin skulle være en mand – vorherrebevares!).

Jeg har nok altid interesseret mig for de lidt ekstreme sider af naturvidenskaben og matematikken. Fx var jeg – og er jeg stadig – fascineret af Gödels teoremer, der jo lyder:

1. I ethvert konsistent formelt system som er stærkt nok til at danne grundlag for teorien om tallene findes sætninger som hverken kan bevises eller modbevises.
Variant: ... findes sætninger som ikke kan bevises, men som alligevel er sande.
2. Konsistensen (modsigelsesfriheden) et formelt system som er stærkt nok til at danne grundlag for teorien om tallene, kan ikke bevises indenfor det formelle system.
Gödels bevis for disse to "ufuldstændighedsteoremer" satte et punktum for bestræbelserne (bl.a. formuleret af Hilbert og Russell) på:
dels at bevise at konsistente formelle systemer er fuldstændige, dvs. at de kan nå ud til alle sandheder i form af sætninger (velformulerede strenge) som kan formuleres indenfor systemet,
dels at føre bevis for det formelle systems konsistens indenfor systemet


Det førte bl.a. til at jeg i mit fag, datalogien, har forsket en del indenfor området ”beregnelighed”, jfr. Bogen Martin Davis: Computability & Unsolvability, McGraw-Hill 1958.

Ved hjælp af Gödel mener jeg fx at kunne bevise, at mine tanker om mig selv aldrig kan føre til den fuldstændige sandhed om mig selv, for "mig selv" er jo et lukket aksiomatisk system.

Som du kan se er vores formål med vores skriverier helt forskellige. Jeg forsøger at finde ud til de yderste grænser af erkendelsen mens du er fortaler for den sunde fornuft.

Jeg ser din blog som beskrivelse af en religion: ateismen, med et evangelium for ”sund fornuft”.

Mht. om du tror eller ej kan jeg henvise til Politikens ordbog NU DANSK med etymologi, som definerer substantivet ”tro” således: det at anse noget for sandsynligt. Du opererer jo med sandsynligheder, og din metode går ud på at sætte sandsynligheden for noget til nul hvis blot den er ”tilstrækkelig” lille. Det er i skarp modstrid med min filosofiske position. Hvis vi fx ser på terningspil, så vil du hævde at sandsynligheden for at få en sekser er 1/6, mens jeg vil hælde til at den er lidt mindre, fordi bordet kan være fedtet, eller terningen kan være skæv, så den kan stå på højkant. Sådan kan man se forskelligt på tingene.

Men det har været meget interessant at snakke med dig, og jeg er taknemlig for din belæring om negation af prædikater i logikken.

Venlig hilsen
hbhans

Jakob H. Heidelberg sagde ...

Hej hbhans,

Tak for din kommentar. Jeg har meget travlt for tiden hvorfor jeg først svarer nu - og ganske kort.

Nu er det rent faktisk sådan, at jeg også beskæftiger mig med menneskelig erkendelse, epistemologi og videnskabsteori. Jeg er også interesseret i religionspsykologi, -filosofi og -sociologi, foruden bevidsthedsfilosofi. Mit ærinde (eller evangelium om du vil, tsk tsk) på denne blog er altså ikke "sund fornuft" alene.

Men hvis man kan tale om et enkelt ærinde, så er det vel en skepsis overfor påstande om verden, som ikke lader sig underbygge af evidens - logisk som empirisk. Det vil jeg mene, er sund fornuft.

Deismens største besyndelighed har jeg bl.a. behandlet her:
http://www.skepticisme.dk/2010/10/ikke-fysisk-kognition-en-antropomorf.html

Jeg fatter overhovedet ikke, at folk kan tro på bevidsthed uden de basale fysiske konstruktioner vi ved er absolut nødvendige for vores tanker. Men mennesker vil jo ikke accceptere, at de skal dø - og at døden betyder fravær af bevidsthed, tanker, følelser, hukommelse, vilje m.v. Mennesker vil hellere leve i en barnlig drøm om evigt liv. Det er udslag af en kombination af dødsangst og ønsketænkning.

Det er for mig at se en psykologisk trang der giver sig til kende - ud over den at have en "beskyttende kraft" man kan håbe vil hjælpe en selv (modsat alle dem der bliver slået ihjel omkring os i både naturkatastrofer og menneskeskabts kriser). Dette håb om en overvågende og bekymrende forælder er selvfølgelig også en væsentlig grund til at folk vælger at tro på guder (om de så kalder dem "far" eller ej) og evige liv (for dette liv er fyldt med lidelse og død).

