Jeg kan nævne mange årsager til at religion er at sidestille med de mest frygtelige sygdomme, bakterier og parasitter i menneskehedens historie, men først og fremmest vil jeg påpege det faktum, at religion sætter et slør op for øjnene af den troende. Fra det tidspunkt er beskueren distanceret fra virkeligheden, i al sin på en gang betagende skønhed og opsigtsvækkende grusomhed. Den troendes referenceramme forvrides og kontekst forsvinder ind i et virvar af religiøst selvmodsigende sludder og vrøvl. Religiøse systemer bevirker, at selv de mest modige og stærke personer får en legal undskyldning for ikke at se virkeligheden i øjnene og konfrontere sig selv med de jordiske og konkrete facts - herunder døden som et endeligt farvel. Den troende tør måske ikke kigge ind i det de vil betegne som "tomheden uden gud", den svimlende fornemmelse (måske af ultimativ frihed?) er for stærk og ubærlig. Om det er dødsangst, ønsketænkning, opdragelse, frygt eller noget helt andet der er den bagvedliggende årsag er vanskeligt at påpege - men religion er og bliver eskapisme, den for tiden socialt accepterede flugt fra livets realiteter. En flugt ind i et af mange Utopiaer, menneskeskabte eventyr, konstruerede forhåbninger om efterliv - tja, rent ud sagt: det pure opspind. Vågn dog op troende, kom ud af din fantasiverden, smid dit Majas slør og se virkeligheden ind i ansigtet - face reality!
Religion er ikke "moralens vogter" som visse religiøse forsøger at ophæve den til. Moral er en dyb del af det at være menneske og på ingen måde relateret til religion. Det er jo ikke fordi at det står i de 10 bud, at jeg ikke dræber tilfældige på gaden - eller fordi jeg frygter afstraffelse i et "efterliv" - det er fordi jeg er et menneske med social intelligens, samvittighed og empati - et menneske i et samfund, en del af et fællesskab. Størstedelen af os besidder en forståelse for at andre mennesker har et liv, en familie, venner, slægtninge osv. - vi anerkender hinanden og det afleder gensidig repekt. Fællesskabet har gennem tiden vist sig at være den mest effektive og sikre måde til overlevelse, er gruppen stærk er individet trygt. Krænker man gruppens regler og normer bliver man smidt ud af fællesskabet, udstødt, og ens videre skæbne er billigt til salg. Heldigvis er den overvejende del af menneskeheden ikke ondskabsfulde af natur - men som en klog mand engang har sagt, så kræver det religion for at få gode mennesker til at begå onde gerninger.
Religion forvrider jordiske værdier og forskyder betydning til et efterfølgende liv - som med største sandsynlighed ikke eksisterer. Virkelige værdier, herunder jordisk kærlighed, nedtones til fordel for kærlighed til en ikke-eksisterende guddom, eller flere. For tiden er det godt nok mere populært at holde sig til monoteistiske trosretninger, som om de skulle være mere troværdige og "sande" end polyteitiske retninger. Disse sidste var da trods alt mere farverige og fantasifulde - nu er vi efterladt med utiltalende gespenster og vanvittig tågesnak. Visse religiøse udlægninger påskønner at mennesket lider og undertrykkes på jorden og henviser til det pragtfulde liv som vil følge i "Paradis", for evig tid. Andre religiøse udlægninger truer med "Helvede", "følg vores råd og vejledning", siger præsterne, "eller I skal brænde evigt i djævelens smertefulde ild". Så barnligt at man ikke ved om man skal le eller græde - jeg vil her blot nøjes med at tilknytte ordet: tragisk.
De fleste har indset at tankeaktivitet, herunder følelser, forefindes som elektriske impulser i hjernens mystiske og endnu relativt uudforskede kroge - og den slags impulser kan ikke længere måles efter døden er indtruffet. Ergo fører vores primære kilde til viden omkring døden ganske enkelt til en konklusion: ophør af tankevirksomhed og liv. Den såkaldte "sjæl" kan hverken måles eller vejes, men skal nok mere tages som et udtryk for menneskets indre håb om evig selvopretholdelse og overlevelse. En barnlig tanke om det evige liv og jeg'ets udødelighed.
Der er tale om så betydelige ofre ifbm. tro, herunder overtro, at man ifht. visse troende med mening kan sige at de i virkeligheden er levende døde. Den skæbnetro der er konsekvensen af eksempelvis astrologi underkender fuldstændig menneskets fri vilje og selvbestemmelses ret. Jeg kender folk som har fået spået hvor mange børn de vil få og hvor langt deres liv bliver - hvilket hovmod at påstå man er i stand til at forudsige eller "læse" den slags ting. Det burde være strengt forbudt - tja, ligefrem strafbart på lige fod med anden frihedsberøvelse!
Et liv i gudsfrygt er et liv i dødsskyggernes dal - vi mennesker skal hverken bøje os for usynlige monstre eller hysteriske masser som i sygelig og middelalderlig retorik prædiker eksistensen af en profet, en guddom, alf eller julemanden for den sags skyld. Disse folk som klynger sig til deres tro, som var det en vandrestav foruden de vil falde, burde tage faldet og rejse sig i fuld højde uden religionens byrde på deres dødelige skuldre. Jeg ønsker frihed for hvert individ som betræder denne jord - og i den forbindelse kan jeg kun begræde og fordømme det faktum, at hundrede tusinder af børn dagligt forpestes af deres kulturarv og forældrenes indoktrinering. Forældre som uden at vide bedre smider deres egne børn for religionens løver og derved trællebinder dem til et liv i troens lænker. Jeg ønsker frihed for alle - vores børn er uskyldige og bør ikke belastes af den middelalderlige og primitive tankegang som religionerne repræsenterer.
