10. oktober 2010

Ikke-fysisk kognition - en antropomorf reminiscens

Vi ved en hel del om den verden vi er del af. Vi ved faktisk rigtig mange ting - og det med så stor sandsynlighed, at vi ikke betænker os ved at kalde det "viden", eller ligefrem "sikker viden". Vi ved, at  bordplader i almindelighed er solide, at jorden ikke er flad, at vores klode bevæger sig rundt om solen, at vores solsystem er del af en gigantisk galakse, at det er langt mere sikkert at gå ned af en trappe end at springe ud fra en højhus, at jern er stærkere end papir, at åben ild er farlig osv. Der er rigtig meget vi ved med sikkerhed - ting vi ingen god grund har til at tvivle på sandheden af. Vores sunde skepsis kan altså med rette bruges i andre sammenhænge, hvis ikke vi vil spilde vores dyrebare tid.

En af de ting vi også ved med sikkerhed er, at kognition, altså tankeprocesser, er fuldstændig afhængige af fysiske neurologiske processer i hjernevæv, elektriske udladninger og kemiskeforbindelser i nerveceller.
Vi accepterer uden relevante indvendinger, at dette er ens for mineral-, plante- og dyreriget, altså at tanker kun opstår i fysiske elementer, som besidder et højt udviklet nervesystem. Vi ved således, at en sten ikke ligger og håber vi tager den op og kæler lidt med den, når vi passerer den på vores vej. Vi ved også, at den ikke føler smerte, når vi træder på den.

På trods af denne veletablerede viden findes der fortsat ideer om, at tanker kan figurere uden fysiske neurologiske processer. Vi kender det fra ideer om eksistensen af spøgelser, ånder, dæmoner, guder og lignende overtro. Her har vi forestillinger som involverer en eller anden form for avanceret tankeproces, men som "let og elegant" har overset nødvendigheden af hjerneaktivitet og tilhørende fysiske processer. Vi er opdraget med tanker om den slags væsener og vores undren er derfor ikke naturligt rettet mod det ulogiske i enhver påstand om ikke-fysisk kognition.

Selve diskussionen om hvorvidt vi kan vide noget om "ikke-fysiske" eller "immaterielle" "ting", vil jeg ikke gå ind i her. Jeg vil heller ikke komme ind på diskussionen om et muligt ikke-fysisk fænomen, der som "guder", tilskrives "almægtighed" eller (universel) "skaberkraft". Det interessante for mig her og nu er det kognitive element, herunder tanker, (selv-)bevidsthed, (fri) vilje, intentioner, psykologisk liv, følelser, sindsstemning, sindelag, personlighed og lignende. Mit ærinde og fokus er altså det fantastiske fænomen, som så mange mennesker mærkeligt nok stadig holder på kan "svæve frit", uden hold i den fysiske virkelighed. Det er ved nærmere eftersyn en yderst besynderlig tanke, med et umiskendeligt strejf af magisk tænkning, som formentlig skyldes det forhold, at vi mennesker generelt er (eller har været) tilbøjelige til at tilskrive vores omverden (personlige) tanker som vores egne. Man antager instinktivt, at naturen eller dele heraf har samme indre liv, eller at naturen skulle være skabt af væsener med lignende evner.

De klassiske antropomorfe guder optræder i menneskeskikkelse (som f.eks. Thor og Jesus) og de har menneskelige træk og egenskaber. De har altså krop, følelser, vilje, præferencer, temperament og/eller lignende menneskelige egenskaber. Senere er disse (ofte polyteistiske) gudeforestillinger blevet mere "utydelige" eller i hvert fald mindre fysiske. Det rent kropslige er ikke længere voldsomt udbredt i alverdens gudeforestillinger, "den gamle man med skægget" er pillet ned fra sin lyserøde sky og mere "immaterielle" former er udgangspunktet for moderne vestlig teologi. Mange gudeforestillinger er yderligere gledet ud til fordel for mere "upersonlige" guder: skaberguder som ikke blander sig i vores liv, nemlig de deistiske af slagsen.

