26. juni 2008

Hvis der ikke er en gud, hvad er der så?

Som tvivler bliver man ofte mødt med spørgsmålet: "Hvis der ikke er en gud, hvad er der så?".

Jeg vil dele svaret op i 2 dele - for som regel hentyder spørgeren til enten A) Virkelighed eller B) Skønhed. Under A) ønsker spørgeren at forstå hvilken virkelighed (sandhed) der er tilbage når guderne er taget fra mennesker og under B) ønsker spørgeren retorisk at nedgøre den rationelle tilgang til verden da al "spiritualitet og åndelighed" synes at være væk (fordommen om en kedelig og grå videnskabelig verden).

A) Virkelighed uden guder
Først og fremmest er det jo principielt set ikke en nødvendighed, at være tilhænger af hverken Big Bang eller evolutionsteorierne bare fordi, at man ikke tror på guder og lignende. Ateisme og agnosticisme, begge i betydningen "uden tro på guder", efterlader os i princippet ikke med en andre holdninger end lige præcis erkendelsen af, at man (personligt) ikke kan tro på guder.

Ateisme, skepticisme, agnosticisme m.v. erstatter, i deres reneste form, så at sige ikke religion med noget som helst andet. Med andre ord kan tvivlere også tvivle på Big Bang og evolutionsteorien, sorte huller og krumninger i tid osv. - de kan være socialister, ekstreme anarkister, venstre orienterede, familiefædre, enspændere, IT specialister, arbejdsløse m.v. Der er ingen rammer for øvrige meninger og tilhørsforhold.

Spørgsmålet: "hvad er der så i virkeligheden?", er således ikke noget en ateist nødvendigvis og pr. definition skal kunne svare på - vedkommende kan ifht. alle andre spørgsmål tilhøre enhver lejr i den øvrige debat, eller i teorien stå komplet uden andre holdninger og standpunkter. I praksis er det dog sjældent således, men det er vigtigt at understrege, at eksempelvis 'ateisme' ikke erstatter tro og religion. Derfor skal man ikke forestille sig, at erklærede ateister over en kam er tilhængere af eksempelvis evolutionsteorien - oftest er ateister dog tilhængere af videnskablige metoder, men forstår man disse metoder ved man, at de bygger på empirisk induktion, deduktion (teorier/hypoteser), sandsynlighed, krav om repeterbarhed og mulighed for falsifikation (metoder som religionerne bestemt ikke er tilhængere af - i religiøse termer benytter man sig i stedet af dogmer).

B) Skønhed uden guder
Hvis man ikke tror, at vi ateister, agnostikere, tvivlere, skeptikere og rationalister kan få en såkaldt "åndelig" oplevelse ved at lytte til musik eller se et smukt kunstværk osv. - så er man helt galt afmarcheret. Og hvis man dertil ikke tror, at nogle af os i bund og grund gerne ville besidde "troen" som fast holdepunkt - bl.a. i samtalen med vores elskede børn omkring liv, død, etik m.v - så forstår man faktisk slet ikke ikke hvor "vi" står. Personligt ville jeg da hellere end gerne kunne tro på alt det der står skrevet i de hellige skrifter, jeg ville da gerne kunne slukke min indre tvivl og skepticisme, og blindt kaste mig ud i tro (og tro mig når jeg siger, at jeg har prøvet lidt af hvert) - og nådesløst acceptere og underkaste mig. Sikke en ro det må give at "vide" man skal i "paradis" med sine elskede, hvordan man skal leve og elske - for evigt, og evigt, og evigt, i al evighed (puha, det er riiiigtig lang tid), amen. Note: denne ovenfor beskrevne trang til tro er det ikke alle som føler, det er ren og skær et personligt "trygheds ønske" i mig, som jeg dog også har hørt andre tvivlere gå rundt med.

