6. august 2010

Omverdensproblemet, aksiomer, metafysik og gudetro

Når troende hiver omverdensproblemet frem er det som ofte fordi de tror, at det viser vi ikke ved noget som helst - og vi derfor kan tro lige hvad vi vil. Det er sandt, at det strengt taget er umuligt at bevise omverdenens eksistens - alligevel er vi jo i praksis alle nødt til at antage dette (pr. instinkt) hvis vi vil overleve i hverdagen. Omverdenens eksistens er en fælles antagelse - vi kommer ikke videre uden denne - og benægter man seriøst dens eksistens bør man i mine øjne tvangsindlægges (den indlagte vil jo alligevel være ligeglad?).

Jeg anbefale læsning af David Favrholdts bøger om erkendelsesteori (fx. "Erkendelse - grundlag og gyldighed" eller "Filosofisk Codex") - specifikt i denne sammenhæng hans begreb "forudsætningsglemsel". I bund og grund handler det om, at de som sidder og forsvarer omverdensproblemet og dets signifikans, selv handler i rummet - f.eks. sidder de og skriver på en computer på et forum som ateist.net, mens de fremfører, at alt er en illusion (fx. hjerne-i-kar teorien). Når man fremfører argumentet glemmer man forudsætningerne for, at man kan fremføre argumentet. Mig bekendt findes der ingen nutidige filosoffer som forsvarer et solipsistisk standpunkt.

Men uanset dette, så vil et rationelt menneske altid forsøge at begrænse ubegrundede "a priori" antagelser til et absolut minimum. At vi er nødt til at antage det ene gør jo ikke, at vi kan antage hvad som helst! Vi bør kun antage hvad der er strengt nødvendigt - Ockhams ragekniv gælder i særdeleshed for metafysiske postulater.

Et andet eksempel visse troende hiver frem er logikkens og matematikkens aksiomer. De kan ikke bevises siger de - alligevel glemmer de forudsætningen for at de overhovedet kan udtale sætningen, eller sågår tænke den. Igen er der tale om forudsætningsglemsel.

Vi kan ikke med mening afvise hverken omverdenens eksistens, logikkens eller matematikkens præmisser. Antagelser om guder er dog ikke strengt nødvendige. Ligesom enhver anden hypotese eller teori om hvad der eksisterer i verden og hvordan denne fungerer, bør den slags være bygget på videnskabelig metodik og logisk argumentation

Diskusionen minder mig om historien om Zenon af Citium, hvis slave erklærede, at han havde stjålet fordi det var forudbestemt. Zenon gav slaven ret, men valgte så at straffe med piskeslag alligevel, med samme begrundelse: det er forudbestemt. Analogien består i, at man for enhver omverdensbenægter burde fjerne deres mulighed for at interagere med verden: indtage føde, flytte sig i rummet, tja måske ligefrem fritage dem for deres krop, som de vel næppe kan have brug for? ;-) På samme måde med folk som benægter logikken og matematikken, lad dem leve uden og se hvor langt de kommer. Ligeledes gælder det dem som fornægter videnskabelig metodik, lad dem leve uden enhver teknologi, mekanik eller videnskabelig erkendelse, herunder lægevidenskab selvfølgelig.

Så for at skære det helt ud i pap: Omverden, logik og matematik er blandt de basale erkendelser, som vi mennesker må acceptere uden andet grundlag end praktisk erkendelse. Uden disse elementer er liv ikke muligt - vi kan ikke fungere uden. Dette forhold gælder ikke for antagelser om guder af nogen art. Der er altså en markant forskel hvad angår nødvendighed!

Indlæg oprindeligt indsendt her:
http://debat.ateist.net/showthread.php?p=74724#post74724

0 comments:

Daya Earth Blogger Template