Deistiske gudeforestillinger involverer (endnu) mindre grad af antromoporf tankegang, men har dog fortsat ikke givet helt slip! Et meget væsentligt element, der umiddelbart adskiller deisme fra "almindelig" ugudelighed, er det kognitive. Uden dette element ville det deistiske standpunkt ikke have noget reelt at byde på, i hvert fald ikke noget der adskiller det fra en almindelig accept af naturlige årsager. Men en deistisk guddom har haft en "plan" om at skabe universet. Den har haft til "hensigt" (vilje) at skabe naturen og menneskene m.v. Her er der altså forsat tale om en væsentlig menneskelig egenskab, nemlig den kognitive. Denne egenskab er unik ved os mennesker - og i nogen grad andre højtudviklede dyr. Netop vores bevidsthedsaktivitet, selve det, at vi kan gøre os tanker og have intentioner m.v., er menneskelige egenskaber, som gudeforestillingerne har "stjålet".

Ikke-fysisk kognition, er i bund og grund en reminiscens af de antropomorfe gudeforestillinger, et tankemæssigt efterladenskab af betydelige dimensioner. Man har tilsyneladende helt "glemt", at vi kender årsagen til kognitive processer - og de er altså fysiske. Man fjernede gudernes kroppe, men "glemte" at deres kognitive evner afhænger af det fysiske - undtagen tidligere tider hvor man ikke har vidst hvad nutidens videnskabsfolk gør om neurologi. Man har nu "glemt", at vi ingen som helst god grund har til at tro, at disse processer kan foregå uden delagtighed i det fysiske.

Når man analyserer og forstår ovenstående, så vil man forstå hvor uhyrligt det er at antage, at "ikke-fysiske væsener" skulle kunne gøre sig tanker. Tanker er unikke for dyr med hjerner og nervesystemer - eller i det mindste lignende fysiske konstruktioner (for at tage højde for muligheden for AI). En ufysisk tanke, er ganske enkelt en utanke!

Da jeg af mystiske årsager ikke har set dette (mod)argument før, tillader jeg mig selv benævne det: "det neurofysiske argument".

12 comments:

Rune Nyrup sagde ...

Det er bestemt et værdigt argument. Jeg tror vist nok at Richard Dawkins har nogle lignende overvejelser i The God Delusion (selvom jeg ærligt talt aldrig har fået læst den)...

En indvending som religiøse uden tvivl vil lægge vægt på er følgende:

Neurofysiologien har ikke bevist at fysiske reaktioner er nødvendige for en hvilken som helst form for kognitive aktiviteter, men kun at de er nødvendige for en bestemt form for kognitive aktiviteter: Nemlig de som mennesker og dyr på planeten jorden har.

Analogt til de eksempler du starter med kan man også sige, at vi ved en hel del om hvordan trapper, jernstænger og bordplader fungerer på jorden og under lignende omstændigheder. Men fysikken og kemien er fuld af eksempler på hvordan meget overraskende fænomener kan opstå under ekstreme forhold.
Så at påstå at vi ved ting om alle tænkelige situationer er uholdbart.

Dette åbner et åbenlyst hul som ikke-fysisk intelligens kan gemme sig i.

Jeg er spændt på hvad du vil sige til sådan et svar?

Jakob H. Heidelberg sagde ...

Tusind tak for kommentaren Rune.

Argumentet går alene på, at vi absolut ingen grund har til at antage, at ikke-fysisk kognition skulle være en mulighed. Der skal rigtig gode argumenter og indicier til før vi overhovedet bør overveje muligheden for ikke-fysisk kognition. Det er derfor en særlig tung bevidbyrde den troende må løfte, om det så handler om spøgelser, ånder, dæmoner eller guder.

Jeg er selvfølgelig klar over, at en troende altid og fortsat vil have et hul til sine gudeforestillinger. På den måde er argumentet måske bedre egnet til ikke-troende, om de så kalder sig agnostikere eller ateister m.v., og underbygning af deres position.

Argumentet skærper fokus på kognition som et problematisk element i ikke-fysiske fænomener (hvis den slags da overhovedet kan eksistere). Andet skal det ikke. Traditionelt har man efter min mening ikke givet nok modstand til den slags besynderlige "antropomorfe ideer".