Ateisme er ikke en religion. Dit argument for at påstå det viser sig da også at være uholdbart. Du synes nemlig at sige, at religion er kendetegnet ved "tro". Det er bare ikke sandt, jf. Den Danske Ordbog: "religion: et samfunds el. en kulturs organiserede tilbedelse af en gud, guder el. overmenneskelige kræfter og den livsopfattelse og de ritualer der knytter sig hertil"

Du søger altså at slutte, at fordi ateister kan tro (og det kan vi, men det ord er tvetydigt, hvis ikke mangetydigt, hvilket jeg skal komme tilbage til), så har vi en "religion". Men dette at tro, er ikke det karakteriske ved religion. Det er derimod "tilbedelse af en gud, guder el. overmenneskelige kræfter" (samme som en "fast overbevisning om et overnaturligt fænomens eksistens" som DDO lister under ordet "tro" anvendt som substantiv).

Ordet "tro" driller åbenbart mange. Man kan ganske rigtigt bruge det som erstatning for "religion", alla "man har en tro", men derudover - og det er noget helt forskelligt - så kan man "tro på xyz" (f.eks. at solen står op i morgen, jf. sandsynlighed). Yderligere kan man "tro på" en person, hvilket er i betydningen "at have tillid til" osv.

Med andre ord skal man huske at skelne mellem om man anvender ordet "tro" som substantiv, verbum eller adjektiv. Og selv indenfor de kategorier kan ordene anvendes tvetydigt. Jf. http://sproget.dk/lookup?SearchableText=tro

At jeg kan "tro" på noget er således langt fra ensbetydende med, at jeg har en religion. Men som man siger: tyv tror hver mand stjæler :)

Jakob H. Heidelberg sagde ...

Hov, jeg glemte at gøre dig opmærksom på en anden ting, omhandlende sandsynlighed.

Når man i sandsynlighedsberegning f.eks. kigger på en 6-sidet terning, så vurderer man hvad sansynligheden er for, at terningen (som forventes at være afbalanceret absolut korrekt) lander på enten 1, 2, 3, 4, 5 eller 6 - alle andre muligheder er ugyldige i den sammenhæng. Dvs. at vedkommende der slår med terningen kan være en klovn der hele tiden kaster den ud af vinduet eller ned i en gryde med brun sovs, eller der kan være mulighed for at terningen lander skævt på en ujævn eller (utrolig) fedtet flade osv. Men det er ikke det almindelig sandsynlighedsregning handler om. Alle slag ud over 1, 2, 3, 4, 5 og 6 anses simpelthen for ugyldige.

Indenfor sandsynlighedregning er det samtidig ikke umuligt, at noget der vil opstå 1 ud af 1.000.000.000.000 gange, faktisk vil opstå, så længe der er nok forsøg involveret. Ved terningekast med en 1.000.000.000.000-sidet terning, vil det eksempelvis ikke være umuligt at lande på noget der kun er en meget lille sandsynlighed for (hver side er 1/1.000.000.000.000). Faktisk er det utænkeligt andet. Og har man nok slag, så kan man også forvente på et tidspunkt at lande på en helt bestemt (på forhånd udvalgt) side. Det er ren matematik.

En (videnskabelig) sandsynlighedsvurdering af et (muligt) faktisk (sags)forhold adskiller sig dog fra ovenstående strengt matematiske og statistiske beregning. Det er der egentlig ikke noget revolutionerende i.

At du anser det for sandsynligt, at bordet er fedtet må være fordi du ikke arbejder i et klinisk miljø. At du anser der for sandsynligt, at terningen er skæv, må være fordi du ikke har analyseret terningen grundigt inden anvendelse. Den slags ting er elementære i moderne videnskab. Man forsøger at eliminere mulige fejlkilder, for at komme til de mest korrekte resultater (dvs. den model eller det resultat der er i bedst overensstemmelse med virkeligheden). Man forsøger at isolere den egentlige årsag og det faktiske forhold, fra ligegyldige tilfældigheder og rene ubetydeligheder.

Løsningen er, at man renser overfladen hvorpå man kaster terningen, man udvælger terningen nøje, man gør forsøgsområdet så stirilt og klinisk som overhovedet muligt m.v. Man kan selvfølgelig ikke fjerne muligheden for, at tyngdekraften pludselig ophæves, at al materie pludselig forsvinder ind i et sort hul eller at en tsunami oversvømmer laboratoriet osv. Men at kalkulere med den slags usikkerhedsparametre er ikke alene umuligt, det er irrationelt så længe vi ikke med god grund kan retfærdiggøre, at vi forventer de rent faktisk kan opstå.

Med andre ord: prøv at rydde og rense spisebordet grundigt og tag så en tilfældig terning fra Yatsi-spillet i skuffen, som ser bare nogenlunde almindelig ud. Kast den så lige så mange gange du har lyst til indenfor spisebordets areal - og vend tilbage når den står på højkant. Hvis du på forhånd godt ved, at det ikke vil ske, så er det den sunde fornuft der træder ind og siger: "halloooo, vågn lige op!" ;-)

Daya Earth Blogger Template