Men samtidig er jeg glad for evnen til at kunne betvivle andre menneskers tekstoversættelser, tekstfortolkninger, sorteringer af skrifter, fremhævelser af udvalgte tekstpassager, påståede beviser m.v. - jeg er glad for den skeptiske og tvivlende tilgang til verden. Jeg kan ikke blindt acceptere en andens sandhed - at "tro" er ikke et mål i sig selv for mig (jeg har forsøgt, men det viste sig umuligt i praksis). Jeg har en primær tilgang til opnåelse af viden om verden i form af videnskabelige metoder og analyse - opbygning af teorier og forståelse af sandsynlighed og vigtigheden af falsificerbarhed. Netop disse metoder og processser er er, som tidligere nævnt, ikke accepterede fremgangsmåder for at opnå "viden" om alfer, djævle, nisser, elverfolk, (tand)feer, ånder, julemanden, dæmoner, guder, gudinder, halvguder, trolde, spøgelser, genfærd, telekinese, tarokkort, kiromanti, astrologi, åbenbaringer, mirakler, troldmænd, treenigheden, jomfrufødsler, jordstråler, zombier, (skyts/døds)engle, clairvoyance, døden, forudsigelser, heksekunster, åndelige helbredelser, orker, horoskoper, Vulcans, dæmonuddrivelse, trylledrikke, telepati, psykokinese, ud-af-kroppen oplevelser, kryptozoologi, reinkarnation, alternativ medicin, dårlige/gode energier, vampyrer, varulve, astrologiske forudsigelser, korncirkler, UFO'er, kemiske eller biologiske forvandlinger, alkymi, kæmpe tekopper i orbit (Bertrand Russell), usynlig lyserøde enhjørningen (IPU) på nordpolen eller the Flying Spaghetti Monster (FSM) for den sags skyld - "mærkeligt" hva'?! Underligt nok mener tilhængere af alle disse besynderlige fænomener at videnskabelige metoder og forsøgsopstillinger ikke virker i lige netop deres tilfælde - og skulle man opstille et forsøg, som selvfølgelig med største tydelighed viser at fænomenet er det pure opspind, så undskylder man sig med at der er andre forhold som spiller ind: "fænomenet ikke kan sættes på prøve, afprøves eller måles", "noget udefrakommende påvirker resultaterne", at man "over tid vil se at det er sandt", at man "skal tro på det før man kan vide det" osv... Ynkeligt!

Så, for at vende den om, jeg er tvunget af min intelligens til at holde mig til så sikker viden om verden som overhovedet muligt - skulle vi nu ikke kunne stole på vores "gudsgivne" fornuft? Eller i en formulering som en religiøs sikkert vil kunne forstå: "guderne" har ikke skænket mig evnen til blindt at tro - paradoksalt, I know!

Men tilbage til spørgsmålet: "hvad er der så af skønhed når man ikke tror på guder?". Spørgsmålet afspejler i bund og grund en generel misforståelse omkring den skeptiske og "intellektualiserede" tilgang til verden. Verden bliver på ingen måde mindre skøn og fantastisk af, at man tager rationelle og tvivlende briller på, tværtimod. Vi tvivlere griber godt nok ikke til sætningen: "Oh, I guder - gud er stor" - men derimod forundres vi over verdens mangfoldighed og variation, naturens skønhed og kræfter, de mange farver og former omkring os, usandsynlige tilfældigheder, hvordan simplicitet udvikler kompleksitet og sammenfald, dyre- og planterigets påfaldende synergi og symbiose, menneskets evner og muligheder, samt universets betagende underfundighed og storhed (mikro/makro) mv.

Derudover mister en tvivler heller ikke evnen til at nyde skøn musik, design, kunst, litteratur, ingeniørkunst, film, teaterstykker og lignende menneskelig fantasifuld udfoldelse. Kærlighed er bestemt heller ikke ude af billedet, ligesom empati, medmenneskelighed, sympati og andre kerneegenskaber og -følelser heller ikke forsvinder af den grund, at man er skeptisk indstillet. Så nej, verden er ikke mindre fantastisk når man ikke tror på, at nissen spiser grøden på loftet, men derimod ved, at det er rotterne der mæsker sig i godterne. Ej heller formindskes verdens ufattelige skønhed når alt tyder på, at vi har ét liv og "kun" det. Tværtimod bliver livet på jorden mere værdifuldt og betydningsfuldt - så vigtigt, at man ikke skal spilde det på irrationelle overbevisninger og blind tro :)

Så lad dig nu ikke overbevise om, at de som ikke tillader sig selv blindt at tro - men som støtter sig til rationelle standpunkter og erkendelsesmetoder - mister evnen til at betages, fortrylles, elske, føle ydmyghed og forundres! Verden er, betragtet direkte, eller gennem såvel mikroskop som teleskop, langt mere fortryllende, end hvis man stoppede sin forståelsesprocess ved ordene: "gud er stor" - for det er VERDEN der er stor, vore fælles VIRKELIGHED. Forskyd nu ikke i dårskab værdierne til en transcendent "virkelighed" - det er verden her og nu som reelt er fantastisk, i sig selv!!!

.

0 comments:

Daya Earth Blogger Template