Ud fra vores viden er det ganske utænkeligt, at tankeprocesser kan forekomme uden fysisk aktivitet (i hjerne-lignende strukturer), på samme måde som lyd uden fysiske bevægelser i bølger. Jeg kan slet ikke forestille mig, at en neurolog eller hjerneforsker seriøst vil holde muligheden åben (ligesom man med en vis ret kan holde muligheden åben for andre kognitive-organer end menenskelignende "hjerner").

Jeg er i øvrigt også enig i at vi VED (!), at fysikken kan give overraskende resultater i ekstreme tilfælde ;-)

Rune Nyrup sagde ...

Så vidt jeg kan se har du to argumentstrenge i din oprindelige artikel.

Den ene er den du fremhæver i din seneste kommentar, hvilket jeg vil klassificere som en slags slutning til bedste forklaring:

Eftersom alle tilfælde af kognitive processer vi hidtil har kunne påvise videnskabeligt har været nært knyttet til fysiske processer, er den mest sandsynlige forklaring den, at alle kognitive processer kræver en sådan tilknytning.

Denne argumenttype er ikke den stærkeste i verden, men er på den anden side vidt udbredt i både videnskaben og filosofien.

Jeg vil dog ikke sige at denne slutning kan bære den konklusion, at vi ved ikke-fysiske tanker er lige så umulige som ikke-fysisk lyd.
Vi ved simpelthen så meget om den måde lyd dannes, udbredes og opfanges, at vi kan deducere os frem til ikke-fysisk lyds umulighed. Så grundlæggende forståelse af kognitive processer har vi dog ikke endnu.

Den anden streng i dit argument er en slags genealogi, hvor du skitserer en udviklingshistorie mod mindre og mindre antropomorfe guder, hvor den ikke-fysiske kognition blot er den sidste antropomorfe bastion.

Genealogier kan sjældent karakteriseres som argumenter i den forstand at de opstiller præmisser hvoraf konklusionen følger. Men de kan være uhyre effektive til at udstille svagheder og det historisk kontingente i ellers alment accepterede tænkemønstre. Af den grund kan de have en stærk overbevisningskraft.


Grundene til at jeg presser dig på disse spørgsmål er tofold:

For det første fordi jeg som interesseret i erkendelse og argumentation lægger vægt på at argumenter og deres styrker karakteriseres korrekt.

For det andet fordi det kan være taktisk problematisk at oversælge argumentformer. Ellers risikerer man, at de bliver misbrugt til at forsvare positioner de ikke kan bære: "den bedste forklaring på verdens kompleksitet er en intelligent designer ...".
En god tommelfinger regel (som dog kan være ganske svær at følge i praksis) er at overveje hvordan ens modstandere kunne bruge strukturelt identiske argumenter til at forsvare deres idéer.

Jakob H. Heidelberg sagde ...

Jeg tror, at grunden til det er svært at anerkende, at tanken om ikke-fysisk kognition og tanken om ikke-fysisk lyd er præcis lige tåbelige er den, at vi i vores kultur er vant til at italesætte ikke-fysisk kognition. Hvad enten det er os selv eller andre der fører ordet, så har det altid været bredt "accepteret", at en sådan mulighed var/er reel.

Som jeg ser det har vi en så god forståelse for neurologiske processer, at vi blankt kan afvise deres eksistens uden fysisk tilknytning. Ligeledes kan vi være yderst sikre på, at der skal et vældig komplekst organ til at frembringe tanker. Det er også derfor vi kan være helt sikre på, at vi skal dø når vores hjerner holder op med at fungere korrekt.

Jeg anerkender, at der ikke er tale om 100% "beviser", men når noget er så komplet udsansynligt - og det tror jeg i bund og grund du er enig i - så kan det afvises blankt (ligesom den eventuelle eksistens af usynlige lyserøde elefanter).

Slutning til bedste forklaring kan ikke med mening ende i "Intelligent Designer står bag"-tankegang. Der introduceres et voldsomt komplekst kognitivt væsen, som vi ingen god grund har til at antage eksisterer. Rent videnskabeligt kan vi vise, at det komplekse kan opstå fra det mindre komplekse m.v. Men det er du sikkert også enig i.