Det er SÅ dumt! At tænke sig, at et almægtigt væsen ville skabe universet og menneskeheden med det ene formål at lade disse individer bede bønner og underkaste sig - det er masturbation på højt plan. Det er SÅ dumt at det klart skinner igennem at disse tåbelige ideer er skabt af primitive mennesker, med det ene formål at tæmme og styre andre mennesker - og lulle ængstelige mennesker til ro... Jesus sagde hverken dette eller hint - og hvis han levede som fysisk person var han enten svindler eller en tosset person. Historien om Muhammed er ikke anderledes. Brug nu Jeres sunde fornuft, find tvivlen frem - det ville ærlig talt klæde Jer!
Det er bemærkelsesværdigt hvor ukritisk det religiøse menneske er i valget af religiøse tekster og dermed trosgrundlag. Visse kalder sig kristne uden at have læst en linie i hverken det gamle eller det nye testamente. Andre kalder sig muslimer uden at have læst i koranens bog - det gælder alle religioner og trosretninger. Der er tale om manglende, eller nærmere ingen, kildekritik - se på det sådan her: hvordan kan du tro at en GUD vælger skriftsproget til forkyndelse? Tror du seriøst at en almægtig GUD ville efterlade tora ruller på et enkelt sprog - med fare for fejlagtig oversættelse - og værre endnu: utålelige fortolkninger som følge af menneskers fejlbarlighed, inkompetence eller magtsyge? Tror du virkelig en guddommelig eksistens ville være så skødesløs i valg af medie og propagandamaskine? Og hvilket "helligt" dokument er så det rigtige - hvilken tekst er sandhed i reneste form? Jeg ved blot, at man skal ikke tro på alt hvad man læser...
Den klare sammenhæng der eksisterer imellem geografi og religion er en klar indikation af at guddomme er kulturelle misfostre, vakt til live gennem den mest simple og 'naturlige' form for indoktrinering: opdragelse. Der findes ingen guder, men kun historier som går i arv. I kan bukke og bede, krybe og kravle, synge og råbe, hoppe og danse - men intet af dette bringer Jeres fantasifostre til live, det er nyttesløse og hovedløse handlinger.
På visse områder er religion mere skadelig end tobaksrygning - hundrede tusinder er døde i dens modbydelige tjeneste, tilsyneladende i jagten for at skabe evig lykke - primært for sig selv og sine. Religion fratager mennesker det ene liv de har, deres frie vilje, deres naturlige lyster, selvtillid, livsglæde, kærlighed til andre mennesker, ønsket om at realisere deres drømme på jorden osv. Religion er og bliver en undertrykkende faktor som holder det enkelte menneske i skak, en psykisk nedbrydende process som kan sidestilles med visse parasitters evne til langsomt at suge livet ud af deres værtsdyr. Ja, religion er i sandhed sygdom som skal bekæmpes - det er en lang og sej kamp, men ved hjælp af intelligens og dialog skal vi nok nå målet en dag.
Til sidst vil jeg lige slå et par ting fast. Jeg er imod religion og overtro, men for menneskets ret til at vælge troen. Jeg er imod tanker og systemer der hæmmer menneskers vækst og udfoldelse, men for menneskets ret til frivilligt at vælge underkastelse og opofrelse. Jeg er imod religiøse systemer og kirkelige instanser, men for menneskers ret til frivilligt at vælge undertrykkelse. Jeg er imod såkaldte menigheder, præster, helligemænd, medicinmænd, åndemanere, imamer, biskopper, paver, missionærer, muftier osv. - disse personer er del af hver deres mere eller mindre effektive propagandamaskine - men jeg respekterer og anerkender menneskets ret til at ytre sig frit under ansvar. Jeg er imod alt der bedrager og forfører mennesker, jeg er for videnskabelige metoder og argumentationsformer. Dernæst er jeg for dette liv og denne verden, det er hér mit fokus ligger og altid vil ligge.
Jeg ønsker mig et i sandhed sekulært samfund, hvor ingen kirke eller tro støttes med statslige midler. Jeg ønsker mig et Danmark der officielt erklærer sig agnostisk - eller måske ligefrem ateistisk - selvfølgelig fortsat med religionsfrihed, men som land bør vi være neutrale overfor ethvert gudsforhold. Religionerne skal være ligeværdige - og selvbærende institutioner eller "virksomheder". Under evolutionens naturlige udvælgelse må de hver i sær stå deres prøve.
Jeg ser folk som er villige til at ofre deres liv til en ikke-eksisterende guddom, at spilde deres liv på tilbedelse og forpeste andres liv med dette gennem prædiken og missioneren. Ærlig talt, inderst inde ved vi det jo allesammen godt, der er ingen gud og der har aldrig været nogen gud - så lad da være med at gå og proklamere og postulere at I ligefrem kender ham eller hende - det er jo sygt! Lyt til din indre tvivl, den sunde skeptiske holdning, det er bedst for os alle i længden...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar