Hvorfor er det vigtigt med begravelsespladser for ateister?

Indledningsvis skal det siges, at jeg ikke kan udtale mig på vegne af alle ateister, da ateister er ligeså forskellige, som folk er flest. Ateister er jo ret beset blot mennesker med et eneste til fælles, nemlig fraværet af gudetro. Jeg vil dog alligevel, i al beskedenhed og med en vis frygt for repressalier, forsøge, at forholde mig generelt til spørgsmålet.

Selvom man som ateist oftest ikke anerkender, at der skulle være liv efter døden, kan man godt have et forhold til ens livsforladte legemes placering og beskaffenhed efter man er gået bort. Dette dog primært gennem de pårørende, som kan have et behov for at kunne besøge en gravplads, et gravsted eller lignende.

For den afdøde er det basalt set komplet ligegyldigt, men begravelse er som bekendt ikke for den døde, men for de efterladte, der måske ikke ønsker, at blive mødt med religiøse symboler, ritualer og ceremonier - specielt fordi de inderst inde vil vide, at det er i strid og dyb konflikt med afdødes livsanskuelse, som de (forhåbentlig) tager alvorligt og respekterer.

Dertil er det dybt forkert og forkasteligt, at afholde religiøse ceremonier, at opstille religiøse symboler, at benytte "magisk" indviet jord mv. ved en ateists grav - alt sammen fordi det ikke er i vedkommendes "ånd", det vil så at sige være direkte nedværdigende og respektløst overfor afdøde. Det er ganske naturligt og menneskeligt, at man vil vises "den sidste ære og respekt"; kritikere vil måske kalde det "forfængelighed".

Vi ateister, ikke-troende, a-religiøse, vantro eller hvad man nu vil kalde os, vil gerne have et sted hvor vi kan blive begravet, uden at der skal blandes religion og gudeforestillinger ind i billedet - et reelt og borgerligt alternativ til de nuværende kirkegårde. Derfor er det meget positivt, at der rundt omkring i kommunerne i Danmark er større fokus på ikke-religiøse begravelsespladser, oftest omtalt som skov- eller naturbegravelsespladser, end nogensinde før.

Den landsdækkende forening, Ateistisk Selskab, har haft god succes med at få kommunerne i tale, senest har Århus lovet deres ikke-religiøse borgere, at kigge seriøst på sagen - og flere kommuner er i færd med at behandle tilsvarende henvendelser. Med seneste ændring af "Lov om begravelse og ligbrænding" (Begravelsesloven), er der ikke længere krav om opførelsen af et kapel ved gravpladser, hvilket selvsagt mindsker etableringsomkostningerne væsentligt. Det er dog stadig en noget langsigtet proces, men man kan da håbe, at et overvejende flertal af de nulevende danske ateister, får mulighed for at blive lagt til ro, på et egnet stykke jord i de enkelte kommuner landet over.

Foreningen, som pt. har omkring 1.000 medlemmer, får løbende henvendelser, fra unge som gamle, der ikke ved hvor de skal ende deres dage. De ønsker ikke, at blive lagt på en kirkegård når livet er forbi, de føler de har krav på, at det offentlige tager hensyn til deres ugudelige ønsker og giver dem et sted, hvor de kan hvile i fred - også fra guder. Mange ateister anser det ligefrem for stødende, at man i et forholdsvis moderne land som Danmark, har en religiøs organisation til at forvalte døden. Det er nok, at religionerne forsøger at blande sig i folks liv, de skal ikke også forsøge at blande sig i folks død.

Som jeg startede med at sige, så er vi ateister forskellige. Nogle vil begraves, andre vil strøs over havet og igen andre er komplet ligeglade - men det væsentlige er, at der er plads til os alle - det er det man kalder gensidig respekt. Religionsfrihed er som bekendt, både retten til at vælge en hvilken som helst religion og samtidig retten til, at fravælge religion helt og aldeles. Men det er nu lidt akavet og aparte, at vi ateister bliver nød til at vælge religiøsitet fra - det burde nu engang være noget man skulle vælge til!

Døden er en svær ting, måske specielt for de ateister som anser døden for det ultimative endeligt for den enkeltes sind. Der er intet "efterliv", intet håb om "ekstrature" - men på den anden side ved vi, at vi er de heldige; vi fik livet med tilhørende muligheder, og døden er, om man vil det eller ej, en både nødvendig og naturlig del heraf. Vi har alle med største sandsynlighed kun ét liv - og opgaven er så, at passe så godt på det, og de andres, og få det bedste ud af det hele - i fællesskab.

Oprindeligt publiseret her:
http://www.religion.dk
.