Jeg interesserer mig også meget for både erkendelsesteori og argumentation. Rent erkendelsesteoretisk har jeg på det seneste bevæget mig nærmere David Favrholdt, som jeg har stor respekt for. Han opererer med en "absolutisme", som jeg finder ganske fornuftig.

Rune Nyrup sagde ...

Jeg vil nu stadig mene der er væsentlige forskelle på emnets kompleksitet og mængden og kvaliteten af vores evidens når til kommer til henholdsvis ikke-fysiske lyde og ikke-fysisk kognition.

At afskrive dette som blot et produkt af, at snak om ikke-fysisk intelligens er mere fremherskende i vores kultur, virker som at alt for nemt argument.

Tror du nogen neurofysiker vil sige, at vi har lige så god forståelse af hvordan hvordan kognitive fænomener fungerer, som vi har af, hvordan lyde opstår, udbredes og opfattes?

Mere relevant argumentet, for så vidt det skal bide på folk der ikke allerede accepterer dine konklusioner (og ja, du har helt ret i, at jeg er en af disse), tror jeg det ville være interessant og relevant med en undersøgelse af forskelle og ligheder mellem vores viden om kognitive fænomener og andre de fysiske fænomener, vi har diskuteret.

En religiøs moddebatør vil uden tvivl forsøge at underminere argumentet ved at betvivle vores viden omkring kognitive fænomener. Ved at komme denne indvending i forkøbet og påpege, at selvom der er forskelle, er de slet ikke store nok til at underminere argumentet, vil du styrke både dets rationelle samt dets retoriske kraft.

Jakob H. Heidelberg sagde ...

Tak Rune - I see you point(s), yderst brugbart!

arthurfarthursson sagde ...

Tak for endnu et interessant indlæg.

Selvom bevisførelsen er induktiv (fra "de fleste" til "alle"), mener jeg også, at påstanden/teorien er sandsynliggjort.
Selvfølgelig kan der ikke være tankeprocesser uden samtidig målbar aktivitet i hjernen.

Du vil ikke gøre rede for karakteren eller substansen af det ikke-fysiske; fair nok. Men du skriver: "Man har tilsyneladende helt "glemt", at vi kender årsagen til kognitive processer - og de er altså fysiske".

Hvordan vil du i så fald forklare fænomener som hypnose og fri vilje / oplevelsen af fri vilje (intentionalitet)?

Er det ikke muligt, at det ikke-fysiske kan påvirkes af noget andet ikke-fysisk (hypnose)?

Og mht. fri vilje, kan man ikke forestille sig at årsagsprocessen går den anden vej; altså min tankevirksomhed / beslutning om at f.eks. løfte højre arm forårsager en fysisk reaktion i hjernen, som derefter sender besked til nerver i muskulaturen om at udføre bevægelsen?

Jakob H. Heidelberg sagde ...

Tak for din kommentar Arthur.

Du skriver: "Du vil ikke gøre rede for karakteren eller substansen af det ikke-fysiske"

Og nej, målet med det indlæg er ikke at diskutere umuligheden af noget ikke-fysisk, eller det endnu mere umulige: ikke-fysiske væsener (og disses "beslutninger").

Jeg tror, du i bund og grund ønsker, at jeg forklarer psykosomatiske effekter (mao. mind-body problematikken). Dette at psyken kan påvirke kroppen - og omvendt.

Eksemplet med hypnose er fint. Der er ikke noget som ikke er fysisk i processen. Hypnose består af en person som taler til et andet menneske, (fysiske) lydbølger bevæger sig til det modtagende sansesystem, budskabet afkodes og fortolkes m.v. i (fysiske) hjerneprocesser osv.

Basalt set tror jeg du skal kigge efter begrebet "monisme" indenfor neuropsykologien - det mest udbredte synspunkt nu om dage (dualisme er en død sild).

Tænk på en computer (forsimplet analogi). Her skelner vi mellem kørende hard- og software. Det første er det (tydeligt) fysiske, det sidste er det kørende system/en given applikation. Men softwaren er i bund og grund også fysisk - fra kode til proces i RAM/CPU/HDD/chipsæt m.v.

Ethvert øjeblik en applikation er startet er der en fysisk tilstand i den underliggende hardware. Softwaren kan påvirke hardware (skub CD-ROM drevet ud) og hardware kan påvirke softwaren - de er gensidigt afhængige. Alt dette er muligt, fordi begge dele i bund og grund er fysiske processer.

Spørgsmålet om fri vilje er selvfølgelig yderligere komplekst. Jeg vil ikke påstå, at jeg har en løsning på problemet, men jeg har ingen grund til at antage, at der skulle være andet end fysiske processer involveret. Om vi har en fri vilje ved jeg ikke, men jeg er næsten nødt til at antage det, jf. dette indlæg: http://www.skepticisme.dk/2010/08/vort-flles-ontologiske-projekt.html

Fod sagde ...

Hey hey.

Super godt indlæg, som man kun kan være enig i.
Jeg vil lige tillade mig en enkelt kommentar:
Nu ved jeg naturligvis ikke præcis hvem du synes din "målgruppe" er, så måske er det ganske overflødeligt, men når man skriver så akademisk/filosofisk/whatever som du gør, afskærer man jo en ret stor(enorm?) del af potentielle læsere fra overhovedet at fatte hvad det handler om.. (alene overskriften ville få de fleste jeg kender til at flygte skrigende bort).

Det er egentlig ikke en kritik, nærmere en påpegning af, at når indholdet er SÅ godt, er det ærgerligt hvis ikke så mange som muligt kan få udbytte af det.

Bedste hilsmer
Peter // www.fodnoter.blogspot.com

Jakob H. Heidelberg sagde ...

Tak Peter - point taken! :)

arthurfarthursson sagde ...

@ Jakob: Jeg godtager din forklaring om hypnose - men analogien omkring hardware/software, når det drejer sig om det psykofysiske problem, har jeg aldrig rigtig forstået.

For mig er denne analogi relevant i forhold hvorledes vores krop og psyke/personlighed er "programmeret" af genomet.

I forhold til at fastholde et monistisk syn på krop/psyke, er der for stor forskel på karakteren af hhv. software og hardware (selvom begge rigtignok er fysiske fænomener), til at denne analogi kan anvendes.

Jeg ser derimod en analogi i lysets partikel/bølge dobbeltnatur - altså det forhold, at lys i nogle forsøgsopstillinger "opfører" sig som partikler, i andre som bølger. Overført til bevidsthedsfænomener altså en form for monistisk dobbeltaspektteori.

Man kan vel sige, at i en fysisk "forsøgsopstilling" optræder bevidsthedsfænomener som neurofysiologiske processer i hjernen, mens bevidsthedsfænomener ud fra en psykologisk synsvinkel tager sig anderledes ud. Her må vi bruge ord som "bevidsthed", "kognition", "tanker", "udstrækning i tid men ikke i rum", "fri vilje", "jeg-følelse" osv. for at kunne beskrive fænomenerne.

Jeg vil nødig ud i en fysikalistisk reduktionisme og determinisme, som ikke anskuer mennesker som handlende subjekter med intentionalitet. Et menneskesyn, som f.eks. i psykiatrien fører til, at man blot propper folk med medicin uden opfølgende terapi.

En videnskabelig teori, som kan forklare den nøjere sammenhæng mellem neurofysiologiske processer og ikke-rumlige bevidsthedsfænomener (uden banale analogier) vil givetvis kunne indstilles til en Nobelpris.

Det er også muligt, at vi her har nået grænsen for vores erkendelsesteoretiske rækkevidde.

Jakob H. Heidelberg sagde ...

Som jeg også skrev er hard-/software analogien forsimplet. Interessant er det dog også her hvor grænsen egentlig går (eller ikke går) mellem det "hårde" og (det vi opfatter som) det "bløde".

Det er ikke nødvendigt at kunne redegøre for "bevidsthedsfænomenet" fuldt ud for at kunne afgøre, at tankeprocesser er helt afhængige af fysiske processer, herunder at hjernedød betyder sindets død.

Det bliver utrolig spændende at følge udviklingen indenfor neurologi over de næste mange år. Det er et felt der kommer til at rykke igennem :)

Daya Earth Blogger Template